Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0209
Offentligt
2763971_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. oktober 2023
Politikontoret
Emil Lykke Gregersen
2023-06585
2999855
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 til KOM (2022) 0209 fra Folketingets Eu-
ropaudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 til KOM (2022) 0209, som
Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 26. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
kom (2022) 0209 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om "end to end"-kryptering skal være omfattet af den kommende forordning og dermed af et muligt opsporingspåbud, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 2 til KOM (2022) 0209:
”I
forlængelse af drøftelsen på mødet i Europaudvalget den 15.
september 2023 bedes ministeren uddybe, hvordan regeringen
på den ene side vil sikre, at online-tjenesteudbydere effektivt
kan anvende ”end to end”-kryptering,
samtidig med at "end to
end"-kryptering skal være omfattet af den kommende forord-
ning og dermed af et muligt opsporingspåbud. Herunder bedes
ministeren svare på, om dette ikke vil nødvendiggøre såkaldte
bagdøre i krypteringen, der netop strider imod selve idéen med
”end to end”-kryptering.”
Svar
:
Kommissionen har med forslaget til forordning om regler til forebyggelse
og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn lagt op til et teknologineutralt
og fremtidssikret regelsæt, der ikke på forhånd udelukker bestemte teknolo-
gier. Forslagets anvendelsesområde omfatter således
”end-to-end”-krypte-
ring, som er en krypteringsteknologi, der krypterer data, således at kun af-
sender og modtager kan læse dem.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) og Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har i forbindelse med fremsættelsen af
forordningsforslaget afgivet fælles udtalelse nr. 04/2022 af 28. juli 2022.
Der bliver i udtalelsen bl.a. rejst bekymring om forslagets indvirkning på
mulighederne for at opretholde
”end-to-end”kryptering.
Det fremgår bl.a. af
udtalelsen, at der med forslaget skal sikres en balance mellem samfundets
behov for at have sikre og private kommunikationskanaler og bekæmpelsen
af misbrug heraf. Med henblik på at præcisere, at der med forordningen ikke
lægges op til
at umuliggøre ”end-to-end”-kryptering,
foreslås det af EDPS
og EDPB, at det udtrykkeligt fremgår af forslaget, at intet i forordningen
skal fortolkes som et forbud mod eller en svækkelse af kryptering.
Fra dansk side har det været en vigtig prioritet, at
”end-to-end”-kryptering
ikke udelukkes fra forslagets anvendelsesområdet. Det skyldes, at en ude-
lukkelse af bestemte teknologier, herunder ”end-to-end”-kryptering,
vil
kunne udhule forslagets formål, da gerningspersoner i givet fald vil kunne
skjule sig bag krypterede tjenester. Dette skal også ses i lyset af, at det er
Rigspolitiets erfaring, at seksuelt misbrug af børn online ofte foregår via
tjenester, som netop benytter sig af ”end-to-end”-kryptering.
Side 2/3
kom (2022) 0209 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om "end to end"-kryptering skal være omfattet af den kommende forordning og dermed af et muligt opsporingspåbud, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Regeringen anerkender den væsentlige sikkerhedsforanstaltning,
som ”end-
to-end”-kryptering udgør for at beskytte privat kommunikation og person-
oplysninger mod uautoriseret adgang og misbrug. Med henblik på at sikre,
at muligheden for at benytte sig af
”end-to-end”-kryptering
ikke svækkes,
arbejder regeringen sammen med en række medlemslande for, at det
som
foreslået af EDPS og EDPB
udtrykkeligt fremgår af forordningsteksten,
at intet i forordningen kan fortolkes sådan, at forordningen forbyder, kræver
deaktivering af eller umuliggør ”end-to-end”-kryptering,
eller skal forstås
som et incitament til eller en hindring for at bruge bestemte teknologier.
Efter forordningsforslaget kan en
udbyder af en ”end-to-end”-krypteret
tje-
neste, der skal efterkomme et opsporingspåbud, frit vælge, hvordan opspo-
ringen foretages, herunder hvilken teknologi udbyderen ønsker at benytte
sig af. Der gælder efter forslaget alene krav om, at teknologierne bl.a. på
effektiv vis skal være i stand til at påvise ”kendt” eller ”ukendt” materiale
eller forsøg på kontakt med børn. Forordningsforslaget pålægger således
ikke udbydere at benytte sig af bestemte teknologier eller andet opsporings-
værktøj, som vil kunne svække IT-sikkerheden.
Side 3/3