Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
14. juni 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 vedr. EUU KOM (2022) 0268
af 13. juni stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt en positiv vurdering af den polske genop-
retningsplan i ECOFIN-rådet vil medføre, at dommere ikke længere kan risikere en
disciplinærsag, hvis de stiller præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen (dvs. beder
EU-Domstolen afgøre fortolkningsspørgsmål vedrørende EU-retten).
Svar
I Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutning om den polske gen-
opretningsplan, som ventes vedtaget på ECOFIN 17. juni 2022, indgår en milepæl
(F1G
1
), der bl.a. forpligter Polen til at gennemføre tiltag, der medfører, at dommere
ikke længere skal kunne risikere en disciplinærsag, hvis de stiller præjudicielle
spørgsmål til EU-Domstolen (dvs. anmoder EU-Domstolen om at afgøre fortolk-
ningsspørgsmål vedrørende EU-retten), og at indholdet i deres retsafgørelser ikke
kan klassificeres som disciplinære forseelser.
Ifølge forslaget til rådsbeslutning vedr. Polens genopretningsplan skal tiltagene af-
spejlet i den konkrete milepæl gennemføres i 2. kvartal 2022 og vil være blandt de
betingelser, der skal opfyldes,
inden
Polen kan ansøge om en første udbetaling af
genopretningsmidlerne.
Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres korrekt implementering, hvor efterle-
velse af den aftalte milepæle er en forudsætning for, at Polen kan få adgang til ud-
betalinger under genopretningsfaciliteten.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Se anneks til Kommissionens rådsimplementerende beslutning:
com_2022_268_1_annex_en.pdf (eu-
ropa.eu)
s. 203-204.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K