Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
12. juli 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 7 vedr. KOM (2022) 0268
af 11. juli 2022 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for status vedr. Polens opfyldelse af milepælene om re-
form af det polske retssystem i den polske genopretningsplan (bl.a. F1G og F2G),
der ifølge Rådets implementerende beslutning fra den 17. juni 2022 om godkendelse
af den polske genopretningsplan skulle være gennemført inden udgangen af 2. kvar-
tal 2022. Ministeren bedes i denne sammenhæng oplyse, hvorvidt Kommissionen
vurderer, at de nævnte milepæle er opfyldte?
Svar
ECOFIN godkendte 17. juni 2022 Kommissionens forslag til rådsimplementerende
beslutning vedr. Polens genopretningsplan.
1
Overordnet ventes der at være en proces i løbet af 2022, som indebærer en dialog
mellem Kommissionen og Polen om Polens efterlevelse af rådsbeslutningen, her-
under de aftalte milepæle relateret til retsstatsprincippet og konkret anbefalingerne
til Polen om styrkelse af retsvæsenets uafhængighed, og som resulterer i en vurde-
ring af Kommissionen i forbindelse med en betalingsanmodning fra Polen.
Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til Polen afhænger således af lan-
dets efterlevelse af rådsbeslutningen og dens milepæle og mål, idet Polen på halvår-
lig basis kan anmode Kommissionen om udbetaling af midler fra genopretningsfa-
ciliteten. Det vides ikke, hvornår Polen vil indlevere sin første betalingsanmodning,
og hvornår Kommissionen vil fremlægge en vurdering af, hvorvidt Polen har gen-
nemført de milepæle, der vedrører den første betalingsanmodning. Når Polen har
indleveret sin første betalingsanmodning, forventeligt senere i 2022, vil Kommissi-
onen have to måneder til at udarbejde sin vurdering af, om Polen har leveret til-
strækkeligt på de relevante milepæle og mål. Kommissionen skal ifm. sin beslutning
om udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten høre EU-landene.
2
Der henvises til samlenotat om den rådsimplementerende beslutning vedr. Polens genopretningsplan over-
sendt til Folketingets Europaudvalg 15. juni 2022 forud for ECOFIN 17. juni.
2
For den generelle proces for udbetalinger fra genopretningsfaciliteten henvises til samlenotat vedrørende
genopretningsfaciliteten oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 6. oktober 2020 samt
svar af 5. august 2021 på Europaudvalgets spørgsmål nr. 9 (KOM (2020) 0408) af 12. juli 2021 stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K