Folketingets Europaudvalg
J.nr. 2022 - 3430
Den 29. januar 2024
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 3. januar stillet følgende spørgsmål 4 (EUU alm.
del) efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren
bedes redegøre for indholdet af den fremskridtsrapport vedr. bæredygtig anvendelse
af plantebeskyttelsesmidler, som det spanske formandskab præsenterede på rådsmødet den 11.
december 2023.”
Svar:
Fremskridtsrapporten fra det spanske formandskab om forordningsforslaget om bæredygtig
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og ændringer af CAP-forordningen, indeholdte en
opsummering af forhandlingsprocessen under det spanske formandskab, herunder et udkast til et
kompromisforslag, der afspejlede formandskabets bedste bud på et kompromis på daværende
tidspunkt.
De væsentligste dele af fremskridtsrapporten, i forhold til det oprindelige forslag, omhandlede
artiklerne om et sprøjteforbud inden for såkaldt følsomme arealer og reduktionsmålene for
brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler. I forslaget om sprøjteforbud på følsomme arealer,
pegede fremskridtsrapporten på markante uenigheder blandt medlemslandene både i forhold til
omfanget af arealer, men også med hensyn til hvilke plantebeskyttelsesmidler, som det forbydes
at bruge. Fsva. bindende reduktionsmål, pegede fremskridtsrapporten på udbredt kritik af disse
mål, og at der ikke var enighed om de foreslåede løsninger. Formandskabet vurderede dog i sit
kompromisforslag, at der fortsat var opbakning til målet om en 50 pct. reduktion af brugen af
kemiske sprøjtemidler i EU.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk