Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0442
Offentligt
2641356_0001.png
Ministeren
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 1
I brev af 28. november 2022 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DD) stillet mig følgende spørgsmål:
KOM (2022) 0442
Forslag om RÅDETS HENSTILLING om revisionen af Barcelona-må-
lene for førskoleundervisning og børnepasning
Alm. del
spørgsmål 1:
I forlængelse af drøftelserne på mødet i Folketingets Europaudvalg den
25. november 2022 bedes ministeren uddybe, hvorfor regeringen ønsker
og støtter henstillinger fra EU vedrørende unges trivsel og omfanget af
børn i børnehave mv.?
Svar:
Uddannelse, herunder dagtilbud, er et område med national kompetence
i EU. Derfor er det et område, som medlemsstaterne selv skal forvalte.
En såkaldt rådshenstilling er en ikke-juridisk bindende retsakt, og det be-
tyder i forlængelse af områdets kompetencefordeling, at det juridisk set
er op til medlemsstaterne, hvorvidt de ønsker at følge henstillingen, og
hvordan de i givet fald vil forvalte den nationalt. Det er derfor ikke EU,
der bestemmer, hvor mange børn Danmark skal have i dagtilbud.
Danmark lever allerede op til målsætningerne i henstillingen for delta-
gelse i dagtilbud. De øvrige anbefalede tiltag til fremme af adgangen til
økonomisk overkommelige og tilgængelige dagtilbudsordninger af høj
kvalitet ligger også fint inden for rammerne af det danske dagtilbudssy-
stem og lovgivningen på området. Vedtagelsen af rådshenstillingen vil
derfor ikke have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser i
Danmark.
Forskning peger på, at dagtilbud af høj kvalitet har en markant positiv
betydning for især børn fra hjem, hvor forældrene ikke i tilstrækkelig
grad kan stimulere og støtte børnene. Gode dagtilbud bidrager derfor til
20. december 2022
kom (2022) 0442 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorfor der ønskes og støttes henstillinger fra EU vedrørende unges trivsel og omfanget af børn i børnehave mv, til børne- og undervisningsministeren, kopi til udenrigsministeren
at forebygge en opvækst i fattigdom og social udsathed, så flere børn får
et liv, hvor de har mulighed for at forfølge deres mål og drømme.
Derfor støtter Danmark på den ene side rådshenstillingen, som anbefaler
EU’s medlemslande
at arbejde for dagtilbud med høj kvalitet og høj dæk-
ningsgrad samtidig med, at vi på den anden side fastholder den princi-
pielle tilgang om, at der er tale om et område med national kompetence,
som medlemsstaterne selv kan forvalte.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2