kom (2022) 0500 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om status for opfølgning på Kommissionens fire anbefalinger til Danmark i rapport om retsstatssituationen 2022, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0500
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

31. januar 2023

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Karl Krohn Schaldemose

Sagsnr.: 2023-0032/06-0186

Dok.:

2683490

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 til KOM (2022) 0500, som

Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 3. januar

2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)

Peter Hummelgaard

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

kom (2022) 0500 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om status for opfølgning på Kommissionens fire anbefalinger til Danmark i rapport om retsstatssituationen 2022, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 2 til KOM (2022) 0500

”Ministeren

bedes redegøre for status for opfølgning på Kom-

missionens fire anbefalinger til Danmark i rapport om retsstats-

situationen 2022 (SWD (2022) 0504) om henholdsvis tilstræk-

kelige ressourcer til retssystemet, finansiering af politiske par-

tier, reform af offentlighedsloven og lobbyvirksomhed "sving-

dørssituationer" for ministre”.

Svar:

Europa-Kommissionen

udgiver årligt ”årsrapporten om retsstatsprincip-

pet”, der beskriver udviklingen i overholdelsen af retsstatsprincippet i alle

EU’s medlemslande. Kommissionen fremsatte i forbindelse

med landeka-

pitlet om Danmark i rapporten fra 2022 følgende fire anbefalinger til Dan-

mark:

1) at sikre tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til

retssystemet i den næste flerårige budgetramme under hensyntagen

til europæiske standarder om ressourcer til retssystemet

2) at vedtage ny lovgivning om finansiering af politiske partier med

henblik på at håndtere spørgsmålet vedrørende flere og anonyme do-

nationer og indføre sanktioner for overtrædelse af reglerne om ram-

merne for politiske partier

3) at indføre regler om

”svingdørssituationer”

for ministre og om lob-

byvirksomhed og sikre tilstrækkelig kontrol med indberetninger af

aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktioner

4) at fortsætte processen med at reformere loven om offentlighed i for-

valtningen med henblik på at styrke retten til aktindsigt, navnlig ved

at begrænse begrundelserne for afslag på anmodninger om aktind-

sigt, under hensyntagen til europæiske standarder om adgang til of-

ficielle dokumenter.

I det følgende redegøres for regeringens opfølgning på de ovennævnte an-

befalinger.

Justitsministeriet kan for så vidt angår den del af spørgsmålet, som ved-

rører anbefalingen om at sikre tilstrækkelige ressourcer til retssystemet i den

næste flerårsaftale generelt oplyse, at domstolene er en grundpille i

Side 2/5

retssamfundet og i velfærdsstaten. Det er afgørende for både forurettede og

den tiltalte og for de borgere og virksomheder, som er parter i en retssag, at

domstolene er velfungerende, upartiske og behandler sagerne inden for ri-

melig tid.

Sagsbehandlingstiderne er lige nu alt for høje. Det er mit indtryk, at der bredt

i Folketinget er en erkendelse af, at den situation er uholdbar, og at der er

behov for, at vi får taget grundlæggende fat om problemerne. Som påpeget

i Kommissionens henstilling kræver det, at der ses på, om domstolene har

de rette økonomiske rammer. Samtidig er der også behov for at se på, om

der er strukturelle forenklingstiltag, der kan gennemføres for at lette presset

på domstolene.

I lyset af størrelsen af domstolenes udfordringer mener jeg, at den kom-

mende flerårsaftale bør fastlægges politisk. Det skal selvfølgelig ske i fuld

respekt for domstolenes uafhængighed og på baggrund af et solidt fagligt

beslutningsgrundlag.

Derfor har regeringen også nedsat et udvalg under ledelse af tidligere høje-

steretspræsident Thomas Rørdam, der skal foreslå konkrete tiltag med hen-

blik på at lette presset i domstolene.

Min ambition er, at vi i de politiske drøftelser, bl.a. med input fra udvalget,

fordomsfrit overvejer alle relevante greb for at nedbringe sagsbehandlings-

tiderne og komme til bunds i domstolenes udfordringer, således at der kan

indgås en samlet aftale for domstolenes økonomi, der vil skulle træde i kraft

senest 1. januar 2024.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,

der vedrører anbefalingen om ny lovgivning om finansiering af politiske

partier, indhentet bidrag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har op-

lyst følgende:

”Indenrigs-

og Sundhedsministeriet arbejder i øjeblikket på et

lovforslag om nye bundgrænser for offentlig partistøtte, der er fo-

reslået af et bredt flertal i Folketingets Udvalg for Forretningsor-

denen. Med lovforslaget foreslås desuden som noget nyt at ind-

føre en hjemmel til at pålægge straf for manglende rettidig indle-

vering af partiregnskaber i overensstemmelse med anbefalingen

om indførelse af sanktioner for overtrædelse af reglerne om par-

tistøtte.

Side 3/5

Det anses for uhensigtsmæssigt at have to sideløbende forløb på

partistøtteområdet, hvorfor dette forslag, der er bredt forankret i

Folketinget, er blevet prioriteret.

For så vidt angår Kommissionens anbefalinger om anonyme bi-

drag og den såkaldte selskabsfinte, vil Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet efter vedtagelsen af lovforslaget tage initiativ til poli-

tiske forhandlinger om reglerne om privat partistøtte med henblik

på at regulere selskabsfinten.”

Justitsministeriet kan for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrø-

rer anbefalingen om regler om

”svingdørssituationer”

for ministre og om

lobbyvirksomhed, oplyse, at der findes en række regler og retningslinjer, der

har til formål generelt at varetage hensyn til åbenhed om ministres arbejde

og hensyn til at imødegå bl.a. korruption og inhabilitet i den offentlige for-

valtning.

Det drejer sig bl.a. om straffelovens § 144, hvoraf det fremgår, at personer i

offentlig tjeneste eller hverv, herunder ministre, der uberettiget modtager,

fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 år. Ministres modtagelse af gaver er i vist omfang

også reguleret af almindelige forvaltningsretlige principper. Det følger i den

forbindelse af praksis fra Folketingets Ombudsmand, at personer i offentlig

tjeneste, herunder ministre, har pligt til at afslå begunstigelser, der efter de-

res art og/eller den sammenhæng, hvori de ydes, efter en generel bedøm-

melse kan være egnede til at skabe en begrundet eller ubegrundet tvivl om,

at de vil varetage sagsbehandlingen på en upartisk måde.

Herudover følger det af forvaltningslovens § 27, at personer, der virker in-

den for den offentlige forvaltning, herunder ministre, har tavshedspligt med

hensyn til fortrolige oplysninger. Efter straffelovens § 152, stk. 1, kan den,

som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget

videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som den pågældende har

fået kendskab til, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Af forvaltningslovens §§ 3-6 fremgår endvidere en række regler om inhabi-

litet. Det fremgår i den forbindelse af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, at

den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til

en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller øko-

nomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været

repræsentant for nogen, der har en sådan interesse. Efter § 6, stk. 1, i samme

lov skal den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende

Side 4/5

foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, snarest underrette sin foresatte

herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.

Det følger desuden af § 8 i lov om vederlag og pension mv. for ministre, at

besidder en minister ved sin tiltræden hverv i offentlige eller private virk-

somheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, vil disse som ud-

gangspunkt være at fratræde.

Der henvises også til bl.a., at ministre i forbindelse med deres tiltræden og

derefter årligt udfylder et oplysningsskema om deres personlige interesser

mv., herunder oplysninger om tidligere hverv. Siden 2009 har der tillige væ-

ret en åbenhedsordning om ministres udgifter og aktiviteter. Åbenhedsord-

ningen indebærer, at der inden for hvert enkelt ministerområde løbende of-

fentliggøres en række oplysninger om vedkommende ministers udgifter og

aktiviteter, herunder udgifter til rejser, modtagne gaver, repræsentationsud-

gifter mv.

Regeringen finder således

–

som den tidligere regering også tilkendegav

over for EU-Kommissionen

–

at der i dansk ret er en passende beskyttelse

mod korruption, inhabilitet mv., og at der ikke på det foreliggende grundlag

er behov for at indføre yderligere regler på området.

Justitsministeriet kan for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrø-

rer anbefalingen om at reformere offentlighedsloven, oplyse, at det er afgø-

rende for regeringen, at arbejdet i regering og den offentlige forvaltning sker

på en måde, som befolkningen kan have tillid til. Åbenhed og transparens

er vigtige forudsætninger for befolkningens indsigt i og tillid til de politiske

beslutningsprocesser og den offentlige forvaltning.

Det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark,

at regeringen vil

tage initiativ til at nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal skabe grundlag

for, at der kan fremsættes forslag til en ny offentlighedslov, som giver bedre

mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser.

Side 5/5