Europaudvalget 2024-25
KOM (2022) 0540
Offentligt
MINISTERIET FOR GRØN TREPART
J.nr. 2024-1103
10. december 2024
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
FEU alm. del
svar på spm. 5 ad KOM (2022) 0540
Minister for grøn treparts besvarelse af spørgsmål 5 (FEU alm. del) ad KOM (2022) 0540 stillet
28. november 2024 efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 5
”Vil
ministeren redegøre for konsekvenserne for implementeringen af »Aftale om
implementering af et Grønt Danmark« ((regeringen), SF, LA, KF og RV, den 18. nov. 2024) i
tilfælde af, at de foreslåede ændringer af vandrammedirektivets art. 16, stk. 6, bliver vedtaget
i EU, og medlemslandene derfor ikke behøver opfylde reduktionsmålene, men blot skal have
planer for at opfylde reduktionsmålene indenfor 20 år?”
Svar
EU-Kommissionens forslag til direktiv om ændring af vandrammedirektivet,
grundvandsdirektivet og direktiv om miljøkvalitetskrav (KOM (2022) 0540) angår EU-
prioriterede stoffer i overfladevand og grundvand.
Aftale om et Grønt Danmark angår omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af
fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark, bl.a. ved en kvælstofindsats. Aftalen angår
ikke EU-prioriterede stoffer.
EU-Kommissionens forslag, herunder spørgsmålet om ændring af vandrammedirektivets
artikel 16, har derfor ikke betydning for Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Det
er Miljø- og Ligestillingsministeriet, der dækker ressortområdet miljøfarlige forurenende
stoffer, herunder EU-prioriterede stoffer.
Jeppe Bruus
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen