Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0546
Offentligt
2684385_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
29. marts 2023
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 af 10. marts 2023 vedr.
KOM(2022) 0546 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvilken vurdering Rigspolitiet har af risikoen for hvidvask i
Kommissionens forslag til straksbetalinger i euro?
Svar
Det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med reglerne vedrørende hvidvask og terror-
finansiering ift. de finansielle virksomheder, hvorfor Finanstilsynet er den relevante
myndighed at høre på området. Rigspolitiet er på den baggrund ikke anmodet om
en vurdering af risikoen for hvidvask i forslaget om straksbetalinger i euro.
Finanstilsynet oplyser, at det umiddelbart er vurderingen, at der ikke er grundlag for
at konkludere, at risikoen for hvidvask eller terrorfinansiering vil blive forøget som
følge af forslaget om straksbetalinger i euro, idet kontrolforanstaltningerne i penge-
institutterne som udgangspunkt fortsat vil være de samme som ved straksbetalinger
i danske kroner.
Regeringen arbejder for at sikre et højt niveau for beskyttelse mod hvidvask og
terrorfinansiering og mod omgåelse af sanktioner
også i forbindelse med forslaget
om straksbetalinger i euro.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister
Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K