kom (2022) 0583 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer om anvendelse af udgiftslofter, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0583
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

13. marts 2023

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 vedr. KOM(2022)0583 (Alm. del)

af 15. februar 2023 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)

Spørgsmål

Er Kommissionens forslag i meddelelsen om revision af

EU’s finanspolitiske og økonomiske

rammer om anvendelse af udgiftslofter ikke skåret over nogenlunde den samme model, som

blev brugt under gældskrisen i relation til Grækenland?

Svar

Kommissionen offentliggjorde i november 2022 en meddelelse med et overordnet udspil til

en reform af

EU’s

finanspolitiske regler. Kommissionen foreslår bl.a., at samarbejdet om

reglerne og kravene til EU-landenes finanspolitik forankres i nationale, mellemfristede pla-

ner for finans- og strukturpolitik. I de mellemfristede planer fastsætter landene selv årlige

udgiftslofter, som skal sikre en holdbar gældsudvikling, samt investeringer og reformer, der

i visse tilfælde kan medføre lempeligere krav til landenes finanspolitik og længere tid til fi-

nanspolitisk tilpasning. Udspillet lægger op til, at Kommissionen fastlægger en form for ret-

ningslinjer for landenes udgiftslofter for lande, der vurderes at have såkaldt

moderate

eller

væ-

sentlige gældsudfordringer.

Samarbejdet og overvågningen af landenes efterlevelse af reglerne

skal i høj grad fokusere på, om landene overholder deres egne udgiftslofter, hvor de gæl-

dende regler i høj grad fokuserer på, om landene overholder deres mellemfristede mål for

den strukturelle saldo. Kommissionen ventes senere at fremlægge konkrete lovforslag til

ændringer af de finanspolitiske regler.

Kommissionens udspil

til en reform af EU’s finanspolitiske regler

er af overordnet karak-

ter, og der er mange spørgsmål, der vil skulle afklares, før der er klarhed over udspillet.

Overordnet set vurderes udspillet dog generelt at medføre mere fleksible rammer for tilret-

telæggelsen af de nationale finanspolitikker end de eksisterende finanspolitiske regler.

EU’s finanspolitiske regler udgør en overordnet ramme for de offentlige finanser i EU-lan-

dene, hvor det er landenes eget ansvar at tilrettelægge deres finanspolitik inden for disse

rammer. Reglerne vedrører således den offentlige saldo og gæld, ligesom de gældende regler

vedrører den strukturelle saldo, mens Kommissionens udspil til nye regler i stedet vedrører

et mål for de offentlige nettoudgifter som grundlag for landenes udgiftslofter. Hverken de

gældende regler eller udspillet til nye regler vedrører derimod konkrete udgifter og indtæg-

ter eller reformer m.v. Reglerne gælder generelt for alle lande og hen over konjunkturcykler,

blandt andet med det formål at sikre sunde offentlige finanser i landene, der understøtter

lave renter, forebygger gældskriser og dermed fremmer vækst og beskæftigelse.

kom (2022) 0583 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer om anvendelse af udgiftslofter, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren

Under gældskrisen modtog Grækenland en række låneprogrammer.

Låneprogrammer skal generelt håndtere udfordringer for et land i en krisesituation, hvor

landet er i økonomiske problemer, og statsgældsrenterne fx er steget markant og landet evt.

helt har mistet adgang til lån på de finansielle markeder. Låneprogrammer sikrer således lån

til udfordrede lande på favorable vilkår under betingelser målrettet det enkelte land, fx til-

pasning af landets finanspolitik og reformer, der forbedrer landets økonomi. Betingelserne

skal blandt andet sikre, at landet bliver i stand til at tilbagebetale sit lån og igen får adgang

til at optage lån på almindelige vilkår på de finansielle markeder.

Der er således en grundlæggende forskel mht. formål og midler samt anvendelsesområde

på dels finanspolitiske regler og dels låneprogrammer.

Ifm. gældskrisen havde Grækenland anmodet om lån fra eurolandene og IMF, idet landet

pga. store økonomiske vanskeligheder havde mistet adgang til finansiering på de private ka-

pitalmarkeder. Da Grækenland havde betydelige underskud på de offentlige finanser, stod

Grækenland således overfor enten at skulle reducere forskellen mellem de offentlige udgif-

ter og indtægter markant og hurtigt, eller modtage lån fra andre lande eller internationale

institutioner uden om de private kapitalmarkeder.

Lånene fra eurolandene og IMF havde til formål at muliggøre en mere gradvis finanspoli-

tisk og økonomisk tilpasning i stedet for bratte konsolideringer i Grækenland samt at undgå

spredning af krisen og den finansielle usikkerhed til de øvrige EU-lande. Grækenland mod-

tog flere låneprogrammer

•

Det

første låneprogram

blev indgået i maj 2010 og udgjorde 110 mia. euro, heraf 80 mia.

euro bilateralt fra eurolandene og 30 mia. euro fra IMF.

•

Det

andet låneprogram

blev indgået i marts 2012 og indebar yderligere 144,7 mia. euro i

låneassistance fra eurolandene via EFSF (eurolandenes midlertidige krisehåndterings-

mekanisme,

European Financial Stability Facility).

•

Det

tredje låneprogram

blev godkendt af eurolandene i august 2015 og indebar yderligere

finansiel assistance i form af lån på 86 mia. euro fra ESM (euroområdets permanente

krisehåndteringsmekanisme,

European Stability Mechanism).

I de græske låneprogrammer blev der, som det er normal praksis ved lån fra IMF og lån fra

EU (herunder til tredjelande), aftalt finanspolitiske tilpasninger og reformer som betingelse

for lånene. Ifm. det første låneprogram blev der fastsat et overordnet mål om at reducere

underskuddet på den faktiske saldo i Grækenland til under 3 pct. af i 2014. Ifm. det andet

Første græske låneprogram:

https://ec.europa.eu/economy_finance/publications/occasional_pa-

per/2010/pdf/ocp61_en.pdf.

Andet græske låneprogram:

https://ec.europa.eu/economy_finance/publications/occasional_pa-

per/2012/pdf/ocp94_en.pdf.

Aftalememorandum vedr. det tredje græske låneprogram:

https://economy-finance.ec.europa.eu/system/files/2017-

01/01_mou_20150811_en1.pdf.

kom (2022) 0583 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer om anvendelse af udgiftslofter, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren

låneprogram til Grækenland blev der fastsat mål om at sikre et underskud på den primære

saldo, der ikke oversteg 1 pct. af BNP i 2012, og en efterfølgende udvikling i de offentlige

finanser, der ville sikre et overskud på den primære saldo på 4,5 pct. af BNP i 2014. Ifm.

det tredje låneprogram blev Grækenland pålagt at sikre en primær saldo på - 0,25; 0,5; 1,75

og 3,5 pct. af BNP i hhv. 2015, 2016, 2017 og 2018.

For at understøtte de overordnede saldokrav blev der i låneaftalerne samtidig fastlagt en

række konkrete finanspolitiske tiltag og reformer mhp. at styrke de offentlige finanser i pro-

grammerne og som grundlag for overvågning af Grækenlands implementering af program-

merne. På udgiftssiden blev der aftalt flere konkrete budgetforbedringer, herunder fx fast-

læggelse og implementering af udgiftslofter i de forskellige offentlige sektorer, privatiserin-

ger af offentlige selskaber, generelle effektiviseringer i den offentlige administration, fast-

frysning af indekseringen af pensionsudbetalinger, effektiviseringer af systemer for sociale

ydelser, budgetforbedringer i sundhedsvæsenet samt strammere udgiftslofter på forsvars-

området. På indtægtssiden blev der tilsvarendende aftalt konkrete tilpasninger, herunder fx

en udvidelse af momsskattebasen, en tilbagerulning af ordninger for refusion af visse

brændstofafgifter, udrulning af nye ejendomsvurderinger mhp. at forbedre skattegrundlaget

og tiltag mhp. at styrke skatteopkrævningen.

Foruden finanspolitiske tiltag indeholdt de græske låneprogrammer også reformer mhp. at

styrke vækstpotentialet og økonomiens robusthed mere generelt. Der var bl.a. tale om re-

former af den offentlige administration, arbejdsmarkedet og produktmarkederne.

Der er således generelt flere grundlæggende forskelle mellem de græske låneprogrammer og

Kommissionens udspil til nye generelle finanspolitiske regler i EU. Mens de græske låne-

programmer indeholdt aftaler om konkrete finanspolitiske tilpasninger, herunder tiltag på

både udgiftssiden og indtægtssiden, samt reformer, lægger Kommissionens forslag til fi-

nanspolitiske regler op til overordnede rammer for national tilrettelæggelse af dels finans-

politikken og dels eventuelle reformer og investeringer. Låneprogrammerne til Grækenland

indeholdt stramningskrav vedr. den faktiske og primære saldo. I Kommissionen udspil til

EU-regler lægges der op til EU-retningslinjer for landenes fastsættelse af udgiftslofter mhp.

efterlevelse af mål for holdbar gældsudvikling.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fungerende økonomiminister