Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0677
Offentligt
2689821_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 3290
Den
Folketingets Europaudvalg har den 15. marts 2023 stillet 7 spørgsmål (EUU alm. del) til
miljøministeren om KOM (2022) 0677, forslag til forordning om emballage og emballageaffald
efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 1
Ministeren bedes redegøre for, hvilke livscyklusanalyser der ligger bag Kommissionens forslag til
forordning om emballage og emballageaffald for så vidt angår emballage ift. take away og
restauranter.
Svar
Det fremgår af Kommissionens konsekvensvurdering bag forslaget til forordning om emballage
og emballageaffald (herefter emballageforordningen), at et uafhængigt konsulenthus (Eunomia)
har vurderet miljøpåvirkningen fra brug af genbrugsemballager over for engangsemballager i
udvalgte sektorer. Dette på baggrund af livscyklusvurderinger.
Det fremgår, at der i en livscyklusvurdering indgår alle de faser, som et produkt gennemløber fra
“vugge til grav”. Det vil sige, at miljøbelastningerne fra råmaterialefremstilling, produktion, brug
og bortskaffelse samt transporten inden for og mellem disse faser, opgøres. Det afgørende i en
livscyklusvurdering er at fastlægge den såkaldte funktionelle enhed, som er en fastlæggelse af,
hvad det er for en funktion, man skal have udført. I forhold til emballage i take-away-sektoren
kan en funktionel enhed fx være at være
”en
kop kaffe” eller "en fadøl til koncerten". Man kan så
få opfyldt denne funktion på flere måder, som fx en genbrugskop, der vaskes og kan bruges som
beholder for 1 kop kaffe flere gange, før den bliver til affald. Eller en engangskop, der kan være
beholder for en kop kaffe én gang, før den bliver til affald. Dette er en af de funktionelle enheder,
som er anvendt i den eksterne konsulents livscyklusvurdering.
Det fremgår af Kommissionens konsekvensvurdering, at materialeforbruget ved en kop kaffe i en
gennemsnitlig engangskaffekop af plastik svarer til et materialeforbrug på ca. 28 gram pr. kop
kaffe. Det fremgår desuden, at en kop kaffe i en gennemsnitlig genbrugskop af plastik medfører et
materialeforbrug på ca. 2,8 gram pr. kop kaffe. Det skyldes, at genbrugskoppen bruges flere
gange, før den bliver til affald. Derfor argumenter Kommissionen for, at miljøpåvirkningen
særligt pga. et lavere materialeforbrug fra en genbrugskop er lavere end for en engangskop.
Kommissionen har vurderet, at det ikke er muligt at foretage specifikke livscyklusvurdering for
alle emballagetyper og derfor anvendt en mere generel tilgang i deres konsekvensvurdering.
Magnus Heunicke
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk