kom (2022) 0781 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om karakteren af de makroøkonomiske ubalancer i de 17 EU-lande, der er udtaget til en nærmere undersøgelse, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
KOM (2022) 0781
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

8. februar 2023

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 vedr. KOM(2022)0781

(Alm. del) af 17. januar 2023 stillet efter ønske fra Sofie Carsten

Nielsen (RV)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for karakteren af de makroøkonomiske ubalancer i de

17 EU-lande, der er udtaget til en nærmere undersøgelse af ubalancernes omfang af

Europa-Kommissionen, herunder problematikken omkring for store overskud på

betalingsbalancerne.

Svar

Kommissionens varslingsrapport (’Alert

Mechanism Report’,

AMR) offentliggøres

som led i

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic

Imbalance Procedure’,

MIP), der udgør

rammen for det årlige samarbejde i EU om overvågning af makroøkonomiske uba-

lancer, og som er integreret i det europæiske semester. Formålet er på et tidligt tids-

punkt at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne

økonomiske ubalancer, som er ved at udvikle sig, og at kunne gribe ind over for

ubalancer, der har materialiseret sig, med henblik på at korrigere disse.

MIP operationaliseres via en varslingsmekanisme med et

’scoreboard’

bestående af et

antal økonomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Det gælder bl.a. indikatorer for betalingsbalancens løbende poster, offentlig brutto-

gæld, finansielle indikatorer, herunder privat kreditgivning og boligprisindeks, samt

en række sociale indikatorer, navnlig erhvervsfrekvensen, langtidsledighed og ung-

domsledighed. For hver indikator er etableret vejledende tærskelværdier, og når

disse overskrides, varsles det i scoreboardet.

På baggrund af varslingsrapporten og Rådets drøftelse af denne vil Kommissionen

foretage dybdegående analyser af de lande, som vurderes at have ubalancer eller

risikerer at opbygge ubalancer. Det bemærkes, at varslingsrapporten ikke er en me-

kanisk øvelse med en automatisk fortolkning af resultaterne i scoreboardet. Et land

kan således godt have indikatorer, der overskrider de vejledende tærskelværdier,

uden at der iværksættes en dybdegående analyse. Kommissionens vurdering af,

hvilke lande der udpeges til dybdegående analyser, er baseret på en samlet økono-

misk læsning og helhedsvurdering af indikatorerne i scoreboardet kombineret med

Click or tap here to enter text.

kom (2022) 0781 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om karakteren af de makroøkonomiske ubalancer i de 17 EU-lande, der er udtaget til en nærmere undersøgelse, til økonomiministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2 af 7

evt. anden relevant information. I de dybdegående analyser gennemføres en grun-

digere vurdering af de pågældende landes ubalancer.

Kommissionens varslingsrapport 2023

Kommissionens varslingsrapport for 2023

vurderer indikatorernes udvikling i alle

EU-lande og identificerer de lande, som har ubalancer eller risikerer at opbygge

ubalancer,

jf. bilag 1.

Rapporten udpeger 17 lande til dybdegående analyser,

jf. tabel

Tabel 1

Potentielle ubalancer

Økonomiske udfordringer, der udgør potentielle ubalancer

Lande

Cypern

Estland

Frankrig

Grækenland

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksektoren er udfordret af

en stor andel misligholdte lån.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Høj offentlig og privat gæld samt svag konkurrenceevne.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er udfordret af en høj

andel misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld, skrøbeligt arbejdsmarked og svagheder i den finansielle

sektor.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt voksende boligpriser.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje og voksende bo-

ligpriser. Svagheder i banksektoren samt udfordringer ift. konkurrenceev-

nen.

Stort overskud på betalingsbalancen og høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høje og voksende boligpriser.

Svag konkurrenceevne, stort underskud på betalingsbalancen, høj uden-

landsgæld og store offentlige underskud

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser. Høje offentlige underskud.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne samt høje og voksende bo-

ligpriser.

Negativ udvikling i lønkonkurrenceevnen samt høje og voksende boligpri-

ser.

Stort overskud på betalingsbalancen samt høje boligpriser.

Udfordringer vedr. gældsholdbarhed, betalingsbalancen, konkurrenceev-

nen og boligprisudviklingen.

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Nederlandene

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Kilde: https://commission.europa.eu/system/files/2022-11/COM_2022_781_1_EN.pdf

Side 3 af 7

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2023 af 22. november 2022.

Der er bl.a. tale om de 10 lande, der blev vurderet til at have ubalancer i Kommis-

sionens dybdegående analyser fra maj 2022 (Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien,

Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Tyskland), som generelt

vurderes udfordret af de samme ubalancer, som blev identificeret i de dybdegående

analyser. Der er bl.a. tale om ubalancer vedr. privat og offentlig gæld, betalingsba-

lancer

og huspriser.

Derudover er der tale om 7 lande (Estland, Letland, Litauen, Luxembourg, Slova-

kiet, Tjekkiet og Ungarn), der vurderes at have risiko for udvikling af nye makro-

økonomiske ubalancer. Det er særligt konkurrenceevnen og boligpriserne, som vur-

deres at udfordre landene med risici for nye ubalancer. I Tjekkiet og Letland vur-

deres der at være risici vedr. både konkurrenceevnen og boligpriserne. I Estland,

Litauen og Slovakiet er det primært konkurrenceevnen, der udgør en risiko for ud-

viklingen af makroøkonomiske ubalancer, mens det i Luxembourg primært er bo-

ligpriserne. Foruden udviklingen i konkurrenceevnen og boligpriserne vurderes Un-

garn også udfordret af svage offentlige finanser og underskud på betalingsbalancen.

Specifikt om store betalingsbalanceoverskud

Betalingsbalancen afspejler nettoværdien af et lands løbende transaktioner med ud-

landet i en given periode og er per definition lig med forskellen mellem den samlede

opsparing og de samlede investeringer. Et betalingsbalanceoverskud indebærer så-

ledes en løbende nettoindtjening over for udlandet, der afspejler at den samlede

opsparing overstiger de samlede indenlandske investeringer.

Som udgangspunkt kan overskud og underskud på betalingsbalancen således være

udtryk for, at opsparing investeres der, hvor den gør mest gavn og skaber størst

afkast, og at forskelle i konjunkturudviklingen mellem lande udlignes. Både store

overskud og store underskud kan dog også være tegn på underliggende ubalancer.

Et højt betalingsbalanceunderskud kan fx signalere ubalancer og svaghedstegn for

en økonomi, hvis der er tale om konkurrenceevneproblemer eller uholdbar gælds-

opbygning. Modsat vil høje betalingsbalanceoverskud f.eks. kunne indikere struk-

turelle udfordringer i form af for lave investeringer eller for høj opsparing, der f.eks.

kan have baggrund i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik eller rammevilkå-

rene i økonomien. Det er også årsagen til, at der under makroubalanceproceduren

er fastlagt tærskelværdier for størrelsen af både betalingsbalanceover- og underskud

på hhv. 6 og 4 og pct. af BNP. Tærskelværdierne afspejler, at store betalingsbalan-

ceunderskud i højere grad vurderes uhensigtsmæssige sammenlignet med store

overskud.

Betalingsbalancen anvendes her som forkortelse for betalingsbalancens løbende poster.

Side 4 af 7

Af de 17 EU-lande, der er udpeget til dybdegående analyser, har to lande, Tyskland

og Nederlandene, betalingsbalanceoverskud, der overtiger tærskelværdien på 6 pct.

af BNP.

For at vurdere om et stort overskud på betalingsbalancen er begrundet i sunde fun-

damentale forhold og strukturer eller ej, er der behov for at kigge på de bagvedlig-

gende årsager.

Tyskland

Det tyske betalingsbalanceoverskud har været højt i mange år. Det skyldes bl.a., at

tysk konkurrenceevne og eksport har været stærk. Overskuddet skyldes bl.a. også,

at man har reduceret offentlig gæld, at investeringsniveauet har været relativt lavt,

og at opsparingen blandt tyske virksomheder og husholdninger har været relativt

høj.

I Kommissionens seneste analyser

fremhæves bl.a. flg. om det tyske betalingsba-

lanceoverskud:

•

Tysklands betalingsbalanceoverskud var på 7,4 pct. af BNP i 2021. Over-

skuddet afspejler afdæmpede private og offentlige investeringer på trods af

gunstige finansieringsbetingelser. Covid19-pandemien og forsyningsmangel

har samtidig begrænset forbrugsmulighederne og forhøjet husholdninger-

nes opsparing.

I 2022 ventes betalingsbalanceoverskuddet betydeligt reduceret til under

tærskelværdien på 6 pct. af BNP for første gang siden 2010. Det afspejler

særligt stigende energi- og råvarepriser og tilhørende forringelse af byttefor-

holdet

samt relativt robust indenlandsk efterspørgsel. Overskuddet forven-

tes at stige igen i 2023, men at forblive under 6 pct. af BNP.

Ifølge Kommissionen er betalingsbalanceoverskuddet i Tyskland generelt

væsentligt over, hvad underliggende økonomiske forhold kan forklare (de-

mografi mv.).

Kommissionen vurderer, at betalingsbalanceoverskuddet i Tyskland fortsat

vil relatere sig til et relativt lavt investeringsniveau, som særligt begrænses af

administrative barrierer. Både de samlede investeringer og de offentlige in-

vesteringer som andel af BNP er fortsat under EU-gennemsnittet, om end

stigende i de seneste år. Det relativt lave investeringsniveau har ifølge Kom-

missionen konsekvenser for Tysklands potentielle vækst, ligesom det har

afsmittende effekt på de øvrige EU-lande.

Kommissionen bemærker, at Tyskland har taget nogle skridt ift. at fremme

både offentlige og private investeringer og adressere investeringsbarrierer,

•

Kommissionens varslingsrapport for 2023, Kommissionens landerapport og dybdegående analyse vedr.

Tyskland for 2022.

Bytteforholdet måler den relative udvikling i priserne på eksport og import.

Side 5 af 7

herunder i regi af den tyske genopretningsplan. Kommissionen bemærker

dog samtidig, at der vil være behov for en øget indsats og effektiv imple-

mentering ift. at fremme investeringerne i Tyskland. Den tyske regering har

samtidig de seneste år gennemført nationale støttetiltag for at afbøde effek-

terne for virksomheder og husholdninger dels af Covid19-pandemien dels

af Ruslands invasion af Ukraine.

Nederlandene

Nederlandene har haft overskud på betalingsbalancen i de seneste tre årtier. Det

skal bl.a. ses i lyset af et vedvarende højt overskud på handelsbalancen som følge af

stærk vareeksport, høj opsparing blandt husholdninger og virksomheder samt rela-

tivt lave indenlandske investeringer blandt ikke-finansielle virksomheder.

I Kommissionens seneste analyser

fremhæves bl.a. flg. om det nederlandske beta-

lingsbalanceoverskud:

•

Nederlandenes betalingsbalanceoverskud var på 7,2 pct. af BNP i 2021.

Ifølge Kommissionen afspejler det høje betalingsbalanceoverskud, at op-

sparingen vedvarende ligger på et relativt højt niveau sammenlignet med

investeringsniveauet. Der er særligt høj opsparing og lave indenlandske in-

vesteringer blandt ikke-finansielle virksomheder, idet flere multinationale

virksomheder har hovedsæde i Nederlandene. Dertil kommer, at hushold-

ningernes opsparing understøttes af bl.a. betydelig obligatorisk pensionsop-

sparing, ligesom Covid19-pandemien har begrænset husholdningernes for-

brug.

I 2022 forventes betalingsbalanceoverskuddet indsnævret pga. forværring

af bytteforholdet forårsaget af stigende energi-, fødevare- og råvarepriser,

og sfa. flytningen af det multinationale olie- og gasselskab Shell til Storbri-

tannien (selskabet havde indtil 1. januar 2022 base i Nederlandene). Over-

skuddet forventes dog at forblive over 6 pct. af BNP i 2022 og 2023.

Ifølge Kommissionen er betalingsbalanceoverskuddet i Nederlandene ge-

nerelt væsentligt over, hvad underliggende økonomiske forhold (demografi

mv.) kan forklare. Kommissionen bemærker, at det store betalingsbalance-

overskud i Nederlandene har relevans for euroområdet som helhed.

Kommissionen bemærker, at den nederlandske regering i de seneste år har

ført en ekspansiv finanspolitik for at støtte husholdninger og virksomheder,

og at den ekspansive finanspolitik formentlig fortsættes i 2023. Kommissi-

onen påpeger, at den nederlandske pensionsreform, der bl.a. skal sikre et

mere fleksibelt pensionssystem, og som træder i kraft i 2027, ikke i væsentlig

grad påvirker husholdningernes høje obligatoriske pensionsopsparinger.

•

Kommissionens varslingsrapport for 2023, Kommissionens landerapport og dybdegående analyse vedr. Ne-

derlandene for 2022.

Side 6 af 7

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Økonomiminister

Bilag 1

–

Scoreboard i Kommissionens varslingsrapport for 2023

Bilagstabel 1: Makroubalanceprocedurens scoreboard for Kommissionens varslingsrapporten 2023

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Betalingsbalancens løbende

År 2021

poster - % af BNP (3-årigt gen-

nemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig % æn-

dring)

Eksportmarkeds

Nominelle enheds-

Boligprisindeks,

deflateret (1 år-

lig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-

procent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

Langtidsledighed

–

% af Ungdomsarbejdsløshed -

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

% af arbejdsstyrken

blandt de 15-24-årige (3-

årlige ændring i pp.)

andel

–

% af glo- omkostninger for ar-

bal eksport (5 år- bejdskraft (3 årlig %

lig % ændring

ændring)

Bund/top-grænse

-4/+6%

-35%

±5% (EA)

±11% (Non-EA)

0,6

3,8

5,0

-1,1

0,5

1,9

-2,6

-3,1

-0,5

-0,4

-1,5

-1,8

-2,4

2,3

4,4

0,6

-4,1

-1,2

2,2

1,2

-0,4

-2,8

1,0

-0,4

3,1

-0,7

2,1

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

5,4p

16,4

13,9

6,1

7,4p

10,7

-7,9

4,0p

12,3p

4,6p

6,4p

4,6

4,1p

14,5

19,2

11,2p

12,4p

12,9

11,2p

9,9

9,9b

12,5p

14,4p

12,8

14,1

6,0

5,5

14%

133%

60%

10%

16,5%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

0,5

8,5

7,3

-0,1

-4,2

-5,0

1,2

-0,3

1,8

3,4

-7,5

-0,7

4,0

4,2

-1,9

-0,8

6,4

1,9

0,3

-0,6

-5,7

5,8

-1,8

0,3

5,6

59,9

-18,4

-15,6

77,0

70,7

-13,0

-145,5

-171,9

-71,5

-32,1

-35,1

8,1

-117,8

-27,4

-7,4

30,6

-53,1

52,8

93,0

14,7

-39,5

-94,7

-47,2

-6,8

-61,0

-1,4

21,2

2,4

12,2

-1,1

6,5

-5,9

17,8

39,9

9,6

-10,5

-11,4

7,9

-6,2

24,9

13,4

37,9

13,1

0,0

-0,9

1,1

-2,

24,9

-5,3

10,6

11,6

-2,9

4,9

-1,0

4,5

2,5p

16,4

9,5

8,2p

10,4

4,2

6,4e

1,5

4,7

4,5

0,9

-4,3

7,3

11,0

12,4

10,0p

3,8p

11,2p

9,9

3,7

7,9

-1,1

7,8

3,0

2,8

8,1

3,8p

4,4

2,9

12,3

5,7p

6,5

2,6p

-0,1p

2,5p

6,5p

3,0p

3,3

4,3p

0,9

5,9

53,9p

12,7p

9,4

11,7p

7,4

4,0

4,0p

3,8p

3,5

5,5

6,1

16,6

169,0p

84,4

78,8

214,4p

120,4p

95,3

168,1p

120,7p

139,1p

167,8p

88,5p

113,5

248,4p

58,0

53,9

340,6p

80,5p

131,8

229,3p

129,7

71,6

156,9p

48,1p

66,4

95,0

150,1

215,2

109,2

23,9

42,0

36,6

68,6

17,6

55,4

194,5

118,3

112,8

78,4

150,3

101,0

43,6

46,7

24,5

76,8

56,3

52,4

82,3

53,8

125,5

48,9

74,5

62,2

72,4

36,3

5,9

5,5

2,5

5,2

3,4bp

5,9

5,7

16,7

14,8d

8,1d

7,2

9,6

7,4

7,3

5,9

3,8

4,5

5,7

3,3

6,8

5,5

4,7

6,4

7,4

8,1b

7,5

9,5

7,9

11,7

7,2

17,5

18,8p

14,3

6,6

7,3p

11,7

6,2

-0,8

13,2

25,2

11,4

16,4

7,7

-0,3p

8,0

13,6

7,1

14,3

14,1

24,0

9,4

10,9

1,1

0,9

0,0

1,4

1,2

-0,2

1,8

-0,8

0,0d

0,2d

2,4

-1,1

1,7

-1,8

0,9

2,1

3,5

1,0

0,1

3,4

0,7

3,2

0,6

0,2

1,8

0,6b

0,0

-1,0

-0,1

0,0

-0,2

0,3

-0,3

-3,3

-0,2d

-0,6

-1,1

-0,1

-1,1

0,6

0,4

-0,1

-0,9

-0,4

0,3

-0,1

-0,3

-0,2

-0,3

-0,8

-0,2

0,2

2,2

-0,1

1,5

0,3

4,7

0,7

-5,7

0,5d

-3,1d

-1,8

-2,5

-3,1

2,6

3,2

2,7

3,6

0,3

0,4

1,0

0,1

3,1

0,5

3,9

4,8

-0,2

7,9

Anm.: b angiver brud i data. e angiver, at data er et estimat. p angiver, at der tale om foreløbige tal. Markerede tal indikerer, at tærskelværdien er overskredet.

Kilde: Kommissionens varslingsrapport for 2023.

Click or tap here to enter text.