L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (1. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 12343

Folketinget 2022-23

Fremsat den 5. oktober 2022 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller, udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet

(Power-to-X), anvendelsesområdet for VE-ordningerne, tilsyn med elproducerende anlæg på havet og adgang til negativt

pristillæg)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som

ændret ved § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr.

923 af 18. maj 2021, § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021

og senest ved § 1 i lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 6, stk. 1, nr. 2

ændres », som nettilsluttes på

terræn, og solcelleanlæg på søer« til: » på terræn og søer«.

§ 6, stk. 1, nr. 4,

udgår », som nettilsluttes«.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 41«: » eller ikke

er nettilsluttet« og »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugs-

installation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i

egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.

§ 21, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »vandkraftslav,«:

»som er nettilsluttet, og«.

§ 22, stk. 8,

indsættes efter » om ministerens adgang

til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«:

»om tilsyn«.

§ 25, stk. 3,

indsættes efter »nedtagning og sikkerheds-

stillelse for nedtagning af anlæg,«: » om tilsyn«.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 4« til »stk. 5«.

§ 29, stk. 4,

indsættes efter »programmer og af konkrete

projekter (VVM), om«: »tilsyn og om tilladelseshavers«.

Efter § 29 a indsættes:

»§ 29 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører

tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter

§§ 22, 25 og 29.«

10.

§ 35 c, stk. 3

§ 35 d, stk. 3

ændres

»2024« til: »2022«.

11.

Efter § 35 e indsættes:

»§ 35 f.

Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte

i form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud

for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn

om tilskud til vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud

efter stk. 2, herunder om følgende:

1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling

af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøg-

ningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.

2) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, til-

skudsloft, samt tilskuddets størrelse og beregning.

3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne

opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud efter

denne bestemmelse.

4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og for

at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.

5) Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud,

herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling af

for meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bortfald

af tilsagn.

6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud,

herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede an-

søgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. nr. 1.

Stk. 4.

Ministeren fører tilsyn med at reglerne i denne be-

stemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle

betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.«

DokumentId

Journalnummer

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

12.

§ 43, stk. 1,

stk. 2, 1.

2. pkt.,

ændres »35 e« til:

»35 f«.

13.

§ 43 k, stk. 1,

indsættes efter »produktion«: »og anven-

delse«.

14.

§ 43 k, stk. 2,

indsættes efter »udbud«: »af støtte til

produktion, jf. stk. 1,«.

15.

§ 43 k

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af-

holde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«

16.

§ 51

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet,

produceret på anlæg omfattet af § 43, f, stk. 1, eller § 43 g,

stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede

beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energistyrel-

sen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time har

oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris,

modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbe-

taling af pristillæg.«

17.

§ 55, stk. 2,

§ 56, stk. 1,

ændres »35 e« til: »35 f«.

18.

§ 59

indsættes efter »samt disses koncernforbundne

virksomheder«: », tilladelsesindehavere«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 13-15.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for projekter,

hvor der er udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før

den 1. januar 2023. For sådanne projekter finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Adgang til negativt pristillæg

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Tilsyn med elproducerende anlæg på havet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er for det første at implementere

dele af ’Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022’ indgået

den 25. juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet),

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om omlæg-

ning af støtte til forsøgsvindmøller i 2023-2024 fra drifts-

støtte til investeringsstøtte, samt at sikre lovhjemmel til at

ordningen også kan omfatte forsøgsvindmøller på hav. Støt-

ten til forsøgsvindmøller foreslås videreført for at udbygge

Danmarks position som globalt forgangsland inden for ud-

viklings- og demonstrationsprojekter på vindområdet.

Med ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” af 22.

juni 2020 blev der indgået aftale om, at 202 mio. kr.

(2020-priser) reserveres til forsøgsmøller i 2022-24 for at

styrke forskning- og udviklingsaktiviteter inden for vinde-

nergi. Dette lovforslag bemyndiger ministeren til at etablere

en investeringsstøtteordning for forsøgsvindmøller på land

for årene 2023 og 2024 med henblik på at allokere de reser-

verede midler, for så vidt angår de resterende 162,7 mio. kr.

(2020-priser). Derudover blev der i ”Aftale om grøn skatte-

reform for industri mv.” af 24. juni 2022 reserveret 100 mio.

kr. til en pulje til test af havvindmøller i 2024. Lovforslaget

bemyndiger ministeren til at etablere en investeringsstøtte-

ordning for forsøgsvindmøller på hav med henblik på at

allokere disse midler.

Da støttemodellen ændres fra driftsstøtte til investeringsstøt-

te, vil støtteordningen blive videreført i nye bestemmelser,

og de eksisterende støtteordninger vil blive sat til at udløbe

med udgangen af 2022.

Det foreslås, at de nærmere regler om investeringsstøtte-

modellen, herunder ansøgningsprocessen, fastsættes ved be-

kendtgørelse.

Lovforslaget har for det andet til formål at sikre, at der

også kan afholdes udbud af støtte til anvendelse af kemiske

brændstoffer og produkter fra elektricitet (Power-to-X). Po-

wer-to-X-begrebet dækker over en række teknologier, som

alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille

brint. Brinten kan derefter anvendes direkte som brændstof i

vejtransporten eller i industrien, eller den kan viderekonver-

teres til andre brændstoffer, kemikalier og materialer. Den

gældende hjemmel i § 43 k i lov om fremme af vedvaren-

de energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september

2021 (herefter VE-loven), giver klima-, energi- og forsy-

ningsministeren mulighed for at afholde udbud af støtte til

produktion af Power-to-X-produkter. Det foreslås, at denne

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bestemmelse udvides, så ministeren også har hjemmel til

at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-pro-

dukter. Eftersom det i de kommende år kan blive relevant

at afholde et sådan udbud målrettet anvendelse, er formålet

med lovforslaget at imødekomme eventuelle fremtidige po-

litiske ønsker og aftaler herom.

Lovforslaget har for det tredje til formål at tilpasse an-

vendelsesområdet for VE-ordningerne (værditabsordningen,

salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og

garantifonden) i forhold til VE-anlæg, der ikke nettilsluttes

(VE-anlæg i ø-drift). Ved ’VE’ forstås ’vedvarende ener-

gi’. Formålet er således at sikre, at værditabsordningen,

salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje

omfatter solcelleanlæg i ø-drift. Vindmøller, bølgekraftsan-

læg og vandkraftværker i ø-drift er omfattet af VE-ord-

ningerne, men for så vidt angår solcelleanlæg er anvendel-

sesområdet for værditabsordningen, salgsoptionsordningen,

VE-bonusordningen, grøn pulje i henhold til lovbestemmel-

sernes ordlyd afgrænset til solcelleanlæg, som nettilsluttes

på henholdsvis terræn og taget af bygninger eller integreret

i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af sol-

celler. Det har ikke været hensigten at undtage solcelleanlæg

i ø-drift fra ordningerne, men da solcelleanlæg i ø-drift ik-

ke nettilsluttes, må de gældende regler formentlig fortolkes

således, at ordningerne ikke finder anvendelse for sådanne

anlæg. Formålet er desuden at sikre, at garantifonden ikke

finder anvendelse i forhold til VE-anlæg i ø-drift. Det er

usikkert, om der i den nærmeste fremtid etableres VE-anlæg

i ø-drift, men da det ikke kan udelukkes foreslås ændringer-

ne for at fremtidssikre reglerne.

Lovforslaget har for det fjerde til formål, at præcisere, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår

om tilsyn i forundersøgelsestilladelser, jf. VE-lovens § 22,

etableringstilladelser, jf. VE-lovens § 25 og elproduktions-

tilladelser, jf. VE-lovens § 29, samt føre tilsyn med over-

holdelse af de vilkår, som er fastsat i tilladelserne ved ind-

sættelse af en eksplicit hjemmel hertil i loven. VE-lovens

bestemmelser giver klima-, energi- og forsyningsministeren

mulighed for at fastsætte vilkår i forbindelse med udste-

delsen af forundersøgelsestilladelser, etableringstilladelser

og elproduktionstilladelser. VE-lovens bestemmelser inde-

holder ikke en eksplicit adgang til at fastsætte vilkår om

tilsyn og føre tilsyn med overholdelse af de vilkår, som er

fastsat i tilladelserne. Hjemlen følger indirekte af VE-lovens

bestemmelser, men klima-, energi- og forsyningsministeren

finder det hensigtsmæssigt at sikre en eksplicit hjemmel

hertil.

Med lovforslaget foreslås det endelig, at det med en ekspli-

cit hjemmel i VE-loven præciseres, at Energistyrelsen kan

foretage modregning i pristillæg for produktion af elektrici-

tet ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet

ved biomasse. VE-lovens bestemmelser indeholder ikke i

dag en eksplicit adgang for Energistyrelsen til at fastsætte et

negativt pristillæg ved udregning og udbetaling af pristillæg,

selv om en sådan adgang må indfortolkes i de materielle

bestemmelser i §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, om udbeta-

ling af en fast afregningspris, lige som administrationen er

tilrettelagt således, at der allerede i dag modregnes i pristil-

lægget. Den manglende eksplicitte hjemmel til at fastsætte

et negativt pristillæg vurderes umiddelbart at bero på en

utilsigtet redaktionel fejl ved en lovændring i 2008. Fejlen

er først blevet rigtig synlig i forbindelse med, at markedspri-

sen for produktion af elektricitet fra bl.a. biogas er steget

betydeligt fra de sidste måneder af 2021 og fortsat ind i

2022. Reglerne om adgang til modregning ved VE-elpro-

duktion var, inden der blev udarbejdet en lov om fremme

af vedvarende energi, indplaceret i lov om elforsyning jf.

lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 (herefter ”elfor-

syningsloven”). Ved lov nr. 1392 af 27. december 2008 om

fremme af vedvarende energi blev lovgivningen om frem-

me af produktion af energi ved anvendelse af vedvarende

energikilder samlet i VE-loven. Der blev dog ikke i den

forbindelse overført eller indsat eksplicitte bestemmelser om

Energistyrelsens adgang til at foretage modregning ved an-

vendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved bio-

masse i loven, hvilket bl.a. kan skyldes, at bestemmelsen om

modregning i elforsyningsloven var udgået af denne lov kort

tid forinden, og bl.a. derfor ikke blev medtaget i VE-loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Investeringsstøtte til forsøgsvindmøller

2.1.1. Gældende ret

I VE-loven §§ 35 c og 35 d er der fastsat hjemmel til at

give driftsstøtte til forsøgsvindmøller hhv. inden og uden for

de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre i

Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan forud for et

projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om

pristillæg til og med den 31. december 2024. Støtten gives

som et pristillæg til markedsprisen. Ministeren fastsætter

puljernes størrelse og antal, samt fastsætter pristillæggets

størrelse og støtteperiodens længde. Ministeren fastsætter

endvidere regler om loft for den samlede støtte pr. virksom-

hed pr. projekt samt regler om ansøgning om tilsagn og ud-

betaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse,

herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger

overstiger budgettet for puljen. Endelig kan ministeren fast-

sætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt

projekt.

De nærmere regler for støtteordningerne hhv. inden og uden

for de nationale testcentre er fastsat ved bekendtgørelse nr.

2136 af 26. november 2021 om pristillæg til elektricitet

fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nati-

onale testcentre og bekendtgørelse nr. 2137 af 26. november

2021 om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvind-

møller på land uden for de to nationale testcentre.

Af bekendtgørelse nr. 2136 af 26. november 2021 om pris-

tillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land

inden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det, at Ener-

gistyrelsen i 2022 inden for en pulje af 60 MW kan træffe

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller inden for de

nationale testcentre. Det fremgår endvidere, at pristillægget

fastsættes til 1,97 øre pr. kWh, som ydes i en periode på 3 år

fra nettilslutningen.

Af bekendtgørelse nr. 2137 af 26. november 2021 om pris-

tillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land

uden for de to nationale testcentre § 8 fremgår det, at Ener-

gistyrelsen i 2022 inden for en pulje af 30 MW kan træffe

afgørelse om pristillæg til forsøgsvindmøller på land uden

for de nationale testcentre. Det fremgår endvidere, at pristil-

lægget fastsættes til 1,54 øre pr. kWh, som ydes i en periode

på 20 år fra nettilslutningen.

2.1.2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

De gældende støtteordninger for forsøgsvindmøller har

siden 2018 uddelt driftsstøtte til forsøgsvindmøller inden

for og uden for de nationale testcentre for store vindmøller,

med pristillæg fastsat efter de såkaldte ’teknologineutrale

udbud’, hvor forskellige VE-teknologier konkurrerede på

pris om støtte. I takt med, at kommercielle vindmøller i

vidt omfang kan opføres støttefrit, og der ikke er planlagt

flere teknologineutrale udbud, bliver det vanskeligt at fort-

sætte med den gældende støttemodel for forsøgsvindmøller,

hvor pristillæggene er koblet til de teknologineutrale udbud,

da støtten ikke reflekterer de højere udgifter ved forsøg

og demonstration. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

har derfor undersøgt behovet for støtte til forsøgsvindmøller

samt mulighederne for at tildele støtte, og har i forlængelse

af anbefalingerne i forsøgsmølleanalysen fra oktober 2021

vurderet, at der er behov for at indføre en ny støtteordning

for forsøgsvindmøller fra 2023. Forsøgsmølleanalysen blev

udarbejdet i forlængelse af Klimaaftalen for energi og indu-

stri mv. af 22. juni 2020.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fundet, at

modsat de faldende omkostninger ved at opstille kommer-

cielle vindmøller, så er udgifterne ved at udvikle forsøgs-

vindmøller stigende, da udviklingen af nye vindmølletyper

går hurtigere, og vindmøller har en kortere salgstid, hvilket

øger udgifterne til de enkelte vindmølletyper og begrænser

tidsrummet, hvor udgifterne kan blive indvundet. Hertil

kommer udfordringer med at realisere testforløb i Danmark

grundet begrænsede opstillingsmuligheder.

Det forventes, at et evt. fravær af en støtteordning vil påvir-

ke udviklingen af fremtidige vindmøller negativt.

Den danske førerposition inden for udviklings- og demon-

strationsprojekter på vindområdet forventes endvidere at

blive udfordret i en skærpet konkurrencesituation. Det er

derfor af væsentlig strategisk betydning for sektoren, at der

fortsat ydes støtte til forsøgsvindmøller, og at der sikres

forudsigelighed i adgangen til tilstrækkelige og tidssvarende

testfaciliteter til fuldskala vindmøller, det vil sige ikke blot

til test af enkelte vindmøllekomponenter, tæt på producen-

ternes udviklingsafdelinger i Danmark.

Støtteordningen vurderes at kunne bidrage til bedre ramme-

vilkår for branchen og kan dermed medvirke til at fasholde

Danmarks førerposition inden for vindteknologi samt bidra-

ge til fastholdelse af arbejdspladser i en skærpet konkurren-

cesituation.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil

være uhensigtsmæssigt at videreføre de gældende driftsstøt-

teordninger. Ordningen skaber incitament til at producere

elektricitet, frem for at gennemføre flest mulige typer for-

søg, og dermed incitament til at forsøgsvindmøllerne bliver

stående så længe som muligt med henblik på at sikre ind-

tægter fra salg af elproduktionen. Incitamentet forstærkes,

når pristillæggene som ydes i tillæg til markedsprisen, er

faldende. Pristillægget for forsøgsvindmøller inden for de

nationale testcentre er således faldet fra et beløb i 2018 på

13 øre pr. kWh for produktion i op til 3 år, og til 1,97 øre pr.

kWh i 2019 og herefter.

Det leder også til, særligt uden for de nationale testcentre for

store vindmøller, at forsøgsvindmøller står i hele støtteperio-

den, op til tyve år, eller længere, hvilket kan optage gode

teststeder, efter forsøg og demonstration er ophørt.

Med en investeringsstøtteordning forventes incitaments-

strukturen i højere grad at fremme opstillingen af anlæg,

hvor forsøgselementet er i fokus, og til at understøtte test på

egnede teststeder ved så vidt muligt at ensarte støttemodel-

len på tværs af teststeder, sammenlignet med den nuværende

støttemodel, hvor incitamentsstrukturen er knyttet til størrel-

sen af elproduktionen. I praksis vil det betyde, at der ikke

skelnes mellem, om forsøgsvindmøllerne opstilles inden for

de nationale testcentre eller uden for testcentrene.

Investeringsstøtte kan gives som et tilskud og udbetales i

forbindelse med etableringen af et nyt anlæg, og må ikke

være bundet op på produktionen. Det sikrer en større samti-

dighed i forhold til de omkostninger, der er forbundet med

opstillingen af forsøgsvindmøller, og vil give en større sik-

kerhed for opstillerne, og værdien af støtten vil dermed blive

større.

Der kan ydes støtte på op til 45 pct. af de støtteberettigede

omkostninger efter reglerne i artikel 41 om investeringsstøt-

te til fremme af energi fra vedvarende energikilder i Kom-

missionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014

om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre

marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (herefter

”den generelle gruppefritagelsesforordning”). For etablering

af forsøgsvindmøller, er de fulde etableringsomkostninger

støtteberettigede, og støtten skal være uafhængig af elpro-

duktionen.

Da støtten ydes som en procentsats af de støtteberettigede

omkostninger, samt udbetales ved etablering, forventes in-

citamentsstrukturen således i højere grad at rette sig mod

forsøgselementerne, da støtten ikke er afhængig af produk-

tionsniveauet, samt at opstillerne har mindre incitament til

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at lade forsøgsvindmøller fortsætte med at producere, efter

forsøg og demonstration er afsluttet.

Det forventes, at scrapværdien, der er den forventede værdi

af forsøgsvindmøllen efter testperioden, vil skulle fratræk-

kes de støtteberettigede omkostninger.

Den eksisterende opdeling af støtteordningerne med afgræn-

sede puljer for hvert år, og puljer opdelt på henholdsvis

indenfor og uden for testcentrene øger risikoen for, at pro-

jekter enten ikke kan realiseres, eller at de forsinkes, fordi

den pågældende pulje i det pågældende år allerede er fuldt

udnyttet. Branchen efterspørger på den baggrund en større

grad af fleksibilitet. Med flere opdelte puljer kan et enkelt

stort projekt også påvirke puljernes størrelse, og dermed

om ansøgere kan forvente at opnå støtte. Endvidere er der,

som tilfældet også var tilbage i 2018, hvor forsøgsvindmøl-

leordningerne blev etableret, fortsat behov for at forsøgs-

vindmøllerne kan søge støtte i takt med testbehovet, der

ikke nødvendigvis harmonerer tidsmæssigt med åbning af

udbudsrunder i forbindelse med de teknologineutrale udbud.

Derfor foreslås det, at denne opdeling fjernes, så der for

fremtiden kan ydes tilskud til projekter inden for og uden for

testcentrene inden for samme pulje.

Med den foreslåede § 35 f i VE-loven bemyndiges klima-,

energi- og forsyningsministeren til at etablere en ny støt-

teordning for forsøgsvindmøller, der anvender investerings-

støtte som støttemodel, samt at yde tilsagn om støtte inden

for støtteordningen. Det forventes, at der oprettes puljer,

som kan søges efter først-til-mølle-princippet. Puljerne vil

blive oprettet og deres størrelse vil fremgå på Energistyrel-

sens hjemmeside og forventes ligeledes at blive lagt på Sta-

tens-tilskudspuljer.dk.

De foreslåede bemyndigelser vil endvidere kunne bruges til

at give investeringsstøtte til forsøgsvindmøller på hav og

bemyndigelserne er ikke tidsmæssigt begrænset. Der vil dog

skulle afsættes midler på finansloven til eventuel støtte af

forsøgsvindmøller efter 2024.

Det forventes, at der vil blive oprettet separate puljer til

forsøgsvindmøller på hhv. hav (søterritoriet og i den eksklu-

sive økonomiske zone) og land, og at støtten vil blive ad-

ministreret efter så vidt muligt ensartede regler, med hjem-

mel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til at

imødekomme forskelle i støttebehov mv., for de omfattede

forsøgsvindmøller, og for at sikre at der midler til begge

kategorier af forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtte til opstilling af forsøgsvindmøller forven-

tes at gives i overensstemmelse med artikel 41 i den ge-

nerelle gruppefritagelsesforordning om investeringsstøtte til

fremme af energi fra vedvarende energikilder, idet vindmøl-

ler, herunder forsøgsvindmøller, er omfattet af definitionen

af vedvarende energikilder heri. Den nye støtteordning for

forsøgsvindmøller skal videreføre de gældende støtteordnin-

gers formål med at udbygge Danmarks position som globalt

førende inden for udviklings- og demonstrationsprojekter på

vindområdet.

Bemyndigelserne i den foreslåede § 35 f i VE-loven forven-

tes at blive udmøntet ved bekendtgørelse, bl.a. for en smidi-

gere proces omkring åbning af puljer, og for at skabe mest

mulig overskuelighed for betingelserne for at opnå støtte.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter

VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse

nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver

og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som ad-

ministrerer tilskudsordningen.

For nærmere om den foreslåede § 35 f i VE-loven henvises

til lovforslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan give tilsagn

om pristillæg efter de gældende støtteordninger jf. §§ 35 c

og 35 d i VE-loven til og med den 31. december 2024. I

forbindelse med etablering af den nye støtteordning, ændres

hjemlen til at give driftsstøtte til kun at løbe til og med

2022, da den nye støtteordning vil erstatte de hidtil gælden-

de støtteordninger.

For nærmere om ændringen i §§ 35 c og 35 d i VE-loven

henvises til lovforslagets § 1, nr. og 10 og bemærkningerne

hertil.

2.2. Udbud af støtte til anvendelse af kemiske brændstof-

fer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 43 k i VE-loven, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan afholde udbud af støtte til produktion af

kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet i perio-

den 2022-2030.

Den gældende bestemmelse i § 43 k giver således klima-,

energi- og forsyningsministeren mulighed for at afholde

udbud af støtte til produktion af Power-to-X-produkter. Be-

stemmelsen giver dog ikke klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren mulighed for at afholde udbud af støtte til anven-

delse af Power-to-X-produkter, og ministeren har derfor på

nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at afholde et sådan

udbud.

2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det kan i de kommende år blive relevant at afholde udbud

af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. I så fald vil

der være behov for en hjemmel i VE-loven, som tager højde

for eventuelle fremtidige politiske initiativer om etablering

af en sådan ordning.

Det foreslås derfor, at § 43 k i VE-loven ændres, så klima-,

energi- og forsyningsministeren, udover at kunne afholde

udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer og

produkter fra elektricitet (Power-to-X), også har mulighed

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-

produkter.

Formålet med den foreslåede ændring er at tage højde for

eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler om udbud

af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Anvendelse

af den foreslåede bestemmelse og den konkrete udmøntning

af udbuddene vil derfor skulle bygge på en politisk aftale.

Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete ud-

formning af et eventuelt udbud af støtte til anvendelse af

Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse

af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på

grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elek-

trolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter

som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller

kunstgødning.

Udbud af støtte til anvendelse vil f.eks. kunne fremme an-

vendelsen af Power-to-X-produkter i sektorer, hvor direkte

elektrificering ikke er mulig eller forbundet med meget sto-

re omkostninger. Dette kan være sektorer som søfarten og

luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge vej-

transport.

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren afholder

udbud, vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministe-

ren vil kunne fastsætte betingelser for ydelse af støtte i

udbudsmateriale, indgå kontrakter med de vindende tilbuds-

givere, administrere kontrakterne og udbetale støtte i over-

ensstemmelse med disse.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter

VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse

nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver

og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som af-

holder udbuddene, herunder evaluerer indkomne tilbud på

baggrund af udbudsmaterialet og indgår kontrakter med de

vindende tilbudsgivere. Energistyrelsen vil også varetage

opgaven med at administrere kontrakter indgået med vin-

dende tilbudsgivere, herunder udbetaling af støtte.

Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter vil

skulle være i overensstemmelse med EU’s statsstøttereg-

ler. Dette indebærer bl.a., at udbudsbetingelser, kontrakter

med vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte vil skulle

overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra

EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbuddene,

vil støtteordningen skulle statsstøtteanmeldes og godken-

des af Europa-Kommissionen, før udbuddene kan afholdes

af ministeren. Såfremt udbuddene ifølge statsstøttereglerne

skal godkendes af Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen

først blive sat i kraft, når og i det omfang godkendelsen

foreligger. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens

ikrafttræden.

Såfremt udbud afholdes, vil information om udbuddene

fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og der vil også bli-

ve udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Eftersom selve

proceduren for tildeling af støtte skal være gennemsigtig, vil

der skulle være en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgive-

re vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsproces-

sen. De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v.,

vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud

for afholdelse af det pågældende udbud.

2.3. VE-anlæg i ø-drift

2.3.1. Gældende ret

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-

ningen, grøn pulje og garantifonden er fem gældende ord-

ninger i VE-lovens kapitel 2. Hensigten med ordningerne er

at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept

af sådanne nye anlægsprojekter.

VE-anlæg, der ikke nettilsluttes (dvs. hverken nettilsluttes i

egen forbrugsinstallation fra det kollektive net eller direkte

til det kollektive net), siges at være i ø-drift. Vindmøller,

bølgekraftsanlæg, vandkraftværker, solcelleanlæg på havet

og solcelleanlæg på søer i ø-drift er efter gældende regler

omfattet af VE-ordningerne. For så vidt angår solcellean-

læg på land er anvendelsesområdet for værditabsordningen,

salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje i

henhold til lovbestemmelsernes ordlyd afgrænset til solcel-

leanlæg, som nettilsluttes på henholdsvis terræn og taget af

bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med

henblik på opsætning af solceller. Solcelleanlæg på land,

der er i ø-drift, kan efter de gældende regler derfor forment-

lig ikke anses for at være omfattet af værditabsordningen,

salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje,

da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.

Reglerne vedrørende garantifonden er uklare, men må for-

mentlig fortolkes således, at garantifonden finder anvendel-

se for både vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og

vandkraftværker i ø-drift.

Nedenfor gennemgås gældende regler for de fem ordninger.

2.3.1.1. Værditabs- og salgsoptionsordning

Opstilleren af visse VE-anlæg skal i henhold til værditabs-

ordningen betale for det værditab på en beboelsesejendom,

som forårsages ved opstillingen. Opstilleren, der skal betale

for et værditab på 1 pct. eller mere af en beboelsesejendom-

mens værdi, skal desuden i henhold til salgsoptionsordnin-

gen i visse tilfælde tilbyde ejeren af beboelsesejendommen

at købe ejendommen ved salgsoption. Værditabs- og salgs-

optionsordningen reguleres i VE-lovens §§ 6-12.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstilleren skal

betale for værditab på en beboelsesejendom, som forårsages

ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsma-

ster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

læg på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller

derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-

læg på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller

derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500

m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller

sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har

opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet

installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger

eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på

opsætning af solceller.

5) Solcelleanlæg på havet.

6) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet

ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lo-

vens § 50 d.

7) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 4, at havvindmøller,

der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til

store havvindmølleparker efter de gældende bestemmelser i

VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, er undtaget fra kravet

om betaling af værditab.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 2 og 5, at kravet om beta-

ling af værditab kan nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren

har medvirket til tabet, og at kravet bortfalder, såfremt vær-

ditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens

værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 6, at krav på betaling af

værditab forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndig-

hedens afgørelse herom.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 7, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

værditabsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendt-

gørelse nr. 935 af 18. juni 2022 om værditabsordningen,

salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden (herefter

bekendtgørelse om værditabsordningen m.v.).

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 1 og 3, at opstilleren,

der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal

betale herfor efter VE-lovens § 6, skal tilbyde ejeren af

beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsopti-

on. Dette omfatter dog ikke opstillere af vindmøller opstillet

på de nationale testcentre for store vindmøller. Har ejeren af

beboelsesejendommen medvirket til værditabet, kan salgs-

optionen beløbsmæssigt nedsættes eller bortfalde.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 2, at retten til at få

tilbudt en salgsoption fra en opstiller omfatter ejere af føl-

gende beboelsesejendomme:

1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende

i en afstand af op til seks gange vindmøllehøjden fra en

vindmølle, og som i medfør af en afgørelse fra taksations-

myndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tilkendt

værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens

værdi.

2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende

i en afstand af op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraf-

tanlæg eller vandkraftværk, og som i medfør af en afgørelse

fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har

fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelses-

ejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 4, at krav på at få

tilbudt en salgsoption bortfalder, hvis ejeren af beboelses-

ejendommen indgår aftale med opstilleren om værditabets

størrelse efter VE-lovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 5, at ejeren først

skal meddele opstilleren, om ejeren ønsker at benytte den

tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet

afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter

VE-lovens § 7, dog senest 1 år efter første producerede kilo-

watt-time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid

mindst 6 måneder og for øvrige ejendomme altid mindst

3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksationsmyndighedens

afgørelse efter § 7 foreligger.

Det fremgår af § 6 a, stk. 6, at opstilleren og ejeren af be-

boelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkårene for ind-

frielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt

opstilleren, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen. Allere-

de udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved

indfrielse af salgsoptionen.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 7, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgs-

optionsordningen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgø-

relse om værditabsordningen m.v.

Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 1, at det er taksati-

onsmyndigheden, der træffer afgørelse om værditabets og

salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurde-

ring heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og

træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bøl-

gekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede

kilowatt-time. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendom-

men kan uanset 1. pkt. indgå aftale om værditabets og

salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 10. Tak-

sationsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for en

administrativ myndighed, jf. VE-lovens § 12, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 11, at i sager, hvor taksations-

myndigheden tilkender værditabsbetaling, eller hvor opstil-

leren skal tilbyde salgsoption, afholder opstilleren sagsom-

kostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretari-

at. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anven-

des indbetalte gebyrer efter VE-lovens § 9, stk. 8, og §

10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekre-

tariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af

klima-, energi- og forsyningsministeren.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstilleren af anlæg

omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, skal afholde et offent-

ligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens

konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme,

og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for vær-

ditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren

aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

VE-lovens § 9, stk. 2 og 3, regulerer, hvornår mødet skal

afholdes for de forskellige typer af anlæg omfattet af VE-lo-

vens § 6, stk. 1, og hvornår og hvordan indkaldelse til mødet

skal ske.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at indkaldelse skal

sendes til ejere og beboere af bygninger på matrikler, som

helt eller delvis er beliggende i nær- og mellemzonen fra

den eller de planlagte vindmølleplaceringer, en afstand af

op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af sol-

celleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker eller en

afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger

inden for en afstand af 20 km fra den eller de planlagte

havvindmølleplaceringer.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at brevet med den

skriftlige meddelelse, jf. VE-lovens § 9, stk. stk. 3, sendes af

klima-, energi- og forsyningsministeren til ejere og beboe-

re. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregiver en

liste over adresser på bygninger omfattet af VE-lovens § 9,

stk. 4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsynings-

ministeren videregiver endvidere en liste til opstilleren over

beboelsesejendomme, som er helt eller delvis beliggende i

en afstand af op til seks gange højden fra den eller de plan-

lagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200

m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg,

bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder

klima-, energi- og forsyningsministerens udgifter til udarbej-

delse af listerne og udsendelse af den skriftlige meddelelse.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 6, at klima-, energi- og

forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelel-

ses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden

den skriftlige meddelelse efter VE-lovens § 9, stk. 3, ud-

sendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige

godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsop-

tions- og VE-bonusordningen, som opstilleren skal udlevere

på det offentlige møde, jf. VE-lovens § 9, stk. 1, og kan

pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herun-

der visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orien-

teringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme

der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden

fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en

afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer

af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf.

VE-lovens § 9, stk. 8.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 7, at ejere, der vurderer,

at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg,

bølgekraftanlæg eller vandkraftværker påfører deres beboel-

sesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af

værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde,

jf. VE-lovens § 9, stk. 1. Er reglerne om orientering i VE-lo-

vens § 9, stk. 3-6, ikke overholdt, løber anmeldelsesfristen

dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er

opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens 9, stk. 8, at ejere ikke betaler

sagsomkostninger for behandling af krav efter VE-lovens §

9, stk. 7 for værditab og salgsoption på beboelsesejendom-

me, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op

til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølle-

placeringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller

de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg

eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe,

beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles

flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker,

beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere be-

taler samtidig med anmeldelsen af krav efter VE-lovens § 9,

stk. 7, et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-,

energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, så-

fremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling eller sagen

bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren

og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse,

kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndig-

heden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og for-

syningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En

aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og

salgsoption bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 11, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om,

hvor oplysninger indhentes, og hvilke oplysninger der vide-

regives til opstilleren. Bestemmelsen er udmøntet i bekendt-

gørelse om værditabsordningen m.v.

2.3.1.2. VE-bonus

Opstilleren af visse VE-anlæg skal tilbyde beboere, der er

naboer til det pågældende anlæg et årligt beløb, der kaldes

VE-bonus, svarende til en del af værdien af anlæggets pro-

duktion. Den VE-bonus, man får udbetalt, er ikke et fast be-

løb, men udregnes på baggrund af den såkaldte VE-bonus-

sats. Den forventede gennemsnitlige udbetaling fra et typisk

solcelleanlæg vil, afhængigt af vejr og elpris det pågældende

år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast, men

afhænger dog af, hvor mange husstande i et område, der

er berettiget til VE-bonus, og som vælger at søge det, da

der er et loft over den samlede udbetaling på 1,5 % af

anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang årligt, i

hele anlæggets levetid, og den er skattefri jf. § 7 R i lov

om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) jf.

lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021. VE-bonus

reguleres i VE-lovens § 13.

Det fremgår således af VE-lovens § 13, stk. 1, at opstilleren

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig

VE-bonus ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3) Bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret

til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 2, at § 13, stk. 1,

nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller

opstillet på de nationale testcentre for store vindmøller og

havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er

udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1,

og § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at VE-bonus, som

er udbetalt eller udbetales af opstilleren efter regler fastsat i

medfør af VE-lovens § 13, stk. 4, ikke indgår ved vurdering

af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige og

medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er

omfattet af pligten til at tilbyde VE-bonus, herunder om

kredsen af berettigede modtagere, beregningsgrundlaget og

størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af

sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter. Bestemmel-

sen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december

2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcel-

leanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

2.3.1.3. Grøn pulje

Grøn pulje blev oprettet på baggrund af en række analyser,

som blev aftalt med energiaftalen af 29. juni 2018. På bag-

grund af analyserne blev energiforligskredsen (regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance og Alternativet) i november 2019 enige om

at oprette en grøn pulje, hvor opstilleren ved opstilling af

visse vedvarende energianlæg indbetaler et beløb pr. opstil-

let MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor VE-

anlægget opstilles. Beløbssatserne blev senere hævet som en

del af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, som blev

indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

den 22. juni 2020. Grøn pulje reguleres i VE-lovens § 14.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstilleren senest

14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal ind-

betale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje,

ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et

teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er

opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles

forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den ka-

pacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14,

stk. 1, nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vind-

møller opstillet på de nationale testcentre for store vindmøl-

ler og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område,

som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk.

3, nr. 1, og § 23. Det fremgår desuden, at hvis flere kommu-

nalbestyrelser har vetoret efter § 22 b, så skal opstilleren

fordele og indbetale beløbet efter VE-lovens § 14, stk. 4,

ligeligt mellem de berettigede kommuner. Det fremgår desu-

den, at der skal betales et beløb efter VE-lovens § 14, stk. 4,

svarende til de VE-teknologier omfattet af VE-lovens § 14,

stk. 1-3, som er omfattet af hybridanlægget efter VE-lovens

§ 14, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet

af VE-lovens § 14, stk. 1 og 2, skal betale et beløb, som

svarer til

1) 125.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 40.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og

4) 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at kommunalbestyrel-

sen yder tilskud fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke

allokeret til projekter 3 år efter indbetaling, skal kommunal-

bestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte beløb til

statskassen.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn

pulje. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742

af 30. maj 2020 om grøn pulje (herefter bekendtgørelse om

grøn pulje).

Grøn pulje administreres af kommunerne, som indkalder til

ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Mid-

lerne kan anvendes bredt til kommunale formål, og kommu-

nerne har bl.a. mulighed for at prioritere, at midlerne tildeles

projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæg samt til grønne

tiltag i kommunen.

2.3.1.4. Garantifonden

Garantifonden er en ordning i medfør af VE-lovens § 21,

som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller,

solcelleanlæg, bølgekrafts- og vandkraftsanlæg ved at øge

den lokale interesse i sådanne nye projekter.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulig-

hederne for lokale vindmølle-, solcelle-, bølgekrafts- og

vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne for lokalt

forankrede projekter.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af

garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre loka-

le initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af

forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer,

tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af an-

søgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en

eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog

ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som

nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen for-

brugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter ud-

bud, jf. VE-lovens § 23.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er

betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgnings-

tidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:

1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har

mindst ti deltagere.

2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativ-

gruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse

i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget plan-

lægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af

højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget

planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for

udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kom-

mune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16

km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe,

beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere

solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcellean-

læg.

3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i

lavet eller i initiativgruppen.

4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet

vurderes som realistisk.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfat-

ter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår

til formål som nævnt i VE-lovens § 21, stk. 1. Garantien

bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møller dog

senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke

gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt,

medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at inden for en

ramme på 10 mio. kr. træffer klima-, energi- og forsynings-

ministeren afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra

vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen. Der ydes

garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan

maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens §

21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav,

som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles

flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bøl-

gekraftanlæg.

2.3.1.5. Opstilleres oplysningspligt

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere

af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-

værker efter anmodning skal meddele klima-, energi- og

forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for

administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og

VE-bonusordningens gennemførelse og evaluering af værdi-

tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Bestemmelsen

er udmøntet i bekendtgørelse om værditabsordningen mv.,

bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bo-

nusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg og vandkraftværker og bekendtgørelse om grøn

pulje.

2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den

teknologiske udvikling medfører, at der inden for den nær-

meste fremtid kan blive etableret VE-anlæg i ø-drift. Mini-

steriet vurderer derfor, at der er behov for at ændre anven-

delsesområdet for VE-ordningerne i to henseender for at

fremtidssikre reglerne.

Det ene ændring vedrører det forhold, at anvendelsesområ-

det for værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bo-

nusordningen og grøn pulje i forhold til solcelleanlæg på

land, dvs. på terræn og solcelleanlæg på taget af eller inte-

greret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning

af solceller, i henhold til lovbestemmelsernes ordlyd, bl.a. er

afgrænset til solcelleanlæg, der ”nettilsluttes”. Det er derfor

ministeriets vurdering, at reglerne må fortolkes således, at

ordningerne ikke omfatter solcelleanlæg på land i ø-drift,

da de ikke nettilsluttes (dvs. hverken nettilsluttes i egen

forbrugsinstallation fra de kollektive net eller direkte til det

kollektive net).

Der er tale om en utilsigtet afgrænsning i gældende ret ved

anvendelsen af ordet ”nettilsluttes”, og ministeriet vurderer,

at solcelleanlæg på land i ø-drift skal være omfattet af ord-

ningerne således, at det i forhold til anvendelsesområdet

for ordningerne er uden betydning om anlægget skal etable-

res i ø-drift eller nettilsluttes. Vindmøller, bølgekraftsanlæg,

vandkraftværker, solcelleanlæg på havet og solcelleanlæg på

søer i ø-drift er efter gældende regler omfattet af VE-ordnin-

gerne.

Det forslås derfor, at solcelleanlæg på land i ø-drift omfat-

tes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bo-

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nusordningen og grøn pulje på samme måde som andre

solcelleanlæg på land.

Den anden ændring vedrører det forhold, at anvendelsesom-

rådet for garantifonden formentlig må anses for generelt

at omfatte VE-anlæg i ø-drift. Betingelserne for ydelse af

garanti i henhold til reglerne om garantifonden medfører

dog formentlig i praksis, at ordningen ikke vil være relevant

for sådanne anlæg.

Ministeriet vurderer, at det ikke har været hensigten, at ga-

rantifonden skal finde anvendelse for projekter vedrørende

VE-anlæg i ø-drift, men at reglernes eventuelle anvendelse i

forhold til VE-anlæg i ø-drift i stedet er et udtryk for, at der

ikke blev taget højde for sådanne anlæg i forbindelse med

reglernes vedtagelse.

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulig-

hederne for lokale vindmøllelav og andre lokale initiativ-

grupper og dermed forbedre mulighederne for lokalt forank-

rede VE-projekter.

Efter gældende regler omfatter garantifonden ikke VE-an-

læg, der nettilsluttes i egen forbrugsinstallation, hvor en

betydelig del af elproduktionen forbruges af elproducenten

selv, og ministeriet vurderer, at ordningen heller ikke skal

gælde for projekter vedrørende VE-anlæg i ø-drift, idet hele

elproduktionen fra sådanne anlæg forbruges af elproducen-

ten selv, og dermed ikke ledes ud på det kollektive net.

Det foreslås derfor, at reglerne om garantifonden ændres

således, at det kommer til at følge af bestemmelsens ordlyd,

at ordningen ikke finder anvendelse i forhold til projekter

om VE-anlæg der ikke nettilsluttes.

For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovfor-

slagets § 1, nr. 1-4, og bemærkningerne hertil.

2.4. Adgang til negativt pristillæg

2.4.1. Gældende ret

I henhold til lovens § 43 f, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren for elektricitet produceret på anlæg, som

anvender biogas, yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh,

som sammenlagt med markedsprisen udgør 82,5 øre pr.

kWh. Tilsvarende kan ministeren i henhold til lovens §

43 g for elektricitet produceret på anlæg, som anvender

forgasningsgas fremstillet ved biomasse, yde et pristillæg på

det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen

udgør 82,5 øre pr. kWh.

Der er ikke i VE-loven i dag en eksplicit bestemmelse, der

klart og tydeligt fastslår, at der er mulighed for at modregne

en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg

efter § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1. En sådan eksplicit be-

stemmelse fandtes i de tidligere regler i elforsyningsloven,

men udgik som følge af en utilsigtet redaktionel fejl ved

en lovændring i 2008. En sådan adgang til modregning må

dog stadig indfortolkes i bestemmelserne om en fast prisaf-

regning, idet det i loven fastsatte beløb for markedspris og

pristillæg udgør et loft, hvorefter anlæg ikke er berettiget til

en højere afregning, jf. førnævnte bestemmelser i §§ 43 f og

43 g. Energistyrelsen administrerer reglerne på dette grund-

lag. Modregning er et relevant tiltag at bringe i anvendelse,

hvor markedsprisen i sig selv overstiger det faste samlede

beløb for pristillæg og markedspris, der er fastsat i bestem-

melserne.

Det fremgår af lovens §§ 43 f, stk. 1, 3. pkt. og 43 g, stk.

1, 3. pkt., at anlægsejeren med virkning fra et årsskifte kan

vælge at modtage pristillæg efter bestemmelsernes stk. 2

i stedet for en fast prisafregning efter stk. 1. Ejeren kan

således vælge at modtage pristillæg i tillæg til markedspri-

sen i stedet for fast afregning. Vælger ejeren at modtage

pristillæg efter stk. 2, afhænger virksomhedens indtjening

af, hvordan markedsprisen for el udvikler sig, da støttemod-

tageren ud over pristillægget også modtager markedsprisen

for el. Valg af støttemodel er bindende, indtil der med virk-

ning fra et årsskifte kan vælges ny støttemodel.

Det følger af § 51 i VE-loven, at netvirksomhederne på

timebasis indberetter mængden af den elektricitet, der er

produceret på anlæg omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43 g, til

Energistyrelsen. Energinet fastsætter retningslinjer for opgø-

relse og indberetning af elproduktionen. Af bestemmelsens

stk. 2, nr. 1, følger endvidere, at markedsprisen for elektri-

citet produceret på anlæg omfattet af bl.a. §§ 43 f og 43

g, fastsættes på timebasis som spotprisen for elektricitet i

det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes

den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr.

kWh på spotmarkedet for pågældende område, jf. § 51, stk.

VE-lovens § 52 fastsætter bl.a., at Energinet skal sælge

elproduktion fra andre VE-elproduktionsanlæg, herunder an-

læg omfattet af §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1, på Nordpool

og udbetale salgssummen til anlægsejeren. Energinet har

udliciteret denne opgave til virksomheden Vindstød A/S.

Opgaven med at udbetale pristillæg efter §§ 43 f og 43 g,

er delegeret fra klima-, energi- og forsyningsministeren til

Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december

2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Energisty-

relsen fik per 1. januar 2018 overdraget opgaven med admi-

nistration af støtte til vedvarende energi fra Energinet.

I lovens § 51, stk. 4 og 5, er der eksplicitte bestemmelser

om modregning og negativt pristillæg, men de vedrører an-

dre VE-støtteordninger (forsøgshavvindmøller, vindmøller

på markedsvilkår og husstandsvindmøller og solceller), og

ikke støtten til biogas og forgasningsgas fremstillet ved bio-

masse.

Energistyrelsen fører tilsyn med, at de støtteberettigede an-

læg ikke er genstand for overkompensation. Der er et forbud

mod overkompensation i de EU-retlige statsstøtteregler.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at VE-loven fremadrettet bør indeholde en eksplicit adgang

til at foretage modregning ved anvendelse af et negativt

pristillæg, når der ydes økonomisk støtte på baggrund af fast

prisafregning efter §§ 43 f, stk. 1 eller 43 g, stk. 1. Det

vurderes at være en redaktionel fejl, at bestemmelsen om

adgang til modregning udgik ved en lovændring i 2008,

hvor hjemmelsgrundlaget for biogasstøtte i forbindelse med

elproduktion blev flyttet fra lov om elforsyning til VE-loven

i 2008. En adgang til at foretage modregning kan imidlertid

udledes af det eksisterende regelgrundlag. Med den foreslå-

ede præcisering af denne adgang i en klar og udtrykkelig

bestemmelse sikres der dog klarhed uden for enhver tvivl

om, at producenter af elektricitet ikke kan opnå en afregning

pr. kWh, der overstiger den for året fastsatte afregningspris

pr. kWh, når markedsprisen på elektricitet i sig selv oversti-

ger denne.

2.5. Tilsyn med elproducerende anlæg på hav

2.5.1. Gældende ret

Når et nyt elproduktionsanlæg på havet skal etableres og

producere elektricitet, kræver det en række tilladelser, her-

under fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Opstilleren af elproduktionsanlæg på havet skal for det

første have en forundersøgelsestilladelse efter VE-lovens §

22. Tilladelser til forundersøgelser gives enten til vinderen

af de statslige udbud eller efter modtagelse af ansøgning

om. etablering af havvindmølleparker uden for udbud (den

såkaldte åben dør-ordningen).

For at opnå tilladelse til forundersøgelse efter ansøgning

skal en række betingelser være opfyldt. Tilladelsen er blandt

andet betinget af, at ansøgeren har den fornødne tekniske

og finansielle kapacitet, og om området, hvor udnyttelse af

vedvarende energi skal finde sted, er relevant. Tilladelsen

kan endvidere betinges af vilkår, herunder om de forhold,

som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelser-

nes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overhol-

delse af miljø- og sikkerhedskrav og lign, jf. VE-lovens §

22, stk. 8.

Opstiller af et elproduktionsanlæg på havet skal for det an-

det have en etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. For

at opnå tilladelse til etablering af elproducerende anlæg på

havet skal en række betingelser være opfyldt. Disse betin-

gelser er beskrevet i kapitel 3 i VE-loven og øvrig sektor-

lovgivning, herunder lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurde-

ringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober

2021. Tilladelsen er blandt andet betinget af, at ansøgerne

har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter §

24 i VE-loven, og at ansøgerne har den fornødne tekniske

og finansielle kapacitet. Tilladelsen kan endvidere betinges

af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, instal-

lationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse

for nedtagning af anlæg, samt økonomiske, tekniske, sikker-

heds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering

og drift, herunder ophold og beboelse, jf. VE-lovens § 25.

Derudover skal elproduktionsanlæg på havet have en elpro-

duktionstilladelse til at producere strøm, jf. § 29 i VE-lo-

ven. Tilladelsen er betinget af, at ansøgeren kan dokumen-

tere, at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er op-

fyldt. En tilladelse efter § 29 gives som udgangspunkt for

25 år og kan efter ansøgning forlænges. Der kan i tilladelsen

stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold

vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig

overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27

og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM), om tilsynsforpligtelse i

forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt

til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Det følger af VE-lovens § 58, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning

af omkostninger ved behandling af ansøgninger om tilladel-

se, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, § 25, og §

29, og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelserne. Be-

myndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse om betaling

for myndighedsbehandling i Energistyrelsen nr. 1460 af 25.

juni 2021, § 1, stk. 2.

Det følger af VE-lovens § 59, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i

forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse

med udøvelse af tilsyn hos Energinet, andre elproduktions-

virksomheder, samt disses koncernforbundne virksomheder

og berørte forbrugere kan indhente oplysninger, som er nød-

vendige til varetagelsen af deres opgaver.

Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at for-

hold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser

i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en

nærmere angivet frist.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med

bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25

eller 29 uden tilladelse.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med

bøde den, der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilla-

delse efter §§ 22, 24, 25 og 29.

Det følger af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med

bøde den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud

efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt for-

hold.

Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at medmindre

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med

bøde den, der undlader at afgive oplysninger som omhandlet

i § 59.

Det følger endelig af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning

straffes med bøde den, der meddeler klima-, energi- og for-

syningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenæv-

net urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmod-

ning undlader at afgive oplysninger.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsmi-

nisterens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Opga-

ven med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energi-

styrelsens opgaver og beføjelser, således at Energistyrelsen

foretager og administrerer tilsynet.

Energistyrelsen fører i dag tilsyn med vilkårene i forunders-

øgelsestilladelser, jf. VE-lovens § 22, etableringstilladelser

jf. VE-lovens § 25 og elproduktionstilladelser jf. VE-lovens

§ 29. Der føres primært et distancetilsyn, hvori der påses,

at de bagvedliggende selskaber har den fornødne tekniske

og finansielle kapacitet til at drive og nedtage parkerne samt

at miljøvilkårene i tilladelserne, jf. §§ 22, 25 og 29 over-

holdes. Derudover føres der i mindre omfang et fysisk til-

syn, hvor det påses om miljøvilkårene i tilladelser overhol-

des. Energistyrelsen indhenter i forbindelse med udøvelsen

af tilsyn blandt andet oplysninger om tilladelsesindehavers

tekniske og økonomiske forhold, herunder årsregnskaber.

Energistyrelsen fastsætter derudover i etableringstilladelser

vilkår om, at tilladelsesindehaveren skal facilitere transport

og ophold i forbindelse med tilsyn.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det er med energiaftalen af 29. juni 2018 indgået aftale om,

at der skal udbydes tre havvindmølleparker med en kapacitet

på mellem 800 – 1000 MW inden udgangen af 2030. Der

er efterfølgende indgået flere aftaler om yderligere udbyg-

ning af havvind, herunder i Delaftale af 6. december 2021

mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kri-

stendemokraterne om investeringer i et fortsat grønnere

Danmark, og Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. ju-

ni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Dolkeparti, Liberale Allian-

ce, Alternative og Kristendemokraterne. Derudover er der

set en øget interesse for etablering af havvindmølleparker

gennem åben dør-ordningen). Der forventes derfor, at der i

de kommende år, vil blive etableret en række havvindmølle-

parker.

Derudover er flere elproduktionstilladelser for de havvind-

mølleparker, som blev etableret i starten af år 2000 ved at nå

deres udløbsdato. Dette giver et øget behov for at føre tilsyn

med blandt andet, at tilladelsesindehavere har den tekniske

og finansielle kapacitet til at kunne foretage nedtagning og

oprydning af parkerne. Der ses derudover et stigende antal

ansøgninger om levetidsforlængelse af eksisterende ældre

parker, hvilket kræver ekstra vedligehold af parkerne grun-

det udløb af designlevetid og dermed også et øget tilsyn med

at vedligeholdskravene overholdes.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet foreslår derfor, at

det med en eksplicit hjemmel i VE-loven præciseres, at

klima-, energi- og forsyningsministeren har mulighed for at

fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen af forundersø-

gelsestilladelser, etableringstilladelser og elproduktionstilla-

delser samt føre tilsyn med forundersøgelses-, etablerings-

og elproduktionstilladelser, som udstedes med hjemmel i

VE-lovens §§ 22, 25 og 29.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende solcelleanlæg i ø-

drift, kan potentielt have en positiv indvirkning på den loka-

le accept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed

også medføre positive konsekvenser i forhold til delmål

7.2., hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale

energimix skal øges væsentligt inden 2030. Det er imidlertid

stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt med solcel-

leanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle

anlæg vil have. Det forventes, at ændringen højst vil have

begrænset klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med

elproducerende anlæg på havet vurderes ikke at medføre

konsekvenser for FN’s verdensmål.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-

støtte til forsøgsvindmøller medfører indirekte en igangsæt-

telse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks eller

andre landes drivhusgasudledninger (verdensmål 13). Lov-

forslaget implementerer støtteordninger til forsøgsvindmøl-

ler, hvilket skal skabe incitament til yderligere forskning og

udvikling for i særdeleshed mere effektive vindmøller og

lavere LCOE (Levelized Cost of Energy). Opstilling af for-

søgsvindmøller vil samtidig medføre, at fossile brændstoffer

vil blive fortrængt.

Denne del af lovforslaget har derfor i første omgang primært

indirekte positive konsekvenser for FN’s verdensmål, men

der forventes på sigt at opstå afledte positive konsekvenser

af den yderligere forskning for en række af FN’s verdens-

mål, herunder delmål 7.1. for universel adgang til pålidelig

og moderne energiforsyning til en overkommelig pris, del-

mål 7.2. for andelen af vedvarende energi i det globale ener-

gimix og delmål 7.3. om fordobling af den globale hastighed

for forbedring af energieffektivitet.

Indflydelsen af de indirekte positive konsekvenser for FN’s

verdensmål er vanskelig at kvantificere, da konsekvenserne

er indirekte.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-

te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

elektricitet (Power-to-X) vil have konsekvenser for FN’s

verdensmål afhænger af, hvorvidt og hvorledes den foreslå-

ede bestemmelse anvendes. Eventuelle konsekvenser kan

derfor endnu ikke vurderes. Såfremt bestemmelsen anven-

des, kan der være positive konsekvenser i forhold til delmål

7.2., hvorefter andelen af vedvarende energi i det globale

energimix skal øges væsentligt inden 2030. Udbuddene vil

kunne støtte anvendelse af el fra vedvarende energikilder

samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende ener-

gi. Dette skyldes, at Power-to-X-teknologien kan producere

grøn brint og andre bæredygtige brændstoffer og produkter

ved anvendelse af store mængder vedvarende energi. Power-

to-X kan erstatte fossile alternativer i sektorer, der er svære

at elektrificere direkte som f.eks. luftfarten, søfarten samt

dele af den tunge landstransport og industrien.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt

pristillæg og lovforslagets § 1, nr. 7 vil ikke medføre konse-

kvenser for FN’s verdensmål.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1-4 vedrørende VE-anlæg i ø-drift

medfører potentielt øgede økonomiske omkostninger af be-

grænset omfang for Energistyrelsen og Taksationsmyndig-

heden i forbindelse med at solcelleanlæg i ø-drift omfattes

af VE-ordningerne. Det er usikkert, om der vil blive opført

solcelleanlæg i ø-drift omfattet af VE-ordningerne, og det

forventes, at der højest vil blive tale om få anlæg inden for

den nærmeste fremtid. Omkostningerne vurderes derfor ikke

at være væsentlige.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrører tilsyn med

elproducerende anlæg på havet. Idet der er tale om en præci-

sering af den gældende retstilstand, medfører ændringerne

ikke materielle ændringer eller øgede økonomiske omkost-

ninger for klima-, energi- og forsyningsministeriet eller det

offentlige i øvrigt.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-

støtte til forsøgsvindmøller medfører ikke økonomiske kon-

sekvenser i form af merudgifter. Ordningen finansieres for-

venteligt med 162,7 mio. kr. (2020-priser) til forsøgsvind-

møller på land fra energiaftalen af 29. juni 2018, der blev re-

serveret i klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 af 22.

juni 2020 og 100 mio. kr. fra Aftale om grøn skattereform

for industri mv. af 24. juni 2022 til forsøgsvindmøller på

hav. Da støtten ændres fra driftsstøtte til investeringsstøtte

vil udgiftsprofilen ændre sig, da midlerne forventes udbetalt

over en væsentligt kortere periode og fordi midlerne forven-

tes udgiftsført på tidspunktet for meddelelse af tilsagn om

støtte. Det forventes, at støtten fordeles på tilsagn for halv-

delen af de afsatte midler i henholdsvis 2023 og 2024. Yder-

ligere støtte, eksempelvis støtte efter 2024, forudsætter at

der afsættes midler hertil.

Det vurderes umiddelbart, at afledte implementeringskonse-

kvenser for staten er begrænsede. Energistyrelsen admini-

strerer i forvejen de gældende støtteordninger for forsøgs-

vindmøller, og det forventes ikke umiddelbart, at de nye

støtteordninger for forsøgsvindmøller, markant vil ændre det

nødvendige arbejde med at administrere disse, om end der

dog vil være behov for ændringer.

De foreslåede ændringer vurderes generelt ikke umiddelbart

at øge omfanget af Energistyrelsens opgaver væsentligt. En

eventuel forøgelse af opgaver, forventes således afholdt in-

den for de afsatte midler.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-

støtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have økonomi-

ske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-

te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra

elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske konsekvenser

og implementeringskonsekvenser for det offentlige afhæn-

ger af, hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse

anvendes. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme

eventuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler

og ønsker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for det

offentlige kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt

pristillæg, vil ikke have økonomiske konsekvenser og im-

plementeringskonsekvenser for det offentlige, idet der alene

er tale om en præcisering af de gældende regler om pristil-

læg iht. støtteordningerne i §§ 43 f og g. Administrationen

af en modregningsadgang vil blive videreført uændret af

forslaget. Der er pt. en del støttemodtagende anlæg (mellem

50-100), der er reguleret efter § 43 f, stk. 1., mens der kun er

et fåtal anlæg (under 10), der er reguleret efter § 43 g, stk. 1.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-

cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget le-

ver op til princip 1 om enkle og klare regler. Lovforslaget le-

ver op til princip 2 om digital kommunikation, da VE-loven

allerede giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om

digital kommunikation, herunder regler om anvendelse af

et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk

anvendelse for visse personer og virksomheder.

De øvrige principper vurderes ikke at være relevante for

lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift vil

medføre økonomiske omkostninger for opstillere af sådanne

anlæg, der er forbundet med ordningerne eftersom solcel-

leanlæg i ø-drift omfattes af værditabsordningen, salgsopti-

onsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje. Omkost-

ningerne for den enkelte opstiller vil afhænge af det pågæl-

dende anlægs størrelse og øvrige karakter samt omfanget

og karakteren af beboelse i området omkring anlægget. At

solcelleanlæg i ø-drift omfattes af ordningerne vil samtidig

kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervs-

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

livet ved at fremme lokal accept af etablering af sådanne an-

læg. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt der vil blive opført

solcelleanlæg i ø-drift omfattet af ordningerne, og hvilken

karakter sådanne eventuelle anlæg vil have. Det forventes, at

der højst vil blive tale om få anlæg inden for den nærmeste

fremtid. Det er på denne baggrund ikke muligt at estimere

de samlede økonomiske konsekvenser, men det vurderes, at

der vil være tale om mindre konsekvenser.

At solcelleanlæg i ø-drift omfattes af værditabsordningen,

salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje

vil også medføre de administrative omkostninger for opstil-

leren af sådanne anlæg, der er forbundet med ordningerne,

herunder afholdelse af offentligt møde om ordningerne. Da

det forventes, at der højst vil blive opført få solcelleanlæg

i ø-drift omfattet af ordningerne inden for den nærmeste

fremtid vurderes det, at der vil være tale om mindre konse-

kvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med

havvindmølleparker vurderes ikke, at medføre øgede økono-

miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet,

idet der er tale om en præcisering af den gældende retstil-

stand, og at ændringerne dermed ikke medfører materielle

ændringer.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-

støtte til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have negative

økonomiske omkostninger for erhvervslivet.

Det forventes at investeringsstøtteordningen vil have positi-

ve økonomiske konsekvenser for fabrikanter og opstillere

af forsøgsvindmøller svarende til den forventede bevillings-

mæssige ramme på 162,7 mio. kr. til forsøgsvindmøller på

land samt 100 mio. kr. til forsøgsvindmøller på hav fratruk-

ket udgifter til administration af ordningen.

De nærmere regler for støtte til forsøgsvindmøller vil blive

fastsat ved bekendtgørelse, men det forventes at ordningen

vil føre til en tidligere udbetaling af støtte end den hidtidige

driftsstøtteordning og i større omfang sikre at de afsatte

midler til forsøgsvindmøller på land bliver udbetalt.

De foreslåede ændringer vedrørende denne del af lovforsla-

get vurderes alene at have administrative konsekvenser for

de virksomheder, der søger om støtte gennem den frivillige

støtteordning til forsøgsvindmøller.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge

af den foreslåede støtteordning for forsøgsvindmøller for-

ventes ikke at ændre sig markant i forhold til de gældende

støtteordninger for forsøgsvindmøller. Det forventes ikke, at

processen med at ansøge om støtte, vil være en væsentlig

større administrativ byrde, end at ansøge om støtte efter de

gældende støtteordninger.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-

te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra

elektricitet (Power-to-X) vil have økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. afhænger af,

hvorvidt og hvorledes den foreslåede bestemmelse anven-

des. Formålet med bestemmelsen er at imødekomme even-

tuelle fremtidige og endnu ukendte politiske aftaler og øn-

sker. Lovforslagets eventuelle konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v. kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt pris-

tillæg har ikke økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v., da den blot tydeliggør gældende

ret. Som anført under afsnit 4 om de økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

videreføres den nuværende administration af støtteordnin-

gerne efter §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1 uændret. Formålet

med forslaget om at indsætte en eksplicit hjemmel til at

praktisere modregning i lovens § 51 er alene at præcisere

den gældende retstilstand. Erhvervslivet i form af modtagere

af støtte til elproduktion fra biogas vil ikke opleve ændrin-

ger i Energistyrelsens administration som følge af forslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 1-12 og 16-18 vedrørende VE-anlæg

i ø-drift, tilsyn med elproducerende anlæg på havet, investe-

ringsstøtte til forsøgsvindmøller, adgang til negativt pristil-

læg samt ændringer af lovteknisk karakter vurderes ikke at

medføre administrative konsekvenser for borgerne.

Fsva. lovforslagets § 1, nr. 1-4 bemærkes det, at afgørelser

truffet af taksationsmyndigheden efter VE-lovens § 12 ikke

kan indbringes for en administrativ myndighed. Det gælder

også for taksationsmyndighedens afgørelser i henhold til

VE-ordningerne vedrørende solcelleanlæg i ø-drift.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-

te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra

elektricitet (Power-to-X) vil have administrative konsekven-

ser for borgerne afhænger af, hvorvidt og hvorledes den

foreslåede bestemmelse anvendes. Lovforslagets eventuelle

konsekvenser kan derfor endnu ikke vurderes. Lovforslaget

forventes dog ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende VE-anlæg i ø-drift

kan potentielt have en positiv indvirkning på den lokale ac-

cept af projekter vedrørende sådanne anlæg og dermed også

have positive klimamæssige konsekvenser. Det er imidlertid

stor usikkerhed om, hvorvidt det bliver aktuelt med solcel-

leanlæg i ø-drift, og hvilken karakter sådanne eventuelle

anlæg vil have. Det forventes derfor, at ændringen højst vil

have begrænsede positive klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med

havvindmølleparker er en præcisering af den gældende rets-

tilstand, og da ændringerne dermed ikke medføre materielle

ændringer, vurderes det, at ændringerne hverken medfører

positive eller negative klimamæssige konsekvenser.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

støtte til forsøgsvindmøller vurderes at have indirekte posi-

tive klimamæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår en

støtteordning, der tilskynder til forsøg og demonstration af

vindmøller, der i sig selv bidrager til realiseringen af et fos-

silfrit elnet samt til udvikling og opsætning af mere effektive

vindmøller.

Denne del af lovforslaget kan også give indirekte positive

klimamæssige konsekvenser globalt set gennem tilskyndelse

til teknologiudvikling. Derudover opstilles der i forbindelse

med forsøg og demonstration vindmøller, der producerer

energi fra vedvarende energikilder, der kan fortrænge pro-

duktion af energi fra fossile energikilder i elsystemet.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-

te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra

elektricitet (Power-to-X) vil have klimamæssige konsekven-

ser afhænger af, hvorvidt og hvorledes den forslåede be-

stemmelse anvendes. Lovforslagets eventuelle konsekvenser

for klimaet kan derfor endnu ikke vurderes. Ved anvendelse

af bestemmelsen vil udbuddene potentielt kunne medvirke

til opfyldelsen af Danmarks mål om 70 procent reduktion af

drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og klimaneu-

tralitet senest i 2050. Power-to-X kan bidrage med CO

-re-

duktioner ved bl.a. at erstatte fossile brændstoffer i en række

svært omstillelige sektorer som f.eks. søfarten og luffarten.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16 vedrørende ændring af lov-

teknisk karakter og adgang til negativt pristillæg har ikke

klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslagets § 1, nr. 5-6, 8-9 og 18 vedrørende tilsyn med

havvindmølleparker er en præcisering af den gældende rets-

tilstand, og at ændringerne dermed ikke medføre materielle

ændringer, vurderes det, at ændringerne hverken medføre

positive eller negative miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 vedrørende investeringsstøtte

til forsøgsvindmøller vurderes ikke at have direkte negative

miljø- og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslår

en støtteordning til fabrikanter og opstillere af forsøgsvind-

møller, der vil skulle have en række tilladelser, inden de

enkelte vindmøller kan opstilles, herunder nødvendige tilla-

delser efter reglerne om miljøvurdering mv. Støtteordningen

skal tilskynde til etablering af forsøgsvindmøller, der ellers

ikke ville være blevet etableret. I den forstand har støtte-

ordningen indirekte miljø- og naturmæssige konsekvenser,

omend den forventeligt vil begrænse sig til et mindre antal

vindmøller.

Om lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støt-

te til anvendelse af kemiske brændstoffer og produkter fra

elektricitet (Power-to-X) vil have miljø- og naturmæssige

konsekvenser afhænger af, hvorvidt og hvorledes den fore-

slåede bestemmelse anvendes. Formålet med bestemmelsen

er at imødekomme eventuelle fremtidige og endnu ukendte

politiske aftaler og ønsker. Lovforslagets eventuelle konse-

kvenser for natur og miljø kan derfor endnu ikke vurderes.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 16 vedrørende ændring af lovtek-

nisk karakter og adgang til negativt pristillæg vurderes ikke

at have hverken positive eller negative miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8-9 og nr. 18 vedrørende VE-an-

læg i ø-drift og tilsyn med havvindmølleparker indeholder

ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets § 1, nr. 10-12 og 17 vedrørende investerings-

støtte til forsøgsvindmøller udgør statsstøtte, jf. EUF-Trak-

tatens artikel 107, stk. 1, men vurderes at være forenelig

med det indre marked, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk.

3, da det forventes at ordningen kan tilrettelægges inden for

rammerne af den generelle gruppefritagelsesforordning.

Idet ordningen forventes at blive tilrettelagt inden for ram-

mer af den generelle gruppefritagelsesforordning, vil ord-

ningen være undtaget fra anmeldelsespligten i EUF-Trakta-

tens artikel 108, stk. 3, hvorfor det ikke er nødvendigt at

afvente Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Den konkrete udmøntning af støtte vil afhænge af den til

enhver tid gældende EU-retlige statsstøtteregulering.

Formålet med støtten er at understøtte opstilling af forsøgs-

vindmøller. Der ydes støtte til opstilling og idriftsættelse af

fuldskala forsøgsvindmøller, der opfylder nærmere fastsatte

kriterier med henblik på at sikre testelementet. Kriterierne

fastsættes nærmere på bekendtgørelsesniveau.

Volumen og intensitet af støtte forventes ligeledes begrænset

af forordningens grænser. Det forventes endvidere, at der

sættes yderligere grænser for støtteintensiteten og støttevo-

lumen pr. forsøgsvindmølle i den konkrete udmøntning af

støtteordningen på bekendtgørelsesniveau.

De forventede støttemodtagere er fabrikanter og opstillere

af forsøgsvindmøller, og det forventes at støtten, såfremt

der modtages fyldestgørende ansøgninger om tilsagn der

overstiger de afsatte midler, vil blive udmøntet efter et først-

til-mølle-princip.

Støtten forventes ikke at påvirke den indbyrdes konkurrence

mellem opstillerne, da støtten indrettes, så lige situationer

tilbydes lige vilkår. Støtten kan dog isoleret set give opstille-

re og producenter af vindmøller en fordel i forhold til andre

teknologier, hvorfor der kan være en mindre påvirkning af

konkurrence mellem de forskellige teknologier.

Lovforslagets § 1, nr. 13-15 vedrørende udbud af støtte til

anvendelse af Power-to-X-produkter giver klima-, energi-

og forsyningsministeren mulighed for at afholde udbud af

støtte til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter

fra elektricitet (Power-to-X). Et sådan udbud vil skulle være

i overensstemmelse med de til enhver tid gældende stats-

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

støtteregler fra EU. Afhængig af den konkrete udformning

af udbuddene, vil disse også skulle anmeldes til og godken-

des af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde

udbuddene. Dette betyder, at afholdelse af udbud, kontrakter

med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal

overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler fra EU

og Europa-Kommissionens eventuelle statsstøttegodkendel-

se. Såfremt udbuddene skal godkendes af Europa-Kommis-

sionen, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i kraft, når

og i det omfang denne godkendelse foreligger. Det foreslås

derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Der skal desu-

den bl.a. tages forbehold for, at Europa-Kommissionen kan

stille vilkår i forhold til indretning af udbuddene.

Lovforslagets § 1, nr. 16 vedrørende adgang til negativt

pristillæg relaterer sig til støtteordninger, der er godkendt

af EU-Kommissionen. Forslaget præciserer alene gældende

ret, hvorefter der sker modregning i støtten, når markedspri-

sen på el ligger over den faste afregningspris.

Lovforslagets § 1, nr. 7 vedrører ændringer af lovteknisk

karakter, der ikke indeholder EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2022

til den 19. august 2022 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Ad-

vent Advokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus, Af-

faldVarme Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektfor-

ening, Albertslund Kommune, Alexandra Instituttet, Allerød

Kommune, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energio-

mrådet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arcadia E-Fuels, ARI (Affald- og ressourceindu-

strien under DI), Arla, Asfaltindustrien, Assens Kommune,

Ballard Power Systems Europe, Ballerup Kommune, BAT-

kartellet, Better Energy, Billund Kommune, Billund Vand

A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogas Danmark,

Biogasclean, Blik- og Rørarbejderforbundet, Blue World,

Bopa Law, Bornholms Energi, og Forsyning (BEOF), Born-

holms Regionskommune, Brancheforeningen Dansk Luft-

fart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-

foreningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for

Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for

Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata

Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev Kom-

mune, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

(BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byg-

ningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebo C4 – Carbon

Capture Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and

Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, CiP, Circle K, CO-

industri, Concito, Copenhagen Malmø Ports, Copenhagen

Merchants, Corre Energy, COWI, CPH Lufthavn, Crossbrid-

ge Energy Fredericia, CTR, DAKOFA, Dana Petroleum,

DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),

Danfoss, DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene

Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie

Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæ-

gerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske

Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil

Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejds-

giverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Brand- og sik-

ringsteknisk Institut (DBI), Dansk Byggeri, Dansk Center

for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,

Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk

Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugs Grov-

vareselskab (DLG), Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-

ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S,

Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-

ening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk

Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører

og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE

ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S,

Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleveran-

dører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedi-

stributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udleje-

re, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DAN-

VAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energi-

selskaber, De Sammensluttede Vognmænd (DSV), DELTA,

Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Det

Forenede Dampskibs-Selsskab (DFDS), DI, Din Forsyning,

DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DRIVR DTU

– Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, Dy-

nElectro, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, Egedal

Kommune, EKF Danmarks Eksportkredit, Electrochea, Em-

ballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og

Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark,

Energiforum Sydhavn, Energiklagenævnet, Energisammen-

slutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energy-

cluster, EnergyLab Nordhavn, Eniig - nu Norlys, Enyday,

Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA),

Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune, Estech, European Ener-

gy, European Green Cities ApS, Eurowind Energy A/S,

Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles For-

bund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe

Kommune, FDO FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Re-

alkreditrådet – FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden

Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Forenede

Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skattean-

kenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

triske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikan-

ter og importører af elektriske husholdningsapparater (FE-

HA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-

gen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøko-

nomi i Danmark (FPD), Foreningen for Slutbrugere af Ener-

gi Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eningen, Forsyningstilsynet, Fortum, Fredensborg Kommu-

ne, Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Fre-

deriksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederiks-

berg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer,

Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM,

Gas Storage Denmark, Gate21, Gaz-system, Gentofte Kom-

mune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kom-

mune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green Hydrogen

Systems, Green Power Denmark, Greenisland, Greenlab

Skive, Greenpeace, Greenport North, GreenTech Advisor,

GreenWays, Greve Kommune, Gribskov Kommune, GTS

(Godkendt Teknologisk service), Guldborgsund Kommune,

H2 Energy Europe, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-

mune, Hanstholm Havn, Havarikommissionen, Havarikom-

missionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hedensted

Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Her-

ning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommune,

Hitshals Havn, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-

Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjern-

køling A/S, HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holste-

bro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard

advokater, Hvidovre Kommune, Hydrogen Valley, Hylle-

gaard Udvikling, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kom-

mune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark, Inge-

niørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvik-

ling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, IRD

Fuel Cells A/S, Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt

Kommune, Justitia, KAB-Bolig, Kalundborg Kommune,

Karise Permatobia, Kerteminde Kommune, Kjærgaard A/S,

KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommune, Kom-

munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperati-

ve arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kra-

ka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Køben-

havns Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommu-

ne, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsfor-

eningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,

Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lange-

land Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Ho-

vedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lin-

de Gas, Lokale Pengeinstitutter, Lolland Kommune, Lunds-

by Biogas, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune,

MAN Energy Solutions, Mariagerfjord Kommune, Mel-

lemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelfart

Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Miljøorganisa-

tionen VedvarendeEnergi, Mineralolie Brancheforeningen,

MOE Rådgivende ingeniører, Molslinjen A/S, Morsø Kom-

mune, Mærsk Drilling, Mærsk Mc-Kinney Møller Center

11. Sammenfattende skema

for Zero Carbon Shipping, Maabjerg Energy Center – MEC,

N1 A/S, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S,

NEL Hydrogen NetVarme, NGF Nature Energy, NOAH

Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommu-

ne, Nordic Green Engineering, Nordisk Energirådgivning

ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nore-

co, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nyborg Kommune,

Nærbutikkernes Landsforening, Næstved Kommune, Næv-

nenes Hus, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred

Kommune, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Partnerskabet

for Bølgekraft, Plan og Projekt Planenergi, Plastindustri-

en, Plesner Advokatpartnerselskab, Privat konsulent i udvik-

ling af energisystemer, Radius Elnet A/S, RAH Net, Ran-

bøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Regstrup Natur

og miljøforening, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-

mark, Ren Energi Oplysning (REO), Restaurationsbranch-

en.dk, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune,

Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kom-

mune, Rønne Havn, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet

for grøn omstilling, Samsø Kommune, Scadinavian Airlines,

SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa,

Silkeborg Kommune, Sindal Biogas, SKAD - Autoskade- og

Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kom-

mune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMVdanmark,

Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, So-

laropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy,

Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens

ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Stiesdal Hydro-

gen, Strandmøllen, Struer Kommune, Svendborg Kommune,

Syd Energi (SE), Syddansk Universitet, Syddjurs Kommu-

ne, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiver-

ne Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Topsøe Total

S. A., Toyota, TREFOR/EWII, T-REGS, Triangle Energy

Alliance, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk

Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforenin-

gen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune,

Vejle Kommune, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK, Ver-

dens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vest-

forbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommu-

ne, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi

Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, VNG Dan-

mark AS, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind

Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensna-

turfonden, Ældre Sagen, Ærø Kommune, Økologisk Lands-

forening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikon-

cern, Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune, Aalborg Por-

tland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune og Aar-

hus Universitet.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Ingen

Lovforslaget medfører i begrænset omfang

merudgifter til administration og tilsyn for

Energistyrelsen og i begrænset omfang mer-

udgifter for Taksationsmyndigheden.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Implementeringskonsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Der vil være begrænsede implementerings-

konsekvenser for omlægningen støtte til for-

søgsvindmøller til investeringsstøtte.

Økonomiske konsekvenser for er- Investeringsstøtteordningen vil have positi- Opstillere af VE-anlæg i ø-drift vil som en

hvervslivet

ve erhvervsøkonomiske konsekvenser sva- konsekvens af at være omfattet af værditabs-

rende til den forventede bevillingsmæssige ordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonus-

ramme på 162,7 mio. kr. til forsøgsvind- ordningen og grøn pulje blive mødt af om-

møller på land samt 100 mio. kr. til for-

kostninger. Der vurderes dog samlet at være

søgsvindmøller på hav fratrukket udgifter tale om mindre konsekvenser.

til administration af ordningen.

Administrative konsekvenser for Ingen

Opstillere af VE-anlæg i ø-drift vil som en

erhvervslivet

konsekvens af at være omfattet af værditabs-

ordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonus-

ordningen og grøn pulje blive mødt af admini-

strative omkostninger. Der vurderes dog sam-

let at være tale om mindre konsekvenser.

De administrative konsekvenser for erhvervs-

livet som følge af den foreslåede frivillige

støtteordning for forsøgsvindmøller forventes

ikke at ændre sig markant i forhold til de gæl-

dende støtteordninger for forsøgsvindmøller.

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

De klimamæssige konsekvenser for hjem- Ingen

mel til støtte af forsøgsvindmøller og for

udbud til anvendelse af kemiske brænd-

stoffer og produkter fra elektricitet afhæn-

ger af den konkrete udmøntning

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Støtte til forsøgsvindmøller kan have begræn-

kvenser

sede indirekte negative miljø- og naturmæssi-

ge konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder hjemmel til at give støtte. Støtten vil blive tilrettelagt i overens-

stemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

Nej

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4, at opstilleren

skal betale for værditab på en beboelsesejendom, som forår-

sages ved opstilling af følgende:

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-

læg på søer, som har en installeret effekt på 500 kW eller

derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn, og solcellean-

læg på søer, som har en installeret effekt på 50 kW eller

derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500

m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn eller

sø på 50 kW eller derover, der enten er nettilsluttet eller har

opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet

installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger

eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på

opsætning af solceller.

I § 6 a er der fastsat regler om, at opstilleren, der forårsager

et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor,

jf. § 6, skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe

ejendommen ved salgsoption.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 1, nr. 2, at opstilleren

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig VE-

bonus ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-lovens

§ 6, stk. 1, nr. 2-4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at opstilleren

senest 14 hverdage efter første producerede kilowatt-time

skal indbetale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal

grøn pulje, ved opstilling af solcelleanlæg omfattet af VE-

lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4.

Solcelleanlæg i ø-drift er solcelleanlæg, der ikke nettilslut-

tes, dvs. som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation

fra det kollektive net eller direkte til det kollektive net. De

gældende regler må formentlig fortolkes således, at solcelle-

anlæg på land, der er i ø-drift, ikke er omfattet af reglerne

om værditab i § 6, salgsoption i § 6 a, VE-bonus i § 13 og

grøn pulje i § 14 samt de tilknyttede regler i §§ 7, 9-12 og

14 a, da det efter ordlyden af § 6, stk. 1, nr. 2-4, kun er

solcelleanlæg på land, der nettilsluttes, som er omfattet.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1, nr. 2

at », som nettilsluttes på terræn, og solcelleanlæg på søer«

ændres til: »på terræn og søer«.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1, nr. 4,

at »,

som nettilsluttes« udgår.

De foreslåede ændringer vil medføre, at solcelleanlæg på

land, der er i ø-drift, vil blive omfattet af reglerne om beta-

ling for værditab på beboelsesejendomme i § 6 på samme

måde som solcelleanlæg, der nettilsluttes på terræn, eller

som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i byg-

ninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at de solcelle-

anlæg i ø-drift, der vil blive omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4,

også vil blive omfattet af reglerne om salgsoption i § 6 a,

VE-bonus i § 13 og grøn pulje i § 14 samt af de tilknyttede

regler i §§ 7, 9-12 og 14 a og VE-lovens generelle bestemm-

melser blandt andet i kapitel 10 om påbud og sanktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om ydelse af

garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre loka-

le initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af

forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer,

tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af an-

søgninger til myndigheder, med henblik på at opstille én

eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog

ikke vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation

som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen

forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter

udbud, jf. VE-lovens § 23.

VE-lovens § 21, stk. 2-5, indeholder nærmere regler om

betingelser og vilkår for ydelse af garanti.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens §

21, stk. 1-5, også gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav,

som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstilles

flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bøl-

gekraftanlæg.

VE-anlæg i ø-drift er VE-anlæg, der ikke nettilsluttes, dvs.

som hverken nettilsluttes i egen forbrugsinstallation fra det

kollektive net eller direkte til det kollektive net. De gælden-

de regler må formentlig fortolkes således, at anvendelsesom-

rådet for garantifonden omfatter VE-anlæg i ø-drift.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

at efter »§ 41« indsættes: »eller ikke er nettilsluttet«, og at

»solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation« ændres

til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallati-

on eller ikke er nettilsluttet,«.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 6, 1.

pkt.,

at efter »vandkraftslav,« indsættes: »som er nettilsluttet,

og«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at garantifonden ikke

finder anvendelse i forhold til projekter om VE-anlæg i

ø-drift, da sådanne anlæg ikke nettilsluttes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at

udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske

stat. Forundersøgelser, og efterfølgende udnyttelse af energi,

kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22, stk.

8, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte vil-

kår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal under-

søges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og

resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersø-

gelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overholdelse af

miljø- og sikkerhedskrav og lign. Oplistningen af hvilke

vilkår klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

i forundersøgelsestilladelserne er ikke udtømmende, og kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte øvrige

vilkår efter en konkret vurdering i hver enkelt behandling af

forundersøgelsestilladelserne.

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 22, stk. 8,

efter »om mini-

sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf.

§ 24, stk. 4,« indsættes: »om tilsyn«.

Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte vilkår om tilsyn i forundersøgelsestilla-

delserne.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i forunders-

øgelsestilladelsen om, at tilladelsesindehaveren vil skulle

fremsende dokumentation for, at tilladelsesindehaveren be-

nytter sig af de miljømæssige foranstaltninger, som fastsæt-

tes i forundersøgelsestilladelser med henblik på tilsyn, jf.

VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være krav om fremsendel-

se af dokumentation for, at de alene foretager undersøgelser

uden for sælers og marsvins parring- og yngelperioder eller

fremsendelse af dokumentation for, at støjniveauet fra forun-

dersøgelserne har været under de fastsatte grænseværdier,

hvis forundersøgelsestilladelserne fastsætter vilkår herom.

Præciseringen betyder endvidere, at klima-, energi- og for-

syningsministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i

forundersøgelsestilladelser om, at ansøger vil skulle stille

transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i forbindelse

med tilsynet.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 9.

Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende

retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-

duktionsanlæg, der udnytter vand eller vind med tilhørende

interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående

anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladelserne medde-

les til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgel-

sestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at

have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 25, stk.

3, kan klima-, energi- og forsyningsministeren betinge god-

kendelse af elproduktionsanlæg af vilkår, herunder krav til

konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, ned-

tagning, sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt

økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold

i forbindelse med etablering af drift, herunder ophold og

beboelse. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i etableringstil-

ladelserne er ikke udtømmende, og klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en konkret

vurdering.

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 25, stk. 3,

efter »nedtag-

ning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg,« indsæt-

tes: »om tilsyn«.

Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte vilkår om tilsyn i etableringstilladelser-

ne.

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etablerings-

tilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle fremsende

dokumentation for, at de til stadighed har den fornødne

finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn, jf.

VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i

form af årsregnskaber, herunder bestemte nøgletal eller af-

taler om drift og vedligeholdelse (O&M aftaler), eller en

uafhængige vurderinger af omkostningerne forbundet med

nedtagning af parken i forbindelse med vurderingen af sik-

kerhed for afvikling af anlægget. Det betyder endvidere, at

klima-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne

fastsætte vilkår i etableringstilladelsen om, at tilladelsesind-

ehaver vil skulle fremsende dokumentation for, at tilladel-

sesindehaveren benytter sig af de miljømæssige foranstalt-

ninger, som fastsættes i etableringstilladelsen. Det kunne

f.eks. være dokumentation for, at de anvender bobbelgardi-

ner i forbindelse med pælenedramning eller bortskræmmer

havpattedyr inden installation af fundamenter, eller doku-

mentation for opfyldelse af øvrige vilkår i etableringstilla-

delsen.

Det betyder derudover, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i etableringstilla-

delsen om, at ansøger vil skulle stille transport- og opholds-

faciliteter til rådighed i forbindelse med tilsynet.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 9.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den gældende

retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af §

25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse

af energi, når tilladelsen hertil er givet af klima-, energi- og

forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25

år, jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladel-

sen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Der blev med lov nr. 1201 af 15. november 2017, indsat

en ny stk. 4 i VE-lovens § 29, hvormed der blev givet

klima-, energi- og forsyningsministeren en mulighed for i

særlige situationer at kunne give dispensation til, at et elpro-

duktionsanlæg på havets drives midlertidigt uden elproduk-

tionstilladelse. Endvidere blev der med lov nr. 1201 af 15.

november 2017 indsat en henvisning i § 29, stk. 1, til stk. 4.

Med lov nr. 2065 af 21. december 2020 blev der indsat et

nyt stk. 2 i VE-loven § 29, samtidig blev de tidligere stk. 2-5

til stk. 3-6. I den forbindelse blev den gældende § 29, stk.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1, ikke konsekvensrettet, således at der henvises til stk. 5 i

stedet for stk. 4.

Det foreslås, at henvisningen i VE-lovens §

29, stk. 1, 1.

pkt.,

ændres fra stk. 4 til stk. 5.

Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne

ved lov nr. 2065 af 21. december 2020.

Ændringen vil sikre, at der fremover korrekt henvises til

dispensationsadgangen i § 29, stk. 5.

Til nr. 8

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet § 25,

stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af

energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og for-

syningsministeren, jf. dog stk. 4. Tilladelsen gives for 25 år,

jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen

kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Det følger endvidere af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse

kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter

§§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i en

eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Ifølge den gældende bestemmelse i VE-lovens § 29, stk.

4, kan der i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske

og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om

pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilla-

delser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering

af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og

stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de

nævnte forhold. Oplistningen af hvilke krav klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår om i elproduk-

tionstilladelser er ikke udtømmende, og klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte øvrige vilkår efter en

konkret vurdering.

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 29, stk. 4,

efter »program-

mer og af konkrete projekter (VVM), om« indsættes: »tilsyn

og om tilladelseshavers«.

Det præciseres derved, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsættes vilkår om tilsyn i elproduktionstilladel-

ser.

Bestemmelsen præciserer, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår om tilsyn i

elproduktionstilladelsen.

Det vil eksempelvis betyde, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduk-

tionstilladelser om, at tilladelsesindehaveren vil skulle frem-

sende dokumentation for, at de til stadighed har den fornød-

ne finansielle og tekniske kapacitet med henblik på tilsyn,

jf. VE-lovens § 59. Det kunne f.eks. være dokumentation i

form af fremsendelse af årsregnskaber, herunder bestemte

nøgletal eller aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M

aftaler), og en uafhængig tredjemandsvurdering af omkost-

ningerne forbundet med nedtagning af parken, i forbindelse

med vurderingen af sikkerhed for afvikling af anlægget.

Det betyder endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren som hidtil vil kunne fastsætte vilkår i elproduktions-

tilladelser om, at tilladelsesindehaver vil skulle fremsende

dokumentation for, at tilladelsesindehaveren benytter sig af

de miljømæssige foranstaltninger, som fastsættes i elproduk-

tionstilladelsen. Det kunne f.eks. være dokumentation for, at

de anvender bobbelgardiner i forbindelse med pælenedram-

ning eller bortskræmmer havpattedyr inden installation af

fundamenter, dokumentation for at de har gennemført an-

lægsprojektet under hensynstagen til beskyttede områder, el-

ler dokumentation i forhold til opfølgende fugleundersøgel-

ser, der viser hvordan fugle reagerer på havvindmølleparker

efter etablering, hvis dette er påkrævet i elproduktionstilla-

delsen.

Det betyder eksempelvis også, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte vilkår om, at opstiller

skal foretage yderligere inspektioner af parker med henblik

på, at sikre den rette vedligeholdelse af parker. Det kunne

f.eks. være relevant i forbindelse med, at klima-, energi-

og forsyningsministeren udsteder en levetidsforlængelse af

elproduktionstilladelsen, hvor der er et øget behov for, at

kunne påse parkens behov for vedligeholdelse og restleve-

tid.

Den foreslåede bestemmelse præciserer endvidere, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren som hidtil vil kunne

fastsætte vilkår i elproduktionstilladelser om, at ansøger vil

skulle stille transport- og opholdsfaciliteter til rådighed i

forbindelse med tilsyn. Det vil eksempelvis kunne betyde,

at der f.eks. vil kunne fastsættes vilkår om, at tilladelses-

indehaveren vil skulle stille transport- og opholdsfaciliteter

samt intern transport til rådighed i forbindelse med udøvelse

af tilsyn med eksempelvis de fastsatte miljøvilkår eller om

tilladelsesindehavere foretager den rette vedligeholdelse.

Præciseringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 9.

Den foreslående ændring er en præcisering af den gældende

retstilstand, og indebærer ikke materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgang til at

udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske

stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi

kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og for-

syningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af elpro-

duktionsanlæg, der udnytter vand og vind med tilhørende

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående

anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg

omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på

udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-,

energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 4. Ministeren

kan dog efter § 29, stk. 5, i VE-loven i særlige tilfælde give

tilladelse til, at et anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt

drives uden den tilladelse, der kræves efter stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til for-

undersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-

syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være

relevant. Tilladelse gives som en eneret for et nærmere angi-

vet område og tidsrum.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at en virksomhed for

at opnå en etableringstilladelse, skal have den fornødne tek-

niske og finansielle kapacitet. Det er endvidere en betingel-

se for udstedelse af etableringstilladelser, at der foreligger

en godkendt forundersøgelsesrapport for området, jf. VE-lo-

vens § 24.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at elproduktionstilla-

delse kan gives, når ansøger dokumenterer, at vilkår stillet

efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter og i en eventuel

udbudskontrakt er opfyldt.

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-loven,

indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse efter

VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne til til-

syn med overholdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen

er udmøntet ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af

25. juni 2021 om betaling for myndighedsbehandling i Ener-

gistyrelsen.

Den gældende bestemmelse i § 59 indebærer, at klima-,

energi- og forsyningsministeren, forsyningstilsynet og Ener-

giklagenævnet, i forbindelse med behandling af en klage el-

ler i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet, an-

dre elproduktionsvirksomheder samt disse koncernforbund-

ne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente oplys-

ninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

Det følger af VE-lovens § 71, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at for-

hold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser

i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en

nærmere angivet frist.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 4, i VE-loven, at

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning

straffes med bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter

§§ 22, 24, 25 eller 29 uden tilladelse.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 5, i VE-loven, at den,

der tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter

§§ 22, 24, 25 og 29 straffes med bøde medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 6, i VE-loven, at den,

der undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,

herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold straffes

med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Det følger af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 7, at den, der

undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59 straffes

med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Det følger endvidere af § 72, stk. 1, nr. 8, i VE-loven, at den,

der meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, For-

syningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildle-

dende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive

oplysninger straffes med bøde medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Det følger af den foreslåede

§ 29 b,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår

og krav i tilladelser efter §§ 22, 25 og 29.

Bestemmelsen præciserer for det første, at klima-, energi-

og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn

med vilkår, som bliver fastsat i forundersøgelsestilladelser,

jf. VE-loven § 22, stk. 8. Det vil f.eks. kunne være fysisk

tilsyn, hvor det påses, at tilladelsesindehaveren benytter sig

af de miljøforanstaltninger, som fastsættes i forundersøgel-

sestilladelsen, som eksempelvis at arbejdet alene sker i et

bestemt tidspunkt på året, hvis dette er påkrævet af hensyn

til f.eks. sæler og marsvin parrings- og yngleperiode, i for-

undersøgelsestilladelsen. Det vil ligeledes kunne være et

distancetilsyn, hvor tilladelsesindehaver vil skulle fremsen-

de dokumentation for, at de efterkommer de miljøvilkår,

som er fastsat i forundersøgelsestilladelsen.

Bestemmelsen præciserer for det andet, at klima-, energi- og

forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med

vilkår, som bliver fastsat i etableringstilladelser, jf. VE-lo-

ven § 25, stk. 3. Det vil f.eks. kunne være et fysisk tilsyn,

hvor der påses, hvorvidt at tilladelsesindehaver benytter sig

af boblegardiner eller langsom opstart af nedramning af mo-

nopæle, hvis dette er påkrævet i etableringstilladelsen. Det

vil ligeledes kunne være et distancetilsyn, hvor det f.eks.

påses om tilladelsesindehaver fortsat har den fornødne tek-

niske og finansielle kapacitet til fortsat at drive, vedligehol-

de og evt. nedtage havvindmølleparker eller hvor det påses

om tilladelsesindehaver efterkommer de miljøvilkår, som er

fastsat i etableringstilladelsen på baggrund af efterspurgt og

fremsendt dokumentation herfor.

Bestemmelsen præciserer for det tredje, at klima-, energi-

og forsyningsministeren som hidtil vil kunne føre tilsyn med

samtlige vilkår, som bliver fastsat i elproduktionstilladelser,

jf. VE-lovens § 29, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være tilsyn

med vilkår om, at tilladelsesindehaver har den fornødne

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tekniske og finansielle kapacitet til drive, vedligeholde og

evt. nedtage elproducerende anlæg på havet. Klima-, energi-

og forsyningsministeren vil løbende kunne vurdere, hvorvidt

der sker ændringer i tilladelsesindehaverens finansielle og

tekniske kapacitet, der har relevans for etableringstilladelser

eller elproduktionstilladelser og de vilkår, som er opstillet i

disse.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehaver

har den fornødne finansielle kapacitet forventes det, at til-

synet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af ind-

hentede af årsregnskaber, herunder relevante nøgletal. Det

forventes endvidere, at tilsynet som hidtil vil skulle gennem-

føres på baggrund af indhentede af oplysninger om tilstræk-

keligheden i de stillede sikkerheder for anlægs afvikling og

nedtagning, estimat af omkostninger til nedtagelse af anlæg,

oplysninger om typen af garantier eller henlæggelser til ned-

tagning og størrelsen af evt. bankgarantier eller henlæggel-

ser ved årets udgang.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt tilladelsesindehave-

ren har den fornødne tekniske kapacitet forventes det, at

tilsynet som hidtil vil skulle gennemføres på baggrund af

f.eks. indhentede aftaler om drift og vedligeholdelse (O&M

aftaler), udtalelser om, hvorvidt der er sket ændringer i

teknisk kapacitet m.v., vindmølleparkens produktion det se-

neste regnskabsår, møllernes gennemsnitlige rådighed, om

der er møller, som har haft længerevarende eller hyppige

driftstop, om parken forventes, at kunne holdes i drift til

tilladelsens udløb, om der er tilknyttet en af sikkerhedssty-

relsens godkendt driftsleder og dokumentation herfor samt

om parken overholder krav om service og vedligehold, jf.

bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om teknisk

certificering og servicering af vindmøller m.v.

Herefter forventes det, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil påse, hvorvidt tilladelsesindehavere til stadighed

har den finansielle og tekniske kapacitet. Tilsynet af den

tekniske og finansielle kapacitet vil skulle sikre, at tilladel-

sesindehaveren til stadighed har den tekniske og finansielle

kapacitet til at drive, vedligeholde og evt. nedtage elprodu-

cerende anlæg på havet, og at tilladelsesindehaveren ikke

kun ved tidspunktet for udstedelsen af tilladelsen, besidder

den tekniske og finansielle kapacitet. Vurderingen af, om en

virksomhed besidder den fornødne tekniske og finansielle

kapacitet vil bero på et konkret skøn.

For så vidt angår tilsyn med, hvorvidt at tilladelsesindeha-

ver overholder vilkår i forundersøgelses-, etablerings- og

elproduktionstilladelser, forventes det, at tilsynet som hidtil

delvist vil skulle gennemføres på baggrund af indhentet do-

kumentation for, at vilkårene opfyldes og delvist vil skulle

gennemføres på baggrund af fysisk besigtigelse på anlægs-

området. Tilladelsesindehaveren vil som hidtil skulle stille

transport og ophold til rådighed for dette tilsyn, jf. den fore-

slåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 8.

Den foreslåede § 29 b, i VE-loven er begrundet i, at det

er vurderet hensigtsmæssigt, at det præciseres, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan føre tilsyn med over-

holdelse af vilkår. For det første af hensyn til sikring af,

at vilkårene i etablerings- og elproduktionstilladelsen, som

blandt andet er begrundet i miljøhensyn, overholdes. For

det andet til sikring af, at tilladelsesindehavere besidder den

fornødne tekniske og finansielle kapacitet, ikke blot på an-

søgningstidspunktet men under hele elproduktionsperioden,

således at elproduktionsanlæg drives forsvarligt og af for-

svarligt drevne virksomheder. For det tredje for at sikre, at

tilladelsesindehavere har den tekniske og finansielle kapaci-

tet til at foretage nedtagning og oprydning, når anlæggene er

udtjent eller når elproduktionstilladelsen udløber.

Den foreslåede ændring er en præcisering af den hidtidige

retstilstand, og indeholder ikke materielle ændringer.

Til brug for tilsyn, vil klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kunne indhente oplysninger, jf. VE-lovens § 59.

Tilsynet med overholdelsen af vilkår i tilladelsen er en ge-

byrfinansieret opgave i overensstemmelse med § 58, stk. 1,

nr. 2, i VE-loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 1, stk.

2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for

myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Efter § 70 i VE-loven kan klima-, energi-, forsyningsmini-

sterens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Opgaven

med at føre tilsyn er delegeret til Energistyrelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december

2021 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, således at

Energistyrelsen foretager og administrerer tilsyn, herunder

kan udstede påbud, jf. VE-lovens § 71 og anmelde forhold,

jf. § 72.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger ovenfor.

Til nr. 10

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 3 og § 35 d, stk.

3, at klima-, energi- og forsyningsministeren forud for et

projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn

om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med

den 31. december 2024, for elektricitet omfattet af hhv. § 35

c, stk. 1 og § 35 d, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 35 c, stk. 4 og § 35 d, stk. 4 at

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter puljernes

størrelse og antal for perioden fra den 1. januar 2020 til og

med den 31. december 2024.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 35 c, stk. 3

§ 35 d, stk. 3

at »2024« ændres til »2022«. ¬

Disse ændringer hænger sammen med den foreslåede § 35

f, hvorefter støtteordningerne vil blive omlagt til investe-

ringsstøtte. Den nye støtteordning bliver ikke videreført i

de eksisterende bestemmelser, da de hidtil anvendte bestem-

melser fortsat anvendes som hjemmel til administration og

udbetaling af pristillæg til forsøgsvindmøller, der allerede

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

har opnået tilsagn eller opnår tilsagn frem til udgangen af

2022.

De foreslåede ændringer vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren ikke kan give tilsagn om pristillæg ef-

ter den 31. december 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan yde investerings-

støtte til forsøgsvindmøller.

Det foreslås med

§ 35 f,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndiges til at kunne yde tilskud til forsøgs-

vindmøller og bemyndiges til at kunne fastsætte en række

nærmere regler relateret hertil samt føre tilsyn.

Klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter

VE-loven er delegeret til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse

nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver

og beføjelser. Det vil derfor være Energistyrelsen, som ad-

ministrerer tilskudsordningen.

Det foreslås med § 35 f,

stk. 1

at bestemmelsen omhandler

investeringsstøtte i form af tilskud til opstilling af forsøgs-

vindmøller.

Det forventes, at forsøgsvindmøller omfattet af stk. 1 vil

være vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye

vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af

forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vind-

møllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergi. Vind-

møller der har et prototypecertifikat efter § 11 eller et certi-

fikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og

demonstration og hvor der foreligger en forsøgsplan efter §

15 i bekendtgørelse nr. 1773 af 30. november 2020 om tek-

nisk certificering og servicering af vindmøller m.v., vil være

omfattet, men det forventes også at andre typer af forsøgs-

vindmøller under visse omstændigheder kan omfattes. De

nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 f,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forud for arbejdets påbegyndelse og efter

ansøgning vil kunne give tilsagn om tilskud til opstilling af

forsøgsvindmøller.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne bruges til at give

investeringsstøtte til både forsøgsvindmøller der opstilles

på land og på søterritoriet og den eksklusive økonomiske

zone. Det forventes, at der vil blive oprettet separate puljer

til forsøgsvindmøller på hhv. hav og land, og at støtten vil

blive administreret efter så vidt muligt ensartede regler, med

hjemmel i samme bestemmelse, dog med hensynstagen til

forskelle for de omfattede forsøgsvindmøller, og for at sikre,

at der midler til begge kategorier af forsøgsvindmøller.

Den foreslåede betingelse om, at tilsagn skal være givet

forud for arbejdets påbegyndelse, indebærer, at der ikke må

være indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller

påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. i relation

til den tilskudsberettigede forsøgsvindmølle, før tilsagn om

tilskud skriftligt er meddelt. Ved ”arbejdets påbegyndelse”

forstås i overensstemmelse med definition 23 i den gene-

relle gruppefritagelsesforordning og VE-lovens § 5, stk. 1,

nr. 9, enten påbegyndelsen af etablerings-/anlægsarbejdet i

forbindelse med investeringsprojektet eller det første retligt

bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre

forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter

hvad der indtræffer først. Erhvervelse af jord og andet for-

beredende arbejde såsom indhentning af tilladelser og gen-

nemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyn-

delse af arbejdet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser

er »arbejdets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af

aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksom-

hedsenhed.

Det foreslås med § 35 f,

stk. 3,

at ministeren vil kunne fast-

sætte nærmere regler om tilskud efter stk. 2, herunder om

det, der følger af nr. 1-6. Oplistningen er ikke udtømmende,

og ministeren vil således kunne fastsætte yderligere regler

om tilskud, hvis det er nødvendigt.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3,

nr. 1,

at ministeren vil kunne

fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og ansøgning om

udbetaling af tilskud, herunder om ansøgningsproceduren,

ansøgningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.

Administrationen af tilskudsordningen vil ske inden for

de statslige rammer for tilskudsadministration og i overens-

stemmelse med anbefalingerne i bl.a. Økonomistyrelsens

vejledninger på området. Ansøgninger vil kunne opnå til-

sagn inden for den tilsagnsramme for puljen, der er afsat. På

baggrund af den krævede dokumentation, overholdelse be-

tingelser og vilkår i tilsagnet og fastsatte frister m.v., vil der

kunne ansøges om udbetaling af tilskuddet, som inden for en

udbetalingsramme og svarende til de tilsagn, der er givet, vil

kunne udbetales.

Det forventes at der vil blive fastsat regler om fremsendel-

se af ansøgninger, hvem ansøgning skal fremsendes til, be-

handling af ansøgninger om tilsagn om tilskud og udbetaling

af tilskud, herunder selve ansøgningsproceduren, ansøgnin-

gens form og indhold samt tidsfrister. Desuden forventes der

at blive fastsat regler om, at der skal anvendes elektroniske

standardblanketter, bl.a. til brug for kontrol.

Det forventes, at Energistyrelsen vil indkalde til ansøgninger

og fastsætte en ansøgningsperiode, som vil blive offentlig-

gjort på Energistyrelsens hjemmeside og på Statens-tilsud-

spuljer.dk i overensstemmelse med cirkulære nr. 10082 af

26. november 2019 om Statens-tilskudspuljer.dk. Ved dis-

se ansøgningsrunder vurderes de indkomne ansøgninger i

overensstemmelse med de regler, der vil blive fastsat ved

bekendtgørelse. De godkendte ansøgninger vil kunne opnå

tilsagn inden for den bevillingsramme for puljen, der er

afsat.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hverken puljernes størrelse eller antal er endnu fastlagt. Det

foreslås, at ministeren kan fastsætte disse regler, for at der

kan sikres størst mulig målretning af støtten og tilpasning

til markedet. Det forventes at ansøgningspuljerne så vidt

muligt inden for de budgetmæssige rammer holdes åben for

løbende ansøgninger. De nærmere regler forventes at blive

fastsat ved bekendtgørelse.

Det forslås med § 35 f, stk. 3,

nr. 2

at ministeren vil kunne

fastsætte nærmere regler om støtteberettigede omkostninger,

støtteintensitet, tilskudsloft, samt tilskuddets størrelse og be-

regning.

Støtten forventes at blive udmøntet inden for gruppefritagel-

sesforordningens artikel 41 og vil derfor holdes inden for

de her fastsatte beløbsgrænser og grænser for støtteintensi-

tet. Med bemyndigelsen vil det også være muligt at tage

højde for fremtidige ændringer i den EU-retlige statsstøtte-

regulering.

Det forventes, at de støtteberettigede omkostninger vil om-

fatte de investeringsomkostninger, der er direkte nødvendige

for opstillingen af en forsøgsvindmølle, mens de ikke vil

omfatte afledte omkostninger af projektet. Ved opgørelsen af

de støtteberettigede omkostninger, forventes det at en række

aktiver vil skulle modregnes, eksempelvis forsøgsvindmøl-

lens scrapværdi. De nærmere regler forventes at blive fastsat

ved bekendtgørelse.

Det forventes, at støtteintensiteten og tilskudsloft pr. for-

søgsvindmølle vil begrænses inden for EU’s statsstøtteregler

og at tilskudsloftet pr. forsøgsvindmølle vil blive fastsat så-

vel beløbsmæssigt som procentuelt af de støtteberettigede

omkostninger, med henblik på at fordele støtten til et stør-

re antal forsøgsvindmøller. Derudover forventes, at der vil

blive fastsat en grænse for mange identiske forsøgsvindmøl-

letyper, der kan opnå tilsagn, med henblik på at sikre, at

støtten fordeles til flere forskellige forsøgsvindmøllemodel-

ler. Det forventes, at der vil kunne blive fastsat forskellige

regler for støtteintensitet, tilskudsloft mv. afhængigt af, om

forsøgsvindmøllen placeres på land eller på hav, da vilkåre-

ne for at teste forsøgsvindmøller på hav vurderes at være

væsentligt mere omkostningstunge end på land. De nærmere

regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forslås med § 35 f, stk. 3,

nr. 3,

at ministeren vil kunne

fastsætte nærmere regler om den dokumentation, der skal

tilvejebringes for at kunne opnå tilsagn og for at kunne få

udbetalt tilskud efter denne bestemmelse.

Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren i

den forbindelse vil fastsætte regler om, at opstilling af for-

søgsvindmøller dokumenteres med projektregnskaber, tro-

og loveerklæringer, revision m.v., samt regler om en sær-

lig regnskabs- og revisionsinstruks. Der forventes endvide-

re at blive fastsat regler om, hvilken dokumentation der

skal indsendes i forbindelse med ansøgning om hel eller

delvis udbetaling, herunder dokumentation for, at opstilling

af forsøgsvindmøllen eller relevante dele heraf er gennem-

ført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen og vilkår

for tilsagnet, og at relevante omkostninger til projektet er

afholdt. Der vil også kunne fastsættes regler om, at oplys-

ninger m.v. skal bekræftes af en revisor.

Der forventes eksempelvis at blive stillet krav om dokumen-

tation for, at forsøgsvindmøllerne opfylder definitionen af en

forsøgsvindmølle på idriftsættelsestidspunktet, med hensyn

til relevante certifikater og lignende. De nærmere regler for-

ventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3,

nr. 4,

at ministeren vil kunne

fastsætte nærmere regler om betingelser for at kunne opnå

tilsagn om tilskud og for at kunne få udbetalt tilskud efter

denne bestemmelse.

Det forventes, at betingelserne vil fremgå af en bekendtgø-

relse og blandt andet vil kunne blive afspejlet i udformnin-

gen af tro- og loveerklæringer. Det forventes blandt andet at

der vil være betingelser om at indhente relevante tilladelser

og overholde relevant lovgivning. Der forventes også at bli-

ve fastsat betingelser om, at de relevante omkostninger er

afholdt, inden ansøgning om hel eller delvis udbetaling af

tilskud.

Desuden forventes, at der fastsættes betingelser om, at ansø-

ger ikke må være en kriseramt virksomhed, at arbejdet ikke

må være påbegyndt, samt øvrige betingelser med henblik på

overholdelse af de EU-retlige statsstøtteregler.

Der forventes derudover, at der fastsættes betingelser om,

at tilsagnsmodtager i hele perioden, hvor betingelserne for

tilskud efter loven eller regler udstedt i medfør af loven

skal opfyldes, skal underrette den ansvarlige myndighed,

hvis betingelser for at modtage tilskud ikke længere er op-

fyldt. Manglende overholdelse af denne underretningspligt

forventes at kunne medføre bortfald at tilsagn og eventuelt

bødestraf fastsat i medfør af VE-lovens § 73.

Det forventes endeligt, at der efter bestemmelsen kan fast-

sættes betingelser forbundet med eventuel mulighed for ra-

teudbetaling af tilskuddet.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3,

nr. 5,

at ministeren vil kunne

fastsætte nærmere regler om vilkår i tilsagn om tilskud og

udbetaling af tilskud, herunder vilkår om oplysningspligt,

tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud, og helt eller

delvis bortfald af tilsagn.

Der forventes eksempelvis, at der vil blive fastsat regler om

vilkår i form af tidsfrister for opstilling og idriftsættelse af

forsøgsvindmøller, samt frist for ansøgning om udbetaling af

tilskud efter idriftsættelse af forsøgsvindmøllen. Desuden vil

der kunne fastsættes specifikke vilkår om tilskudsmodtagers

oplysningsforpligtelse ved ændringer, som har indflydelse

på projektet, aflæggelse af projektregnskab, revision, afrap-

portering, samt at den administrerende myndighed til enhver

tid vil kunne kræve oplysninger om projektets faglige og

økonomiske status.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det forventes derudover at der fastsættes regler for tilba-

gebetaling af for meget udbetalt støtte og regler om helt

eller delvis bortfald af tilsagn i visse situationer. Det kan

eksempelvis være, hvis tilsagnsmodtageren eller af denne

bemyndigede personer har afgivet urigtige eller vildledende

oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for an-

søgningen om tilsagn eller udbetaling af tilskud. Det kunne

også være i det tilfælde, at betingelserne for tilskuddet eller

vilkår i tilsagnet ikke længere opfyldes.

Det forventes, at Energistyrelsen i forbindelse med admini-

stration af ordningerne bl.a. vil skulle påse, at forsøgsvind-

møllen er opstillet i overensstemmelse med tilsagnsgrund-

laget, herunder projektbeskrivelsen, og at vilkårene for til-

sagnet om tilskud og udbetaling af tilskud er blevet over-

holdt. Er det ikke tilfældet, vil der kunne træffes afgørelse

om, at tilsagnet om tilskud helt eller delvist bortfalder. De

nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse.

Det forventes endvidere at der kan fastsættes regler om, at

ydede tilskud skal tilbagebetales, ved afgørelse om helt eller

delvist bortfald af tilsagn. Det forventes, at delvist bortfald

af et tilsagn eller krav om delvis tilbagebetaling eksempelvis

vil kunne komme på tale, hvis forsøgsvindmøllen kun del-

vist er opført og idriftsat i overensstemmelse med projektbe-

skrivelsen, forudsat at projektet alligevel helt eller delvist

har opfylder de betingelser og vilkår, der lå til grund for

tilsagnet om tilskud eller udbetaling af tilskud. Det kunne

endvidere komme på tale i situationer, hvor der er foretaget

rateudbetalinger, men projektet alligevel ikke realiseres.

Der forventes endvidere at der efter bestemmelsen kan fast-

sættes regler om, at et allerede meddelt tilsagn i særlige

tilfælde efter ansøgning kan ændres.

Dette vil efter en konkret vurdering også kunne gælde, selv-

om opstilling af forsøgsvindmøllen er igangsat. Ændringer

vedrørende et meddelt tilsagn vil blandt andet kunne inde-

bære, at opstillingen af forsøgsvindmøllen ændres, eller at

dele af projektet udgår. Ændringer må ikke blive så omfat-

tende, at forsøgsvindmøllen ikke længere i det væsentlige

kan anses for indeholdt i den oprindelige ansøgning. Der

vil skulle gennemføres et konkret skøn i hvert enkelt af

ovennævnte tilfælde.

De nærmere regler forventes at blive fastsat ved bekendtgø-

relse.

Det foreslås med § 35 f, stk. 3,

nr. 6,

at ministeren vil kunne

fastsætte regler om kriterier for udvælgelse af ansøgninger

om tilskud, herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samle-

de ansøgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse.

Det forventes, at tildelingen af tilsagn om tilskud vil ske

efter princippet om først-til-mølle, således at der træffes

afgørelse om tilsagn om tilskud, for de projekter som opfyl-

der kriterierne, i den rækkefølge som Energistyrelsen mod-

tager fyldestgørende ansøgninger i. Hvis flere fyldestgøren-

de ansøgninger er modtaget samme dag, og disse tilsammen

overstiger den resterende bevillingsmæssige ramme, forven-

tes det at Energistyrelsen vil trække lod blandt disse. Det

forventes, at ansøgere vil kunne blive tilbudt et reduceret til-

sagn, hvis deres ansøgning overstiger den resterende bevil-

lingsmæssige ramme. De nærmere regler forventes at blive

fastsat ved bekendtgørelse

Det foreslås med § 35 f,

stk. 4,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren fører tilsyn med reglerne i denne bestem-

melse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle betin-

gelser og vilkår i tilsagn.

Det forventes, at tilsynet skal understøttes af regler om op-

lysningspligts for ansøger. Det forventes, at tilsynet skal

sikre, at overholdelse af betingelser og vilkår, der stilles

for at kunne give tilsagn om tilskud, er opfyldt, samt, at

betingelserne og vilkår for udbetalingen af tilskuddet efter

opstilling af forsøgsvindmøllen er opfyldt.

Afgørelser i henhold til den foreslåede § 35 f vil alene kun-

ne påklages til Energiklagenævnet jf. VE-lovens § 66. Kla-

ger skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden

4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Det forventes, at der i henhold til VE-lovens § 73 ved be-

kendtgørelse vil blive fastsat bødestraf for overtrædelse af

reglerne i denne bestemmelse eller vilkår fastsat i medfør af

reglerne heri. Det forventes, at der eksempelvis vil fastsæt-

tes regler om bødestraf for afgivelse af urigtige eller vildle-

dende oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilskud,

ansøgning om udbetaling af tilskud eller ved manglende

overholdelse af ansøgers oplysningspligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 1, at bestemmelsen

indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter

§§ 35 a-35 e og 36, 37 og 38-42.

Det fremgår af VE-lovens § 43, stk. 2, at klima-, energi-,

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§

35 a-35 e, 36, 37 og 38-42, om beregningen af vindmøllers

installerede effekt og produktion og om andre forhold af be-

tydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Kli-

ma-, energi-, forsyningsministeren kan endvidere fastsætte

regler om, hvordan produktionsomkostninger for energipro-

duktion til elektricitet fra anlæg omfattet af efter §§ 35 a-35

e og 41 skal opgøres.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 43, stk. 1

stk. 2,

2. pkt.,

at »35 e« ændres til: »35 f«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyn-

diger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til

forsøgsvindmøller.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Investeringsstøtten skal være omfattet af de fælles bestem-

melser for pristillæg og andre ydelser til vindmøller.

Til nr. 13

Det fremgår af § 43 k, stk. 1, i VE-loven, at bestemmelsen

omhandler udbud af støtte til produktion af kemiske brænd-

stoffer eller produkter fra elektricitet. Det fremgår af § 43

k, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

afholde udbud i perioden 2022-2030.

Det foreslås, at der i

§ 43 k, stk. 1,

efter »produktion«

indsættes: »og anvendelse«.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1,

skal ses i lyset af ændringsforslagene beskrevet nedenfor i §

1, nr. 14 og 15, som ændrer i § 43 k, stk. 2, og indsætter et

nyt stk. 3 i § 43 k.

De foreslåede ændring af § 43 k, stk. 1, vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren, udover at kunne af-

holde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer

og produkter fra elektricitet (Power-to-X), også har mulig-

hed for at afholde udbud af støtte til anvendelse af Power-to-

X-produkter. Med den foreslåede ændring tages højde for

eventuelle fremtidige politiske ønsker og aftaler om udbud

af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter. Anvendelse

af den foreslåede bestemmelse og den konkrete udmøntning

af eventuelle udbud vil derfor skulle bygge på en politisk

aftale.

Der tages med ændringen ikke stilling til den konkrete ud-

formning af eventuelle udbud af støtte til anvendelse af

Power-to-X-produkter. Støtten vil kunne ydes til anvendelse

af en lang række kemiske brændstoffer og produkter på

grundlag af elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elek-

trolyse, eller viderekonvertering heraf til andre produkter

som f.eks. ammoniak, metanol, flybrændstof, metan eller

kunstgødning. Afholdelse af udbud vil f.eks. kunne fremme

anvendelsen af Power-to-X-produkter i sektorer, hvor direk-

te elektrificering ikke er muligt eller forbundet med meget

store omkostninger. Dette kan være sektorer som søfarten

og luftfarten samt dele af industrien og dele af den tunge

vejtransport.

Såfremt ministeren afholder udbud, vil den foreslåede be-

stemmelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte betin-

gelser for udbuddene i udbudsmateriale og indgå kontrakter

med vindende tilbudsgivere. Ministeren vil endvidere kunne

administrere kontrakterne og udbetale støtte i overensstem-

melse med disse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i henhold til den

foreslåede bestemmelse kunne afholde ét eller flere udbud

af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter samt beslut-

te, hvornår og hvor mange udbud der afholdes. Ministeren

vil på baggrund af udbuddene indgå kontrakter med de vin-

dende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale

støtte. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til

accept af indkomne tilbud og udbetaling af støtte.

Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministerens

kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen,

jf. bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Ener-

gistyrelsens opgaver og beføjelser.

Udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter vil

skulle overholde de til enhver tid gældende statsstøtteregler

fra EU. Afhængig af den konkrete udformning af udbudde-

ne, vil udbuddene skulle anmeldes til og godkendes af Eu-

ropa-Kommissionen, før ministeren kan afholde dem. Dette

betyder, at afholdelse af udbud, indgåelse af kontrakter med

vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte skal ske i

overensstemmelse med de til enhver tid gældende statsstøt-

teregler fra EU og Europa-Kommissionens eventuelle stats-

støttegodkendelse. Såfremt udbuddene skal godkendes af

Europa-Kommissionen, vil bestemmelsen tidligst kunne træ-

de i kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger. Det

foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden, jf.

lovforslagets § 2, stk. 2.

Det endelige udbudsmateriale og kontraktvilkår m.v. vil

fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for

afholdelse af udbuddene i henhold til bestemmelsen.

Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og

forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at af-

holde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer

og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14 og 15

Det fremgår af § 43 k, stk. 2, i VE-loven, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden

2022-2030. Det fremgår af § 43 k, stk. 1, at den pågældende

bestemmelse omhandler udbud af støtte til produktion af

kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet.

Det foreslås, at der i § 43 k,

stk. 2,

efter »udbud« indsættes:

»af støtte til produktion, jf. stk. 1,«.

Det foreslås, at der i § 43 k indsættes

stk. 3,

hvoraf det frem-

går, at »klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde

udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«.

Det bemærkes, at de foreslåede ændringer skal ses i lyset af

ændringsforslaget i § 1, nr. 13 ovenfor.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der skelnes mellem

henholdsvis udbud af støtte til produktion og anvendelse

i forhold til den tidsperiode, hvori udbuddene kan afhol-

des. Udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer

og produkter fra elektricitet (Power-to-X) kan fortsat afhol-

des i perioden 2022-2030, mens udbud af støtte til anvendel-

se af Power-to-X-produkter ikke foreslås tidsbegrænset.

De foreslåede bestemmelser vil således medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministerens mulighed for at afholde

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udbud af støtte til anvendelse af Power-to-X-produkter ikke

begrænses til en bestemt årrække. Den foreslåede bestem-

melse skal kunne imødekomme eventuelle fremtidige politi-

ske ønsker og aftaler, som endnu ikke er kendte og derfor

endnu ikke kan afgrænses tidsmæssigt.

Med lovforslaget ændres ikke materielt i klima-, energi- og

forsyningsministerens gældende hjemmel i § 43 k til at af-

holde udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer

og produkter fra elektricitet i perioden 2022-2030.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 13, ovenfor.

Til nr. 16

Det fremgår af §§ 43 f, stk. 1, og 43 g, stk. 1, i VE-loven,

at klima-, energi- og forsyningsministeren for elektricitet

produceret på anlæg, som anvender biogas (§ 43 f) og for-

gasningsgas fremstillet ved biomasse (§ 43 g), kan yde et

pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med

markedsprisen udgør 82,5 øre pr. kWh. Der er ikke i de

gældende regler indsat en eksplicit hjemmel til at modregne

en høj markedspris i beregning og udbetaling af pristillæg

efter § 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1.

§ 51 indeholder generelle bestemmelser om fastsættelse af

pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt.

2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 51

indsættes et

stk. 6.

Ifølge det

foreslåede § 51, stk. 6, vil det eksplicit fremgå, at Energisty-

relsen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af lovens

§ 43 f, stk. 1, eller § 43 g, stk. 1, beregner et negativt pristil-

læg, hvis den fastsatte markedspris i 1 time har oversteget

det samlede beløb for pristillæg og markedspris fastsat i

bestemmelserne. Det overskydende beløb bliver modregnet

i Energistyrelsens udbetaling af et samtidigt eller senere

pristillæg til anlægget.

Med den foreslåede tilføjelse vil det blive præciseret i reg-

lerne, at støtteordningen om elproduktion fra biogas eller

forgasningsgas i lovens §§ 43 f, stk. 1 og 43 g, stk. 1,

indeholder en adgang til modregning (negativt pristillæg).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af VE-lovens § 55, stk. 2, at udbetaling af

pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35

a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a

og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbage-

holdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for

en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug

for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden

ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Det fremgår af VE-lovens § 56, stk. 1, at klima-, energi-,

og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af

for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og

anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre

ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43,

43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør

af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for

meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 55, stk. 2

§ 56,

stk. 1,

at »35 e« ændres til: »35 f«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 11 om indsættelse af § 35 f, der bemyn-

diger ministeren til at lave en investeringsstøtteordning til

forsøgsvindmøller.

Investeringsstøtten skal være omfattet af § 55, stk. 2, der

vedrører tilbageholdelse af udbetaling af pristillæg og andre

ydelser mv., og § 56, der vedrører regulering af udbetaling

af pristillæg og andre ydelser bl.a. i tilfælde af, at der er

udbetalt for meget eller for lidt.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 59 i VE-loven, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og

Energiklagenævnet i forbindelse med behandling af en klage

eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet,

andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernfor-

bundne virksomheder og berørte forbrugere kan indhente

oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres

opgaver.

Det foreslås, at der i VE-lovens

§ 59,

efter »samt disses kon-

cernforbundne virksomheder«. indsættes: »tilladelsesindeha-

vere«.

Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan

indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af

deres opgaver med behandling af klage eller i forbindelse

med udøvelse af tilsyn. Oplysningerne fra bl.a. tilladelses-

indehavere vil blive indhentet i forbindelse med vilkår i for-

undersøgelsestilladelsen, jf. § 22 og etableringstilladelsen,

jf. § 25.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den øgede interes-

se for etablering af elproducerende anlæg på havet, hvor

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i den forbindelse

har modtaget ansøgninger på etablering af elproducerende

anlæg på havet fra ansøgere, der ikke i dag er elproduce-

rende virksomheder. Ansøgerne har været nyoprettede virk-

somheder, der endnu ikke har drevet virksomhed bestående

af produktion, transmission, distribution, aggregering, flek-

sibelt elforbrug, energilagring eller elhandel.

Til § 2

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar

2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr.

13-15.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil fastsætte tidspunktet for ikraft-

trædelsen af den foreslåede bestemmelse om udbud af støtte

til anvendelse af kemiske brændstoffer eller produkter fra

elektricitet (Power-to-X). Såfremt udbuddene skal anmeldes

til og godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren

kan afholde dem, vil bestemmelsen tidligst kunne træde i

kraft, når og i det omfang godkendelsen foreligger.

Det foreslås i

stk. 3,

at denne lovs § 1, nr. 1-4, ikke finder

anvendelse for projekter, hvor der er udstedt en byggetilla-

delse efter byggeloven før den 1. januar 2023. For sådanne

projekter finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da VE-loven

ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i

kraft for Færøerne og Grønland.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret ved § 1 i

lov nr. 499 af 1. maj 2019, § 2 i lov nr. 923 af 18. maj 2021,

§ 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og senest ved § 1 i

lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 6.

Opstilleren skal betale for værditab på en beboelses-

ejendom, jf. dog stk. 4 og 5, som forårsages ved opstilling af

følgende:

1) …

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og solcelle-

anlæg på søer, og som har en installeret effekt på 500

kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og solcelle-

anlæg på søer, og som har en installeret effekt på 50

kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i

en afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcel-

leanlæg på terræn eller sø på 50 kW eller derover,

der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetil-

ladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret

effekt på 500 kW eller derover

Nr. 4-7…

Stk. 2-7…

§ 6. …

Nr. 1-3.

…

Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger

eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på

opsætning af solceller…

§ 21.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe

afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og sol-

cellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som opta-

ges til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersø-

gelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og

forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på

at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette

gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsin-

stallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen

forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter

udbud, jf. § 23.

Stk. 2-6.

…

§ 21. …

Stk. 2-5.

…

Stk. 6.

Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og vandkraft-

slav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Opstil-

les flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste

bølgekraftanlæg…

§ 6, stk. 1, nr. 2

ændres », som nettilsluttes på

terræn, og solcelleanlæg på søer« til: » på terræn og søer«.

§ 6, stk. 1, nr. 4,

udgår », som nettilsluttes«.

§ 21, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 41«: » eller ikke

er nettilsluttet« og »solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugs-

installation« ændres til: »solcelleanlæg, som er tilsluttet i

egen forbrugsinstallation eller ikke er nettilsluttet,«.

§ 21, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »vandkraftslav, «:

» som er nettilsluttet, og«.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 22. …

Stk. 2-7. …

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som

skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes

forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte

forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, og om overhol-

delse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.

§ 25. …

Stk. 2…

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan betin-

ge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til

konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, ned-

tagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, samt

økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold

i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og

beboelse.

§ 29.

Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift

med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er

givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk.

4. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter

ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives

for et kortere tidsrum.

Stk. 2-6

§ 29. …

Stk. 2-3. …

Stk. 4.

Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tek-

niske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget,

om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet

i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede an-

læg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrø-

rende de nævnte forhold.

§ 22, stk. 8,

indsættes efter » om ministerens adgang

til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,«:

»om tilsyn«.

§ 25, stk. 3,

indsættes efter »nedtagning og sikkerheds-

stillelse for nedtagning af anlæg«: » krav om tilsyn«.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 4« til »stk. 5«.

I §

29, stk. 4,

indsættes efter »programmer og af konkrete

projekter (VVM), om«: »tilsyn og om tilladelseshavers«.

Efter

§ 29

indsættes

»§

29 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører

tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser efter

§ 22, § 25 og § 29.«

§ 35 c.

…

Stk. 2. …

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud

for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn

om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med

den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfat-

tet af stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar

2020 til og med den 31. december 2024.

Stk. 5-6. …

§ 35 d.

…

10.

§ 35 c, stk. 3 og 4,

§ 35 d, stk. 3 og 4,

ændres

»2024« til: »2022«

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2. …

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud

for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn

om pristillæg i perioden fra den 1. januar 2020 til og med

den 31. december 2024 for elektricitet fra vindmøller omfat-

tet af stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

puljernes størrelse og antal for perioden fra den 1. januar

2020 til og med den 31. december 2024.

Stk. 5-6. …

11.

Efter

§ 35 e

indsættes:

»§

35 f.

Denne bestemmelse omhandler investeringsstøtte i

form af tilskud til opstilling af forsøgsvindmøller.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud

for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn

om tilskud til vindmøller omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud

efter stk. 2, herunder om følgende:

1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af

tilskud, herunder om ansøgningsproceduren, ansøg-

ningsperioder og tilskudspuljernes størrelse.

2) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, til-

skudsloft, samt tilskuddets størrelse og beregning.

3) Den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kun-

ne opnå tilsagn og for at kunne få udbetalt tilskud

efter denne bestemmelse.

4) Betingelser for at kunne opnå tilsagn om tilskud og

for at kunne få udbetalt tilskud efter denne bestem-

melse.

5) Vilkår i tilsagn om tilskud og udbetaling af tilskud,

herunder vilkår om oplysningspligt, tilbagebetaling

af for meget udbetalt tilskud, og helt eller delvis bort-

fald af tilsagn.

6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om tilskud,

herunder eventuelt lodtrækning, hvis den samlede an-

søgte sum overstiger tilskudspuljens størrelse, jf. stk.

4, nr. 3.

Stk. 4. Ministeren fører tilsyn med at reglerne i denne be-

stemmelse og regler udstedt i medfør heraf samt eventuelle

betingelser og vilkår i tilsagn overholdes.

§ 43.

Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pris-

tillæg og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e, 36, 37 og 38-42.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg

og andre ydelser efter §§ 35 a-35 e, 36, 37 og 38-42, om

beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion

og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristil-

læg og andre ydelser. Klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktions-

omkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg

omfattet af §§ 35 a-35 e og 41 skal opgøres.

§ 43 k.

Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte

til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra

elektricitet.

12.

§ 43, stk. 1,

stk. 2, 1.

2. pkt.,

ændres »35 e« til:

»35 f«.

13.

§ 43 k, stk. 1,

indsættes efter »produktion«: »og anven-

delse«.

L 37 - 2022-23 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 43 k.

…

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol-

de udbud i perioden 2022-2030.

§ 43 k.

…

Stk. 2. …

14.

§ 43 k, stk. 2,

indsættes efter »udbud«: »af støtte til

produktion, jf. stk. 1,«.

15.

§ 43 k

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan af-

holde udbud af støtte til anvendelse, jf. stk. 1.«

16.

§ 51

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet,

produceret på anlæg omfattet af § 43, f, stk. 1, eller § 43 g,

stk. 1, overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede

beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energistyrel-

sen et negativt pristillæg. Hvis markedsprisen i 1 time har

oversteget det samlede beløb for pristillæg og markedspris,

modregnes det overskydende beløb i Energistyrelsens udbe-

taling af pristillæg.«

17.

§ 55, stk. 2,

§ 56, stk. 1,

ændres »35 e« til: »35 f«.

§ 51.

…

Stk. 2-5. …

§ 55. …

Stk. 2

Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter be-

stemmelserne i §§ 35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45

a-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse

bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten eller til-

skudsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fast-

sat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en

afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse

eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 3-4

…

§ 56.

Klima-, energi- og forsyningsministeren udbetaler

beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre

ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der

ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§

35 a-35 e, 36, 37, 38-43, 43 b-43 g, 45 a-47, 49, 50 og

50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og

opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg

eller anden ydelse.

Stk. 2-4.

…

§ 59.

Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsy-

ningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med

behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af

tilsyn hos Energinet, andre elproduktionsvirksomheder samt

disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbruge-

re indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen

af deres opgaver.

18.

§ 59

indsættes efter »samt disses koncernforbundne

virksomheder«: »tilladelsesindehavere«.