Rådsmøde nr. 3899 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2022 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
Rådsmøde 3899 - RIA Bilag 4
Offentligt

Notat

Skriftlig forelæggelse i Folketingets Europaudvalget af rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2022 mv. under udlændinge-

og integrationsministerens ressort

Efter aftale mellem Europaudvalgets sekretariat og Udenrigsministeriet fore-

lægges rådsmødet i udvalget den 7. oktober 2022 under udlændinge- og inte-

grationsministerens ressort skriftligt.

Dagsordenen til rådsmødet den 13.-14. oktober 2022

Rådsmødet

(UIM’s del)

består på nuværende tidspunkt af fire punkter: Schen-

genområdets generelle tilstand, integreret europæisk grænseforvaltning

(EIBM), Ruslands aggression mod Ukraine og asyl og migration. Der er der-

udover lagt op til en frokostdrøftelse om migrationssituation i Vestbalkan i

margin af rådsmødet. Der kan i øvrigt henvises til den oversendte samlenotat

herom.

Schengenområdets generelle tilstand

Det tjekkiske formandskab har lagt op til en fornyet drøftelse af Schengen-

områdets generelle tilstand. Kommissionen vil præsentere det såkaldte

Schengen-barometer og Frontex vil præsentere sin strategiske risikoanalyse

for 2022. Regeringen støtter formandskabets målsætning om mere politisk

styring af Schengenområdet. Fra dansk side vil man arbejde for, at denne sta-

tusdrøftelse ikke alene fokuserer på EU’s ydre grænser, men også de sekun-

dære migrationsbevægelser inden for Schengenområdet såvel som den indre

sikkerhed i lyset af de aktuelle migrationsmønstre.

Rådskonklusioner om europæisk integreret grænseforvaltning (EIBM)

Det tjekkiske formandskab lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner om

en ny flerårig politisk cyklus for integreret europæisk grænseforvaltning

(EIBM). Den flerårige cyklus for EIBM følger af Frontex-forordningen. Fra

dansk side støtter man rådskonklusionerne og udtrykker tilfredshed med, at

rådskonklusionerne fremhæver håndtering af instrumentalisering, fysisk in-

frastruktur på de ydre grænser samt implementering af de nye IT-systemer og

effektiv grænsekontrol.

6. oktober 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 13090

2104460

Side

1/6

Rådsmøde nr. 3899 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2022 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22 - integrationsdelen

Ruslands aggression mod Ukraine

På rådsmødet er der lagt op til at gøre status på EU’s modtagelse af millioner

af fordrevne ukrainere samt drøftelse af udfordringer under den kommende

vinter. For regeringen er det afgørende, at EU har en plan for, hvordan der

kan ydes hjælp, hvis konflikten eskalerer. Det er regeringens vurdering, at

Ruslands aggression i sig selv udgør en sikkerhedstrussel, og i den forbindelse

er grænsekontrol afgørende. Regeringen støtter derfor, at formandskabet har

sat fokus på de sikkerhedsrisici, der er forbundet med krisen på dagsordenen.

Asyl og migration

På rådsmødet lægges der endvidere op til en drøftelse af det næste trin i for-

handlingerne af migrations- og asylpagten. Drøftelsen forventes dels at om-

handle sikring af de nødvendige redskaber, der kan bringes i anvendelse i

frontlinjestater krisesituationer, og dels hvilke retsakter, der skal indgå i næste

trin af den trinvise forhandlingsproces, der blev indledt under fransk formand-

skab. Det drejer sig om kvalifikations-, Genbosætnings- og Eurodac-forord-

ningerne. Regeringen støtter fortsat en trinvis tilgang til forhandlingerne om

pagten, ligesom man fortsat støtter en obligatorisk, men fleksibel solidaritets-

mekanisme, der aktiveres i tilfælde af stort migrationspres, og som bidrager

til at forebygge den irregulære migration mod Europa. Fra dansk side arbejdes

for, at man i krisesituationer fortsat sikrer hurtige og effektive asyl- og udsen-

delsesprocedurer.

Tidlig forelæggelse og forhandlingsoplæg vedr. Cyperns tilslutning til

SIS

Ud over rådsmødedagsordenen forelægges med henblik på forhandlingsop-

læg forslag til rådsafgørelse om Cyperns tilslutning til Schengeninformati-

onssystemet (SIS). Der kan i øvrigt henvises til den tidligere oversendte sam-

lenotat herom.

Forhandlingsoplægget lyder,

at man fra dansk side støtter Cyperns tilslutning til SIS, idet der sær-

skilt vil skulle tages stilling til spørgsmålet om fuld anvendelse af

Schengenreglerne, herunder ophævelse af intern grænsekontrol, når

processen for førstegangsevalueringer er afsluttet.

Siden sidst

Interoperabilitet

Udvalget skal endvidere oplyses om, at det som led i gennemførelsen af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 og

(EU) 2019/818 af 20. maj 2019 (Interoperabilitet), (der udgør en udbygning

af Schengen-reglerne) har vist sig, at gennemførelsen kræver lovændring i

form af indsættelse af en henvisning til forordningerne i udlændingelovens §

2 a.

Side

2/6

Rådsmøde nr. 3899 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2022 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22 - integrationsdelen

Forordningsforslagene blev fremsat som to forslag af Kommissionen i de-

cember 2017, og de blev endeligt vedtaget i maj 2019. Det var forud for for-

ordningernes vedtagelse i 2019 ministeriets vurdering, at forslagene ikke i sig

selv havde lovgivningsmæssige konsekvenser og ikke i øvrigt var af større

rækkevidde eller væsentlige. På den baggrund fandtes på daværende tids-

punkt ikke anledning til at forelægge forhandlingsoplæg for udvalget.

Det har imidlertid vist sig i forbindelse med implementeringen af forordnin-

gerne, at denne forudsætter bl.a. den oven for nævnte lovændring og har stats-

finansielle konsekvenser. Hvis det på tidspunktet for forhandlingerne og

forud for vedtagelsen af forordningerne i 2019 havde stået klart, at gennem-

førelsen ville kræve en lovændring og have statsfinansielle konsekvenser,

ville der selvfølgelig have været indhentet forhandlingsmandat. Dette skal na-

turligvis beklages. Håndtering af ovenstående konsekvenser vil ske i forbin-

delse med fremsættelse af forslag til ændring af udlændingeloven forventeligt

i 2023.

Orientering om sager ved EU-domstolen

Forslag til afgørelse i EU-Domstolens sag C-459/20, X mod Staatssecreta-

ris van Justitie en Veiligheid

Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget blev ved notat af 4.

januar 2021 orienteret om sagen på baggrund af regeringens beslutning om at

afgive skriftligt indlæg i sagen. Regeringen har endvidere deltaget i den

mundtlige forhandling ved EU-Domstolen den 4. februar 2022, hvor den af-

gav mundtligt indlæg i overensstemmelse med den argumentationslinje, der

fremgår af notatet.

Generaladvokaten har den 16. juni 2022 fremsat sit forslag til afgørelse i sa-

gen.

Sagens faktiske og retlige omstændigheder

EU-Domstolen har i sin retspraksis fastslået, at EUF-Traktatens (TEUF) arti-

kel 20 om unionsborgerskabet i visse særlige tilfælde kan danne grundlag for

en ret til familiesammenføring, selvom unionsborgeren befinder sig i sin egen

medlemsstat og ikke har udøvet retten til fri bevægelighed. Opholdsretten er

i sådanne tilfælde betinget af, at der mellem tredjelandsstatsborgeren og uni-

onsborgeren består et afhængighedsforhold af en sådan karakter, at unions-

borgeren i tilfælde af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes en opholdsret, er

nødsaget til at forlade Unionens område sammen med tredjelandsstatsborge-

ren.

I den nederlandske sag, der har givet anledning til den præjudicielle forelæg-

gelse for EU-Domstolen, har en tredjelandsstatsborger, som er mor til et min-

dreårigt unionsborgerbarn, ansøgt om en af barnet afledt opholdsret i Neder-

Side

3/6

Rådsmøde nr. 3899 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2022 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22 - integrationsdelen

landene. Barnet har i den konkret sag har aldrig opholdt sig i Unionen, her-

under i Nederlandene, men har haft hele sin opvækst i et tredjeland. Barnet

har i tredjelandet boet sammen med sin mormor, som har varetaget den dag-

lige omsorg for barnet, mens barnets mor har opholdt sig i Nederlandene.

Moren bor således ikke sammen med barnet på det tidspunkt, hvor hun ind-

giver en ansøgning om familiesammenføring i Nederlandene.

De præjudicielle spørgsmål vedrører bl.a. de kriterier, der skal lægges vægt

på ved vurderingen af, om der består et afhængighedsforhold mellem barn og

forælder, herunder betydningen af barnets tarv, i en situation som den fore-

liggende.

Regeringens argumentation og generaladvokatens forslag til afgørelse

Regeringen har i sagen bl.a. argumenteret for, at en tredjelandsforælder

ikke

kan meddeles en afledt opholdsret efter TEUF artikel 20 i en situation som

den forelagte, fordi det krævede afhængighedsforhold mellem barn og foræl-

der ikke er til stede, når det ikke er forælderen, der har varetaget den daglige

omsorg for barnet, og fordi hensynet til barnets tarv ikke tilsiger, at barnet

skal tage ophold i Nederlandene sammen med forælderen i en sådan situation.

Generaladvokaten anfører i sit forslag til afgørelse bl.a., at der ikke kan med-

deles en afledt opholdsret til tredjelandsforælderen, hvis unionsborgeren ikke

samtidig ønsker og konkret har planer om at indrejse og tage ophold sammen

med tredjelandsforælderen i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er stats-

borger. Ifølge generaladvokaten er tildelingen af opholdsret til tredjelandsfor-

ælderen således betinget af, at barn og forælder tager ophold i Nederlandene

sammen.

Det er desuden en betingelse, at det krævede afhængighedsforhold mellem

barn og tredjelandsforælderen er til stede, og at flytningen til Nederlandene

er forenelig med barnets tarv. Generaladvokaten anfører endvidere, at flytnin-

gen af barnet skal være reel og ikke alene må have til formål, at forælderen

skal opnå en afledt opholdsret i Unionen. Er det tilfældet, vil det ifølge gene-

raladvokaten udgøre misbrug af TEUF artikel 20.

Generaladvokatens forslag er ikke bindende for EU-Domstolen. Det er derfor

først, når EU-Domstolen har afsagt dom, at sagens eventuelle betydning for

dansk ret kan vurderes. Dom i sagen forventes ultimo 2022.

Forslag til afgørelse i EU-Domstolens sag C-279/21, X mod Udlændinge-

nævnet

Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget blev ved notat af 17.

september 2021 orienteret om sagen på baggrund af regeringens beslutning

om at afgive skriftligt indlæg i sagen. Regeringen har endvidere deltaget i den

mundtlige forhandling i ved EU-Domstolen den 18. maj 2022, hvor den afgav

Side

4/6

Rådsmøde nr. 3899 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2022 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22 - integrationsdelen

indlæg i overensstemmelse med den argumentationslinje, der fremgår af no-

tatet.

Generaladvokaten har den 8. september 2022 forslag til afgørelse i sagen.

Sagens faktiske og retlige omstændigheder

Det følger af stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse

nr. 1/80, som er vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen mellem

EU og Tyrkiet, at Tyrkiet og EU’s medlemsstater

ikke

efter ikrafttrædelsen

af afgørelse nr. 1/80 den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger

vedrørende vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres

familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse i en værts-

stat efter værtsstatens nationale regler herom.

Det følger dog samtidig af EU-Domstolens praksis

, at en ny begrænsning i

stand still-klausulernes forstand

kan

være begrundet,

hvis

den pågældende

nationale mere restriktive betingelse er begrundet i et

tvingende alment hen-

syn

og er

proportional,

dvs. at den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det

forfulgte lovlige formål og ikke går videre end nødvendigt for at nå formålet.

Domstolen har endvidere fastslået, at hensynet til at sikre en vellykket inte-

gration af udlændinge

kan

udgøre et tvingende alment hensyn.

Den danske sag, der ligger til grund for forelæggelsen for EU-Domstolen,

vedrører et afslag til en tyrkisk statsborger på at blive familiesammenført med

sin herboende tyrkiske ægtefælle, der har tidsubegrænset opholdstilladelse i

Danmark.

Afslaget, der blev meddelt i henhold til den dagældende udlændingelovs § 9,

stk. 12, nr. 5, (nu udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 6), var begrundet med, at

den herboende tyrkiske statsborger ikke havde bestået en Prøve i Dansk 1,

hvilket som udgangspunkt er en betingelse for at opnå ægtefællesammenfø-

ring for udlændinge, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på et

tidspunkt, hvor der ikke i alle tilfælde blev stillet krav om bestået danskprøve.

EU-Domstolen anmodes i sagen bl.a. om svar på, om stand still-klausulen i

artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 er til hinder for, at dette sprogkrav stilles som

en betingelse for ægtefællesammenføring med en herboende tyrkisk arbejds-

tager.

Regeringens argumentation og generaladvokatens forslag til afgørelse

Regeringen har i sagen bl.a. argumenteret for, at danskprøvekravet er i over-

ensstemmelse med stand still-klausulen i artikel 13 i Associeringsrådets af-

gørelse nr. 1/80.

Genc-dommen (C-561/14, EU:C:2016:247), A-dommen (C-89/18, EU:C:2019:580) og Dogan-dom-

men (C-138/13, EU:C:2014:2066).

Side

5/6

Rådsmøde nr. 3899 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober 2022 - Bilag 4: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde RIA 13-14/10-22 - integrationsdelen

Generaladvokaten anfører, at selvom hensynet til integration er anerkendt

som et tvingende alment hensyn, fremstår kravet om en bestået danskprøve

til en herboende tyrkiske ægtefælle, som har tidsubegrænset opholdstilla-

delse, hverken som egnet eller nødvendigt for at sikre den tilrejsende ægte-

fælles integration. Generaladvokaten konkluderer på den baggrund, at dansk-

prøvekravet ikke er i overensstemmelse med stand still-klausulen.

Generaladvokatens forslag er ikke bindende for EU-Domstolen. Det er derfor

først, når EU-Domstolen har afsagt dom, at sagens eventuelle betydning for

dansk ret kan vurderes. Dom i sagen forventes ultimo 2022.

Side

6/6