Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
Rådsmøde 3902 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2022-17252

Den 5. oktober 2022

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022

SAMLENOTAT

1. EP-valgloven .............................................................................................................................. 2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober 2022 (udkast til konklusioner) .... 8

3. Konferencen om Europas fremtid ............................................................................................ 10

4. Artikel 7-procedure (Polen) ...................................................................................................... 13

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

1. EP-valgloven

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Den 3. maj 2022 vedtog Europa-Parlamentet på sin plenarforsamling et forslag til en ny valglov for Europa-

Parlamentsvalg. Forslaget har til formål at gøre proceduren for Europa-Parlamentsvalg mere ensartet og dermed

øge valgets gennemsigtighed og legitimitet, sikre alle unionsborgere de samme rettigheder samt øge valgdeltagelsen.

Ændringerne indebærer bl.a. indførelse af en fælles EU-valgkreds, oprettelse af en fælles EU-valgmyndighed,

indførelse af 16 års valgret samt oplæg til formalisering af den såkaldte spidskandidat-proces.

Forslaget vurderes i sin nuværende form at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vil endvidere have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser i form af en tilpasning af den danske Europa-Parlamentsvalglov og tilhørende admi-

nistrative forskrifter.

Regeringen støtter selvsagt ambitionen om at sikre gode betingelser for legitime, demokratiske valg samt borgeren-

gagement. Regeringen finder dog væsentlige dele af forslaget problematisk.

Forslaget behandles nu i Rådet efter en særlig beslutningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse ved enstemmig-

hed. Endelig vedtagelse og ikrafttræden kræver godkendelse i alle medlemsstater.

2. Baggrund

Valgloven i den Europæiske Union blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte valg til Eu-

ropa-Parlamentet i 1979. I henhold til TEUF art. 223, stk. 1, udarbejder Europa-Parlamentet

”forslag

med henblik på fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved

almindelige direkte valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles

for alle medlemsstater”.

Valgloven er én af de få sager, hvor det er Europa-Parlamentet –

og ikke

Kommissionen - som har initiativretten til at fremsætte lovforslag.

Senest blev valgloven forsøgt ændret forud for Europa-Parlamentsvalget i 2019, men Tyskland,

Cypern og Spanien nåede af forskellige grunde ikke at godkende rådsbeslutningen. Europa-Par-

lamentet besluttede herefter at påbegynde arbejdet med udarbejdelsen af en helt ny valglov,

som skulle erstatte den eksisterende. Den 3. maj 2022 vedtog plenarforsamlingen et forslag fra

AFCO-udvalget til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget blev oversendt til de na-

tionale parlamenter den 19. maj 2022 og gjort tilgængelig for Rådet i dansk sprogversion den

20. maj 2022. Forslaget behandles nu i Rådet efter en særlig beslutningsprocedure for sager,

hvor Europa-Parlamentet

har initiativret. Rådet kan med enstemmighed stemme ”ja” eller ”nej”

til forslaget. Selvom den særlige lovgivningsprocedure formelt alene giver Rådet mulighed for at

stemme ja eller nej, kan Europa-Parlamentet af egen drift vælge

–

på baggrund af dialog med

Rådet

–

at revidere sit eget lovforslag mhp. at imødekomme Rådets bekymringer og bane vejen

for et kompromis med Rådet. Endelig vedtagelse og ikrafttræden af en ny Europa-Parlaments-

valglov kræver godkendelse i alle medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

3. Formål og indhold

Den nye valglov har som formål at gøre proceduren for afvikling af Europa-Parlamentsvalg

mere ensartet gennem harmonisering eller fastsættelse af fælles principper. Ifølge Europa-Parla-

mentet er hensigten desuden at øge valgdeltagelsen, den demokratiske legitimitet og gennemsig-

tighed, sikre alle unionsborgere de samme rettigheder og styrke det europæiske offentlige rum.

Europa-Parlamentets forslag til en ny valglov indeholder både elementer fra den eksisterende

valglov og nye elementer. Følgende elementer kan fremhæves:

Spidskandidatproces for valg af Kommissionens formand:

Det fremgår af forslagets indledende betragtninger, at der bør indføres en såkaldt spidskandi-

datproces for valg af Kommissionens formand. Det vil i praksis betyde, at beslutningen om ud-

pegelse af formand for Kommissionen skal følge direkte som en konsekvens af udfaldet af val-

get til Europa-Parlamentet. Det ville i givet fald betyde, at Det Europæiske Råds traktatsikrede

ret til at foreslå en kandidat til posten som formand for Kommissionen

–

under hensyntagen til

resultatet af valget til Europa-Parlamentet

–

vil blive tilsidesat. Processen foreslås formaliseret

gennem en interinstitutionel aftale.

En fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatlister og en fælles EU-valgmyndighed:

Europa-Parlamentet foreslår, at der som supplement til de eksisterende nationale valgkredse

indføres en fælles EU-valgkreds med tilhørende fælles EU-kandidatlister (transnationale lister),

der dækker alle medlemsstaterne, hvorfra der vælges 28 ekstra medlemmer af Europa-Parla-

mentet. Indførelse af transnationale lister medfører, at hver vælger får to stemmer ved Europa-

Parlamentsvalg. Én stemme til at vælge medlemmerne af Europa-Parlamentet i de nationale

valgkredse og én til at vælge medlemmer af Europa-Parlamentet i den fælles EU-valgkreds. Det

foreslås desuden, at der nedsættes en fælles uafhængig EU-valgmyndighed bestående af natio-

nalt udpegede eksperter, som skal sikre korrekt gennemførelse af valgprocessen i den fælles

EU-valgkreds, forvalte den europæiske valgliste, alle funktioner i forbindelse med afviklingen af

valget i den fælles EU-valgkreds og træffe afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål. Endelig lægges

der op til at pålægge europæiske og nationale offentlige radio- og tv-stationer at afsætte sendetid

proportionelt afstemt efter valgresultatet i den fælles EU-valgkreds ved det foregående valg

med henblik på at sikre et minimum af sendetid til hver fælles EU-liste.

Øget ensartning af de nationale valg til Europa-Parlamentet:

Derudover foreslås en række tiltag til at gøre valgprocessen mere ensartet på tværs af medlems-

stater, herunder:

at enhver unionsborger, der er fyldt 16 år, herunder personer med handicap uanset deres

rets- og handleevne, har ret til at stemme ved valget (også unionsborgere, der bor eller

arbejder i et tredjeland), uden at dette berører eksisterende forfatningsmæssige bestem-

melser om fastsættelse af en minimumsalder på 18 eller 17 år;

at alle unionsborgere, der er fyldt 18 år, får ret til at stille op til valget;

at der indføres en fælles valgdag på Europadagen den 9. maj;

at valget slutter kl 21:00 lokal tid;

at medlemsstaterne drager omsorg for, at der kan brevstemmes (det er uklart, om der

her menes afstemning pr. brev eller som i Danmark ved forhåndsafstemning);

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at udveksle

oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater og den fore-

slåede nye fælles EU-valgmyndighed;

at medlemsstaterne skal sikre, at alle borgere, herunder borgere med handicap, har lige

adgang til relevant materiale, stemmefaciliteter og valgsteder;

at der kan fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct. og at spærregrænsen

ikke må være lavere end 3,5 pct. i valgkredse med mere end 60 pladser;

at kampagneaktiviteter tidligst må begynde otte uger før valgdagen;

at medlemsstaterne skal indføre en periode på 48 timer før valgdagen, hvor det ikke er

tilladt at spørge vælgerne om deres stemmeintentioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 3. maj 2022 sit lovforslag til reform af valgloven i Den Euro-

pæiske Union.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens

enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af

den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5, stk. 3 i

Traktaten om Den Europæiske Union. Europa-Parlamentet henviser i forslagets indledende be-

tragtning nr. 23 til, at fastsættelse af de nødvendige bestemmelser for almindelige direkte valg af

medlemmerne af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med en ensartet valgprocedure for så

vidt angår den EU-dækkende valgkreds og med principper, der er fælles for alle medlemsstater,

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af dets omfang og virk-

ninger bedre kan nås på EU-plan.

Regeringen vurderer, at forslaget henset til det overordnede formål grundlæggende er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er dog samtidig af den opfattelse, at hvert en-

kelt element i forslaget bør vurderes nøje i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er i den

forbindelse skeptisk over for bl.a. forslaget om at fastsætte valgretsalderen til 16 år, idet dette

forhold efter regeringens opfattelse i vid udstrækning bør ses i sammenhæng med myndigheds-

alderen i de enkelte medlemsstater og bør reguleres af medlemsstaterne i overensstemmelse

med nationale valgtraditioner. Det kan i forlængelse heraf nævnes, at Folketinget Europaudvalg

har vedtaget en begrundet udtalelse, der finder, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet, da

flere af elementerne bedre opfyldes gennem national lovgivning. Det nederlandske parlament

og den svenske Riksdag har ligeledes vedtaget begrundede udtalelser om nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

6. Gældende dansk ret

Valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret i Europa-Parlamentsvalgloven

(lovbekendtgørelse nr. 293 af 7. marts 2022) samt i en række bekendtgørelser udstedt i medfør

af denne lov og folketingsvalgloven, som efter Europa-Parlamentsvalgloven finder tilsvarende

anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg. Dertil fastsætter vejloven regler vedrørende valgplaka-

ter. Radio- og fjernsynsloven regulerer offentlige public service radio- og tv-stationer, hvoraf

det bl.a. følger, at DR og TV2 har en udstrakt grad af uafhængighed fsva. deres programvirk-

somhed.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg vil for langt hovedpartens

vedkommende indebære ændringer af den danske Europa-Parlamentsvalglov og en række ad-

ministrativt fastsatte regler.

Forslaget om at pålægge public service radio- og tv-stationer at dække valgene på en bestemt

måde vil kræve en ændring af radio- og fjernsynsloven samt ændringer i DR's public service-

kontrakt og TV2's public service-tilladelse.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af afledte nationale udgifter for-

bundet med eventuel afslutning af valghandlingen kl. 21.00 CET. I Danmark afsluttes valg-

handlinger kl. 20.00, og en eventuel udvidelse med en time vil betyde, at kommunerne skal

kompenseres for udgifter i omegnen af 7 mio. kr. pr. Europa-Parlamentsvalg.

Forslaget om, at der skal oprettes en fælles EU-valgkreds, vurderes også at have statsfinansielle

konsekvenser, idet forslaget umiddelbart vil medføre, at der skal afholdes en form for dobbelt-

valg til Europa-Parlamentet. Omkostninger forbundet hermed er vanskelige at estimere, men

skønnes at forøge omkostningerne med i omegnen af 80 mio. kr. pr. Europa-Parlamentsvalg.

Der kan endvidere være udgifter på EU-niveau forbundet med oprettelse af en fælles europæisk

valgmyndighed. Det fremgår af Europa-Parlamentets forslag, at udgifterne til EU-valgmyndig-

heden, herunder vederlag til dens medlemmer, finansieres over bevillinger fra Unionens almin-

delige budget. Derudover kan der være udgifter på EU-niveau forbundet med en forøgelse af

antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet med 28 ekstra medlemmer, som ville skulle ud-

peges på de transnationale valglister.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil medføre yderligere statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de be-

rørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Forslaget har været i interministeriel høring i EU-specialudvalget

for relationer mellem EU’s in-

stitutioner samt hos Kulturministeriet. Derudover er forslaget sendt i bred ekstern høring til de

opstillingsberettigede danske partier, tænketanke, interesseorganisationer, universiteter mv.

Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Radio (DR), Institut for statskundskab ved Aarhus

Universitet og partiet Venstre. For gennemgang af høringssvarene henvises til revideret grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. juli 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til Europa-Parlamentets initiativ til at opdatere den eksiste-

rende valglov, bl.a. henset til, at det ikke lykkedes at opdatere valgloven i 2019 grundet mang-

lende godkendelse i tre medlemsstater. Der forventes dog i flertallet af medlemslandene skepsis

over for forslaget om indførelse af en fælles EU-valgkreds og transnationale kandidatlister samt

det delvist relaterede ønske om indførelse af en formaliseret spidskandidatproces for udpegelse

af kommissionsformanden. Derudover ventes der skepsis over for flere forslag til ændring af

valgafholdelsen herunder den foreslåede 16 års valgretsalder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at styrke forudsætningerne for afholdelse af legi-

time, demokratiske valg til Europa-Parlamentet samt for høj valgdeltagelse. Regeringen finder dog

væsentlige dele af forslaget problematisk, herunder spidskandidat-procesessen og en fælles EU-

valgkreds med transnationale kandidatlister. Regeringen kan endvidere ikke støtte forslaget om en

16 års valgretsalder, eller at enhver unionsborger bosat i et tredjeland skal have valgret til Europa-

Parlamentsvalg. Regeringen er endvidere bekymret for en række yderligere detaljerede forslag til

regulering af valghandlingen (inkl. valgkamp, stemmeafgivelse og udformning af stemmesedler),

som bedst reguleres nationalt ud fra nationale traditioner mv. Regeringen ser desuden ikke behov

for, at der på EU-plan foretages regulering af public service-mediers forpligtelse til at dække euro-

pæiske forhold, ligesom regeringen er modstander af ændringer i valgloven, som direkte eller indi-

rekte forudsætter eller måtte tilskynde til traktatændringer.

Regeringen kan dog støtte de dele af forslaget, som også var en del af rådsbeslutningen fra 2018,

og som ikke trådte i kraft grundet manglende godkendelse i tre medlemsstater. Det gælder bl.a.

forslaget om, at der kan fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct. og at hver med-

lemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at udveksle oplysninger om væl-

gere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater. Regeringen er endvidere positiv over for

forslaget om, at medlemsstaterne skal sikre, at alle borgere, herunder borgere med handicap, har

lige adgang til relevant materiale, til stemmefaciliteter og til valgsteder, og at også unionsbor-

gere, der er uden fast bopæl, bor i lukkede boliger, er hjemløse eller afsoner fængselsstraffe, skal

kunne stemme.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Revideret grund- og nærhedsnotat om

”Europa-Parlamentets

forslag til Rådets forordning om

almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet” er oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 1. juli 2022.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober 2022 (udkast til konklusio-

ner)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det

Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober præsenteret og drøftet. Udkastet til konklusioner foreligger endnu ikke.

Dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse, men der er indtil videre lagt op til, at der vil være en drøftelse

af Ukraine, energi, økonomiske emner og eksterne relationer.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober 2022. I henhold til forretnings-

ordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne

i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 forventes udkastet til konklusioner

for mødet i Det Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober præsenteret og drøftet. Udkastet til kon-

klusioner foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. Indtil

videre er der lagt op til, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober vil være en

drøftelse af Ukraine, energi, økonomiske emner og eksterne relationer.

Drøftelsen af Ukraine vil afhænge af situationen op til topmødet, men det forventes, at den særligt

vil fokusere på EU’s støtte til Ukraine samt EU’s håndtering af Rusland.

Under punktet om energi forventes stats- og regeringscheferne at drøfte situationen omkring

elpriserne, forsyningssikkerhed, markedsoptimering og reduktion af efterspørgslen, herunder i

lyset af de seneste tiltag, der er truffet på energiområdet. Dertil forventes eventuelt behov for

yderligere handling drøftet.

Det forventes, at drøftelsen om økonomiske emner vil knytte sig tæt til drøftelsen om energi-

situationen og de økonomiske konsekvenser heraf. Det kan dertil ikke afvises, at drøftelsen også

vil berøre spørgsmålet om risikoen for recession og underskud på statsfinanserne.

Under eksterne relationer

forventes en drøftelse af EU’s tilgang til Kina og en forberedende

drøftelse af EU-ASEAN topmødet i december. Dertil forventes stats- og regeringscheferne at

gøre status over forberedelserne til COP27 i Egypten til november og biodiversitetstopmødet i

Montreal i december.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd den 20.

–

21. oktober 2022 ventes ikke i sig

selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfunds-

økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæi-

ske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil

kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der fore-

ligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som

finder sted få dage før mødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske

synspunkter i forhold til den kendte dagsorden.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

3. Konferencen om Europas fremtid

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Konferencen om Europas fremtid blev formelt afsluttet den 9. maj 2022, hvor Konferencens bestyrelse overleve-

rede den endelige rapport til formændene for hhv. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Som det følger

af Konferencens regelsæt, har institutionerne forpligtet sig til hurtigt at undersøge, hvordan de effektivt vil følge op

på rapporten inden for deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med de eksisterende traktater.

På rådsmødet d. 18. oktober 2022 ventes fortsatte drøftelser om Rådets opfølgning på Konferencen, herunder

timingen for fremsendelse af Europa-Parlamentets forslag om at indkalde et konvent efter TEU artikel 48, stk.

2 til Det Europæiske Råd.

2. Baggrund

Konferencen om Europas fremtid udsprang bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula

von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det

var oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte

udskydes pga. COVID-19. Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen

underskrev d. 10. marts 2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den over-

ordnede struktur for Konferencen.

Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev Konferen-

cens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april 2021. En række møder

i de såkaldte europæiske borgerpaneler blev afholdt i efteråret 2021 og foråret 2022. Hertil kom

i alt 6 plenarforsamlinger. Arbejdet blev afsluttet på plenarforsamlingen d. 29.-30. april 2022,

hvor der forelå omtrent 320 forslag inden for Konferencens ni temaer. Forslagene blev videre-

givet til Konferencens bestyrelse, der på den baggrund udarbejdede den endelige rapport. Rådet

tog ikke individuel stilling til de enkelte forslag som led i Konferencen, men afventede opfølg-

ningen på den endelige rapport efter Konferencens afslutning.

Konferencen har været understøttet af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om

Europas fremtid. I Danmark bevilligede Europa-Nævnet 3,8 millioner kroner til afholdelse af

188 arrangementer over hele landet med tilknytning til Konferencen.

Forud for indledningen af Konferencen var Danmark blandt initiativtagerne til et non-papir

sammen med 11 andre medlemslande, der sigtede mod at holde fokus under Konferencen på at

fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske resultater til gavn for borgerne og at øge

EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s lovgivningsarbejde

samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i EU’s daglige ar-

bejde.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

I opfølgning heraf tog Danmark

–

sammen med Nederlandene og Tyskland

–

initiativ til en

åbenhedsalliance, der blev lanceret d. 23. september 2021 ved en såkaldt åbenhedspledge, som

samtlige medlemslande siden tilsluttede sig, foruden EU-Kommissionen, en række medlemmer

af Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand. Den 9. marts 2022 var udenrigsmi-

nisteren

–

sammen med tyske og nederlandske ministerkolleger

–

vært for et online åbenheds-

arrangement med deltagelse af EU's ombudsmand, Kommissionen og en række borgere.

I forbindelse med afslutningen på Konferencen tog Danmark og Sverige initiativ til et non-pa-

pir, som i alt 13 lande tilsluttede sig, der tog afstand fra uovervejede og forhastede traktatæn-

dringsprocesser og institutionelle reformer.

Rådssekretariatet har foretaget en analyse af forslagene, der konkluderer, at kun 18 ud af de om-

trent 320 forslag ville kræve traktatændringer for at blive fuldt implementeret. I State of the

Union-talen d. 14. september 2022 annoncerede kommissionsformanden, at hun støtter ned-

sættelsen af et konvent. Desuden annoncerede kommissionsformanden, at hun ville gøre bor-

gerpaneler mere permanente, samt at flere forslag i Kommissionens lovgivningsprogram for

næste år følger op på forslag fra Konferencen, herunder lovgivning om mental sundhed.

3. Formål og indhold

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøf-

telse på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at Rådet vil fortsætte drøftelserne

om opfølgningen på Konferencen samt timingen for fremsendelse af Europa-Parlamentets for-

slag indkalde et konvent efter TEU artikel 48, stk. 2 til Det Europæiske Råd. Formandskabet

forventes at lægge op til, at beslutningen i Rådet udskydes til efter vedtagelsen af Europa-Parla-

mentets rapport fra AFCO-udvalget, der vil uddybe Europa-Parlamentets ønsker til traktatæn-

dringer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og forvent-

ninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen skulle beskæftige sig med

en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet gen-

nemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af spidskan-

didater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig d. 4. marts

2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet, Europa-

Parlamentet og Kommissionen underskrev d. 10. marts 2021.

Europa-Parlamentet vedtog to resolutioner

–

hhv. d. 4. maj og d. 9. juni 2022

–

om opfølgnin-

gen på Konferencen, som begge bl.a. opfordrede til en aktivering af Traktatens artikel 48 om

nedsættelse af et konvent med henblik på at drøfte ændringer af Traktaten. Europa-Parlamentet

arbejder desuden på et konkret forslag om igangsættelse af processen om ændring af Traktaten,

inklusive specifikke indholdsmæssige ønsker hertil.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Konferencen om Europas fremtid indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller

konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at opfølgningen på den afsluttende rapport på Konfe-

rencen vil kunne medføre omtalte konsekvenser, såfremt det måtte ske i form af konkrete for-

slag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først vurderes, når de konkrete forslag fore-

ligger.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vides endnu ikke, hvad der præcis bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet d. 18. okto-

ber 2022. Det er overordnet forventningen, at medlemslandene vil fremhæve nødvendigheden

af en seriøs opfølgning på forslagene fra Konferencen samt fastlæggelse af en nærmere proces

og metodologi herfor. Derudover ventes timingen for fremsendelse af Europa-Parlamentets

forslag efter TEU artikel 48, stk. 2 også at blive rejst. En stor kreds af medlemslande er imod

uovervejet og forhastet igangsættelse af en proces omkring ændringer af traktaten, mens en

mindre gruppe, inklusive enkelte større medlemslande, er mere åbne over for eventuelle æn-

dringer af traktaten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringens holdning er, at der har været tale om en idékonference, hvor borgerne skulle være i

centrum. Konferencen er ikke et beslutningsorgan, men regeringen finder det vigtigt, at borger-

nes idéer bliver taget alvorligt, og at der sker en seriøs opfølgning.

Opfølgningen på Konferencen bør så vidt muligt fokusere på politisk indhold og pege på kon-

krete, politiske resultater via EU-samarbejdet inden for rammerne af de strategiske prioriteter,

som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende Traktat. Samtidig bør fo-

kus på institutionelle reformer i opfølgningen på Konferencen begrænses.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. september

2022.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

4. Artikel 7-procedure (Polen)

KOM (2017) 0835

Revideret notat.

1. Resumé

I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter EU-traktatens artikel 7, stk. 1, over for

Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen

udgør en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, der er en

af EU’s

grundlæggende værdier. Sagen er under lø-

bende behandling i Rådet (almindelige anliggender) og på rådsmødet den 18. oktober 2022 forventes en status-

drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den Eu-

ropæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at den polske regering har gennemført

en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det grund-

læggende retsstatsprincip. Det var første gang, at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret over

for et medlemsland.

Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen

–

som deles af et flertal af medlemslandene

–

vedrører særligt den politiske indflydelse på det polske retssystem. Den er konkret kommet til

udtryk i form af bl.a. udskiftning af dommere gennem fremskyndet pensionering og politisk

indflydelse på dommerudnævnelser i Polen. Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set

risikerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed. Et flertal af medlemslande har

bakket op om Kommissionen og har løbende tilkendegivet deres bekymring over retsstatssitua-

tionen i Polen.

Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Polen i Rådet (almindelige

anliggender). Fem høringssessioner er blevet gennemført i hhv. juni, september og december

2018, juni 2021 samt februar 2022. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om

status på sagen en række gange - senest i december 2021.

Den polske forfatningsdomstol, hvis uafhængighed kan betvivles som følge af de polske retsre-

former, har i afgørelserne af 14. juli og 7. oktober 2021 slået fast, at visse grundlæggende be-

stemmelser i EU-traktaten, herunder særligt TEU artikel 19, stk. 1, andet afsnit, om adgang til

domstolsprøvelse og effektiv retsbeskyttelse, ikke er forenelige med den polske forfatning. Af-

gørelsen stiller dermed bl.a. spørgsmål ved princippet om domstolenes uafhængighed, som er

en grundlæggende forudsætning i en retsstat. Kommissionen har på den baggrund besluttet at

indlede en traktatkrænkelsessag mod Polen den 22. december 2021, der fortsat er igangværende.

Rådet godkendte den 17. juni 2022 Kommissionens forslag til beslutning om Polens genopret-

ningsplan. Forud for godkendelsen havde der været et længere forhandlingsforløb mellem Po-

len og Kommissionen. Med rådsbeslutningen om genopretningsplanen betinges udbetalingen af

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

midler fra genopretningsfaciliteten til Polen bl.a. af gennemførelse af en række milepæle, der

skal adressere Polens udfordringer i forhold til retsvæsenets uafhængighed. Polen har endnu

ikke leveret tilfredsstillende på milepælene.

Der er dog fortsat alvorlige problemer med overholdelsen af domstolenes uafhængighed i Po-

len, som er blevet gradvist forværret i de seneste år. Det gælder ikke mindst disciplinærsanktio-

nerne mod polske dommere, der f.eks. udtrykker offentlig kritik af ændringerne i det polske

retsvæsen, eller som træffer beslutninger, der er påkrævede for at håndhæve EU-retten.

Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union

Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af medlemslandene, Eu-

ropa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal på fire-femtedele af sine medlem-

mer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse af Eu-

ropa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de

grundlæggende værdier, der er nævnt i TEU art. 2. Inden da hører Rådet det berørte medlems-

land og kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til medlemslandet.

Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en tredjedel af medlems-

landene eller Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet

–

og efter at have

opfordret dette medlemsland til at fremsætte sine bemærkninger

–

fastslå, at et medlemsland

groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i TEU art. 2. Hvis en grov og vedvarende

overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med kvalificeret flertal be-

slutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder, herunder dets stemmeret.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 forventes en statusdrøftelse om

retsstatssituationen i Polen med afsæt i en præsentation fra Kommissionen om den seneste ud-

vikling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen i Polen på

rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte lande har været mere til-

bageholdende eller har

–

for ganske fås vedkommende

–

støttet Polen i sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt enig i Kommissi-

onens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen har løbende udtrykt sin bekymring i Rå-

det og i forbindelse med bilaterale møder med repræsentanter for den polske regering.

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op

til EU’s grundlæggende værdier,

herunder

demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier

er afgørende for legiti-

miteten og effektiviteten af EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre

marked. Dertil kommer, at danske borgere, lønmodtagere og virksomheder har konkret inte-

resse i et velfungerende og uafhængigt retsvæsen i Polen.

Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i

Rådet for at opretholde det politiske pres, herunder også ved fortsatte høringssessioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. februar

2022.