Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
Rådsmøde 3902 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2022-17252
13. oktober 2022
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022
Dagsordenen for rådsmøde (almindelige) den 18. oktober 2022 omfatter;
Forslag
til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg, forberedelse af Det Europæiske
Råd den 20.-21. oktober 2022 (udkast til konklusioner), opfølgning på Konferencen
om Europas fremtid
og
artikel 7-proceduren mod Polen.
Punkterne forelægges
hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt
til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 6. oktober 2022.
Dagsordenspunkt 1: Forslag til en ny valglov for Europa-
Parlamentsvalg
Rådet forventes at have en drøftelse af forslag til en ny valglov for
Europa-Parlamentsvalg med fokus på forslagets centrale dele. Valgloven
behandles efter en særlig procedure, hvor Europa-Parlamentet har
initiativretten til at fremsætte lovforslag. Ikrafttrædelse kræver
enstemmighed i Rådet samt godkendelse i alle medlemsstater.
Europa-Parlamentet vedtog den 3. maj 2022 et forslag til en ny valglov
for Europa-Parlamentsvalget. Formålet med forslaget er at ensrette
proceduren på tværs af medlemsstaterne og øge valgets gennemsigtighed,
legitimitet og valgdeltagelse.
Forslaget indeholder en lang række ændringer af nuværende proces.
Blandt de væsentligste kan fremhæves indførelse af en fælles EU-
valgkreds, oprettelse af en fælles EU-valgmyndighed, indførelse af 16 års
valgret, samt formalisering af den såkaldte spidskandidat-proces.
 Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22
2
Det vurderes, at forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser som
følge af oprettelsen af en fælles EU-valgkreds, idet der i praksis vil skulle
afholdes en form for dobbeltvalg til Europa-Parlamentet. Herudover vil
der være øgede udgifter forbundet med selve valghandlingen, som
forslaget foreslår skal slutte kl. 21.00 CET i stedet for kl. 20.00, som det
er tilfældet i Danmark. Et udvidet Europa-Parlament med 28 ekstra
sæder må endvidere forventes at medføre meromkostninger for EU-
budgettet, hvilket ikke kan udelukkes at få statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter forslagets overordnede ambition om afholdelse af
legitime, demokratiske valg til Europa-Parlamentet samt høj
valgdeltagelse. Regeringen kan desuden støtte de dele af forslaget, som
var en del af rådsbeslutningen fra 2018, hvor Europa-Parlamentet
ønskede at ændre dele af valgloven forud for Europa-Parlamentsvalget i
2019. Forslaget nåede dog ikke at træde i kraft grundet manglende
godkendelse i tre medlemsstater. Det omfatter bl.a. forslag om, at der
kan fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct., og at hver
medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed.
Dele af forslaget findes dog problematiske, herunder spidskandidat-
processen, en fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatlister, 16
års valgretsalder og at enhver unionsborger bosat i et tredjeland skal
kunne stemme til Europa-Parlamentsvalg. Regeringen er desuden
bekymret for en række detaljerede forslag til regulering af selve
valghandlingen, herunder valgkamp, stemmeafgivelse og udformning af
stemmesedler.”
Det kan i forlængelse heraf bemærkes, at Folketingets Europaudvalg har
vedtaget en begrundet udtalelse, der finder, at forslaget er i strid med
nærhedsprincippet.
Til drøftelsen ventes ministrene at fokusere på, hvilke dele af forslaget,
der kan støttes, og hvilke elementer af forslaget, der er problematiske
taget national lovgivning og nærhedsprincippet i betragtning. Dernæst
ventes en tilkendegivelse af medlemsstaternes holdning til transnationale
lister og spidskandidatprocessen.
Regeringen er som bekendt imod spidskandidat-processen, som vil
medføre, at kommissionsformanden udpeges af den politiske gruppe i
Europa-Parlamentet, der kan samle størst opbakning. En sådan proces
vil have afledte konsekvenser for Kommissionens politiske
uafhængighed og troværdighed som brobygger mellem EU’s to
medlovgivere.
 Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22
3
Regeringen er ligeledes imod oprettelsen af en fælles EU-valgkreds med
transnationale kandidatlister, idet et sådant tiltag strider imod den
grundlæggende tilgang, at repræsentanter i Europa-Parlamentet vælges
blandt nationale kandidater forankret i nationale politiske partier.
Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-
21. oktober 2022 (udkast til konklusioner)
På rådsmødet (forventes udkastet til konklusioner for mødet i Det
Europæiske Råd den 20. - 21. oktober 2022 at blive drøftet. På
nuværende tidspunkt forventes Det Europæiske Råd at fokusere på
Ruslands krig i Ukraine, energi, den økonomiske situation i Europa samt
eksterne relationer, herunder Kina, EU-ASEAN-topmødet i december,
COP27 i Egypten i november og biodiversitetstopmødet i Montreal i
december.
I lyset af de høje energipriser i Europa forventes drøftelsen om
energisituationen at dominere topmødet. Stats- og regeringscheferne
forventes at gøre status over de europæiske tiltag, der er taget, og
udstikke pejlemærker for yderligere tiltag på området. Hvilke nye
pejlemærker, der eventuelt vil blive udstukket, vil afhænge af udviklingen
og forhandlinger mellem landene frem mod topmødet.
Det er samtidigt forventningen, at stats- og regeringscheferne vil drøfte
beskyttelse af kritisk infrastruktur, ikke mindst i lyset af sabotagen mod
Nord Stream-rørledningerne i Østersøen.
Drøftelsen om Ruslands krig i Ukraine forventes særligt at fokusere på
EU’s fortsatte støtte til Ukraine, herunder i lyset af Ruslands ulovlige
annekteringer af ukrainsk territorium. Dertil forventes stats- og
regeringscheferne at drøfte genopbygning af Ukraine, krigsforbrydelser
begået mod ukrainere samt krigens konsekvenser for global
fødevaresikkerhed. Endeligt er det muligt, at nogle af medlemsstaterne
vil dele deres perspektiver på den seneste sanktionspakke og muligheden
for nye sanktioner fremadrettet.
Det er forventningen, at drøftelsen om den økonomiske situation i EU i
praksis vil flyde sammen med drøftelsen om energi i lyset af de høje
energipriser, overvejelser om yderligere markedsindgreb og støttetiltag
samt finansiering heraf. Det kan dog ikke udelukkes, at stats- og
regeringscheferne på mødet også vil drøfte EU’s finanspolitiske regler og
udsigten til recession i Europa. Kommissionen ventes ultimo oktober at
præsentere
en meddelelse med deres tanker om EU’s finanspolitiske
regler.
Drøftelsen om Kina er endnu ikke tilrettelagt, men der forventes en
generel strategisk diskussion om EU’s tilgang til Kina.
 Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22
4
Stats- og regeringschefernes forberedende drøftelse af EU-ASEAN
topmødet i december forventes at fokusere på betydningen af et tættere
samarbejde mellem EU og ASEAN. EU-ASEAN topmødet afholdes
som led i implementeringen af EU’s strategiske partnerskab med
ASEAN og i anledning af 45-året for relationer mellem EU og ASEAN.
Stats- og regeringscheferne forventes desuden at gøre status over
forberedelserne til COP27, som finder sted i Egypten i november og
bl.a. vil have fokus på klimafinansiering, klimatilpasning, klimaskabte tab
og skader, og på implementering af eksisterende reduktionsmål.
Endeligt forventes stats- og regeringscheferne at gøre status over
forberedelserne til den 15. partskonference under FN’s
Biodiversitetskonvention, som finder sted i Montréal, Canada, fra den 7.-
19. december 2022. Fokus forventes at være
på EU’s arbejde for en
ambitiøs global ramme for biodiversitet post-2020.
Dagsordenspunkt 3: Konferencen om Europas Fremtid
Der forventes en fortsættelse af drøftelserne om Rådets opfølgning på
Konferencen om Europas fremtid. Der ventes særligt fokus på timingen
for fremsendelse af Europa-Parlamentets forslag efter TEU artikel 48,
stk. 2, og planlægningen af et feedback-arrangement, hvor institutionerne
giver feedback til de borgere, som deltog i Konferencen.
Konferencen om Europas fremtid blev formelt afsluttet den 9. maj 2022,
hvor Konferencens bestyrelse overleverede den endelige rapport til
formændene for hhv. Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet.
Som det følger af Konferencens regelsæt, har institutionerne forpligtet
sig til hurtigt at undersøge, hvordan de effektivt vil følge op på rapporten
inden for deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse
med de eksisterende traktater.
Det er overordnet forventningen, at medlemslandene vil fremhæve
nødvendigheden af en seriøs opfølgning på forslagene fra Konferencen.
En stor kreds af medlemslande er imod en uovervejet og forhastet
igangsættelse af en traktatændringsproces, mens en mindre gruppe er
mere åbne over for eventuelle traktatændringer.
Regeringen finder det vigtigt, at borgernes idéer bliver taget alvorligt, og
at der sker en seriøs opfølgning. Opfølgningen på Konferencen bør så
vidt muligt fokusere på politisk indhold og pege på konkrete, politiske
resultater, mens fokus på institutionelle reformer bør begrænses.
 Rådsmøde nr. 3902 (almindelige anliggender) den 18. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige anliggender 18/10-22
5
Dagsordenspunkt 4: Retsstatssituationen i Polen jf. artikel 7-
proceduren
På rådsmødet forventes en orientering fra Kommissionen om den
seneste udvikling ift. retsstatssituationen i Polen, jf. den igangværende
artikel 7-procedure mod Polen.
Artikel 7-proceduren mod Polen blev indledt i december 2017 af
Kommissionen på baggrund af den polske regerings retsstatsreformer,
som ifølge Kommissionen udgør en systemisk trussel mod det
grundlæggende retsstatsprincip. Der har siden da været afholdt fem
høringer af Polen i Rådet og en række statusdrøftelser, hvor
Kommissionen har redegjort for den seneste udvikling.
Rådet godkendte den 17. juni 2022 Kommissionens forslag til beslutning
om Polens genopretningsplan. Forud for godkendelsen havde der været
et længere forhandlingsforløb mellem Polen og Kommissionen. Med
rådsbeslutningen om genopretningsplanen betinges udbetalingen af
midler fra genopretningsfaciliteten til Polen bl.a. af gennemførelse af en
række milepæle, der skal adressere Polens udfordringer i forhold til
retsvæsenets uafhængighed. Polen har endnu ikke leveret tilfredsstillende
på milepælene.
Regeringen ser med stor alvor på den udvikling, som er sket de seneste
år. Samtidig understreger udviklingen, hvor vigtigt det er at opretholde
det politiske pres på Polen
–
bl.a. gennem artikel 7-proceduren.
EU’s
grundlæggende værdier, herunder retsstatsprincippet, skal efterleves i alle
medlemslande. Det er vigtigt for regeringen, at Danmark bliver ved med
at insistere på, at der bliver fundet tilfredsstillende løsninger på
problemerne.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-
proceduren på dagsordenen i Rådet for at opretholde det politiske pres,
herunder også ved fortsatte høringssessioner.
Jeppe Kofod