Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
Rådsmøde 3904 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

6. oktober 2022

J nr.

2022-3626

Rådsmøde (energi) den 25. oktober 2022

Dagsorden

Forslag til ændring af direktiv om bygningers energimæssige yde-

evne, KOM(2021) 802

Generel indstilling

Side

Brint- og gasmarkedspakken

a. Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre

marked for naturgas, KOM(2021) 803

b. b. Forslag om ændring af forordning om betingelserne for ad-

gang til naturgastransmissionsnet, KOM(2021) 804

Politisk drøftelse

Side 1/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

1. Forslag til ændring af direktiv om bygningers energimæssige yde-

evne

KOM (2021) 802

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag om revision af

direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Forslaget er en del af Kommissi-

onens Vinterpakke fra december 2021. Den supplerer Fit for 55-pakken, som har til

formål at reducere

EU’s klimaudledninger

med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet. For-

slaget har til formål at understøtte reduktioner i drivhusgasemissioner fra bygnings-

massen i EU.

Med revisionen foreslår Kommissionen at ændre en række af bestemmelserne i byg-

ningsdirektivet, der skal bidrage til at øge renoveringsraten i Europa samt energief-

fektivisering og udbygning af vedvarende energi i bygningsmassen, herunder bl.a.

renoveringshandlingsplaner, minimumsstandarder for bygningers energimæssige

ydeevne, klimakrav til bygningers livscyklus, udvidelse af energimærkningsordnin-

gen og introduktion af en standard for nulemissionsbygninger.

Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom

det forventes at kunne medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

mæssige konsekvenser for Danmark.

Regeringen hilser overordnet revisionen af bygningsdirektivet velkommen som et

vigtigt bidrag til indfrielse af

EU’s energieffektiviseringsmål og EU’s klimamål. Forsla-

get flugter generelt med regeringens prioriteter om en forøget indsats for at øge ener-

gieffektivitet og reducere drivhusgasemissionerne fra bygningsmassen i EU, som

kan bidrage til at indfri EU’s og medlemslandenes klimamål.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 25. oktober 2022

til generel indstilling.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 fremsat

forslag om revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (bygnings-

direktivet), jf. KOM(2021) 802. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194,

stk. 2, samt artikel 194, stk. 1, litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. februar 2022.

Forslaget er en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke fra december 2021. Den

supplerer Fit for 55-pakken,

som har til formål at reducere EU’s klimaudledninger

Side 2/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet. Fit for 55-pakken er en del af opfølgningen på

den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal).

Forslaget komplementerer de øvrige forslag i ”Fit for 55”-lovpakken,

herunder særligt

forslaget til revision af hhv. direktiv for energieffektivitet og direktivet for fremme af

vedvarende energi, som blev fremsat den 14. juli 2021.

Kommissionen har den 18. maj 2022 offentliggjort sin REPowerEU-plan, som inde-

holder en række strategier og tiltag, som bl.a. skal mindske EU’s afhængighed af

fossile brændsler og fremme den grønne omstilling. I den forbindelse har Kommissi-

onen bl.a. fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

fremme af bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet). Ændringen skal

supplere ”Fit for 55”-pakken.

Både forslaget af 15. december 2021 om ændring af bygningsdirektivet samt æn-

dringen som følge af REPowerEU-pakken af 18. maj 2022 vil samlet blive behandlet

på energirådsmødet den 25. oktober 2022. Sagen forventes sat på dagsordenen til

generel indstilling.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at nedbringe drivhusgasemissionerne fra bygnings-

massen i EU og dermed medvirke til at indfri EU’s

klimamål

for reduktion af drivhus-

gasemissioner på mindst 55 pct. i 2030 samt klimaneutralitet senest i 2050. Dette

skal bl.a. ske ved, at forslaget leverer en lang række af initiativerne i Kommissionens

strategi om renoveringsbølgen fra oktober 2020, jf. KOM(2020) 662.

Kommissionen tildeles beføjelser til at udstede og opdatere relevante delegerede og

implementerende retsakter for at supplere direktivet.

Nedenfor er de væsentligste forslag til revision i bygningsdirektivet gengivet.

Anvendelsesområde og definition af en nulemissionsbygning

Overordnet udvides bygningsdirektivets anvendelsesområde til at omfatte reduktion

af drivhusgasemissioner fra bygninger mhp. at opnå en emissionsfri bygningsmasse

i 2050. Dette indebærer, at forslaget introducerer en definition af nulemissionsbyg-

ninger

(”zero emission buildings”), som nye bygninger skal

leve op til frem mod 2027

og 2030. En nulemissionsbygning foreslås at være en bygning med en meget høj

energimæssig ydeevne, hvor den meget lille mængde energi, der stadig kræves,

dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder produceret på stedet - fra et

VE-fællesskab eller fra et fjernvarme- og -kølingssystem.

Definition af gennemgribende renoveringer

Med forslaget indføres en ny definition af gennemgribende renoveringer, som bl.a.

skal benyttes til at danne incitament for renoveringsprojekter. Definitionen sigter

mod, at gennemgribende renoveringer af eksisterende bygninger mindst skal svare

Side 3/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

til de nuværende energikrav til nye bygninger. Efter 2030 skal definitionen svare til

nulemissionsbygninger.

Renoveringshandlingsplaner

Med forslaget introduceres krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en renove-

ringshandlingsplan, som skal erstatte den nuværende langsigtede renoveringsstra-

tegi. Renoveringshandlingsplanen har til formål at fremme renoveringer af bygnings-

massen for i sidste ende at opnå en bygningsmasse med nulemissioner i 2050. Re-

noveringshandlingsplanen skal bl.a. indeholde:

•

En oversigt over den nationale bygningsmasse.

•

En køreplan med nationale mål for den årlige renoveringsrate, fordeling af

energimærker, energiforbrug samt drivhusgasudledning for 2030, 2040 og

2050.

•

En oversigt over implementerede og planlagte politikker.

•

En oversigt over den nødvendige finansiering for at implementere kørepla-

nen.

Der skal sendes et udkast til en renoveringshandlingsplan til Kommissionen senest

den 30. juni 2024. Medlemsstaterne skal have foretaget offentlig høring af udkastet

forud for oversendelse til Kommissionen. Herefter vurderer Kommissionen udkastets

ambitionsniveau ud fra en række parametre, hvorefter Kommissionen kan udstede

evt. landespecifikke henstillinger mhp. efterfølgende justering, inden den endelige

renoveringshandlingsplan skal sendes til Kommissionen senest den 30. juni 2025 og

herefter hver 5. år.

Krav til nye bygninger

Det foreslås, at alle nye bygninger skal være nulemissions bygninger (ZEB) i 2030

og i 2027 for nye bygninger benyttet eller ejet af offentlige myndigheder. Definitionen

af ZEB medfører både krav til, hvor meget energi der maksimalt må anvendes i nye

bygninger, samt et krav om at det energiforbrug, der måtte være i bygningen, opvejes

af tilsvarende produktion af vedvarende energi produceret på

stedet (”on site”),

fra

lokale energifællesskaber eller fjernvarme. En nulemissionsbygning må derudover

ikke bidrage til, at der udledes emissioner fra fossile brændsler direkte på matriklen.

Kun i tilfælde, hvor ingen af de ovennævnte energikilder er mulige at anvende, kan

energi fra nettet anvendes.

Klimakrav til bygningers livscyklus

Med forslaget tager Kommissionen de første skridt mod at adressere drivhusgas-

emissioner i hele en bygnings livscyklus. Her skal både bygningens direkte emissio-

ner samt den indlejrede energi i byggematerialerne indgå. Med forslaget stiller Kom-

missionen derfor krav om indførsel af et deklarationskrav til nye bygningers klimapå-

virkning for hele bygningens livscyklus. Fra 2027 skal der gennemføres en livscy-

klusvurdering på større nye bygninger, hvilket udbredes til alle bygninger fra 2030.

Deklarationen skal fremgå af bygningens energimærke. Endvidere henviser forslaget

Side 4/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

til Kommissionens bud på en fælles metode til evaluering af en bygnings bæredyg-

tighed Level(s). Med Level(s) kan man vurdere en bygnings miljøpåvirkning og esti-

mere totaløkonomi til opførelse, drift, vedligeholdelse over bygningens levetid.

Minimumsstandarder for eksisterende bygninger

For at fremme renoveringsindsatsen i eksisterende bygninger (herunder bygnin-

gerne med dårligst energimæssig ydeevne) foreslår Kommissionen at indføre mini-

mumsstandarder for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne (MEPS) på

EU-niveau. Disse skal fastsætte en nedre grænse for eksisterende bygningers ener-

gimæssige ydeevne og sikre, at der foretages renovering af ineffektive bygninger.

Forslaget til MEPS indebærer en trinvis indfasning af krav om, at bygninger med

dårligst energimæssig ydeevne (energimærke G) skal leve op til bestemte mini-

mumsniveauer efter energimærkningsskalaen. Dette skal munde ud i, at alle eksi-

sterende bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer samt er-

hvervsbygninger ud over dem, der ejes af offentlige organer minimum, skal have

opnået energimærke F i 2027 og E i 2030, mens beboelsesejendomme skal opnå

energimærke F og E frem mod hhv. 2030 og 2033. Endvidere pålægges medlems-

staterne i overensstemmelse med renoveringshandlingsplanen at skitsere en plan

for at opnå højere energimærker frem mod 2040 og 2050. Hensigten er at opnå nule-

missionsbygninger i 2050. Dertil får medlemsstaterne mulighed for at introducere na-

tionale minimumskrav for alle andre typer eksisterende bygninger.

Visse typer af bygninger foreslås undtaget fra kravet om at opnå energimærke E i

2030 og 2033, herunder bevaringsværdige bygninger, bygninger der anvendes til

religiøse formål, samt midlertidige bygninger, boliger der sjældent anvendes (f.eks.

sommerhuse) og bygninger med et nytteareal mindre end 50 m².

Med forslaget lægges også op til, at medlemsstaterne skal medvirke til at sikre, at

kravene overholdes ved både at tilbyde finansieringsmuligheder, teknisk assistance

m.m., jf. afsnit om finansielle incitamenter. Endvidere skal medlemsstaterne føre kon-

trol og fastsætte sanktioner for manglende overholdelse af kravene.

Bygningsrenoveringspas

Med forslaget introduceres et frivilligt bygningsrenoveringspas, som skal beskrive en

handlingsplan for den trinvise renovering af en bygning. Dette vil indebære en bety-

delig forbedring af bygningens energimæssige ydeevne. Renoveringspasset skal

bl.a. beskrive de forventede fordele ved renoveringen, herunder energi- og CO₂-re-

duktioner, forbedringer af indeklima og komfort samt muligheder for økonomisk støtte

og teknisk vejledning. Renoveringspasset skal udarbejdes af kvalificerede og certifi-

cerede eksperter på baggrund af en fysisk inspektion af bygningen. Eftersom reno-

veringspasset indføres som en frivillig ordning, vil beslutning om udarbejdelse være

op til den enkelte bygningsejer. Med forslaget bemyndiges Kommissionen endvidere

til senest den 31. december 2023 at udstede en delegeret retsakt, som fastlægger

Side 5/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

en harmoniseret ramme for bygningsrenoveringspasset, herunder indhold, udarbej-

delse, krav til eksperter m.v. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2024

have implementeret nationale ordninger for renoveringspasset.

Ladestandere

Det følger af forslaget, at kravene til etablering af ladestandere i forbindelse med

bygninger udvides væsentligt. Både med hensyn til hvilke bygninger der omfattes af

kravet, hvilke krav der er til ladestanderne, og hvor mange ladestandere der skal

etableres. Derudover stilles der krav om etablering af cykelparkeringspladser ved

nybyggeri og større renoveringer. Endelig strammes kravet til kabellægning, således

at flere parkeringspladser fremover skal gøres klar til installation af ladestandere.

Dataudveksling

Med forslaget skal medlemsstaterne fremadrettet sikre, at bygningsejere, lejere og

administratorer kan få direkte adgang til deres bygnings systemdata og dele disse

data med tredjepart. Bygningers systemdata defineres som bestående minimum af

alle data relateret til den energimæssige ydeevne af bygningselementer og bygnings-

services, bygningsautomatisering og kontrolsystemer, målere og ladepunkter for e-

mobilitet. Det indgår i forslaget, at bygningsejere, lejere og administratorer ikke må

opkræves omkostninger for deres adgang til data eller ved deling med tredjepart.

Medlemsstaterne er ansvarlige for fastsættelse af relevante gebyrer for adgang til

data for andre parter. Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at udstede imple-

menteringsretsakter, som fastsætter rammerne for adgang til data.

Smart Readiness Indicator

Det foreslås at reducere den nuværende valgfrihed for implementering af

Smart Re-

adiness Indicator

(SRI), en indikator til beskrivelse af bygningers intelligensparathed,

således at ordningen senest den 31. december 2025 skal anvendes nationalt for

store bygninger med et varme- eller kølebehov på over 290 kW. Det foreslås endvi-

dere, at Kommissionen bemyndiges til at udstede en implementeringsretsakt, der

skal præcisere de nærmere betingelser for implementeringen, og en delegeret rets-

akt som skal indeholde de nærmere rammer for ordningen.

Finansielle incitamenter og markedsbarrierer

Med forslaget udvides de eksisterende bestemmelser i bygningsdirektivet om finan-

sielle incitamenter, og der lægges en række nye krav til. Det foreslås således, at

medlemsstaterne fremadrettet skal levere passende finansiering, hjælpetiltag og an-

dre mekanismer til at modvirke markedsbarrierer og stimulere de nødvendige ener-

girenoveringer i overensstemmelse med renoveringshandlingsplanerne samt under-

støtte transformationen af bygningsmassen til nulemissionsbygninger i 2050. Med-

lemsstaterne skal endvidere tage lovgivningsskridt til at fjerne ikke-økonomiske bar-

rierer for bygningsrenoveringer.

Det foreslås konkret, at medlemsstaterne skal iværksætte eller sikre tilstedeværelse

af en lang række initiativer, herunder f.eks. faciliteter med teknisk assistance (f.eks.

Side 6/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

one-stop-shops), at lån til energieffektive bygningsrenoveringer tilbydes bredt, samt

at udrulningen af finansielle redskaber fremmes, herunder f.eks. lån og realkreditlån

til energieffektiviserende tiltag, skatte- og moms-foranstaltninger, puljer målrettet

gennemgribende renoveringer, garanterede fonde m.m. Det foreslås endvidere, at

medlemsstaterne skal tilskynde gennemgribende renoveringer via større administra-

tiv, teknisk og finansiel støtte, sikre at der faciliteres aggregering af projekter og mål-

rette finansiering til, at arbejdsstyrken i bygningssektoren er tilstrækkelig stor og til-

pas uddannet.

Dertil foreslås der indført forbud mod, at medlemsstaterne yder støtte til installation

af kedler, som anvender fossile brændsler. Endelig foreslås det, at medlemsstaterne

skal prioritere finansiering til personer ramt af energifattigdom m.fl., samt at finansiel

støtte til renovering af udlejningsejendomme skal være til fordel for både ejer og lejer,

f.eks. via boligstøtte eller ved at indføre lofter for udlejestigninger.

Energimærkningsordningen

Det foreslås, at energimærket (certifikat, som viser den energimæssige ydeevne for

bygningen) gøres mere sammenlignelig på tværs af EU og udvides til at omfatte flere

bygninger. Endvidere foreslås der krav om opsamling og deling af data fra energi-

mærker samt om hyppigere energimærkning af bygningerne med dårligst energi-

mæssig ydeevne. Endelig foreslås det at gøre energimærker mere synlige, således

at de indeholdte oplysninger bedre kan formidles til bygningsejere, finansielle inve-

storer og offentlige myndigheder m.fl. De foreslåede ændringer medfører, at energi-

mærkningsordningen udvides fra at være et informationsværktøj til i større udstræk-

ning at blive en kontrolmekanisme for mindstekrav til energiydelse for eksisterende

bygninger. Derudover foreslås det at koble energimærket med andre instrumenter,

som f.eks. SRI-ordningen, bygningsrenoveringspasset, livscyklusvurderinger for nye

bygninger, nationale bygningsrenoveringshandlingsplaner og taksonomien for bæ-

redygtige investeringer.

Det foreslås dertil, at der senest i 2025 introduceres en harmoniseret energimærke-

skala. I hvert medlemsland skal den dårligst ydende energiklasse, G, svare til de 15

pct. bygninger, som trænger mest til energirenovering, mens bygninger med energi-

mærke A tilhører den nye definition af nul-emissionsbygninger. I Danmark vil dette

medføre, at flere bygninger end i dag bliver indplaceret under energimærke G.

Kravet om regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger udvides med forsla-

get både i forhold til omfattede bygninger og kategoriseringen af offentlige bygnings-

ejere. Der foreslås også indført krav om energimærkning ved større renoveringer,

samt at muligheden for at undtage visse bygninger skal udgå, f.eks. sommerhuse og

fredede bygninger. Dermed stilles der også krav om energimærkning af alle bygnin-

ger, som annonceres til salg, sælges eller udlejes. Gyldighedsperioden af energi-

mærket foreslås endvidere halveret fra de nuværende 10 år ti l 5 år for bygninger

med energimærke D-G efter den harmoniserede skala.

Side 7/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

På flere andre områder medfører forslaget, at bygningsdirektivet ændres fra at fast-

lægge rammerne for energimærkningsordningen til i højere grad at harmonisere ord-

ningen på tværs af medlemsstaterne. Dette ses f.eks. særligt i forhold til beregnings-

metode, krav om on-site (energi, der produceres på stedet) besigtigelse og indhold i

rapporterne, samt en øget kontrolindsats med henblik på at sikre retvisende energi-

mærkninger.

National database over bygningers energimæssige ydeevne

Med forslaget bliver det et krav, at der skal oprettes nationale databaser, som skal

samle og udstille data om de enkelte bygningernes energimæssige ydeevne, samt

den generelle tilstand for bygningsmassen på nationalt niveau. Dette er en del af

Kommissionens mål om bedre oplysning til EU-borgerne om bygningers energimæs-

sige ydeevne og bæredygtighed. Hensigten med databasen er primært at reducere

omkostninger til administration og regelefterlevelse, samt til at lette administrative

procedurer i forbindelse med bygningsrenoveringer. Data skal primært hentes fra

bygningernes energimærker, samt fra eftersynsrapporter fra varme-, ventilations- og

køleanlæg, bygningsrenoveringspas og SRI-ordningen. Dertil foreslås det, at data

minimum en gang årligt skal deles via det fælles europæiske initiativ,

Building Stock

Observatory,

og at Kommissionen bemyndiges til senest den 30. juni 2024 at ud-

stede en implementeringsretsakt, som skal fastlægge de nærmere rammer for data-

overførelsen.

Ændring af beregningsmetode

I forslagets bilag I lægger Kommissionen op til, at beregningsmetoden, der benyttes

til at dokumentere bygningers energimæssige ydeevne, skal ændres. Metoden be-

nyttes både ved krav til nye bygninger og ved energimærkning af bygninger. Ændrin-

gerne indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal sørge for, at beregningen afspejler

det typiske energibehov i bygninger mere præcist i forhold til den gennemsnitlige

brug af bygningerne. Derudover skal selve beregningsprogrammet ændres, da der

foreslås nye krav til præcisionen af beregningerne.

Eftersyn og rapporter om varme-, ventilations- og klimaanlæg

Det foreslås, at bestemmelserne i bygningsdirektivet om varme-, ventilations- og kli-

maanlæg slås sammen til én bestemmelse, og at der stilles krav om etablering af

separate inspektionsordninger for anlæg i hhv. boliger og ikke-boliger.

Anlæg med størrelsen 70–290 kW vil efter forslaget skulle efterses mindst hvert

femte år, og anlæg større end 290 kW vil skulle efterses mindst hvert andet år. Der

skal endvidere oprettes en national database, hvoraf eftersynsrapporterne skal

fremgå. Det vil fortsat være muligt at implementere eftersynskravene via en alternativ

metode.

Endelig foreslås det, at erhvervsbygninger med anlæg over 70 kW skal implementere

bygningsautomatik og kontrolsystemer senest den 31. december 2029. Der foreslås

derudover krav til etablering af simpel bygningsautomatik og kontrolsystemer for nye

Side 8/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

beboelsesbygninger eller beboelsesbygninger, der gennemgår en væsentlig ombyg-

ning.

Øvrige ændringer

Med forslaget bliver det op til medlemsstaterne at sikre, at de professionelle aktører

i renoveringsbranchen har et tilstrækkeligt højt kvalifikationsniveau. Medlemssta-

terne får også øget fleksibilitet ved fastsættelse af nationale krav til opvarmningsan-

læg, hvilket alt andet lige giver øget mulighed for at udfase fossile brændsler via krav

til anlæggets drivhusgasudledninger eller det brændsel, som benyttes af anlægget.

Det foreslås endvidere, at nye boliger og boliger, der får foretaget gennemgribende

renovering, fra den 1. januar 2025 skal have installeret et monitoreringssystem samt

et effektivt kontrolsystem, som kan sikre den bedst mulige distribution og brug af

energi.

REPowerEU

Kommissionen har den 18. maj i regi af REPowerEU-planen fremsat et ændringsfor-

slag til bygningsdirektivet, hvor solenergi i bygninger indarbejdes. Ændringen vil

medføre, at medlemsstaterne skal sikre, at nye bygninger udformes med henblik på

at optimere potentialet for produktion af solenergi, der gør senere installation af sol-

energi på en omkostningseffektiv måde mulig. Ændringen betyder desuden, at der

stilles krav om etablering af solcelleanlæg på alle nye offentlige bygninger og er-

hvervsbygninger med et nytteareal over 250 m

i 2026, alle eksisterende offentlige

bygninger og erhvervsbygninger med tilsvarende nytteareal i 2027 samt alle nye be-

boelsesejendomme i 2029.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure medlovgi-

ver, jf. art. 294 i TEUF. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet om forslaget. ITRE-udvalget forventes at stemme om forslaget i oktober.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen

bemærker således, at selv om bygninger er lokal infrastruktur, så er utilstrækkelig

renoveringshastighed m.v. et fælles problem på tværs af medlemsstaterne, og de

underliggende udfordringer for yderligere renoveringer er for det meste af ikke-øko-

nomisk karakter og også ens på tværs af medlemsstaterne. Ifølge Kommissionen er

det derfor nødvendigt med handling i form af en fælles EU-ramme for dekarbonise-

ringen af bygningsmassen i EU, da det vil give sikkerhed og forudsigelighed for alle

aktører på tværs af forsyningskæderne i bygningssektoren i EU, samtidig med at

kravene foreslås at være fleksible og kunne tilpasses nationale forhold.

Rammevilkår på EU-niveau vil ifølge Kommissionen stimulere og understøtte byg-

ningsrenoveringer i EU, herunder i medlemsstater, der som udgangspunkt har lavere

Side 9/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

ambitionsniveauer. Dette skyldes bl.a. at stærke regulatoriske signaler vil give sik-

kerhed for investorer og dermed fremme investeringer m.v. i bygningsrenoveringer.

Kombineret med fælles standarder, teknologi og adgang til information vil det også

sikre, at bygningssektoren reducerer sine drivhusgasemissioner på den mest om-

kostningseffektive måde, f.eks. gennem stordriftsfordele. Bygninger flytter ikke på

tværs af grænser, men bygningsrelateret finansiering samt de teknologier og løsnin-

ger, der er installeret heri, gør. En fælleseuropæisk tilgang vil derfor ifølge Kommis-

sionen samlet set give en

merværdi

i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter

regulering hver for sig.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget og ændringerne i det

eksisterende direktiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få betydning for en række eksisterende love og bekendtgørelser. Ne-

denfor er oplistet de love og bekendtgørelser, som vurderes omfattet af forslaget:

•

Bekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021 af lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggelov med senere æn-

dringer

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af bygnin-

ger

Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulenter

(HB2021)

Bekendtgørelse nr. 262 af 15. marts 2013 om anvendelse af administrative bø-

deforelæg ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger

eller regler udstedt i medfør heraf

Bekendtgørelse nr. 60 af 27. januar 2011 om gebyrer og honorarer for ydelser

efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1018 af 22. oktober 2008 om offentliggørelse af energimærk-

ninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v.

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

med senere ændringer

Bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020 om forberedelse til og etablering af

ladestandere i forbindelse med bygninger

Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens insti-

tutioner

•

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre behov for at ændre i en række love og be-

kendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6, ligesom der kan være behov for at udstede

nye bekendtgørelser.

Side 10/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indeholder en række krav og forpligtelser, der kan have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for stat, erhverv og husholdninger. Omkostningernes omfang

vil afhænge af, hvordan det endelige direktiv udformes, den konkrete implemente-

ring, samt i hvilket omfang der allerede i dag eksisterer lignende initiativer i Danmark.

Nedenfor angives en række estimater. Disse estimater er forbundet med stor usik-

kerhed og viser alene investeringsbehovet i perioden 2025-2033. Estimaterne tager

udgangspunkt i Kommissionens forslag af 15. december 2021 samt ændringen af

bygningsdirektivet som følge af REPowerEU af 22. maj 2022. Det bemærkes dog,

at forhandlingerne i Rådet bevæger sig i en retning med mere fleksibilitet, fokus på

omkostningseffektivitet, længere indkøringsperiode m.v., og såfremt dette afspejles

i Rådets samlede position, så må de økonomiske konsekvenser alt andet lige for-

ventes at være væsentligt mindre end nedenfor anført.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget estimeres at medføre statsfinansielle konsekvenser i spændet 10,8-28

mia. kr. i perioden 2025-2033 som følge af fastsættelse af nye støtteordninger, re-

novering af den offentlige bygningsmasse, opsætning af solceller samt øget tilsyn

og kontrol. Estimatet er forbundet med meget stor usikkerhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget estimeres at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser i spændet

23,3-83,6 mia. kr. i perioden 2025-2033. Estimatet er forbundet med meget høj usik-

kerhed og vurderes at kunne reduceres væsentligt til ca. en femtedel på baggrund

af det aktuelle kompromisforslag fra formandskabet. Forslaget vil primært medføre

omkostninger for bygningsejere, og særligt for ejere af bygninger med dårlig energi-

mæssig tilstand. Konsekvenserne for bl.a. bygningsejere vil afhænge af, hvordan

evt. støtteordninger el.lign. udformes. Forslaget kan dog på sigt potentielt også med-

føre omkostningsreduktioner for bygningsejere, da mere energieffektive bygninger

og bygninger forsynet med vedvarende energi vil medføre lavere energiregninger,

såfremt renoveringerne er rentable.

Forslaget indeholder også initiativer, som vil gøre det nemmere at tilrettelægge om-

kostningseffektive renoveringsforløb, som i sig selv vil medføre besparelser på ener-

giregningerne, ligesom forslaget vil have positive effekter på forsyningssikkerheden,

indeklima og sundhed.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektivisering, hvorfor

øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på danske energieffekti-

viseringsteknologier og løsninger. Dertil kommer, at forslaget indeholder initiativer,

som vil gøre det nemmere at tilrettelægge omkostningseffektive renoveringsforløb.

Disse positive effekter er dog svære at opgøre.

Side 11/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslaget kan dog også få negative konsekvenser for erhvervslivet samt medføre

nye administrative byrder pga. nye krav til bl.a. energimærkning af bygninger, klima-

krav til bygningers livscyklus m.v. Disse negative erhvervsøkonomiske konsekven-

ser estimeres at ligge i spændet 26,3-54,2 mia. kr. i perioden 2025-2033, som følge

af renoveringer, opsætning af solceller etc. Estimatet er forbundet med meget høj

usikkerhed.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at kunne få positive konsekvenser for klimaet og miljøet, da for-

slaget bidrager

til opfyldelse af Parisaftalens målsætninger, EU's klimamål og FN’s

verdensmål. Dertil kommer, at forslaget forventes at få afledte positive konsekvenser

for forsyningssikkerheden, beskæftigelsen, indeklima og sundhed.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022.

Der er modtaget høringssvar fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet),

–

Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Energi, Dansk

Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Regioner, Drivkraft Danmark,

EjendomDanmark, FinansDanmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører, Intelligent Energi, Kommunernes Landsforening, Rambøll, Rock-

wool, Rådet for Grøn Omstilling, Synergi, TEKNIQ, Velux og Historiske Huse.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) tilslutter sig høringssvaret fra Rådet for Grøn

Omstilling, jf. nedenfor. BAT byder forslaget velkommen, men pointerer også en

række mangler. BAT mener, at forslaget mangler fokus på indeklima og foreslår, at

der indføres nationale minimumskrav til kvaliteten af indeklimaet ved både nybyggeri

og den eksisterende bygningsmasse. BAT sætter endvidere spørgsmålstegn ved

den foreslåede definition af nulemissionsbyggeri og foreslår, at der i stedet sættes

krav til, at bygningernes resterende energiforbrug generes af VE, uden at disse krav

har indvirkning på målet om nulemissionsbygninger gennem en ’EE først’-tilgang.

BAT vurderer hertil, at også beregningen af bygningers VE-produktion på netto-års-

basis er uhensigtsmæssig grundet bl.a. årstidsbaserede svingninger i VE-produktion

og energiforbrug. BAT foreslår, at det bør overvejes, om bygninger bør kunne tælle

den VE-produktion med, som den selv forbruger i samme stund, som produktionen

foregår. BAT støtter op om de foreslåede minimumskrav til bygninger (MEPS), men

finder det beklageligt, at den resterende bygningsmasse (ud over energimærke G og

F). BAT sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens valg om at gøre store dele af

energimærkerne valgfrie, da de også åbner op for mulighederne for at sænke ambi-

tionsniveauet for energimærkerne. BAT støtter derudover op om fokus på ladeinfra-

strukturen til el- og plugin-biler. Hertil mener BAT, at renovering mhp. EE bør foreta-

ges på baggrund af uvildig rådgivning, og at effekterne skal være dokumentérbare.

BAT mener afslutningsvis, at 2027 revisionen bør fremrykkes til fx 2025 til at vurdere,

om tiltagene også er tilstrækkelige til at nå 2030-målsætningen.

Side 12/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

–

Danmarks Almene Boliger (BL) finder det overordnet set positivt med ensartet

data for energimærker på tværs af landene i EU. BL mener, at det bør undersøges,

om der kan udvikles energimærker, der i højere grad baseres på faktisk forbrug frem

for beregnet forbrug. BL finder forslaget om MEPS bekymrende, da de ikke bør un-

dergrave eksisterende nationale krav og forpligtelser. Når den foreslåede harmoni-

serede skala for energimærker træder i kraft fra 2025, finder BL det tvivlsomt og

uhensigtsmæssigt, om de 15 pct. mindst energieffektive bygninger svarende til ener-

gimærke G skal udfases, hvis de ikke kan nå at løftes til energimærke F allerede i

2027. BL opfordrer til, at nye minimumskrav til energieffektivitet stilles til bygninger,

som, baseret på det nuværende system for energimærker, har lavest energieffekti-

vitet. Endelig finder BL det afgørende, at de lovgivningsmæssige tiltag i Fit for 55 er

proportionale og balancerer sociale hensyn, hvorfor renoveringer skal ske ud fra et

totaløkonomisk princip med fokus på reel værdi for borgerne. BL er bekymrede for,

at den samlede mængde af regulering i lovpakken overstiger, hvad der er nødvendigt

for at nå klimamålene, samt at der kan opstå et uhensigtsmæssigt samspil mellem

de forskellige reguleringssystemer i Fit for 55-pakken.

Danske Arkitektvirksomheder (DAC) tilslutter sig Rådet for Grøn Omstillings hørings-

svar, jf. nedenfor.

Dansk Energi (DE) hilser Kommissionens forslag velkommen. DE roser den foreslå-

ede mulighed for at fjerne finansielle incitamenter til anvendelse af fossile brændsler

i opvarmning af bygninger, fx gaskedler. DE minder om, at øget energieffektivisering

ikke alene kan løse klimaudfordringen. DE anbefaler, at bygninger i højere grad skal

understøttes i deres fleksibilitet gennem automatik og tillade tovejskommunikation

samt i deres evne som lagringsenheder i energisystemet. DE hilser begrebet om

nulemissionsbygninger velkommen, men finder det bekymrende, at definitionen ikke

tager nok højde for de socioøkonomiske aspekter, idet lokale VE-løsninger på ma-

triklen vil gøre den grønne omstilling unødigt dyr frem for mere effektive løsninger

som offshore vindmølleparker eller solcelleparker. Endelig hilser DE forslaget om at

sænke grænseværdien for inspektioner af automatiserings- og kontrolsystemer for

bygninger med et effektivt output på 70 kW og over fra 2029 for velkommen. DE

finder det dog bekymrende, at Kommissionen sætter implementeringsdatoen for sent

og mener, at det bør indføres endnu tidligere, fx i 2024.

Dansk Fjernvarme (DFj) finder oveordnet set forslaget positivt og tilslutter sig forsla-

gets intentioner. DFj påpeger dog det systematiske problem i både det eksisterende

og foreslåede bygningsdirektiv,

at bygninger betragtes som isolerede ”øer” uden

samspil med den tilsluttede energiforsyning. DFj påpeger ligeledes det store problem

i, at forslaget lægger op til yderligere krav og målsætninger, når der samtidig sættes

strengere krav i EE-direktivet og VE-direktivet. Eksempelvis mener DFj, at bygnings-

direktivet bør overlade definitionen af ”effektiv fjernvarme” til EE-direktivet,

herunder

hvordan den skal udvikles frem mod 2050, samt lade VE-direktivet regulere dens

VE-andel. DFj mener, at bygningers energieffektivitet (energibehov) bør adskilles fra

Side 13/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

energiproduktionen og i stedet bør de lades regulere hver for sig. Ifølge DFj vil dette

sikre, at alle bygninger bliver energieffektive efter de samme krav, mens forbrugerne

får mulighed for at vælge mellem opvarmningsformer og energiproduktionsanlæg,

der giver bedst mening samfundsmæssigt og systemmæssigt i det konkrete område.

Dansk Industri (DI) mener, at begrebet

”nulemissionsbygninger”

bør gøres mere flek-

sibelt for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, hvorved løsningerne kan

tilpasses til de forskellige energisystemer i medlemslandene, som fx det grønne, in-

tegrerede danske energisystem. DI ser det dertil som positivt, at effektiv fjernvarme

tælles med som grøn energiforsyning i forslaget, men understreger vigtigheden af,

at primærenergifaktorerne for fjernvarmesystemerne reelt kan tilpasses på en fleksi-

bel måde, da alternativet er, at det bliver uforholdsmæssigt vanskeligt for fjernvar-

mekunder at opfylde kriterier for bruttoenergiforbrug i nulemissionsbygninger. DI

støtter forslagets kriterier for minimumskrav til energieffektivitet i nye bygninger og

ved større renoveringer af eksisterende bygninger. DI finder det positivt, at forslaget

lægger op til krav om vurdering af nye bygningers CO₂-aftryk på basis af livscyklus-

vurderinger, men ser dog gerne, at forslaget foldes mere ud ift. videreudvikling af

fælles metoder og standarder. DI foreslår, ifm. flere af forslagets initiativer, der kræ-

ver vurderinger af ”qualified and certified experts”,

at bygningsejere med et certifice-

ret energiledelsessystem får mulighed for med egne eksperter at udarbejde analyser

og rapportere resultater. Hertil mener DI, at renoveringspas af bygninger bør sam-

tænkes med energimærkning af bygninger for at minimere mindre bygningsejeres

udgifter til konsulentydelser. DI støtter ambitionen om en gradvis udfasning af olie-

og gasfyr til opvarmning af bygninger, men mener at der bør tages højde for de in-

dustrivirksomheder, som ikke umiddelbart kan konvertere til varmepumper el. lign.

som følge af, at de i dag anvender fossile kedler. Endelig støtter DI forslaget om

skærpede krav til etablering af ladestandere ved etablering af nye parkeringspladser

ved større bygninger, men udrulning af ladestandere på fx eksisterende parkerings-

pladser bør kunne foregå på markedsvilkår.

Dansk Metal (DM) bakker overordnet op om den foreslåede revision af bygningsdi-

rektivet. DM mener, at det er vigtigt at sikre et højt ambitionsniveau for Fit for 55-

pakken, herunder bygningsdirektivet. Danmark bør ifølge DM arbejde for høje stan-

darder for bygningers energimæssige ydeevne på tværs af Europa, idet der i Dan-

mark kan være et eksportpotentiale for de omkring 8000 virksomheder, der er en del

af forsyningskæderne for grønne teknologier og varer. Dette vil ifølge DM bidrage til

grønne arbejdspladser i Danmark, herunder til de mange medlemmer af DM i indu-

striens grønne virksomheder. DM mener, at der kan være et yderligere potentiale i

forslaget til minimumsstandarderne (MEPS). DM foreslår, at et højere mål kunne

være at sigte mod energimærke D frem for E i 2030 eller 2033. Alternativt kan man

fastholde de nuværende grænser og tilføje et mål om energimærkning D for alle byg-

ninger i 2035. Endelig finder DM det nødvendigt, at bygningsdirektivet skal finde løs-

ninger for de negative konsekvenser som nogle europæere oplever som følge af den

grønne omstilling, herunder industriansatte i de energifattige områder af Europa. DM

Side 14/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

lægger afgørende vægt på, at bygningsdirektivet skal berøre problemet med energi-

fattigdom. For DM bør der være et særligt fokus på at sikre energifattige europæeres

finansielle muligheder for at energirenovere deres boliger, for derved ikke at risikere

øget modstand mod den grønne omstilling. Som eksempel mener DM, at der som

del af den samlede Fit for 55-pakke tilskyndes til bedre muligheder for adgang til

tilskud til at energirenovere energifattige europæeres boliger for både at mindske

CO2-udledninger og samtidig mindske problemerne ved energifattigdom.

Danske Regioner er enige i det overordnede formål med forslaget og anerkender, at

energiforbruget i bygninger er en central del af den samlede indsats for at reducere

-udledningen. Dertil er Danske Regioner enige i, at det offentlige skal gå foran i

klimaindsatsen. Samtidig er det Danske Regioners vurdering, at særligt de foreslå-

ede minimumsstandarder til eksisterende bygninger stiller store krav til regionernes

bygningsmasse inden for en meget kort tidshorisont. Danske Regioner vurderer, at

forslaget kan medføre betydelige merudgifter til renoveringen af den eksisterende

bygningsmasse, da der er tale om en væsentlig skærpelse af eksisterende krav.

Danske Regioner vurderer, at det kan få stor økonomisk betydning for regionerne,

da regionernes eksisterende bygninger ofte har en meget lav energiklasse i henhold

til energimærkeordningen. For Danske Regioner er det ligeledes vigtigt, at renove-

ring af bygningsmassen sker ud fra en betragtning om, hvor der fås mest klima og

miljø for pengene med øje for den generelle sygehusplanlægning. Danske Regioner

vurderer, at kravene til renovering af den eksisterende bygningsmasse inden 2027

ikke er realistiske inden for rammerne af det nuværende anlægsloft.

Drivkraft Danmark støtter overordnet målene med Fit for 55-pakken

og EU’s målsæt-

ninger om at accelerere omstillingen frem mod klimaneutralitet i 2050, herunder den

overordnede revision af EPBD og dets fokus på bygningers energieffektivitet som et

hurtigt middel til at nå CO₂-reduktioner. Samtidig understreger Drivkraft Danmark

vigtigheden af, at der opsættes teknologineutrale krav til, hvordan mål for energief-

fektivitet og CO₂-reduktioner nås. I direktivet foreslås det, at medlemsstaterne fra

2027 ikke længere må give tilskud til kedler fyret med fossile brændsler. Drivkraft

Danmark mener i den forbindelse, at det skal sikres, at forslaget ikke bliver et forbud

mod en bestemt teknologi som kedlen, men mod de fossile brændsler. Drivkraft Dan-

mark støtter derfor en tilgang med fokus på brændslet frem for teknologien som der

fx gennem et CO₂-fortrængningskrav giver mulighed for at fremme udviklingen og

anvendelsen af bl.a. grønne brændsler og gasser.

EjendomDanmark støtter op om direktivets højere og mere konkrete ambitioner.

EjendomDanmark hilser det som udgangspunkt velkommen, at direktivet udvides til

også at omfatte den eksisterende bygningsmasse. EjendomDanmark mener, at det

er vigtigt med bedre muligheder for finansiering og øget reduktion af barrierer for

grønne investeringer samtidig med, at man har øje for de administrative og økono-

miske byrder. EjendomDanmark mener dertil, at der er et manglende fokus på byg-

ningers bredere betydning for den grønne omstilling. Når ladeinfrastruktur er inklu-

Side 15/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

dereret som element i direktivet, mener EjendomDanmark, at der også bør inklude-

res muligheder for at fremme bygningsinvesteringer, der understøtter fx øget affalds-

sortering eller klimatilpasning. EjendomDanmark støtter dertil, at der skabes bedre

og mere direkte adgang til bygnings- og forbrugsdata. Endelig mener EjendomDan-

mark, at direktivet skal understøtte de mest effektive investeringer i energiforbedrin-

ger ved at gøre det til et selvstændigt mål i direktivets præambel.

FinansDanmark anfører, at energieffektivisering af bygningsmassen spiller en vigtig

rolle i at fremme den grønne omstilling og dekarboniseringen i EU og Danmark. Fi-

nansDanmark anfører endvidere, at der er behov for at fremme energiforbedringer

af eksisterende boliger og sikre, at nye boliger er tilstrækkeligt energieffektive, hvor-

for FinansDanmark generelt støtter tiltag, der bidrager til at opnå omkostningseffek-

tive energieffektiviseringer samt nedbringelse af udledningen fra bygninger. Ifølge

FinansDanmark er forslaget til minimumsstandarder for den energimæssige ydeevne

et meget vidtrækkende forslag, som potentielt kan få betydelige økonomiske konse-

kvenser for mange danske boligejere, og der er ifølge FinansDanmark en forbindelse

til den finansielle lovgivning, der f.eks. stiller krav den økonomiske formåen af lånta-

gere. Ifølge FinansDanmark kan forslaget medføre renoveringssomkostninger for op

mod 30 pct. af boligerne i Danmark, og det må forventes samlet set at løbe op i

milliardbeløb, der risikerer at blive pålagt boligejere. Ifølge FinansDanmark vil der

også være tale om energirenoveringer i beløbsstørrelser, som ikke står mål med

værdien af boligen, og det må ifølge FinansDanmark antages, at boliger kan blive

usælgelige, ejendomme kan blive overbelånt og boligejere insolvente som følge af

forslaget. Ifølge FinansDanmark vil dette særligt ramme i områder, hvor der er en

stor andel af boliger med et lavt energimærke, og hvor renoveringer ikke automatisk

modsvares af prisstigninger. FinansDanmark anfører, at konsekvenserne vil kunne

mærkes, senest fra forslaget er vedtaget, og ikke først når kravet er gjort gældende

i 2030 eller 2033, da det vil afspejle sig i prisdannelsen, ejendomsvurderinger mv.

Derved kan forslaget få øjeblikkelig og betydelig økonomisk konsekvens for bolig-

ejere med de pågældende energimærker (F og G). Dette skal sammenholdes med,

at boligfinansiering typisk sker med lange løbetider, hvorved en effekt på prisen såvel

som et lovkrav om ikke-økonomisk rentable renoveringer kan have en effekt på bo-

ligejerens gældsniveau og i værste fald medføre insolvens. FinansDanmark opfor-

drer endvidere til, at der sikres overensstemmelse med og tænkes i sammenhænge

mellem bygningsdirektivet og EU-Taksonomiens

kriterier for ”grønne” renoveringer

af ejendomme.

Forbrugerrådet Tænk tilslutter sig Rådet for Grøn Omstillings høringssvar, jf. neden-

for. Dertil støtter Forbrugerrådet Tænk generelt set op om forslaget. Forbrugerrådet

Tænk påpeger behovet for at udbygge kravene til indsats for støtte og vejledning til

forbrugerne, idet ”Bedre og mere vejledning” samt ”Energitilskud” kommer ind som

nr. et og to til, hvordan forbrugerne synes regeringen bør motivere eller påvirke dem

til at nå målene med energisparetiltagene. Forbrugerrådet Tænk foreslår herudover

en udvidelse af ”one-stop-shops” artikler i forslaget til at være mere omfattende i form

af bedre finansiering, grænseoverskridende deling af bedste praksis samt tættere

Side 16/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

opfølgning fra Kommissionen på udviklingen af disse i medlemsstaterne. Forbruger-

rådet Tænk støtter forslagets fokus på opgradering af den ringeste del af beboelses-

massen først, hvormed problemet med energifattigdom løses på sigt.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det centralt, at der sikres en ens-

artet brug af termer til at beskrive identiske begreber på tværs af EU-initiativerne som

forudsætning for let tilgængelige data, digitalisering og undgåelse af fortolkningstvivl.

Derudover mener FRI, at begrebet ”Zero-Emission-Building” har flere mangler: For

det første omhandler definitionen alene forbrug af energi til bygningens drift. Hvis

dette er hensigten, mener FRI en mere retvisende benævnelse før være ”Zero-

Energy Building”. For det andet bør en

nulemissionsbygning, for at være retvisende,

omfatte klimaaftryk, som dækker hele bygningens levetid fra ”vugge til grav”. For det

tredje vil en bygning aldrig blive 100 pct. klimaneutral, hvorfor en mere retvisende

benævnelse iflg.

FRI vil være en ”Neutral-Emission Building”. Derudover mener FRI,

at forsyning af energi til bygninger bør reguleres i EE- og VE-direktiverne og ikke i

Bygningsdirektivet, men såfremt det gør, bør alle typer af VE-kilder ligestilles, mens

direktivet ligeledes skal være teknologineutralt. FRI mener, at tidskravet til implemen-

tering af LCA/GWP for bygninger bliver overhalet af EU-taksonomien, da der allerede

fra årsskiftet er et krav om, at virksomheder omfattet af taksonomien skal udregne

deres bygningers klimaaftryk. FRI mener derfor, at bygningsdirektivets ambitionsni-

veau som minimum bør følge EU-taksonomien. FRI foreslår, at Kommissionen bør

præsentere en implementeringsplan senest to år før datoen for kravet om LCA-be-

regninger træder i kraft i direktivet. I planen bør Kommissionen bemyndiges til at

fastlægge et ambitionsniveau på forskellige implementeringstrin for beregningen af

LCA.

Intelligent Energi hilser direktivforslaget velkommen og er enige i behovet for at for-

bedre Europas bygningsmasses energimæssige ydeevne og evne til at spille sam-

men med energisystemet. Intelligent Energi støtter de elementer, der sigter mod at

fjerne støtte til og styrke muligheden for konvertering fra fossil til grøn opvarmning,

men ser behov for præcisering, idet direktivet fremsætter, at krav til fossil opvarmning

eller fossile brændsler ikke må være en ”unjustifiable market barrier”. Intelligent

Energi mener, at denne formulering efterlader et meget stort rum for fortolkning og

bør præciseres. Intelligent Energi hilser tillige en styrket forberedelse af bygninger til

opladning af elbiler (grænse fra 10 til 3 parkeringspladser) velkommen, men finder

det økonomisk mere fornuftigt at fjerne grænsen helt frem for at tilpasse forholdene

til efter byggeret står klar. Intelligent Energi støtter inklusionen af den nye artikel 14

om datatilgængelighed for ejere, lejere og tredjepartsaktører, der i den danske kon-

tekst kan afhjælpe nuværende barrierer ift. fx vand og varmedata. Intelligent Energi

roser Kommissionen for at kræve, at tærsklen for automatiserings- og kontrolsyste-

mer i bygninger sænkes til en effektiv nominel effekt på 70 kW og derover

–

frem for

de nuværende 290 kW. Intelligent Energi opfordrer til, at Kommissionen fremrykker

implementeringsdatoen til 2024 frem for 2029 samt eksplicit sikrer, at styresyste-

merne sætter bygninger i stand til at reagere på komplekse prissignaler fra infrastruk-

Side 17/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

tur og energimarked. Ifølge Intelligent Energi skal dette sikre, at bygninger, der ny-

bygges eller renoveres, får et klart incitament til, at bygningen kan favne de mulighe-

der, som fremtidens energisystem vil give bygningsejere- og driftsherrer, da efterin-

stallation er væsentligt dyrere og til dels umuligt. Dertil er Intelligent Energi positive

over for direktivets fokus på ”nul-emissionsbygninger”, men mener, at definitionen er

bekymrende, fordi den lægger op til at kræve lokalt placerede VE-anlæg, frem for

hvor det er samfundsøkonomisk mest bæredygtigt.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at der for at sikre en smidig implemente-

ring af bygningsdirektivet er behov for udvikling af energimærkningsordningen. Her

mener KL, at der skal være bedre mulighed for aktiv anvendelse af energimærkerne

ved at offentlige/større bygningsejere får mulighed for at vælge, hvorvidt energi-

mærkningen skal udføres af en intern eller ekstern ekspert. KL foreslår her at følge

Norges model, hvor der

ikke

er krav om uafhængige eksperter, men blot at vedkom-

mende er

kvalificeret.

Dertil ønsker KL, at energimærker gøres digitale for at skabe

bedre overblik over bygningsmassen. Herudover mener KL, at der skal sikres finan-

siering til den kommunale indsats for at efterleve de højere krav for energiperfor-

mance i nye og eksisterende bygninger, herunder dækning af udgifter til de faktiske

renoveringer, administrativ håndtering af det stigende antal projekter ift. budgettering

og kontraktstyring samt stigende og mere kompleks sagsbehandling af byggesager.

Herudover bakker KL op om forslaget om dataudveksling relateret til bygningers

energiforbrug og anbefaler, at KL inddrages i processen om dataudveksling i videst

muligt omfang. Ifm. skærpelsen af kravet for, hvornår der skal opsættes eller forbe-

redes ladestandere, mener KL, at der er brug for værktøjer, der giver kommunerne

mulighed for at tilpasse lokalplanerne med mulighed for lokale skøn og beslutninger

om placering af ladestandere, så ladeinfrastrukturen bliver både økonomisk og kli-

mamæssigt hensigtsmæssig.

Rambøll finder det positivt, at bygningsdirektivet henviser til EE- og VE-direktiverne,

hvormed det understreges, at bygninger generelt ikke betragtes alene, men som del

af lokale fællesskaber og byer, hvor bygninger kan forsynes med varme/køling fra

lokale netværk. Rambøll understreger dog, at direktivet skal fokusere på den om-

kostningsmæssigt mest effektive løsning set i lyset af omkostningerne fra CO

-emis-

sioner samt de fluktuerende energipriser. Rambøll finder det uhensigtsmæssigt i dag,

at der er en præference for on-site produktion af varme eller kombineret varme/køling

som ofte er mindre kosteffektivt end løsninger i større skala. Eksempelvis medfører

denne uhensigtsmæssighed ifølge Rambøll, at varmepumper installeres i enkelte

bygninger, biomassefyr i enkelte bygninger samt solceller til opvarmning installeres

on-site, selvom det ville være mere effektivt at gøre på et højere forsyningsniveau.

Rambøll finder det dertil positivt, at direktivet har kosteffektivitet som en prioritet, men

det kan dog misforstås sådan, at nogle medlemslande fokuserer mere på kriterier for

nulenergi og kræver meget dyre og ineffektive løsninger. Ifølge Rambøll bør direkti-

vet understrege, at det vigtigste kriterie er kosteffektivitet, der yderligere bør under-

støttes af to sekundære målsætninger i form af

nulemission

samt

resiliens.

Rambøll

Side 18/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

finder dertil, at direktivet bør inkludere kriterier for temperaturer i bygninger, fordi ef-

fektiviteten af varmepumper afhænger af den nødvendige forsyning af temperaturer

i bygningen.

ROCKWOOL mener, at bygningsdirektivets fokus skal fastholdes på at reducere

bygningers energibehov, idet bygninger med lavt energibehov bidrager til at løse ud-

fordringen med peak-load demand i energisystemet og er med til at sikre tilstrækkelig

kapacitet af grøn energi til andre sektorer. ROCKWOOL mener, at hovedfokus i de

enkelte direktiver skal sikres for at opnå den optimale effekt for Fit for 55-pakken, og

her er bygningsdirektivet den eneste lovgivning, der regulerer bygningers energibe-

hov. ROCKWOOL fremsætter særligt to områder, hvor Danmark bør arbejde for æn-

dringer. For det første mener ROCKWOOL, at den termiske kvalitet af klimaskærmen

bliver nedprioriteret i forslaget, der primært har fokus på dekarbonisering af varme-

forsyningen. ROCKWOOL mener, at bygningsdirektivet bør prioritere, at bygninger

har en optimeret klimaskærm uafhængigt af den aktuelle energiforsyning, da det er

afgørende for at sikre et godt indeklima samt lave energiomkostninger. Dertil mener

ROCKWOOL, at de foreslåede krav til minimumsstandarder til bygninger er for uam-

bitiøse, idet det i Kommissionens

’impact assessment’ fremgår, at det foreslåede

moderate ambitionsniveau er utilstrækkeligt til at sikre, at bygninger leverer det nød-

vendige bidrag til EU’s 2030 målsætning.

ROCKWOOL mener, at Kommissionen

skal fremsætte en plan for, hvornår alle bygninger skal renoveres til nulemissions-

bygninger. ROCKWOOL finder det beklageligt, at Kommissionen er gået på kompro-

mis med ambitionsniveauet for renovering, da en ambitiøs renoveringsindsats vil af-

hjælpe effekten af stigende energipriser og social ubalance.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremsætter, at der overordnet set er behov for en

stærkere regulering af bygningsområdet for at sikre, at målet om klimaneutralitet i

2050 kan realiseres. RGO mener, at reguleringen skal styrkes for den indlejrede kli-

mapåvirkning fra byggematerialer, opførsel, renovering og nedrivning af bygninger.

RGO mener yderligere, at energieffektiviseringen af den eksisterende bygnings-

masse skal accelereres, således minimumsstandarder også skal gælde for øvrige

bygninger, ud over til de foreslåede energimærker G og F, hvormed energiforbrug

og CO

-udledninger nedbringes hurtigere og flere bygninger omfattes end foreslået.

Derudover foreslår RGO, at den foreslåede harmonisering af energimærkningsska-

laen skal defineres på en anden måde, således at det undgås, at allerede energi-

mærkede bygninger omplaceres med tekniske komplikationer samt forvirring til

følge. Herudover støtter RGO intentionen i forslaget om, at driftsenergiforbruget for

både nye og eksisterende bygninger skal være klimaneutralt, men RGO påpeger en

række uhensigtsmæssigheder. RGO finder, at begrebet ”nul-emission” ikke kan bru-

ges, hvis indlejret CO

ved opførsel og renoveringer udelades fra

definitionen; at ”nul-

emission” også skal inddrage det samlede energisystem og ikke kun den enkelte

bygning; at VE-produktion på eller ved bygningen eller fra VE-fællesskaber forvrider

VE-udbygningen; og endelig at kravet om, at eksisterende bygninger skal leve op til

samme krav om energiforbrug som nye bygninger i 2050 vil blive uforholdsmæssigt

dyrt at efterkomme som følge af meget omfattende efterisoleringer. RGO foreslår

Side 19/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

derfor, at kravene til eksisterende bygningers energiforbrug i 2050 skal differentieres,

samt at alle former for VE-forsyning skal ligestilles, herunder at krav til VE-forsyning

defineres ud fra den samlede energiforsyning til bygninger. RGO mener dertil, at

kravene til tekniske bygningsinstallationer bør skærpes sådan, at styring af energi-

forbrug sker efter bygningens og brugernes behov samt efter energipriser eller andre

parametre. RGO bemærker, at der med forslagets artikel 11 gives mulighed for at

fastsætte særlige krav til de tekniske bygningsinstallationer, hvormed det muliggøres

at forbyde visse typer af fossile brændsler. RGO opfordrer regeringen til at overveje

at indføre forbud mod anvendelse af fossile brændsler, fx olie fra 2025 og naturgas

fra 2030 samt forbud mod anvendelse af biomasse til opvarmning.

SYNERGI mener, at bygningsdirektivet fortsat skal være den drivende lovgivning til at

øge energieffektiviteten i bygninger som bidrag til et sundt indeklima og til at afhjælpe

energifattigdom. SYNERGI understreger, at der skal fokuseres på at sikre høje bench-

markværdier med fokus på sænkning af bygningers energibehov uafhængigt af ener-

giforsyningen. Dertil mener SYNERGI, at de foreslåede minimumsstandarder til byg-

ninger skal være mere ambitiøse. SYNERGI mener, at der bør udarbejdes en plan for,

hvordan alle øvrige bygninger ud over bygninger energimærket F og G bliver nulemis-

sionsbygninger i 2050. Dertil mener SYNERGI, at definitionen af nulemissionsbygnin-

ger og gennemgribende renoveringer skal målrettes øget energieffektivitet og opdeles

ift. nybyg og renovering, således særligt definitionen for nulemissionsbygninger styr-

kes. SYNERGI støtter de nationale planer for bygningsrenoveringer og mener, at

disse skal vise vejen mod 2050-målsætningen om klimaneutralitet. Endelig finder SY-

NERGI, at der bør sættes øget fokus på smarte digitale bygninger via tekniske byg-

ningssystemer, Smart Readiness Indicators (SRI) samt adgang til bygningsdata.

TEKNIQ påpeger, at

selvom biomasse defineres som ”renewable” iht. VE-direktivet,

kan det generelt ikke defineres som ”on-site renewable”. TEKNIQ

anfører, at hvis

biomase defineres som ”on-site renewable”, åbner man i præamblens s. 25 (20) for

on-site CO

-udledning fra afbrænding af biomase og dermed bryder man med præ-

amblens s. 14 (d). TEKNIQ mener, at brugen af biomasse til boligopvarmning er

uhensigtsmæssig, at biomasseafbrænding bør udfases, og at omtalen af biomasse

bør slettes fra præamblens s. 25 (20). TEKNIQ foreslår til art. 3, stk. 4, at Danmark

skal arbejde for, at Kommissionen i sin vurdering skal påse implementeringen af den

planlagte

lovgivning, som beskrevet i tidligere indsendte ”national building renovati-

ons plans”. TEKNIQ foreslår, at Danmark skal arbejde for, at artikel 7, stk. 2, litra (a)

ændres, så kravet om beregning af bygningernes livscyklus GWP gælder for nye

bygninger, der ejes eller benyttes af offentlige myndigheder fra 2027. TEKNIQ mener

ikke, at betegnelsen ”unjustifiable market barrier” i art. 11 bidrager til klarhed og præ-

cision om udfasning af brug af fossil opvarmning eller fossile brændsler. TEKNIQ

anbefaler, at Danmark arbejder for en præcisering af hvilke eventuelle begrænsnin-

ger, der nationalt kan opstilles. TEKNIQ anbefaler til art. 12, stk. 4, at Danmark ar-

bejder for, at kravet om pre-cabling til ladestandere indføres for alle nye beboelses-

bygninger og beboelsesbygninger, der gennemgår en større renovering, og som har

minimum 1 parkeringsplads. TEKNIQ foreslår dertil at stk. 5 udgår, da etableringen

Side 20/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

af en velfungerende ladeinfrastruktur er afgørende for elektrificeringen af transpor-

ten, uanset hvor en bygning er beliggende. TEKNIQ foreslår, at Danmark arbejder

for, at direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne sikrer, at data som minimum

stilles til rådighed i timeopløste værdier og med en forsinkelse på maksimalt 24 timer,

og at data fra intelligente forbrugsmålere for el, vand, varme og gas også omfattes

af kravet. Endelig foreslår TEKNIQ til art. 20, stk. 6, at Danmark arbejder for at stille

krav til at landene, såfremt de ønsker at anvende alternative foranstaltninger, udar-

bejder en analyse, der afdækker potentialet for effektiviseringer som følge af artikel

6, og at de alternative foranstaltninger som minimum skal indfri dette potentiale.

VELUX påpeger, at definitionen af nulemissionsbygninger er ret snæver og omfatter

ikke indlejret CO

, hvorfor VELUX foretrækker IEAs definition. VELUX opfordrer til

en udvidelse af definitionen af gennemgribende renovering til også at tage højde for

fordelene ved energieffektivitet. VELUX mener, at tidshorisonterne i art. 4 og 6 om

beregning af omkostningsoptimale niveauer og beregning af bygningers energimæs-

sige ydeevne er for lange, givet investeringer i renovering af bygninger sker nu og

de næster år vil blive afgørende. VELUX finder det dog glædeligt, at sundhed indgår

i beregningen af nye eksternaliteter. Derudover mener VELUX også, at tidshorison-

ten for beregning af indlejret CO

i art. 7 er uambitiøs og inkluderes meget sent.

VELUX hilser dog medtagelsen af indeklima her velkommen, men pointerer at defi-

nitionerne for sundt indeklima bør fremgår af art. 2. VELUX støtter op om inklusionen

af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, men pointerer, at der stadig er

behov for at vurdere forslaget. Derudover mener VELUX, at energimærkerne er et

vigtigt nøgleværktøj til at fremskyde renoveringshastigheden og til at indsamle flere

data. Endeligt støtter VELUX introduktionen af bygningsrenoveringspasset i art. 10.

Historiske Huse er grundlæggende enig i, at den europæiske bygningsmasses be-

lastning af klimaet skal reduceres men mener ikke, at ambitionen om ”zero emission”

er realistisk fsva. den byggede kulturarv, selvom dette anerkendes for ”officially pro-

tected buildings”, da det vil kompromittere bygningernes bevaringsværdi. Historiske

Huse vurderer, at denne undtagelse er for smal, hvis dette oversættes til bygninger

beskyttet af Bygningsfredningsloven eller Planloven ved henholdsvis fredning og ind-

skrivning i kommuneplan eller lokalplan. Historiske Huse bemærker, at disse huse

ud fra en livscyklus-betragtning ofte vil udgøre en mindre klimabelastning end nybyg-

geri. Historiske Huse ønsker, at undtagelsen udvides med et pålæg om, at beva-

ringsværdierne på enhver bygning,

som ikke er ”officially protected” og opført før

1960, registreres og vurderes af den lokale kommune før eventuel tilladelse kan op-

nås til energitiltag, der anfægter klimaskærmens bevaringsværdier. Historiske Huse

påpeger, at det må forventes, at der er lande i Europa, hvis registrering og beskyt-

telse af den byggede kulturarv er lavere end Danmarks, som endnu ikke har regi-

streret halvdelen af sine bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer. Historiske

Huse foreslår til sidst, at der stilles krav om, at medlemsstaterne i deres økonomiske

støtteordninger skaber incitamenter for isoleringsmetoder, der bevarer mest muligt

af det eksisterende materiale, samt fremmer materialer og metoder som nedbringer

energiforbruget, og at medlemsstaterne støtter udbredelse af tilgængelig viden om

Side 21/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

isoleringsmetoder og -materialer, samt øvrig viden om mulighed for nedbringelse af

klimabelastning i byggeriet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er både en gruppe ambitiøse lande, nogle midt imellem og en gruppe lande,

som har en række bekymringer ved forslaget. Dette gør sig også gældende for

MEPS, hvor en gruppe lande ønsker at øge ambitionsniveauet, og en anden gruppe

ønsker større fleksibilitet. Fsva. bestemmelsen fra REPowerEU om solenergi er der

udtrykt et ønske om fleksibilitet fra en række lande. Dertil har en gruppe lande, her-

under Danmark, udtrykt sig positivt i forhold til mulighederne for at udfase fossil

energi i den individuelle opvarmning samt tilkendegivet ønsker om mulighed for ind-

førsel af nationale forbud.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens Vinterpakke velkommen. Regeringen ønsker en

ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål

for 2030 på mindst 55 pct. CO2-reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den

grønne omstilling i Danmark og i hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen hilser revisionen af bygningsdirektivet velkommen som en delvis ud-

møntning af Kommissionens strategi for Renoveringsbølgen. Forslaget lægger op til

en ambitiøs indsats, hvilket overordnet flugter med regeringens prioriteter. Regerin-

gen finder desuden, at forslaget bør ses i tæt sammenhæng med de øvrige forslag i

Fit for 55-pakken, særligt forslaget om revision af energieffektivitetsdirektivet.

Regeringen finder, at der er et stort potentiale for energieffektivitet gennem forbed-

ringer i bygningers klimaskærm, omstillingen til elektriske varmepumper eller fjern-

varme og udviklingen af ”smarte bygninger”. Regeringen

vil i den forbindelse bl.a.

arbejde for, at der sikres maksimal synergi og sammenhæng mellem energimærk-

ningsordningen, SRI-ordningen, bygningsrenoveringspasset, energimærket, data-

indsamling og andre relevante ordninger. Regeringen forholder sig derudover over-

ordnet positiv til, at forslaget lægger op til bedre indsamling og udnyttelse af data,

forøget kontrol og eftersyn af tekniske installationer samt indførelse af en national

renoveringshandlingsplan.

Det er generelt vigtigt for regeringen, at der tages højde for forskelle i udgangspunk-

tet for medlemsstaterne, og at medlemsstaterne får fleksibilitet i relation til udmønt-

ningen af initiativer m.v. Dette kan fx gøre sig gældende for, hvorvidt der bør etable-

res støtteordninger samt de øgede krav til installation af ladestandere, som potentielt

kan medføre, at antallet af ladestandere vil overstige behovet i mange bygninger.

Regeringen er meget positiv over for, at Kommissionen med forslaget lægger op til

at give mulighed for nationalt at fastsætte krav til drivhusgasemissioner eller brænd-

selsform i opvarmningsanlæg, da dette kan understøtte regeringens ønske om at

udfase fossile brændsler i den individuelle opvarmning. Dette er en vigtig prioritet for

Side 22/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

regeringen, jf. Klimaaftalen for Energi og Industri 2020 (indgået af Regeringen (S),

V, DF, RV, SF, Ø, K, LA og Å). Regeringen ser potentiale i, at medlemsstaterne får

yderligere fleksibilitet til at udfase fossile brændsler.

Regeringen vil arbejde for at sikre omkostningseffektivitet, således at bygningerne

med mest behov for renoveringer bliver prioriteret. Regeringen vil dertil arbejde for,

at omkostningerne forbundet med forslaget står mål med gevinsterne, så borgere,

stat eller erhvervsliv m.v. ikke pålægges økonomiske eller administrative byrder,

som vurderes uproportionelle i forhold til det mål, som ønskes opnået. Det er desu-

den vigtigt for regeringen, at forslaget leverer reelle effekter, herunder reduktioner i

CO₂-udledningen fra bygninger og energieffektivitet. Regeringen vil her arbejde for,

at forslaget sikrer en balance mellem det primære formål og de afledte effekter.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen ønsker at sætte større fokus på

livscyklusudledninger ved at anse

bygningsmassen og byggeriet som ”materialeban-

ker”, der indeholder værdifulde materialer

til brug i fremtiden. Regeringen ser derfor

positivt på indførelse af et deklarationskrav til nye bygningers klimapåvirkning for

hele bygnings livscyklus -

fra ”vugge til

grav”. Regeringen vurderer dog, at det kan

være mere ambitiøst og kan suppleres med en grænseværdi for bygningens CO

Regeringen vil arbejde for, at direktivet får en mere teknologineutral tilgang ved at

skabe lige mulighed for at anvende VE leveret fra det kollektive elnet på linje med fx

egenproduktion eller VE-fællesskaber. Egenproduktion m.v. er ét muligt værktøj til

at øge andelen af VE i nye bygninger og bør ikke være et mål i sig selv, da den

danske model om fælles energiforsyning skaber et omkostningseffektivt alternativ.

Regeringen finder desuden, at det er centralt at sikre fleksibilitet omkring graden af

solcelleudbygning på bygninger, og at der generelt lægges en generel teknologineu-

tral tilgang til udbygning af VE.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 23. juni

2022 til orientering. Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 3. marts 2022.

Side 23/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det indre mar-

ked for naturgas

KOM(2021) 803

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag til revision af det

europæiske gasdirektiv. Forslaget er et supplement til Kommissionens samlede

”Fit-

for-55”- pakke,

som har til formål at reducere EU’s drivhusgasudledninger med 55

pct. i 2030 ift. 1990-niveauet.

Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-

ked for vedvarende og kulstoffattige gasser. Ifølge forslaget skal vedvarende og kul-

stoffattige gasser gradvist erstatte fossil gas og dermed bidrage til at nå EU's sam-

lede mål om klimaneutralitet i 2050. Der introduceres bl.a. regler, som skal styrke

beskyttelsen af sårbare kunder, udvide eksisterende forbrugerrettigheder og fremme

forbrugerengagement. Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv

markedsadgang til transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasin-

frastrukturen. Der indgår også forslag om ny og selvstændig regulering af brintinfra-

struktur samt regler om, at der skal være en mere integreret systemplanlægning på

gasområdet med en 10-årig tidshorisont.

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes

at have samfundsøkonomiske og statsfinansielle omkostninger. Konsekvenserne er

ved at blive analyseret nærmere.

Regeringen hilser det overordnede formål med revisionsforslaget velkommen som

et vigtigt bidrag til indfrielsen af EU’s klimamål. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs

og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, herunder at få etableret et velfungerende

marked med særligt fokus på vedvarende gasser.

Forslaget forventes - sammen med forslag om ændring af forordning om betingel-

serne for adgang til naturgastransmissionsnet

–

sat på dagsordenen for energiråds-

mødet den 25. oktober 2022 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 fremsat

et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om revision af det europæiske gasdirektiv,

KOM(2021) 803.

Forslaget er fremsat som et supplement til ”Fit-for-55-pakken”, der

skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-

niveauet. Forslaget supplerer forordningsforslaget, KOM(2021) 804, som Europa-

Kommissionen har fremsat samtidig.

Side 24/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-

missionens forslag om at revidere VE-direktivet og EE-direktivet. Europa-Parlamen-

tet og Rådet forhandler i øjeblikket disse forslag. Forslaget er et væsentligt virkemid-

del til at indfri ambitionen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således

som det fremgår af Kommissionens meddelelse ”REPowerEU:

En fælles europæisk

indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”, KOM

(2022) 108.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved

kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16. fe-

bruar 2022.

Forslaget forventes

–

sammen med forslag om ændring af forordning om betingel-

serne for adgang til naturgastransmissionsnet

–

sat på dagsordenen for energiråds-

mødet den 25. oktober 2022 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige

gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s klimamål for 2030 og

målet om klimaneutralitet i 2050. Kommissionen har fremsat forslaget om en revision

af gasmarkedsreglerne som en del af opfølgningen på Kommissionens strategier for

hhv. sektorintegration og brint fra juli 2020.

Forslaget indeholder følgende ændringer til det eksisterende direktiv:

Forbrugerrettigheder og forbrugerengagement

Forslaget indeholder regler, der skal styrke beskyttelsen af sårbare kunder og styrke

eksisterende forbrugerrettigheder for gasforbrugere samt skabe rammer for øget for-

brugerengagement. Medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at forbrugere med ønske

om at skifte gasleverandør ikke må vente længere end tre uger fra et leverandørskifte

er bestilt, til det træder i kraft.

Endvidere lægges der op til, at det fra 2026 højst må tage 24 timer at skifte leveran-

dør. Kommissionen lægger også op til, at der mindst skal være én uafhængig mar-

kedsdækkende prisportal, hvor forbrugere på en nem og overskuelig måde kan sam-

menligne priser og vilkår og gøre brug af deres ret til at skifte leverandør, ligesom at

forbrugere skal have ret til at have mere end én leverandør af naturgas eller brint.

Ifølge forslaget får alle forbrugere endvidere ret til at få installeret en intelligent gas-

måler. Medlemsstaterne skal sikre denne ret, men medlemsstaterne får dog samtidig

mulighed for at knytte en generel udrulning af intelligente målere sammen med en

samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse, således at medlemsstaten kun behøver

at indføre intelligente målersystemer, hvis det vurderes at være omkostningseffektivt.

Medlemsstaten skal gentage cost-benefit analysen mindst hvert fjerde år.

Side 25/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslaget introducerer også nye begreber i form af aktive kunder og borgerenergi-

fællesskaber for gas. Sådanne aktive forbrugerfællesskaber skal ifølge forslaget

kunne agere som forbrugere, producenter eller leverandører af gas på linje med tra-

ditionelle naturgasaktører.

Forslagets regler om forbrugerrettigheder og forbrugerengagement svarer i stor ud-

strækning til regler, som allerede er implementeret på el-området.

Tredjepartsadgang til gasinfrastruktur

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder der produ-

cerer vedvarende og kulstoffattige gasser får adgang til gasinfrastrukturen, uanset

om gasserne fra produktionen skal transporteres gennem distributions- eller trans-

missionssystemet. Det samme gælder for borgerenergifællesskaber inden for gas i

det omfang, sådanne fællesskaber driver distributionsnet.

Medlemsstaterne skal sørge for, at brugere af gassystemerne sikres en effektiv ad-

gang til gasinfrastrukturen (tredjepartsadgang), som er baseret på objektive og ikke-

diskriminerende vilkår, herunder til gaslagre og til offshore gasinfrastruktur (op-

strømsinfrastruktur). For gaslagre lægger forslaget op til, at medlemsstaterne i valget

af proceduren for adgang hertil (som kan være forhandlet eller reguleret) nu skal tage

højde for resultaterne af den fælles og nationale risikovurdering, som skal foretages

efter den europæiske forsyningssikkerhedsforordning. Dvs. at medlemsstaterne med

forslaget også skal inddrage forsyningssikkerhed som et element, når medlemssta-

terne vurderer, om der skal være forhandlet (ureguleret) eller reguleret adgang (dvs.

hvor selskabets priser og vilkår og/eller metoder til fastsættelse af priser og vilkår

bliver myndighedsgodkendt før de træder i kraft). Forhandlet adgang vælges typisk,

hvis der er tilstrækkelig konkurrence eller alternativer på et marked.

Tredjepartsadgang til brintinfrastruktur

Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der er reguleret adgang til brintnet med

offentliggjorte tariffer, som er baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier,

og som de regulerende myndigheder har godkendt. Medlemsstaterne kan dog be-

slutte, at der skal være forhandlet adgang til brintnet indtil 2031 for at give operatø-

rerne fleksibilitet og for at undgå unødvendige administrative byrder og omkostninger

i en fase, hvor der er brug for en hurtig opskalering af produktion af brint.

Medlemsstaterne skal dertil sikre, at der indføres et system med reguleret adgang til

brintlagre, hvor tariffer eller tarifmetoder er godkendt af de regulerende myndigheder.

Forslaget lægger endelig op til, at medlemsstaten skal indføre et system med for-

handlet adgang til brintterminaler, hvor den regulerende myndighed blot skal over-

våge adgangsvilkår og deres indvirkning på markedet.

Pligter for transmissionssystemoperatører og lageroperatører

Side 26/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Ifølge forslaget pålægges transmissionssystemoperatører og lageroperatører at

drive og udvikle deres systemer på en sikker og effektiv måde. Samtidig skal disse

tage hensyn til de forpligtelser, som vil følge af den kommende forordning om me-

tanudledninger i energisektoren, som der henvises til i forslaget.

Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører samarbejde med distributions-

systemoperatører for at sikre, at tilknyttede markedsaktører kan deltage effektivt i

detail-, engros- og balancemarkeder. Der lægges endvidere op til, at transmissions-

systemoperatører skal sikre en effektiv styring af gaskvaliteten i gassystemet i over-

ensstemmelse med gældende standarder for gaskvalitet.

Ifølge forslaget skal transmissionssystemoperatører udforme og offentliggøre trans-

parente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfaci-

liteter for vedvarende og kulstoffattige gasser. De regulerende myndigheder skal

godkende disse vilkår. Transmissionssystemoperatører skal endvidere ikke kunne

afvise økonomisk rimelige og teknisk mulige anmodninger om at blive koblet på sy-

stemet.

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne beslutte, at et eller flere af transmissionssy-

stemoperatørens opgaver bliver tildelt en transmissionssystemoperatør, som er en

anden end den, som ejer transmissionssystemet. Den, som ejer et transmissionssy-

stem, har som udgangspunkt ansvaret for de opgaver, som påhviler en transmissi-

onssystemoperatør.

Distributionssystemer

Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører samarbejde med transmissions-

systemoperatører og andre infrastrukturoperatører om at planlægge systemdrift og

–ændringer.

Dette skal sikre, at vedvarende og kulstoffattige gasser (og brint), som

føres ind i gassystemet på distributionsniveau får tilstrækkelig adgang til transmissi-

onsniveauet. Forslaget forpligter endvidere distributionsselskaber til at tilslutte pro-

ducenter af vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssystemet, hvis an-

modninger om adgang kan gennemføres teknisk, og hvis de er økonomisk velfunde-

rede.

Ifølge forslaget skal enhver distributionssystemoperatør sikre, at operatørens distri-

butionssystem kan imødekomme en rimelig efterspørgsel for gasdistribution på langt

sigt, og at systemet drives og udvikles som et sikkert og effektivt system, hvor der

tages hensyn til miljøet, energieffektivitet og de forpligtelser, som følger af forslaget

til en forordning om metanudledninger i energisektoren.

Det foreslås endvidere, at de nationale regulerende myndigheder kan beslutte, at

distributionssystemoperatører skal være ansvarlige for at sikre gaskvaliteten i deres

faciliteter i henhold til gældende regler for gaskvalitet, hvis det er nødvendigt for sy-

stemdriften, når der tilføres vedvarende og kulstoffattige gasser til distributionssyste-

met.

Side 27/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Ifølge forslaget skal distributionssystemoperatører udforme og offentliggøre transpa-

rente og effektive vilkår for ikke-diskriminerende tilkobling af nye produktionsfacilite-

ter for vedvarende og kulstoffattige gasser. Transmissionssystemoperatører skal

endvidere ikke kunne afvise anmodninger om at blive koblet på systemet, som er

økonomisk rimelige og teknisk mulige.

Ifølge forslaget skal distributionssystemer i visse tilfælde kunne betragtes som luk-

kede distributionssystemer. Et distributionssystem kan blive klassificeret som lukket,

hvis det transporterer gas inden for et industrielt eller kommercielt område, som er

geografisk afgrænset, og hvis det i udgangspunktet ikke transporterer gas til private

forbrugere. Det foreslås, at medlemsstater skal kunne bestemme, at de regulerende

myndigheder kan undtage operatører af lukkede distributionssystemer fra hovedreg-

len om, at tariffer (eller tarifmetoder) for adgang til systemet skal godkendes af myn-

dighederne, før de kan træde i kraft.

Dedikeret brintinfrastruktur

Ifølge forslaget forpligtes brintoperatører (operatører af net, lager eller terminal) til at

drive og udvikle infrastruktur på en sikker og effektiv måde. Derudover pålægges

operatørerne at samarbejde tæt med tilkoblede og tilstødende brintnet. Brintopera-

tører må ikke diskriminere mellem forskellige typer af systembrugere og skal give

alle systembrugere de nødvendige informationer for at sikre effektiv systemadgang.

Brintoperatører skal indsende rapporter om brintlæk (og genopretningstiltag) til de

relevante myndigheder.

Det foreslås endvidere, at operatører af brintnet kan have ansvaret for brintkvaliteten

i deres net i henhold til gældende regler for brintkvalitet, hvis det er nødvendigt for

systemdriften. De regulerende myndigheder skal i så fald godkende dette.

Ifølge forslaget pålægges enhver operatør af brintnet at bygge tilstrækkeligt græn-

seoverskridende kapacitet til at integrere europæisk brintinfrastruktur, så alle anmod-

ninger om brintkapacitet, som er økonomisk rimelige og teknisk gennemførlige, bliver

imødekommet.

Det foreslås i øvrigt, at

eksisterende

brintnet kan få en tidsbegrænset dispensation

fra en række bestemmelser i direktivforslaget og en række bestemmelser i forslaget

til en revideret gasforordning

–

f.eks. bestemmelserne om tredjepartsadgang. Det er

en betingelse for at opnå dispensation, at det relevante brintnet er en del af en verti-

kalt integreret virksomhed på datoen for forslagets ikrafttræden.

Dispensationen udløber senest den 31. december 2031, men den kan også udløbe,

hvis den vertikalt integrerede virksomhed selv anmoder om det, eller hvis brintnettet

bliver koblet på et andet brintnet eller udvider kapaciteten.

Side 28/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslaget lægger op til, at geografisk afgrænsede brintnet skal kunne undtages for

regler om ejermæssig adskillelse frem til den 31. december 2030. Et brintnet er geo-

grafisk afgrænset, hvis det kun transporterer brint fra ét entry-punkt og frem til et

begrænset antal exit-punkter inden for et geografisk afgrænset industriområde. Reg-

lerne om ejermæssig adskillelse fastlægger, at ejeren af infrastruktur ikke samtidig

må handle og producere gas. De geografisk afgrænsede brintsystemer skal ligeledes

kunne undtages fra evt. fremtidige europæiske netregler for brint, som den europæ-

iske sammenslutning af brintoperatører (ENNOH, der oprettes med den reviderede

gasforordning) pålægges at udvikle. Efter 2030 skal undtagelsen bortfalde, hvis brint-

systemet forbindes med andre brintsystemer, eller hvis en producent af vedvarende

brint ønsker adgang til det afgrænsede brintsystem.

Forslaget lægger op til at indføre finansieringsmekanismer for grænseoverskridende

brintinfrastruktur, som er med i den europæiske 10-årige netudviklingsplan (TYNDP)

men som ikke i regi af den europæiske infrastrukturforordning (TEN-E-forordningen)

er klassificeret som et ”projekt af fælles interesse” (PCI). TYNDP er den samlede

europæiske plan for en koordineret udvikling af grænseoverskridende net. Den eu-

ropæiske sammenslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) skal opda-

tere planen hvert andet år, og planen skal bygge på de enkelte medlemsstaters na-

tionale planer. Planen skal have en 10-årig tidshorisont.

Finansieringsmekanismer for grænseoverskridende projekter kendes fra den eksi-

sterende gasregulering. Der skal i henhold til forslaget træffes en koordineret afgø-

relse af de relevante landes regulerende myndigheder. Afgørelsen skal fastlægge en

fordelingsnøgle på tværs af relevante grænsepunkter, dvs. fordele omkostningerne

mellem de relevante brintoperatører i forhold til, hvilke fordele de enkelte operatører

har af projektet. Afgørelsen skal desuden være baseret på en cost-benefit analyse,

som de projektansvarlige skal vedlægge deres anmodning om en afgørelse, som de

sender til de relevante regulerende myndigheder.

Integreret systemplanlægning

Forslaget introducerer også nye regler om den nationale netplanlægning, hvor trans-

missionssystemoperatører ifølge forslaget skal udarbejde en netudviklingsplan

mindst hvert andet år. Planen skal have en 10-årig horisont ligesom den europæiske

plan. Samtidig skal den bygge på scenarier og fremskrivninger, der ikke blot omfatter

transmission men også distribution, lager og evt. andre relevante infrastrukturopera-

tører

–

altså bygge på et bredt samarbejde på tværs af hele gassystemet. Den nati-

onale plan skal indgå i den overordnede 10-årige europæisk netudviklingsplan

(TYNDP). Den nationale plan skal også vurdere, om der findes alternativer til fysiske

anlægsinvesteringer, herunder tiltag på efterspørgselssiden, og den skal inddrage

”energieffektivitet først” princippet, som er et centralt element i forslaget

til den igang-

værende revision af energieffektivitetsdirektivet. Det bærende hensyn bag dette prin-

cip er, at energiforbruget kan reduceres generelt via energieffektiviseringer i f.eks.

bygninger, transport og energitransport. Dette er et naturligt udgangspunkt i stedet

for at foretage investeringer for at producere ny energi til at imødekomme et for stort

Side 29/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

behov. De regulerende myndigheder kan efter forslaget kræve, at den nationale

transmissionssystemoperatør ændrer sin 10-årige netudviklingsplan.

Ifølge forslaget skal operatører af brintnet regelmæssigt indsende en oversigt over

den brintinfrastruktur, som de har til hensigt at udvikle. Oversigten skal indsendes til

de regulerende myndigheder, som også bestemmer, hvor ofte disse oversigter skal

udarbejdes og indsendes. Brintlagre og brintterminaler skal bidrage med relevante

oplysninger til oversigten. De regulerende myndigheder skal vurdere oversigten.

De regulerende myndigheder

Med forslaget lægges der op til, at de regulerende myndigheder fra den 1. januar

2031 skal godkende tariffer eller metoder til tariffastsættelse for adgang til brintsy-

stemer, ligesom de regulerende myndigheder skal overvåge brintkvaliteter og vur-

dere og udtale sig om brintoperatørers planlagte udvikling af brintinfrastruktur.

Der lægges også op til, at de regulerende myndigheder skal samarbejde tæt om at

sikre, at de europæiske sammenslutninger (ENTSOG, ENNOH og EU DSO) lever

op til deres forpligtelser ifølge direktivet, gasforordningen og de europæiske netreg-

ler, som bliver vedtaget med hjemmel i forordningen.

Herudover lægger forslaget op til at give øgede beføjelser til de regulerende myndig-

heder på områder, hvor medlemsstaterne hidtil har haft kompetencen. Dette er f.eks.

tilfældet i forhold til kompetencen til at godkende/ændre i den nationale netudvik-

lingsplan fra transmissionssystemoperatøren. Her ligger kompetencen i Danmark

hos medlemsstaten, men ifølge forslaget skal den ligge hos de regulerende myndig-

heder. Det er også de regulerende myndigheder, som ifølge forslaget skal fastsætte

kriterier for, hvilket regime (forhandlet eller reguleret) der skal gælde for adgang til

gaslagre. I dag er det medlemsstaten, der gør dette eller bestemmer, hvilken myn-

dighed der skal gøre det.

Delegerede retsakter m.m.

Med forslaget lægges der op til, at Kommissionen bemyndiges til at udstede delege-

rede retsakter i relation til:

•

Certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser

•

Adskillelse af hhv. transmissionsselskaber, lagerselskaber og brintlagerselska-

ber.

•

Certificering af transmissionsselskaber og brintoperatører fra tredjelande.

•

Regionalt samarbejde mellem de regulerende myndigheder om grænseoverskri-

dende forhold.

•

Compliance med kommende netværkskoder og guidelines.

•

Lagring af data hos markedsaktører.

Side 30/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Forslaget behandles i

ITRE-udvalget (Udvalget om Industri, Forskning og Energi).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-

nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et

indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser og brint, hvilket kræver fælles

regler for at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs

af grænser og markeder.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre

marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-

gen.

6. Gældende dansk ret

Det eksisterende gasdirektiv er gennemført i:

Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. fe-

bruar 2020) med senere ændringslove, herunder L 923 af 18. maj 2021.

Bekendtgørelse af lov om Energinet (lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar

2020).

Lov om Forsyningstilsynet (Lov nr. 690 af 8. juni 2018).

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser mv. for natur-

gasforsyning (bekendtgørelse nr. 822 af 27. juni 2014).

Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas (bekendtgørelse nr.

1354 af 12. december 2014).

Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtel-

ser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (bekendtgørelse nr.

2251 af 29. december 2020).

Bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet og gas (bekendtgørelse

nr. 1216 af 7. juni 2021).

Bekendtgørelse om Forsyningstilsynets overvågning af det indre marked for el

og naturgas m.v. (bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020).

Side 31/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af gassy-

stemet (bekendtgørelse nr. 1047 af 28. maj 2021).

Bekendtgørelse om certificering af transmissionsselskaber, som kontrolle-

res af en eller flere fysiske eller juridiske personer fra et eller flere lande

uden for EU.

Bekendtgørelse om undtagelser for større nye anlæg i naturgasinfrastruk-

turen (bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 201 9).

Bekendtgørelse om adgang til opstrømsrørledningsnet og til opstrømsan-

læg (bekendtgørelse nr. 1410 af 16. december 2019

Bekendtgørelse om betaling for myndighedsbetaling i Energistyrelsen (be-

kendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelser, jf. ovenfor under punkt 6,

samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser. Regeringen er i gang

med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne få statsfinansielle konsekvenser, da forslaget

medfører nye krav til virksomhederne, som der skal føres tilsyn og kontrol med. Re-

geringen er i gang med at analysere forslaget nærmere for at vurdere de statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere med henblik på at vurdere

de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige positive erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Forslaget forventes at give gode vækstmuligheder for danske virksom-

heder og private/offentlige partnerskaber. I Danmark forventes brint at blive produ-

ceret via elektrolyse med el fra vedvarende energikilder som input. Danmark har na-

turlige forudsætninger for at producere el fra vedvarende energikilder og er førende

på feltet, hvilket i sig selv giver et godt fundament for at skabe vækst inden for brint

og Power-to-X i bredere forstand. Regeringen er i gang med at analysere forslaget

nærmere for at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vil bidrage til at skabe et europæisk marked for grønne gasser og brint,

idet der kommer en ramme, som markederne kan udvikle sig inden for, jf. f.eks. at

forslaget indfører krav om en integreret planlægning med fælles scenarier. Dette må

forventes at accelerere en udvikling mod vedvarende og kulstoffattige gasser og væk

Side 32/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

fra fossil naturgas, hvilket direkte gavner klimaet og miljøet.

Jo hurtigere udfasningen

af fossil naturgas sker, jo større er den positive klimaeffekt. Regeringen har i øvrigt som am-

bition at udfase fossil naturgas fra den individuelle opvarmning, hvilket forslaget kan under-

støtte.

8. Høring

Kommissionens

forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og

Gaspakken”),

er den

15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-,

Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er modtaget 10 hø-

ringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger der er tilknyttet di-

rektivet og forordningen, er bemærkningerne for begge forslag medtaget nedenfor.

Evida hilser den europæiske Gaspakke velkommen og anerkender vigtigheden af

fælles regulatoriske rammer for at kunne understøtte fremtidens brintmarked og til-

hørende infrastruktur. Dette er yderst centralt for regeringens ønske, som tilkendegi-

vet i strategien for grønne brændsler (PtX Strategien), om både at have et DSO og

TSO-ejet brintinfrastruktur i Danmark.

Evida har seks fokuspunkter: 1) Evida ser det som et positivt værktøj at kunne bruge

krydssubsidiering for at hjælpe et nyt brintmarked i gang, hvor der kan blive pålagt

uforholdsmæssige høje omkostninger på de første aktører, der tilslutter sig brintsy-

stemet. 2) Evida finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der stilles krav om ejermæs-

sig adskillelse af regulerede selskaber, såfremt der ikke er kommercielle interesser i

de koncernforbundne selskaber, og der er mulighed for at hente synergier ved fælles

ejerskab. 3) Evida påpeger, at der skal være fokus på definition af begreberne for

hydrogen network operator og hydrogen system operator,

således at der ikke skabes

misforståelser. 4) Evida finder det positivt, at det foreslås, at der oprettes en euro-

pæisk DSO-sammenslutning,

som det kendes i dag for TSO’erne. 5) Evida hilser

forslaget om et nyt europæisk arbejdsforum for brint, ENNOH, velkommen og bakker

op om formålet med fokus på både teknisk og markedsmæssig udvikling af brintin-

frastrukturen. 6) Evida er ligeledes positiv stemt over for, at der udarbejdes fælles

netværksplaner mellem transmission og distribution.

Energinets overordnede vurdering er, at forslagene ser positive ud. Den markedsba-

serede tilgang fastholdes, og der er fokus på at fremme grønne gasser og på at få

regler på plads for de kommende brintmarkeder. Ligeså finder Energinet det positivt,

at de generelle konkurrenceregler, der kendes fra naturgas, også introduceres for

brint. Selvom der kan være behov for at hjælpe et brintmarked på vej ved at bruge

forskellige slags tiltag, er det vigtigt, at disse bliver brugt hensigtsmæssigt og var-

somt, og at der ikke i udgangspunktet gives undtagelser.

Energinet er generelt bekymret over skævvridning i fokus og politisk prioritet mellem

biometan og brint, når det kommer til at bane vejen for iblanding og ultimativt dekar-

bonisering af gassystemet. Generelt vurderer Energinet, at forordningen (reglerne

Side 33/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

om gasforsyningssikkerhed) med fordel kunne gøre regler om beskyttede, solidari-

tetsbeskyttede og ikke-beskyttede kunder mindre detaljerede, så der i medlemslan-

dene i højere grad er frihed til at vælge, hvilke forbrugere der skal beskyttes.

Energinet vurderer, at det er præmaturt at fastlægge, at det er de samme områder,

som det kendes i det eksisterende gasmarked, der skal dækkes af detaljeret regler.

Dynamikken i brintsystemet spiller i høj grad sammen med dynamikken i elsystemet,

hvor der er behov for at forløse et stort behov for fleksibilitet. Sammenhængen mel-

lem fysik og marked på tværs af de to energisystemer skal derfor afspejles i de de-

taljerede regler, særligt hvad angår balanceringen af brintsystemet, tarifprodukter,

kapacitetsallokering over grænser mv. Hertil forventer Energinet, at brugen af brint-

systemet bliver markant anderledes, end den vi kender fra gassystemet, og derfor er

Energinet også fokuseret på, at der i forslagene kun er tale om en brintsystemope-

ratør. Derfor kan en opdeling fra gasreguleringen med egentlige distributionsnet, som

står for levering af gassen til slutforbrugerne, ikke umiddelbart kopieres til brintsyste-

met. Det kan derimod give mening at skelne mellem det at operere et overordnet

sammenhængende net, som også har eller vil få forbindelser til andre lande, og dét

at operere afkoblede net i industriklynger. Det er vigtigt at i udarbejdelse af reglerne

for dette, at der skelnes til disse forskelle.

Energinet finder at det er positivt, at gas-TSO’erne

efter forslaget mindst hvert andet

år lave en samlet national 10-årig netudviklingsplan for gassystemet med bidrag fra

alle infrastrukturoperatører. Dette er i overensstemmelse med den danske tilgang,

hvor Energinet har til opgave en lave en Langsigtet Udviklingsplan (LUP).

Forsyningstilsynet (FSTS) er efter en umiddelbar vurdering overordnet set positiv

over for EU-Kommissionens lovforslag vedrørende revision af Den tredje energi-

pakke for gas. Dog anbefaler FSTS, at det sikres, at reguleret tredjepartsadgang for

opstrømsnetværk både kommer til at gælde for naturgas og hydrogen, da den gæl-

dende model i Danmark har vist sig at give en mindre sikker retstilstand for markeds-

deltagerne. FSTS støtter EU-Kommissionens forslag om unbundling af brintnet-

værksoperatører, idet Forsyningstilsynet finder det afgørende med ensartede kon-

kurrencevilkår.

Ligeså støtter FSTS EU-Kommissionens forslag om, at de regulerende myndigheder

(NRAs) får en central rolle i forhold til overvågning af brintmarkedet.

FSTS støtter EU-Kommissionens forslag vedrørende muligheden for, at ny infra-

struktur (brint og gas) kan få en tidsbegrænset undtagelse fra bestemmelser i forord-

ningen og gasdirektivet om f.eks. tredjepartsadgang og unbundling mv. FSTS vurde-

rer i den sammenhæng,

at ACER’s rolle

i processen er særlig vigtig og bør fasthol-

des. Derved imødegås forskelligartede og uigennemsigtige ordninger forhandlet på

plads bilateralt mellem enkelte medlemsstater, hvis styrker i sådanne forhandlinger

kan være ganske uens.

Side 34/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Dansk Industri (DI) hilser Europa-Kommissionens forslag til nyt direktiv og forordning

for naturgas, grøn gas og brint velkommen. Der er behov for investeringer i gassy-

stem- og gasinfrastrukturen, der er med til at fremme den grønne omstilling i EU og

samtidig kan fremme markedet for grønne gasser, som biogas og brint mv.

Den europæiske forsyningssikkerhed vil fortsat være afhængig af adgang til gas,

som er en meget vigtig del af energisystemet i mange EU-lande, men gassystemet

skal udbygges og justeres, så der tages højde for nye gasser som grøn brint og

biogas. Der er brug for en velfungerende infrastruktur til at fremme et marked for

brint, og derfor er det vigtigt med et forslag til en ny regulering til en infrastruktur for

brint. DI mener, at der er potentiale for anvendelse af langt mere biogas i det euro-

pæiske energimix, og DI hilser derfor forslag velkommen som fremmer anvendelsen

af biogas, som DI betragter som et bæredygtigt brændsel på linje med andre vedva-

rende energikilder.

DI påpeger desuden, at det er vigtigt, at regeringen har vægt på at fjerne alle former

for handelshindringer såsom forskellige slags gaskvalitet i hvert medlemsland. Li-

geså skal regeringen sikre, at certifikat systemet er robust og troværdigt, mens det

ikke bør være muligt at krydssubsidiere mellem gas- og brintinfrastruktur. Generelt

er DI positiv over, at der tages udgangspunkt i den tankegang, der er i den eksiste-

rende regulering, men at der også skal tages højde for, at brintmarkedet forventelig

vil udvikle sig anderledes end markedet for naturgas. I forhold til bestemmelserne

om nødforsyning og afbrydelighed i de foreslåede ændringer til den europæiske for-

syningssikkerhedsforordning, ser DI gerne, at det nuværende kriterium for nødforsy-

ning og afbrydelighed ændres fra en nødforsyning af opvarmningssegmentet og min-

dre gaskunder til en forsikringsordning, hvor alle kunder får adgang til at købe sig til

en nødforsyning hos Energinet.

Dansk Energi (DE) støtter fuldt ud arbejdet med at udvikle en markedsramme, der

kan sikre EU's stigende klima ambitioner. Det er stærkt nødvendigt at sikre, at der

kan ske parallelle udvikling af udbud, infrastruktur, marked og efterspørgsel efter for-

skellige typer af lav-karbon gas inklusiv brint. DE finder, at Gaspakken er et godt

udgangspunkt for at sikre en udvikling af et grønt europæisk gassystem, hvor der er

fokus på at tillade nationale løsninger.

DE er især positiv over for, at et brintmarked vil blive bygget op på principperne bag

den eksisterende gas regulering, hvor der også tages højde for, at det er nødvendig

med både regulatorisk og finansiel fleksibilitet. Ligeså finder de, at der skal være en

klar skelnen mellem en systemoperatørs rolle og en rolle som producent eller forbru-

ger (unbundling). Til sidst påpeger DE, at de er glade for, at EU-Kommissionen øn-

sker af afspejle el-direktivet i forhold til forbrugerrettigheder, konkurrence og gen-

nemsigtighed.

Omvendt er DE bekymret for, at en differentieret tilgang til certificering af forskellige

slags gasser vil gøre, at kravene til helt grønne gasser bliver unødig højere end for

Side 35/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

dekarboniserede gasser. DE ser også gerne, at der kommer mere fokus på, hvordan

reguleringen kan monitorere og give incitamenter til at sløjfe forældet naturgasinfra-

struktur.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på den forslåede tilpasning af reguleringen

for EU’s interne marked vedvarende gas, naturgas og brint, så den i endnu højere

grad reflekterer væsentlige hensyn som forbrugerbeskyttelse, forsyningssikkerhed

og en omkostningseffektiv omstilling. Det er i den henseende vigtigt for L&F, at det

interne marked for gas styrkes, så kapaciteten af naturgas og nye grønne gasser

udnyttes optimalt på tværs af grænserne.

L&F finder, at i den grønne omstilling af gassystemet skal der tages hensyn til indu-

striens behov for en høj forsyningssikkerhed og konkurrenceevne på det globale

marked. Her er det vigtigt, at EU-reguleringen i højere grad bidrager til en bedre

tværnational udnyttelse af gassen, ligesom en høj grad af teknologineutralitet er nød-

vendig for at sikre udbygningen af den mest optimale infrastruktur og produktion af

grønne gasser.

Ligeså finder L&F, at medlemsstaterne skal have nogle bredere rammer til at fast-

lægge forsyningsprincipper bundet op på nationale afgrænsede forhold. Den nuvæ-

rende regulering mangler fleksibilitet og understøtter ikke øvrige hensyn såsom fø-

devaresikkerhed og veterinære hensyn i forhold til muligheden for at afbryde gas-

kunder. L&F finder det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne

skal have mulighed for at definere, hvem der må anses for at være udsatte gaskun-

der og derefter tilpasse sine indsatser for at beskytte denne gruppe.

Det er endeligt vigtigt for L&F, at reguleringen af nye forsyningsområder, såsom brint,

bliver indrettet hensigtsmæssigt fra starten, så der sikres gennemsigtighed og kon-

kurrence.

Brintbranchen byder EU-Kommissionens forslag velkommen, da Brintbranchen tæn-

ker, at elektrolyse har en afgørende rolle i det fremtidige energisystem og opnåelsen

af Europas klimamålsætning. Det nye forslag sikrer, at målene i EUs brintstrategi kan

opnås, og at et europæisk marked for brint kan udvikles på fornuftige vilkår frem til

2030.

Særligt er Brintbranchen bekymret for, at certificering af brintbaserede grønne gas-

ser og lav-karbon gasser kommer til at ske på forskellige vilkår, hvilket kan skade

Danmarks position, som et land der forventes primært at producere grønne gasser.

Desuden mener Brintbranchen, at det er skuffende, at der ikke inkluderes konkrete

krav til gennemsnitlige CO2 reduktioner i gassystemet for som minimum 2030 og

2050. Omvendt er Brintbranchen positiv stemt over for forslaget om at etablere en

fælles europæisk sammenslutning af brintsystemoperatører (ENNOH) og reglerne

om samarbejdet mellem TSO’er og DSO’er. Desuden finder Brintbranchen det også

meget positivt, at EU-Kommissionen kommer med forskellige forslag til, hvordan

Side 36/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

brintmarkedet kan komme i gang ved f.eks. at acceptere krydssubsidiering i særlige

situationer.

Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD) støtter overordnet ind-

førelsen af et fælles regelsæt for produktion, opbevaring og distribution af brint på et

tidligt stadie i udviklingen af et international brintmarked. ITD er positiv over for etab-

lering af et reguleret europæisk og international brintmarked til gavn for den grønne

omstilling af lastbilerne. Det er afgørende, at et fælles regelsæt skaber rammerne for

et åbent og konkurrencepræget marked for vedvarende brint og natur- og biogas, så

anvendelsen af grønne brændstoffer bliver mere konkurrencedygtige sammenlignet

med fossile brændstoffer.

ITD støtter overordnet gaspakkens fokus på at fremme internationalt samarbejde om

distribution af brint og ibrugtagning af naturgasrør til brint. En fælles brintinfrastruktur

på tværs af EU vil være centralt for at skabe en tilgængelig og effektiv infrastruktur

til gavn for den tunge vejtransport i Danmark og EU. ITD ser derfor positivt på gas-

pakkens initiativer, der fremmer brintsystemoperatørers samarbejde på tværs af lan-

degrænser og således fremmer samarbejdet om at opbygge en europæisk brintin-

frastruktur i EU. ITD finder i den forbindelse det beklageligt, at gaspakken ikke inde-

holder konkrete initiativer, der fremmer koblingen af en europæisk infrastruktur med

nye tankningsmuligheder.

ITD finder det formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren med-

mindre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedvarende

energikilder. Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende brint på

tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og transport-

rute og for at opnå reelle klimaeffekter.

Wind Denmark byder EU-Kommissionens forslag til revidering af henholdsvis. gas-

forordningen og gasdirektivet velkommen, da det først og fremmest etablerer det

nødvendige og lovgivningsmæssige grundlag for, at dedikeret brintinfrastruktur kan

etableres og driftes. Desuden finder Wind Denmark det positivt, at begge forslag

opstiller hegnspæle, der dels påkræver, at konverteringen eller etableringen af ny

gasinfrastruktur skal ske på baggrund af realistiske fremskrivninger, herunder en klar

finansieringsplan herfor. Dels forbyder, at der må indgås fossile gaskontrakter, som

strækker sig længere end til 2049

–

et årstal der med fordel kan fremrykkes til senest

2040.

Wind Denmark bemærker, at til trods for at gaspakken indeholder en lang række

positive elementer i forhold til realiseringen af dedikeret brintinfrastruktur, er det dog

stadig tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt i den indledende udvikling, hvor den

bookede kapacitet må forventes at være lav i forhold til den tekniske kapacitet. Derfor

ser Wind Denmark det som nødvendigt med endnu mere fokus på, hvilke virkemidler,

der kan bruges til at udvikle et brintmarked. Der skal dog være fokus på, at særregler

og rabatter bruges hensigtsmæssigt og med solnedgangsklausuler for på lang sigt

Side 37/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

at forbedre konkurrencen. Desuden vil Wind Denmark gerne have at der er fokus på,

hvordan gaskvaliteten fastsættes for brint, så man undgår eventuelle handelshindrin-

ger på tværs af landegrænser. Dertil påpeger Wind Denmark, at krav til lavemmissi-

onsgasser bør være lige så restriktive som for VE-brint, da det ellers vil skævride

konkurrencen.

Det er Wind Denmarks klare position, at det generelt

bør være TSO/DSO’ens ansvar

at udbygge det bagvedliggende net

–

el såvel som gas

–

iht. at understøtte den

grønne omstilling. I den forbindelse vil Wind Denmark gerne flage, at EU-Kom-mis-

sionens forslag på VE-gas området går imod den retning, som et politisk dansk flertal

har besluttet ift. udbygningen af elnettet i forbindelse med tilkobling af VE-anlæg. I

forslaget kræves det, at VE-producenterne el-anlæg både skal betale for tilkobling

og udbygning af det bagvedliggende net.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har alene været drøftet på teknisk niveau i Rådet. Hovedparten af med-

lemsstaterne har endnu ikke fastlagt en endelig position. Centrale temaer forventes

dog at omhandle fleksibilitet i forhold til at få gang i et brintmarked, at finde den rette

balance mellem nationale og europæiske myndighedsfunktioner og at undgå kon-

kurrenceforvridende regler.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen ønsker en ambi-

tiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for

2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990 samt drive den grønne omstilling

både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen ser en grøn omstilling af EU’s gassektor som et vigtigt element i at indfri

EU’s klimamål i 2030 og 2050 og hilser revisionsforslaget velkommen. Regeringen

finder det også vigtigt, at forslaget bidrager til ambitionen om at udfase russisk gas

så hurtigt som muligt, således som det fremgår af Kommissionens meddelelse ”RE-

PowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere

overkommelige priser”.

Regeringen støtter generelt op om en udvikling på gasmarkedet, der giver mulighe-

der for at transportere og handle med både grønne gasser og brint. Dette er i tråd

med regeringens strategier for henholdsvis grøn gas og grønne brændstoffer (PtX

strategi). Danmark er et af de førende lande inden for biogas, og andelen af opgra-

deret biogas i det danske gasforbrug udgør i dag omkring 25 pct. Regeringen arbej-

der derfor for så gode og fleksible rammer som muligt for grønne gasser, herunder

et velfungerende certifikatsystem og fælles rammer for gaskvalitet.

Der er desuden flere kommercielle danske brintprojekter under planlægning, og

disse projekter kan blive hjulpet på vej af klare og forudsigelige markedsrammer og

regler for ejerskab. Forslaget skaber for første gang en fælles europæisk lovramme

Side 38/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

for brint, hvilket regeringen generelt støtter. Samtidig stemmer forslagets fokus på

brint godt overens med regeringens ønske om at udarbejde en national brintregule-

ring, som det fremgår af udspillet

”Fremtidens grønne brændstoffer” fra december

2021.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har endnu ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-

hedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2022.

Side 39/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslag om ændring af forordning om betingelserne for adgang

til naturgastransmissionsnet

KOM (2021) 804

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag til revision af

den europæiske gasforordning. Revisionen er et supplement til Kommissionens

samlede "Fit for 55"-pakke,

som har til formål at reducere EU’s klimaudledninger med

55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauer.

Med revisionen foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et europæisk mar-

ked for vedvarende og kulstoffattige gasser med henblik på en gradvis udfasning af

den fossile naturgas og dermed bidrage til at nå EU’s samlede mål om klimaneutra-

litet i 2050. Forslaget indeholder regler, som skal understøtte effektiv markedsad-

gang for og transport af vedvarende og kulstoffattige gasser gennem gasinfrastruk-

turen, samt ny og selvstændig regulering af brintinfrastruktur. Med forslaget lægges

op til, at der skal gives rabatter på tarifferne for vedvarende og kulstoffattige gasser,

der bliver ført ind og ud af gassystemet. Forslaget pålægger transmissionssystem-

operatører at samarbejde på tværs af grænser om gaskvalitet, og at acceptere op til

5 pct. brint-indhold i gassen (såkaldt iblanding) på grænsepunkter fra 2025. Forslaget

indeholder endvidere en række ændringer til den europæiske forordning om forsy-

ningssikkerhed. Her er formålet især at sikre, at gaslagrene fungerer mere effektivt i

hele det indre marked, og at de nødvendige solidaritetsordninger mellem medlands-

landene indgås.

Regeringen ser generelt positivt på forslaget, der overordnet harmoniserer reglerne

for gasmarkederne og fastsætter rammerne for at integrere vedvarende gasser i det

europæiske gasmarked. Det forventes ikke, at forslaget har væsentlige økonomiske

konsekvenser for staten eller samfundsøkonomien.

Forslaget forventes

–

sammen med forslaget til ændring af direktivet om fælles regler

for det indre marked for naturgas

–

sat på dagsordenen for energirådsmødet den 25.

oktober 2022 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat et forslag om en revision af den

europæiske gasforordning, KOM (2021) 804. Forslaget er fremsat som et supple-

ment til ’Fit-for-55’-pakken, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst

pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget supplerer forslaget til et revide-

ret gasdirektiv, KOM (2021) 803, som Europa-Kommissionen har fremsat samtidig.

Side 40/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslaget skal understøtte den europæiske klimalov og spiller sammen med Kom-

missionens forslag om at revidere VE-direktivet og EE-direktivet. Europa-Parlamen-

tet og Rådet forhandler i øjeblikket disse forslag. Forslaget er et væsentligt virkemid-

del til at indfri ambitionen om at udfase russisk gas så hurtigt som muligt, således

som det fremgår

af Kommissionens meddelelse ”REPowerEU:

En fælles europæisk

indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser”,

KOM

(2022) 108.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 16. februar 2022.

Forslaget forventes

–

sammen med forslaget til ændring af direktivet om fælles regler

for det indre marked for naturgas

–

sat på dagsordenen for energirådsmødet den 25.

oktober 2022 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af gasmarkedsreglerne som en

del af opfølgningen på Kommissionens strategier for hhv. sektorintegration og brint

fra juli 2020. Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende og

kulstoffattige gasser og udfasning af naturgas med henblik på at indfri EU’s klimamål

for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.

Forslaget indeholder følgende ændringer til den eksisterende forordning:

Vilkår for vedvarende og kulstoffattige gasser

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at indføre rabatordninger for vedvarende og

kulstoffattige gasser, når de tariffer, der betales for anvendelsen af gasinfrastruktu-

ren, fastsættes. Ifølge forslaget skal vedvarende og kulstoffattige gasser tildeles en

rabat på 75 pct. på de tariffer, der i dag opkræves, når gas bliver ført ind i gassyste-

met fra produktionsfaciliteter og ind og ud af gaslagre.

Det foreslås endvidere, at transmissionssystemoperatører skal give systembrugerne

(dvs. de som transporterer gas) en rabat på 100 pct. på tarifferne for transport af

vedvarende og kulstoffattige gasser over grænsepunkter, hvis systembrugerne kan

fremvise gyldige bæredygtighedscertifikater efter direktivet om energi fra vedvarende

energikilder (VE-direktivet). Formålet er at fremme tilførslen af vedvarende og kul-

stoffattige gasser til gassystemerne. Forslaget giver dog den regulerende myndighed

mulighed for at fastsætte lavere rabatter, hvis dette passer ind i den nationale ramme

for introduktion af vedvarende og kulstoffattige gasser. Såfremt transmissionssy-

stemoperatører som følge heraf får et fald i tarifindtægter på 10 pct., skal operatøren

forhandle en kompensationsordning med relevante transmissionssystemoperatører

i nabolandene. De regulerende myndigheder kan træffe afgørelse om kompensati-

onsordningen, hvis der ikke indgås en frivillig aftale.

Side 41/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Desuden lægger forslaget op til, at vedvarende og kulstoffattige gasser skal have

garanteret adgang til gassystemet, dvs. at produktionsvirksomheder kan være sikre

på at kunne afsætte deres produktion af vedvarende og kulstoffattige gasser til gas-

systemet.

Brintsystemer

Med forslaget lægges der op til, at brintsystemoperatører skal give alle systembru-

gere adgang til deres system på ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Ope-

ratørerne skal sørge for at offentliggøre detaljerede informationer om de ydelser, de

tilbyder, nettets kapacitet, kvaliteten af brinten i nettet samt oplysninger om fastsæt-

telsen af tariffer. Derudover pålægges systemoperatørerne i medlemsstaterne at

samarbejde med henblik på at undgå, at forskelle i brintkvalitet kommer til at udgøre

en hindring for grænseoverskridende handel. Fra den 1. januar 2031 skal der være

myndighedsgodkendte vilkår og tariffer til brintsystemer, og brintsystemer skal være

organiseret som entry-exit systemer, hvor der ikke betales tariffer for transport fra

punkt til punkt, men i stedet, når gassen føres ind og ud af et samlet gassystem. Det

betyder modsat, at der kan være forhandlet adgang, hvor vilkår og betaling for trans-

port af brint forhandles mellem ejeren af infrastrukturen og brintleverandøren (uden

regulerede tariffer) indtil denne dato.

Ifølge forslaget kan både distributionssystemoperatører og transmissionssystemope-

ratører fungere som brintsystemoperatør. Der skelnes således ikke mellem transmis-

sion og distribution inden for transport af brint.

Separate aktiver

Forslaget forpligter systemoperatører, der driver gas- og/eller brintvirksomhed, til at

føre og offentliggøre separate regnskaber for hver enkelt af deres gas- eller brintak-

tiviteter, herunder transmission, distribution, terminaler og lager. Dette skal ske for at

undgå, at der kan ske diskrimination eller krydssubsidiering mellem de forskellige

aktiviteter. Det er således muligt for en gas- og/eller eltransmissionssystemoperatør

også at blive brintoperatør, så længe de enkelte, regulerede aktivbaser (RAB) er

adskilte.

Styrket samarbejde på gasområdet

Forslaget pålægger transmissionssystemoperatører at samarbejde på tværs af

grænser om gaskvalitet, således at nationale forskelle i gaskvalitet (f.eks. iltindhold

eller brintindhold) ikke bliver en handelshindring. Transmissionssystemoperatører i

medlemslandende pålægges fra 2025 at acceptere et indhold af op til 5 pct. brint i

den gas, som krydser grænserne i EU. Ifølge forslaget skal den europæiske sam-

menslutning af transmissionssystemoperatører (ENTSOG) i maj 2024 og herefter

hver andet år udarbejde en overvågningsrapport om gaskvalitet, som bl.a. redegør

for udviklingen i forskellige parametre for gaskvaliteten og for hvor meget brint, der

bliver blandet i gassen på tværs af EU's grænser, og effekten af denne iblanding på

den grænseoverskridende transport af gas.

Side 42/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

De regulerende myndigheder skal løse eventuelle grænseoverskridende uoverens-

stemmelser om gaskvalitet, mens det europæiske samarbejdsorgan for de nationale

regulerende myndigheder, ACER (Agency for the Cooperation of Energy Regula-

tors), skal træffe afgørelser, hvis de nationale regulerende myndigheder ikke kan nå

til enighed.

Med forslaget oprettes en europæiske sammenslutning af distributionssystemopera-

tører (EU DSO entity), som de nationale distributionssystemoperatører pålægges at

samarbejde igennem. Denne sammenslutning svarer til de eksisterende europæiske

sammenslutninger af transmissionssystemoperatører på el- og gasområdet

(ENTSO-E og ENTSO-G). Sammenslutningen skal bl.a. fremme drift og planlægning

af distributionssystemer i koordination med driften og planlægningen af transmissi-

onssystemer og lette integrationen af vedvarende energikilder.

Med forslaget pålægges de nationale brintsystemoperatører desuden at oprette en

fælles europæisk sammenslutning (ENNOH). Sammenslutningen skal arbejde på at

udvikle et indre marked for brint med en koordineret teknisk udvikling og drift. EN-

NOH skal især bidrage til en effektiv integration af brint fra VE-kilder.

Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:

- Rabatter i tariffer for vedvarende og kulstoffattige gasser

- Regionale samarbejder mellem transmissionssystemoperatører

- Udfærdigelse af europæiske netregler

- Udfærdigelse af europæiske netregler for brint

- Guidelines

- Ny infrastruktur for gas og brint

- Specifikke regler for gassektoren om cybersikkerhed ved grænseoverskridende

transport af gas, herunder fælles minimuskrav til planlægning, overvågning og

krisestyring.

Ændringer i øvrige forordninger

Forslaget til en revideret gasforordning indeholder også forslag til ændringer i den

eksisterende forordning om ACER (og forordningen om integritet og gennemsigtig-

hed (REMIT, som handler om markedsmisbrug på engrosmarkeder for energipro-

dukter).

Ændringerne i begge ovennævnte forordninger handler især om at få brint med som

et nyt område, der skal dækkes af forordningerne. I ACER-forordningen handler det

om at få de nye europæiske sammenslutninger (ENNOH og EU DSO entity) med

som ansvarlige samarbejdspartnere til

ACER i forhold til ACER’s opgaver. I REMIT

forordningen handler det om at inkludere brint som et energiprodukt, der er dækket

af forordningens regler om markedsmisbrug og insiderhandel.

Forsyningssikkerhed

Side 43/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Forslaget til ændringer i forordningen om foranstaltninger til opretholdelse af gasfor-

syningssikkerheden (forordning 2017/1938), som er medtaget i revisionsforslaget til

gasforordningen, lægger op til, at medlemslandene skal anvende den eksisterende

gasinfrastruktur på en effektiv måde på nationalt og regionalt niveau til gavn for gas-

forsyningssikkerheden med særlig vægt på at sikre grænseoverskridende adgang til

gaslagre og LNG.

Forslaget lægger op til, at der kan etableres strategiske gaslagre på regionalt niveau

af hensyn til gasforsyningssikkerheden, herunder forslag til fælles indkøb af gas og

etablering af strategiske reserver i gaslagre.

Forslaget lægger endvidere op til, at de enkelte medlemslande skal overveje at op-

bygge strategiske gaslagre. Dette kan ske, såfremt der på regionalt niveau vurderes

at være risiko for mangel på gas. Dette kan ske enten ved, at transportkunder på-

lægges at lægge et minimum af gas på lager eller ved at forbedre det økonomiske

incitament for lagerkunder til at lægge gas på lager. Det kan også ske via frivilligt

fælles indkøb af gas og integrering af lagre hos gastransmissionsoperatørerne i til-

fælde af, at ejeren af gaslagre ikke længere ønsker at drive lagervirksomheden.

For at fremskynde den forsinkede proces i forhold til medlemsstaternes pligt til at

indgå bilaterale solidaritetsaftaler om levering af gas i krisesituationer lægger forsla-

get op til, at der tilføjes et bilag til forordningen, som angiver visse obligatoriske pro-

cedurer, der skal anvendes i forbindelse med henholdsvis anmodning om solidari-

tetsgas og levering af solidaritetsgas.

Forslaget lægger op til, at foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed skal indgå

som en integreret del af de forebyggelsesplaner og nødplaner, som medlemssta-

terne skal udvikle i henhold til forsyningssikkerhedsforordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Forslaget behandles i

ITRE-udvalget (Udvalget om Industri, Forskning og Energi).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til, at forslagets mål om dekarbonisering af EU’s samlede øko-

nomi ikke kan opnås på nationalt niveau. Forslaget skal støtte en udvikling mod et

indre marked for vedvarende og kulstoffattige gasser, hvilket kræver fælles regler for

at virke effektivt og for at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling på tværs af græn-

ser og markeder.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da et velfungerende indre

marked for vedvarende og kulstoffattige gasser ikke kan opnås uden EU-regulerin-

gen.

Side 44/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

6. Gældende dansk ret

De omhandlede emner er i dag reguleret gennem den eksisterende gasforordning

(forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til natur-

gastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005) samt i lov

om gasforsyning (lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020), lov om Energinet

(lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020), lov om Forsyningstilsynet (lov nr. 690

af 8. juni 2018).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale

om en revision af den eksisterende gasforordning og andre eksisterende forordnin-

ger, som gælder umiddelbart og direkte.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere for at vurdere de økono-

miske konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere med henblik på afdækning

af eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes både at kunne medføre positive og negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for Danmark.

De foreslåede tarifrabatter til vedvarende og kulstoffattige gasser vil give økonomi-

ske fordele til de markedsaktører, som producerer og transporterer vedvarende og

kulstoffattige gasser. Omvendt finansierer de nuværende tariffer systemoperatører-

nes omkostninger, hvorfor der kan blive behov for at hæve andre tariffer for få dækket

disse omkostninger.

De foreslåede krav til både distributions- og brintsystemoperatører om deltagelse i

europæiske sammenslutninger, samt krav om at koordinere, informere og samar-

bejde på tværs af værdikæden for at udvikle et integreret gassystem vil medføre en

vis økonomisk og administrativ byrde for de berørte operatører. Omvendt må et in-

tensiveret samarbejde

–

nationalt og i EU-regi

–

forventes at give mere strømlinede

løsninger og mere gennemsigtige vilkår for af bruge gassystemerne, hvilket kan gøre

det nemmere og billigere at bruge gasinfrastrukturen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 45/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

De foreslåede ændringer i gasforordningen kan forventes at føre til, at der bliver

transporteret mere grøn gas og brint gennem gassystemet. Forslaget giver en regu-

latorisk ramme, som må forventes at give incitamenter til mere grøn gas og mere

brint. Mere grøn gas og brint i det danske gassystem kan fortrænge fossil gas og

gavne klimaet.

De foreslåede ændringer i forordningen om forsyningssikkerhed (f.eks. øgede krav

til solidaritet ved gaskriser) må forventes at bidrage til en bedre gasforsyningssikker-

hed og dermed et højere beskyttelsesniveau for gasforbrugere.

8. Høring

Kommissionens

forslag til en revision af gasdirektivet og gasforordningen (”Brint og

Gaspakken”) (”Gaspakken”),

er den 15. december 2021 sendt i høring i specialud-

valget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022. Der er

modtaget 10 høringssvar. Da det ikke er muligt at adskille, hvilke bemærkninger, der

er tilknyttet hhv. direktivet og forordningen, er bemærkningerne for begge forslag

medtaget nedenfor.

Evida hilser den europæiske Gaspakke velkommen og anerkender vigtigheden af

fælles regulatoriske rammer for at kunne understøtte fremtidens brintmarked og til-

hørende infrastruktur. Dette er yderst centralt for regeringens ønske, som tilkendegi-

vet i strategien for grønne brændsler (PtX Strategien), om både at have et DSO og

TSO-ejet brintinfrastruktur i Danmark.

Evida har seks fokuspunkter: 1) Evida ser det som et positivt værktøj at kunne bruge

krydssubsidiering for at hjælpe et nyt brintmarked i gang, hvor der kan blive pålagt

uforholdsmæssige høje omkostninger på de første aktører, der tilslutter sig brintsy-

stemet. 2) Evida finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der stilles krav om ejermæs-

sig adskillelse af regulerede selskaber, såfremt der ikke er kommercielle interesser i

de koncernforbundne selskaber, og der er mulighed for at hente synergier ved fælles

ejerskab. 3) Evida påpeger, at der skal være fokus på definition af begreberne for

hydrogen network operator og hydrogen system operator,

således at der ikke skabes

misforståelser. 4) Evida finder det positivt, at det foreslås, at der oprettes en euro-

pæisk DSO-sammenslutning,

som det kendes i dag for TSO’erne. 5) Evida hilser

forslaget om et nyt europæisk arbejdsforum for brint, ENNOH, velkommen og bakker

op om formålet med fokus på både teknisk og markedsmæssig udvikling af brintin-

frastrukturen. 6) Evida er ligeledes positiv stemt over for, at der udarbejdes fælles

netværksplaner mellem transmission og distribution.

Energinets overordnede vurdering er, at forslagene ser positive ud. Den markedsba-

serede tilgang fastholdes, og der er fokus på at fremme vedvarende og kulstoffattige

gasser og på at få regler på plads for de kommende brintmarkeder. Ligeså finder

Energinet det positivt, at de generelle konkurrenceregler, der kendes fra naturgas,

også introduceres for brint. Selvom der kan være behov for at hjælpe et brintmarked

Side 46/52

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

på vej ved at bruge forskellige slags tiltag, er det vigtigt, at disse bliver brugt hen-

sigtsmæssigt og varsomt, og at der ikke i udgangspunktet gives undtagelser.