Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22

Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
Rådsmøde 3904 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

Skriftlig forelæggelse for Folketingets Europaudvalg af energi-

rådsmødet den 25. oktober 2022

Der er to sager på energirådsmødet den 25. oktober. Det drejer sig om

revisionen af bygningsdirektivet samt brint- og gasmarkedspakken.

Bygningsdirektivet forelægges til forhandlingsoplæg, mens brint- og

gasmarkedspakken forelægges til orientering.

1. Revision af bygningsdirektivet

Det tjekkiske formandskab planlægger, at der skal opnås generel ind-

stilling til forslaget om revision af bygningsdirektivet på rådsmødet.

Forslaget har til formål at nedbringe drivhusgasemissionerne fra byg-

ningsmassen i EU og dermed

medvirke til at indfri EU’s klimamål på

mindst 55 pct. i 2030 samt opnå klimaneutralitet senest i 2050.

Regeringen hilser generelt forslaget velkomment og er enig med Kom-

missionen i, at der er behov for at reducere de energirelaterede CO

udledninger i bygninger, også med henblik på at bidrage til opnåelsen

af EU’s 2030-mål

om energieffektivitet.

Forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forslaget om revision af

energieffektivitetsdirektivet, som stadig forhandles

mellem EU’s insti-

tutioner. Det gælder især fastsættelsen af

EU’s 2030-mål

om energi-

effektivitet, hvor Danmark lægger stor vægt på et energieffektivise-

ringsmål på mindst 40 pct.

Den aktuelle energisituation i Europa har også sat fokus på behovet

for at reducere energiforbruget generelt i Europa, hvilket en bedre

energieffektivisering af de europæiske bygninger vil kunne hjælpe med

til.

Et ambitiøst direktiv vil desuden kunne afføde en række positive af-

ledte effekter som f.eks. en styrket forsyningssikkerhed, sundere inde-

klima, øge danske virksomheders muligheder for eksport samt redu-

cere borgere og virksomheders energiforbrug. Selvom den danske

bygningsmasse generelt er sund, er der stadig plads til og behov for

forbedringer.

Regeringen kan derfor generelt støtte forslaget. Regeringen finder, at

der er et stort potentiale for energieffektivitet gennem forbedringer i

Dato

12. oktober 2022

Side 1/5

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

bygningers klimaskærm, omstillingen til elektriske varmepumper eller

fjernvarme og udviklingen af ”smarte bygninger”.

Kommissionen ønsker med forslaget at sætte større fokus på livscy-

klusudledninger ved at anse bygningsmassen og byggeriet som ”ma-

terialebanker”, der indeholder værdifulde materialer til brug i fremtiden.

Regeringen ser positivt på indførelse af et deklarationskrav til nye byg-

ningers klimapåvirkning for hele bygningens livscyklus, dvs.

fra ”vugge

til grav”. Regeringen vurderer dog, at det kan være mere ambitiøst og

kan suppleres med en grænseværdi for bygningens CO2e.

Regeringen lægger af den grund stor vægt på, at kravene til livscyklus-

emissionerne også indeholder en grænseværdi for bygningers CO

udledning over hele bygningens levetid. Dette kan være med til at af-

spejle den danske indsats på området.

Regeringen finder desuden, at det er vigtigt at sikre, at forslaget bedst

indfanger disse mål ved at tage højde for de store forskelle, der er i

bygningsmassen på tværs af Europa. Danmark har været et fore-

gangsland og har en relativ sund bygningsmasse. Forslaget bør derfor

stadig gøre det muligt for Danmark at fortsætte den grønne omstilling

ved at satse på forsyning med vedvarende energi fra det kollektive net

på linje med f.eks. egenproduktion eller VE-fællesskaber.

Egenproduktion mv. er et muligt værktøj til at øge andelen af VE i nye

bygninger, men bør ikke være et mål i sig selv, men et muligt middel,

der kan tages i anvendelse, hvis det er mest hensigtsmæssigt i forhold

til udbygning af VE. Den danske model med fælles energiforsyning ud-

gør et omkostningseffektivt alternativ, der fortsat skal være mulighed

for at fastholde. Af den grund lægger regeringen stor vægt på, at med-

lemsstaterne får fleksibilitet til at implementere direktivet omkostnings-

effektivt og teknologineutralt.

Det er vigtigt, at bygninger med mest behov for renoveringer bliver pri-

oriteret. Omkostningerne forbundet med forslaget skal således stå mål

med gevinsterne, så borgere, stat eller erhvervsliv mv. ikke pålægges

økonomiske eller administrative byrder, som vurderes uproportionelle

i forhold til det mål, som ønskes opnået. Det er desuden vigtigt for re-

geringen, at forslaget leverer reelle effekter, herunder reduktioner i

CO₂-udledningen fra bygninger og energieffektivitet.

Side 2/5

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Regeringen lægger derfor stor vægt på, at minimumskrav for bygnin-

ger er baseret på en indikator for bygningens energimæssige eller kli-

mamæssige ydeevne, og at delvis harmonisering af energimærkeska-

laen ikke markant forringer Danmarks muligheder for omkostningsef-

fektivt at implementere direktivet.

Dette kommer for eksempel til udtryk ifm. evt. ny metode for indførelse

af ny energimærkeskala. Regeringen er enig i, at der er behov for at

fastholde ambitiøse krav for at få løftet den dårlige del af bygnings-

massen i Europa op på et højere niveau. Forslaget indeholdt oprinde-

ligt, hvad Kommissionen udlagde som en harmonisering af energi-

mærket. Udgangspunktet var at få en samlet energimærkeskala i Eu-

ropa, hvor mærket baseredes på fastsatte andele af bygningsmassen.

Eksempelvis ville energimærke G indeholde 15 pct. af bygningsmas-

sen i et givet land.

Der er dog store forskelle på de 15 pct. dårligste bygninger på tværs

af Europa. Bygninger med samme energimærke ville derfor ikke være

sammenlignelige ud fra den energimæssige stand. Den foreslåede

harmonisering ville dermed have betydet en devaluering af den danske

bygningsmasse og dermed potentielt have medført, at man ville skulle

bygge nye bygninger som erstatning for gamle, der ikke kunne reno-

veres op til de krav, der fremgår af forslaget. Dette vil være økonomisk

urentabelt. Den forslåede harmonisering af energimærkeskalaen er

dog i forhandlingerne nu blevet fjernet.

Det er generelt vigtigt for regeringen, at der tages højde for forskelle i

udgangspunktet for medlemsstaterne, og at medlemsstaterne får flek-

sibilitet i relation til udmøntningen af initiativer mv. Dette gør sig bl.a.

gældende i relation til forslagets krav til installation af ladestandere.

Generelt støtter regeringen udviklingen af ladestandere, og at der tæn-

kes etablering af ladestandere ind i forbindelse med opførelse af byg-

ninger, men det er samtidig vigtigt at sikre, at kravene ikke betyder, at

antallet af ladestandere kommer til at overstige det behov, der findes i

forhold til flere bygninger. Regeringen lægger derfor vægt på, at kra-

vene til ladestandere ikke stiller krav om unødvendige ladestandere.

Kommissionen fremsatte den 18. maj 2022 i regi af REPowerEU-pla-

nen en yderligere ændring af bygningsdirektivet. Ændringen omhand-

ler solcelleudbygning på bygninger. Regeringen lægger i relation hertil

Side 3/5

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

stor vægt på, at der sikres fleksibilitet omkring graden af solcelleud-

bygning på bygninger, og at der generelt lægges en teknologineutral

tilgang til udbygning af VE til grund.

I de næste mange år vil der bl.a. i Danmark blive etableret store mæng-

der havvind, som har kapacitet til at forsyne flere millioner husstande.

Det er vigtigt, at bygningsdirektivet fastholder fokus på at sikre grøn

strøm, men at nogle grønne energikilder ikke favoriseres over andre,

når alle samlet set tjener samme formål om at understøtte den grønne

omstilling. Af den grund lægger regeringen også vægt på, at det reste-

rende energiforbrug i nulemissionsbygninger kan komme fra VE via

det kollektive net frem for udelukkende on-site produktion eller VE-fæl-

lesskaber.

2. Brint- og gasmarkedspakken

Der vil på rådsmødet være en politisk drøftelse af forslagene til revision

af gasdirektivet og gasforordningen (også kaldet "brint- og gasmar-

kedspakken"). Forslagene blev fremsat i december 2021 som et sup-

plement til Fit for 55-forslagene fra juli 2021.

Med pakken foreslår Kommissionen tiltag, der skal understøtte et eu-

ropæisk marked for vedvarende og kulstoffattige gasser som f.eks.

brint og biogas. Formålet hermed er at sikre, at disse gradvist kan er-

statte fossil gas og dermed bidrage til at nå EU's samlede mål om kli-

maneutralitet i senest 2050.

Kommissionen introducerer bl.a. en ny og selvstændig regulering af

brintinfrastruktur med henblik på at understøtte en effektiv adgang til

brintsystemer og til et kommende europæisk brintmarked.

Overordnet hilser regeringen forslagene velkommen, idet brint- og

gasmarkedspakken vurderes at understøtte en ambitiøs og omkost-

ningseffektiv klimaindsats i EU og være med til at sikre en grøn omstil-

ling af EU’s gassektor.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der sikres bedre vilkår for grønne

gasser og brint på europæisk niveau. Dette er også i tråd med regerin-

gens Power-to-X-strategi. Regeringen ser også positivt på integratio-

nen af vedvarende gasser i det europæiske marked.

Side 4/5

Rådsmøde nr. 3904 (transport, telekommunikation og energi) den 25.-26. oktober 2022 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde transport, tele og energi 25/10-22 - energidelen

Regeringen arbejder desuden parallelt med behandlingen af brint- og

gasmarkedspakken på at sikre, at de regulatoriske rammer og infra-

struktur for Power-to-X, inklusiv brint, skal være på plads, så Danmarks

styrkepositioner kan udnyttes, og brint på sigt kan handles på mar-

kedsvilkår.

Side 5/5