Europaudvalget 2022-23 (1. samling)
Rådsmøde 3906 - økofin Bilag 1
Offentligt
2636058_0001.png
Samlenotat
ECOFIN budget
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN budget) den 11.
november 2022
1) Kommissionens ændringsbrev 1 til EU's 2023-budget
KOM (2022) 670
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2)
Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 5 til EU’s
budget for 2022
KOM (2022) 351
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
27. oktober 2022
2
10
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0002.png
Side 2 af 14
Kommissionens ændringsbrev 1 til EU's 2023-budget
Nyt notat.
KOM (2022) 670
1. Resume
Kommissionen præsenterede
d. 7. juni forslag til EU’s 2023-budget.
Som led i en fast, årlig
praksis, har Kommissionen d. 5. oktober præsenteret et ændringsbrev til det oprindelige budgetfor-
slag. Ændringsbrevet indebærer isoleret set en stigning i det samlede forpligtigelsesniveau på 758,3
mio. euro og en stigning i det samlede betalingsniveau på 2.394,9 mio. euro i forhold til Kommis-
sionens oprindelige forslag til EU’s 2023-budget.
Således udgør Kommissionens opdaterede forslag
et samlet forpligtelsesniveau på ca. 186,3 mia. euro og et betalingsniveau på ca. 168,7 mia. euro.
Ændringsbrevet indeholder bl.a. flere initiativer som tilpasser udgiftsniveauet som varslet ifm.
2023-budgetforslaget. Disse vedrører bl.a. øget humanitær bistand, indarbejdelse af instrumentet
for fælles forsvarsindkøb, øget fleksibilitet i udmøntning af strukturfondene for at afbøde konse-
kvenserne af Ruslands militære aggression (FAST-CARE) samt øgede renteomkostninger ifm.
EU’s genopretningsinstrument.
Såfremt Kommissionens
forslag til EU’s 2023-budget
inkl. ændringsbrev nr. 1 vedtages i sin
nuværende form, skønnes det danske EU-bidrag i 2023 at udgøre ca. 24,7 mia. kr. Der vil bl.a.
på baggrund af en endelig aftale om EU-budgettet kunne komme ændringer til dette skøn.
Der stiles mod afslutning af forhandlingerne
om EU’s 2023-budget
i Forligsudvalget mellem Rå-
det og Europa-Parlamentet ifm. ECOFIN-budget d. 11. november 2022.
Rådets position til EU’s 2023-budget
lægger op til et udgiftsniveau på 183,9 mia. euro i forplig-
telsesbevillinger og 165,7 mia. euro i betalingsbevillinger. Europa-Parlamentets position indeholder
forpligtelsesbevillinger for 187,3 mia. euro og betalingsbevillinger for 167,6 mia. euro. Der er
således 3,3 mia. euro i forpligtelser og 1,9 mia. euro i betalinger i forskel mellem Rådet og Europa-
Parlamentets holdninger.
Regeringen vil i forbindelse med forligsproceduren arbejde for, at Rådets position i videst muligt
omfang fastholdes. Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter
imødekommes i et endeligt kompromis. Dvs., at en endelig budgetaftale bør imødekomme Dan-
mark
og andre budgetansvarlige lande
på de væsentligste spørgsmål om især niveau for margen,
udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set lavere udgiftsniveau, modernisering og klimaindsatsen.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde d. 5. oktober 2022 ændringsbrev nr. 1 (KOM (2022) 670)
til EU's budget for 2023 af 7. juni 2022
1
, der skal behandles i henhold til budget-
proceduren. Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure
1
Se tidligere oversendt samlenotat
vedr. EU’s
budget for 2022 af 30. juni 2022.
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0003.png
Side 3 af 14
for budgettet) og finansforordningens artikel 41-42. Dertil kommer, at Kommissi-
onens
forslag til EU’s budget for 2023
er fremlagt med udgangspunkt i rammerne
for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027
(MFF’en),
herunder ordningen
for den Europæiske Unions egne indtægter.
Idet Rådet og Europa-Parlamentet
ikke har kunnet opnå enighed om EU’s budget
for 2023, blev der d. 25 oktober indledt en 21 dage lang forligsprocedure med Kom-
missionen i rollen som mægler. Forligsproceduren afsluttes d. 14. november.
3. Formål og indhold
Kommissionen fremsatte d. 7. juni sit oprindelige
forslag til EU’s budget for 2023.
Kommissionen fremlagde d. 5. oktober sit årlige ændringsbrev til budgetforslaget,
der vil indgå som en del af forhandlingerne om 2023-budgettet mellem Rådet og
Europa-Parlamentet.
3.1 Kommissionens ændringsbrev 1
Med Kommissionens ændringsbrev opjusteres det samlede forpligtelsesniveau med
758,3 mio. euro og betalingsniveauet med 2.394,9 mio. euro,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens ændringsbrev 1
Kommissionens oprinde-
lige forslag til 2023-bud-
gettet
Forpligtelser
21,6
70,1
57,2
3,7
1,9
16,8
11,4
182,7
0,5
-
2,9
185,6
0,4
Betalinger
20,9
55,8
57,4
3,1
1,1
13,8
11,4
163,6
0,5
-
2,7
166,3
5,5
Kommissionens forslag til
2023-budget inkl. ÆB1
Forpligtelser
21,6
70,7
57,2
3,7
2,1
16,9
11,3
183,5
0,8
0,5
2,9
186,3
0,4
Betalinger
20,9
58,2
57,4
3,1
1,2
13,9
11,3
166,0
0,7
-
2,7
168,7
3,3
Mia. euro, løbende priser
Budgetkategori
1. Det indre marked, innova-
tion og det digitale område
2. Samhørighed, resiliens og
værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvalt-
ning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvalt-
ning
I alt budgetkategori 1-7
Heraf fleksibilitetsinstrument
Heraf Single Margin-instr.
Andre særlige instrumenter
I alt
Margen
Ændringsbrev 1
Forpligtelser
-
0,6
-
-
0,2
0,2
-0,1
0,8
0,3
0,5
-
0,8
-0,0
Betalinger
-
2,3
-
-
0,1
0,1
-0,1
2,4
0,2
-
-
2,4
-2,2
Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding.
Kilde: Kommissionens ændringsbrev 1 til Kommissions forslag
til EU’s budget for 2023
Budgetkategori 1
Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionen lægger med ændringsbrev 1 op til, at der ikke foretages justeringer
fsva.
budgetkategori 1
ift. Kommissionens oprindelige forslag til 2023-budgettet.
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0004.png
Side 4 af 14
Budgetkategori
2
-
Samhørighed,
resiliens
og
værdier
Kommissionen foreslår at øge niveauet under
budgetkategori 2
for forpligtelser med
591,4 mio. euro og betalinger med 2.343,0 mio. euro. Forøgelsen i betalinger kan
særligt henføres til præfinansiering under EU’s socialfond, samhørighedsfond og
fond for regionaludvikling sfa. FAST-CARE
2
.
Ændringsbrevet vedrører desuden en stigning i forpligtelser og betalinger på 450
mio. euro til finansieringsomkostninger for EU’s genopretningsinstrument. For-
øgelsen kan henføres til den øgede volatilitet på markedet og særligt de stigende
renter.
Dertil foreslår Kommissionen at fremrykke bevillinger til Erasmus+ for 100 mio.
euro i forpligtelser og 80 mio. euro betalinger til ukrainske studerende, undervisere
og andre stabsansatte på læreanstalter, som er flygtet fra krigen. Fremrykningen af
midlerne findes gennem brug af den resterende margen samt ved brug af fleksibili-
tetsinstrumentet.
Endelig foreslår Kommissionen at styrke EU’s civilbeskyttelsesmekanisme med
41,4 mio. euro i forpligtelser og 70 mio. euro i betalinger sfa. en række større red-
ningsaktioner, særligt relateret til skovbrande.
Budgetkategori
3
-
Naturressourcer
og
miljø
Fsva.
Budgetkategori 3
har Kommissionen opdateret skønnene for Den Europæiske
Garantifond for Landbruget på baggrund af de seneste strategiplaner for Den Fæl-
les Landbrugspolitik. Eftersom de formålsbestemte indtægter på området tilsvarer
de angivne behov, har Kommissionen ikke justeret i de samlede bevillinger. Det
samme gælder for de bæredygtige fiskerisamarbejdsaftaler (SFPA), hvor der foreta-
ges en udgiftsneutral overførsel sfa. udviklingen i forhandlingerne med tredjelande.
Budgetkategori
4
-
Migration
og
grænseforvaltning
Kommissionen lægger med ændringsbrev 1 op til, at der ikke foretages justeringer
fsva.
budgetkategori 4
ift. Kommissionens oprindelige forslag til 2023-budgettet.
Budgetkategori
5
Sikkerhed
og
forsvar
Fsva.
budgetkategori 5
lægger Kommissionen op til at oprette to budgetlinjer ifm.
udgifterne forbundet med forslaget om et fælles forsvarsindkøbsinstrument
(EDIRPA) i perioden 2022-2024. Kommissionen forslår at øge forpligtelser hertil
for 157 mio. euro samt øge betalingerne med 72 mio. euro, som findes via brug af
margen samt mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet.
Budgetkategori
6
Naboområder
og
verden
Kommissionen foreslår at øge forpligtelser med 150 mio. euro og betalingerne med
120 mio. euro til humanitær bistand og adressering af den globale fødevarekrise. I
2
Se oversendt samlenotat af 4. juli 2022.
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0005.png
Side 5 af 14
fraværet af yderligere margener under
budgetkategori 6,
foreslår Kommissionen at be-
nytte fleksibilitetsinstrumentet til at dække de yderligere udgifter.
Budgetkategori
7
Europæisk
offentlig
forvaltning
I lyset af de seneste justerede forbruger- og prisindeks har Kommissionen ift. sit
oprindelige forslag reduceret lønstigningstaksten fra 8,6 pct. til 6,9 pct. Hertil redu-
ceres anmodningen for udgifter relateret til pensioner og europaskolerne. Samlet
reduceres forpligtelser og betalinger under
budgetkategori 7
med 140,1 mio. euro,
hvorfor det tidligere forslag om brug af fleksibilitetsinstrumentet ikke længere er
nødvendigt.
Decentrale agenturer og CERT-EU
Der foretages en række udgiftsneutrale justeringer for et antal decentrale agenturer
mhp. at tilpasse niveauet for forpligtelser og antallet af ansatte i agenturerne, her-
under EASA, EEA, CEPOL, EPPO, ACER, eu-LISA og ESMA.
Dertil kommer en styrkelse af CERT-EU, som bygger på Kommissionens forslag
fra marts 2022
3
, som har til formål at øge cybersikkerheden i en række EU institu-
tioner, organer og agenturer. Merbevillingen på 2 mio. euro finansieres via over-
førsler fra institutionernes respektive IT-budgetter.
3.2 Forhandlingssituationen
Tabel 2 giver et overblik over udgiftsniveauerne i Kommissionens opdaterede bud-
getforslag, Rådets holdning og Europa-Parlamentets holdning til EU's budget for
2023.
Tabel 2
Institutionernes position til EU’s
2023-budget
Kommissionens
forslag til 2023-
budget inkl. ÆB1
Forpl.
21,6
70,7
57,2
3,7
2,1
16,9
11,3
183,5
Bet.
20,9
58,2
57,4
3,1
1,2
13,9
11,3
166,0
Europa-Parla-
mentet
Bet.
20,5
55,8
57,4
3,0
1,1
13,8
11,4
163,1
Forpl.
22,3
70,4
57,3
3,8
2,0
17,2
11,4
184,4
Bet.
21,6
56,0
57,5
3,1
1,2
14,1
11,4
164,9
Forskel ml. EP
og Rådet
Forpl.
1,9
0,5
0,1
0,1
0,1
0,5
0,1
3,3
Bet.
1,1
0,2
0,0
0,1
0,0
0,4
0,1
1,9
Mia. euro, løbende priser
Budgetkategori
1. Det indre marked, innovation og det
digitale område
2. Samhørighed, resiliens og værdier
3. Naturressourcer og miljø
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
I alt budgetkategori 1-7
Rådet
Forpl.
20,3
69,8
57,2
3,7
1,9
16,8
11,4
181,1
Forsvarsministeren orienterede om forslaget (KOM (2022) 122 final, 22. marts 2022.) på møde den 12. maj
2022.
3
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0006.png
Side 6 af 14
Andre særlige instrumenter
I alt
Margen
2,9
186,3
0,4
2,7
168,7
3,3
2,9
183,9
2,0
2,7
165,7
6,0
2,9
187,3
-
2,7
167,6
4,4
-
3,3
-2,0
-
1,9
-1,6
Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding.
Kilde: Kommissionens overblik over positioner til
EU’s budget for 2023.
Rådets position af 6. september indebærer en reduktion af udgiftsniveauet ift. Kom-
missions forslag til EU’s budget for 2023 med henblik på at sikre en forsigtig og
realistisk budgettering, tilvejebringe tilstrækkelige midler til at håndtere uforudsete
begivenheder som konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine samt støtte til
fastsatte prioriteter. Rådets position til 2023-budgettet indebærer et udgiftsniveau
på 183,9 mia. euro i forpligtelser og 165,7 mia. euro i betalinger.
Europa-Parlamentets position indebærer et forpligtelsesniveau på 187,3 mia. euro
og 167,6 mio. euro i betalinger.
Såvel Rådets som Europa-Parlamentets position er baseret på Kommissionens op-
rindelige budgetforslag og tager således ikke højde for Kommissionens ændrings-
brev.
Den samlede forskel mellem Rådets og Europa-Parlamentets position til EU's
2023-budget er 3,3 mia. euro i forpligtigelsesbevillinger og 1,9 mia. euro i betalings-
bevillinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog d. 19.
oktober 2022 sin position for EU’s budget for
2023. Europa-Parlamentet har på størstedelen af udgiftsområderne under udgifts-
loftet forøget udgiftsniveauet ift. Kommissionens oprindelige forslag, jf. ovenfor.
For de tematiske særlige instrumenter accepterer Europa-Parlamentet det samme
udgiftsniveau, som Kommissionen og Rådet foreslår. Dertil fastholder Europa-Par-
lamentet ønsket om yderligere 52 administrativt ansatte til cybersikkerhed samt
yderligere 116 akkrediterede parlamentariske assistenter.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet et forslag i relation til
EU’s budget kun kan behandles på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Når der er opnået enighed om EU's budget for 2023, vil det få betydning for ni-
veauet for det danske EU-bidrag i 2023, der vil blive opført på finansloven for 2023.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form, skønnes det danske
EU-bidrag i 2023 at udgøre ca. 24,7 mia. kr. Der kan komme ændringer til skønnet,
herunder som følge af budgetforhandlingerne med Europa-Parlamentet og
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
Side 7 af 14
Kommissionen, evt. ændringsbudgetter, ændrede skøn for toldindtægter, BNI,
momsberegningsgrundlag, niveau for genanvendt plastemballage, bødeindtægter
mv.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-
terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s
2023-budget at
have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske land-
mænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmidler til
vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De samlede er-
hvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af
hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.
8. Høringer
Ej relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene vedtog d. 13. juli 2022 med enstemmighed Rådets position
til EU’s
2023-budget. Der er generelt fortsat opbakning til Rådets position, herunder de
udgiftspolitiske prioriteringer, forøgelse af margen samt Rådets kritiske erklæring
vedr.
budgetkategori 7
administration,
de mekaniske lønjusteringer samt EP’s
ønske
om yderligere administrativt personale.
I de videre forhandlinger forventes en række budgetansvarlige lande at fokusere på,
at EU’s budget skal være retvisende og afspejle
det faktiske udgiftsbehov. Endvi-
dere ventes samme gruppe af lande at argumentere for at sikre tilstrækkelig manøv-
rerum til uforudsete begivenheder såvel som håndtering af evt. konsekvenser af
krigen i Ukraine. Samtidig forventes en anden gruppe af lande at arbejde for at sikre
tilstrækkelige betalingsbevillinger til at dække det faktiske behov, herunder særligt
til samhørighedspolitikken.
10. Regeringens generelle holdning
Ruslands invasion af Ukraine og de afledte konsekvenser heraf samt den høje infla-
tion udgør store usikkerhedsmomenter for de europæiske økonomier. Det under-
streger samtidig nødvendigheden af at sikre tilstrækkelige margener til, at der kan
tages højde for uforudsete udgifter, som måtte opstå i løbet af året. Regeringen
finder derfor, at der er behov for en større margen i 2023-budgettet, så EU hurtigt
kan reagere, hvis der opstår uforudsete behov.
EU’s budget for 2023 skal bringes i spil til at understøtte den fortsatte genopretning
og udvikling af de europæiske økonomier. Samtidig skal budgettet adressere de stør-
ste grænseoverskridende udfordringer, som EU står overfor. Her er det særligt vig-
tigt, at understøttelse af den grønne omstilling prioriteres højt, samt at der fokuseres
på politikker, der har størst dokumenteret effekt ift. den grønne omstilling. Det
kræver bl.a., at udgifterne fokuseres på de områder, hvor en fælleseuropæisk indsats
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
Side 8 af 14
har størst merværdi, mens andre udgiftsområder bør reduceres
også for at be-
grænse belastningen af medlemslandenes offentlige finanser, som er under pres i
lyset af stigende inflation og konsekvenserne af krigen i Ukraine. Det indebærer
bl.a. at de fortsatte stigninger til administrationsområdet adresseres.
Fra regeringens side finder man det helt centralt, at der i budgetforhandlingerne
foretages samme konsolideringsbestræbelser og vanskelige prioriteringer, som ud-
gør rammerne for den nationale budgetlægning i medlemslandene. Der skal dermed
foretages reelle udgiftspolitiske prioriteringer og realistisk budgettering frem for til-
førsel af nye udgifter, således at der sikres et samlet set lavere udgiftsniveau, en
modernisering af budgettet og større margen til håndtering af evt. uforudsete ud-
gifter.
Inden for ovennævnte ramme vil Danmark vægte følgende mere specifikke priori-
teter:
Budgetkategori 1 det indre marked, innovation og det digitale område
skal indebære en
prioritering af midler til excellencebaseret forskning og digitalisering.
Budgetkategori 2 samhørighed, resiliens og værdier
skal bidrage til en samlet reduktion
af udgiftsniveauet. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den grønne
omstilling samt dokumentarbare og omkostningseffektive resultater.
Budgetkategori 3 naturressourcer og miljø
skal indeholde realistiske bevillinger til land-
brugspolitikken. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den grønne
omstilling og bidrager til faktiske og dokumenterbare klima- og miljøforbedrin-
ger.
Budgetkategori 4 migration og grænseforvaltning
skal indebære en betydelig prioritering
af midler til migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere
retfærdigt og humant asylsystem.
Budgetkategori 5 sikkerhed og forsvar
skal indeholde realistiske bevillinger i tråd med
målet om en samlet reduktion i forhold til Kommissionens forslag.
Budgetkategori 6 naboområder og verden
skal prioritere Ukraine, Afrika og nærområ-
derne for at adressere de grundlæggende årsager til migration og fødevareusik-
kerhed. Dertil skal den humanitære bistand og Grønlandsinstrumentet priorite-
res.
Fsva.
budgetkategori 7 europæisk offentlig forvaltning
anlægges en stram og budgetan-
svarlig linje, herunder at antallet af ansatte stabiliseres, og at stigende lønom-
kostninger adresseres.
Det vil være centralt for Danmark, at danske hovedprioriteter i videst mulige om-
fang imødekommes. Dvs., at en endelig budgetaftale, bør imødekomme Danmark
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
Side 9 af 14
og andre budgetansvarlige lande
på de væsentligste spørgsmål om især niveau
for margen, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set lavere udgiftsniveau, moder-
nisering og klimaindsatsen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli
2022.
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0010.png
Side 10 af 14
Samlenotat vedr. Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 5
til EU’s budget for 2022
KOM (2022) 351
Nyt notat
1. Resume
Kommissionen præsenterede d. 5. oktober forslag til ændringsbudget 5 til EU’s 2022-budget.
Forslaget vedrører merbevillinger til en række programmer, herunder af nødhjælpsforanstaltninger
som følge af udbrud af dyresygdomme, fremrykning
af investeringer under EU’s civilbeskyttelses-
mekanisme til håndtering af naturkatastrofer, indarbejdelsen af den foreslåede finansiering til in-
strumentet for fælles forsvarsindkøb for og en styrkelse af Det Europæiske Overvågningscenter
for Narkotika og Narkotikamisbrug. Herudover opjusteres både forpligtelser og betalinger til
den europæiske offentlige administration, som kan henføres til udgiftsstigninger som følge af op-
dateret lønjustering samt stigende energipriser.
Ændringsbudgettet medfører samlet set merbevillinger på 447,5 mio. euro i forpligtelser, samt en
reduktion i betalinger på 741,1 mio. euro.
Endelig indarbejder ændringsbudgettet justeringer på indtægtssiden i form af en opjustering af
toldindtægterne med 3.285 mio. euro i 2022 samt nedjustering på 247 mio. euro som følge af
valutakurser.
Vedtages forslag til ændringsbudget 5 uændret, reduceres det BNI-baserede danske EU-bidrag i
2022 isoleret set med ca. 661,5 mio. kr. Sammenholdt med et øget toldbidrag pba. øgede told-
indtægter skønnes det danske bruttobidrag til EU samlet set at blive reduceret med 173,8 mio.
kr.
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 til 2022-
budgettet, men finder det beklageligt, at Kommissionen ikke tidligere foretager mere realistiske
estimater for implementeringsgraden, idet særligt EU’s landdistriktsprogram har en væsentligt
grad af underimplementering.
2. Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til ændringsbudget
nr. 5 til EU’s budget for
2022 (KOM (2022) 351). Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedr. beslutningsproceduren
for budgettet og finansforordningens art. 44
4
.
3. Formål og indhold
Forslaget vedrører justeringer på såvel udgifts-
som indtægtssiden af EU’s 2022-
budget. Samlet er der tale om en nedjustering af udgiftsniveauet på 447,5 mio.
4
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0011.png
Side 11 af 14
euro i forpligtigelser og 741,1 mio. i betalinger. Nedjusteringen i betalinger medfø-
rer en tilsvarende reduktion af EU-landenes BNI-bidrag. Herudover er det sket en
opjustering på indtægtssiden primært sfa. øgede toldindtægter på samlet 3.038
mio. euro. Eftersom BNI-bidraget
udgør en residual, der skal sikre, at EU’s bud-
get balancerer, medfører denne justering en tilsvarende reduktion af EU-landenes
BNI-bidrag. Samlet set er der tale om en reduktion af BNI-baserede bidrag til
EU-budgettet i 2022 på 3.779,1 mio. euro,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 til EU’s
2022-budget
Mio. euro, 2022-priser
Justeringer på udgiftssiden
Justeringer på indtægtssiden
Samlet nedjustering af BNI-bidrag
-741,1
-3.038,0
-3.779,1
Kilde:
Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 til EU’s 2022-budget
3.1 Justeringer på udgiftssiden
Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 medfører en samlet bruttostigning i
forpligtelser på 460,9 mio. euro,
jf. tabel 1.
Heraf udgør omprioriteringer 13,4 mio.
euro. Nettomerudgiften på 447,5 mio. euro håndteres ved en mobilisering af bud-
gettets margen under udgiftsloftet for de enkelte udgiftsområder.
For så vidt angår betalingsniveauet foreslår Kommissionen en samlet nettoreduk-
tion på 741,1 mio. euro, som kan henføres til mindreudgifter.
Tabel 2
Kommissionens
forslag til ændringsbudget 5 til EU’s 2022-budget,
udgiftsside
Mio. euro, 2022-priser
(A) Bruttomerudgifter
H1
Det indre marked, innovation og det digitale
område
H2 - Samhørighed, resiliens og værdier
H3 - Naturressourcer og miljø
H5
Sikkerhed og forsvar
H7
Europæisk offentlig forvaltning
(B) Omprioriteringer
H1
Det indre marked, innovation og det digitale
område
H2b - Samhørighed, resiliens og værdier
(C = A-B) Nettomerudgifter
Forpligtelser
460,9
75,6
138,6
-
83,7
163,0
-13,4
-5,6
-7,8
447,5
Betalinger
-739,4
1,8
-129,2
-775,0
-
163,0
-1,8
-1,8
-
-741,1
Kilde:
Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 for EU’s 2022-budget.
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
Side 12 af 14
Budgetkategori 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område
Under budgetkategori 1 foreslås en styrkelse af nødhjælpsforanstaltninger under
Indre Marked-programmet sfa. udbrud af dyresygdomme, herunder fugleinfluenza
og afrikansk svinepest. Kommissionen forslår at øge forpligtelserne hertil med
73,8 mio. euro, hvoraf 3,8 mio. euro findes via omprioritering. Herudover ompri-
oriteres 1,8 mio. euro fra en reserve til Den Europæiske Unions Luftfartssikker-
heds-agentur til CEF transport.
Budgetkategori 2 - Samhørighed, resiliens og værdier
Kommissionen finder det nødvendigt
at styrke EU’s civilbeskyttelsesmekanisme
til håndtering af naturkatastrofer, herunder til bekæmpelse af skovbrande, ved at
fremskyde en række investeringer for i alt 138,6 mio. euro i forpligtelser. Heraf
findes 7,8 mio. euro via omprioritering fra andre programmer under budgetkate-
gorien.
Fsva. betalinger forslår Kommissionen en reduktion på 129 mio. euro som følge
af underimplementering af EU's sundhedsprogram (EU4Health). Det skyldes
ifølge Kommissionen, at et større investeringsprojekt er blevet forsinket, hvorfor
betalingerne først vil falde i 2023.
Budgetkategori 3 - Naturressourcer og miljø
Kommissionen oplyser, at der pba. medlemsstaternes seneste indmeldinger for-
ventes et mindreforbrug under EU’s landdistriktsprogram. Kommissionen forslår
derfor at sænke betalingsniveauet med 775 mio. euro. Underimplementeringer kan
bl.a. tilskrives, at visse projekter er blevet udskudt eller opgivet som følge af pris-
stigninger.
Budgetkategori 5
Sikkerhed og forsvar
Kommissionens forslag til ændringsbudget
5 til EU’s 2022-budget
indarbejder den
foreslåede finansiering af instrumentet for fælles forsvarsindkøb samt en styrkelse
af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Sam-
let foreslår Kommissionen en stigning i forpligtelser for 83,7 mio. euro. Fsva. for-
pligtelserne til instrumentet for fælles forsvarsindkøb budgetteres disse for nuvæ-
rende på en reserve, idet forslaget fortsat er under forhandling.
Budgetkategori 7 - Europæisk offentlig administration
Kommissionen forslår en stigning på 163 mio. euro i både forpligtelser og betalin-
ger til administrative udgifter under budgetkategori 7. Stigningen kan henføres til
både lønstigninger og ikke-lønrelaterede merudgifter. Fsva. lønudgifterne følger
det af personalevedtægterne, at disse skal justeres automatisk ud fra en samlet for-
mel, der bl.a. tager højde for inflation og en række referencelande, hvortil der også
skal lægges en lønstigning fra 2019 på 2,5 pct., som er blevet udskudt grundet CO-
VID-krisen. Samlet set er der tale om en stigning på 6,9 pct. Fsva. ikke-lønrelate-
rede merudgifter kan disse særligt henføres til stigende energipriser.
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
2636058_0013.png
Side 13 af 14
3.2 Justeringer på indtægtssiden
Kommissionen har opjusteret forventningen til niveauet for toldindtægter med
3.285 mio. euro. Stigningen skyldes, at toldindtægterne har været højere end skøn-
net pba. den første halvdel af året samt at en række underevalueringssager vedr.
fastslåede af toldværdien ved import af vare er afgjort ved EU-domstolen. Herud-
over skønnes dog mindreindtægter på told for 247 mio. euro grundet udsving i va-
lutakurser.
Tabel 2
Samlet justering af EU-budgettets indtægtskilder sfa. forslag til ændringsbudget 5
Mio. euro, 2022-priser
Told
Udsving i valutakurser
I alt
3.285
-247
3.038
Kilde: Kommissionens forslag til
ændringsbudget 5 til EU’s 2022-budget.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet et for-
slag vedrørende EU’s budget kun kan behandles på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
For et givent finansår er det alene ændringer i betalingsniveauet på EU-budgettet,
der påvirker det danske EU-bidrag.
Vedtages ændringsbudgettet uændret skønnes det at reducere det danske BNI-ba-
serede bidrag i 2022 med 661,5 mio. kr., mens toldbidraget vil stige med 487,7
mio. kr. sfa. øgede toldindtægter. Samlet reduceres det dansk EU-bidrag i 2022
med 173,8 mio. kr.
Øvrige konsekvenser
Ændringsbudgettet har ikke erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ej relevant.
Rådsmøde nr. 3906 (økonomi og finans - budget) den 11. november 2022 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/11-22
Side 14 af 14
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til Kommissionens forslag til ændringsbudget 5.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændrings-
budget 5.
Forebyggelse af udbrud af dyresygdomme, herunder fugleinfluenza og afrikansk
svinepest, er vigtigt for at sikre fødevaresikkerheden. Regeringen støtter derfor en
styrkelse af nødhjælpsforanstaltninger under Indre Marked-programmet. Tilsva-
rende støtter regeringen styrkelsen af EU’s civilbeskyttelsesmekanisme til håndte-
ring af naturkatastrofer, herunder bekæmpelse af skovbrande.
Regeringen anerkender de lovbundne krav forbundet med lønudgifter, men fin-
der, at der generelt for budgetkategori 7 (administration) bør anlægges en stram og
budgetansvarlig linje, herunder at antallet af ansatte stabiliseres, og at stigende løn-
omkostninger adresseres.
Regeringen bemærker mindreforbruget under budgetkategori 3 som følge af un-
derimplementering. Regeringen finder, at Kommissionen bør foretage mere reali-
stiske estimater for implementering af EU-programmer mhp. at sikre forudsigelig-
hed i EU-bidraget. Tilsvarende finder regeringen det beklageligt, at Kommissio-
nen ikke tidligere har været opmærksom herpå, hvilket særligt skal ses i lyset af, at
regeringen løbende har fremført synspunkt om behov for omprioriteringer til æn-
dringsbudgetterne.
Fsva. de justerede indtægter imødeser regeringen de tekniske korrektioner af
skønnene, men finder, at Kommissionen bør afklare behov for evt. yderligere ju-
steringer hertil.
Regeringen anerkender, at merudgifterne i forslaget til ændringsbudget 5 delvist
modgås ved omprioriteringer og mindreforburg inden for de i 2022-budgettets
fastsatte bevillinger. Regeringen ser dog gerne mulighederne for yderligere ompri-
oriteringer udforsket nærmere. Således vil regeringen - i stil med andre merudgif-
ter på EU-budgettet - søge at finansiere disse ved omprioriteringer frem for ved
merbidrag fra medlemslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 26. okto-
ber.