Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2637964_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
4. november 2022
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-718/21
Titel og kort sagsresumé
Krajowa Rada Sadownictwa (Polen)
Emne:
Domstolenes uafhængighed.
Spørgsmål:
1. Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union til
hinder for en bestemmelse i national ret såsom artikel 69 § 1b, første
punktum, i ustawa z dnia 27 lipca 2001 r. - Prawo o ustroju sadów
powszechnych (lov af 27.7.2001
lov om de almindelige domstoles
organisation ([...] Dz. U. af 2020, poz. 2072), hvorefter en dommerens
erklæring om, at den pågældende ønsker at fortsætte i dommerembedet efter
at have nået pensionsalderen, kun kan imødekommes, såfremt en anden
myndighed giver samtykke?
2. Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union til
hinder for en fortolkning af en national bestemmelse, hvorefter en erklæring
fra en dommer om dennes ønske om at fortsætte i dommerembedet efter at
have nået pensionsalderen, der er fremsat med forsinkelse, er uden virkning,
uanset omstændighederne ved den manglende overholdelse af fristen og
uanset betydningen af den manglende overholdelse af fristen for indhentelse
af samtykket til, at dommeren må fortsætte i embedet?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Proces-
skridt
MF
Dato
08.11.22
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0002.png
T-364/20
Danmark mod Kommissionen (statsstøtte, Femern A/S)
Emne:
Annullation af dele af Kommissionens statsstøtteafgørelse vedrørende
finansieringen af Femern A/S
Påstande:
Den danske regering
(’regeringen’) anmoder Retten om at:
a) annullere artikel 2 i Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020
om statsstøtte SA.39078
2019/C (ex 2014/N), som Danmark har imple-
menteret til Femern A/S for så vidt som den fastslår, at ”The measures
consisting of capital injections and a combination of State loans and State
guarantees in favour of Femern A/S, which Denmark at least partially put
into effect unlawfully, constitute State aid within the meaning of Arti-cle
107(1) of the Treaty on the Functioning
of the European Union.”,
b) tilpligte Kommissionen at betale sagens omkostninger.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Transportministeriet
Erhvervsministeriet
Kammeradvokaten
Til orientering:
Energistyrelsen
MF
08.11.22
C-442/21 P
ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport A/S og
Danske Fragtmænd A/S (appel af T-561/18)
Emne:
Statsstøtte PostNord
Påstande:
—Rettens
dom af 5. maj 2021 i sag T-561/18 ophæves i detomfang, at
appellanternes anbringender om, at Kommissionen stødte på alvorlige
vanskeligheder ved konklusionen om, atkompensationen for opfyldelse af
befordringspligten udgørstatsstøtte, der er forenelig med det indre marked,
blev forkastet, at Kommissionen stod over for alvorlige vanskeligheder, da
denfastslog, at den offentlige statsgaranti var eksisterende støtte, og at
Kommissionen ligeledes stod over for alvorlige vanskeligheder medhensyn til
sin bedømmelse af den urigtige fordeling afomkostningerne.
—Kommissionen
tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale
appellanternes omkostninger.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Transportministeriet
Kammeradvokaten
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Til orientering:
Energistyrelsen
Dom
10.11.22
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0003.png
C-204/20
Bayer Intellectual Property (har ligheder med Sø- og Handelsrettens
sag C-224/20)
Emne:
Betingelser for ompakning af lægemidler i ny indpakning ved parallelimport
Spørgsmål:
Spørgsmål 1: Skal artikel 47a i direktiv 2001/83/EF fortolkes således, at det
kan lægges til grund, at der for så vidt angår parallelimporterede produkter
ved fjernelse og ny anbringelse af sikkerhedsforanstaltningerne i henhold til
artikel 54, litra o, i direktiv 2001/83/EF er tale om sikkerhedsforanstaltninger,
der svarer til de oprindelige, når parallelimportøren enten foretager en
»relabeling« (anbringelse af selvklæbende etiketter på den oprindelige
sekundære emballage) eller »reboxing« (fremstilling af en ny sekundær
lægemiddelemballage), såfremt begge foranstaltninger i øvrigt opfylder alle
kravene i henhold til direktiv 2011/62/EU (herefter også »direktivet om
beskyttelse mod forfalskede lægemidler«) og den delegerede forordning (EU)
2016/161 (herefter også »den delegerede forordning«) og er lige så effektive
for så vidt angår kontrol med lægemidlets ægthed samt identifikation og
tilvejebringelse af dokumentation for, at lægemidlets pakning er ubrudt?
Spørgsmål 2: Såfremt det første spørgsmål skal besvares bekræftende: Kan
indehaveren af et varemærke henset til de nye regler om beskyttelse mod
forfalskede lægemidler modsætte sig, at parallelimportøren ompakker varen i
en ny ydre emballage (»reboxing«), når parallelimportøren også har mulighed
for at frembringe en emballage, der kan markedsføres i importmedlemsstaten,
ved blot at anbringe nye selvklæbende etiketter på den originale sekundære
emballage (»relabeling«)?
Spørgsmål 3: Såfremt det andet spørgsmål skal besvares bekræftende: Er det
uden betydning, at den tilsigtede kundekreds i tilfælde af »relabeling« kan se,
at et af den oprindelige udbyders sikkerhedselementer er blevet beskadiget, så
længe det sikres, at parallelimportøren er den ansvarlige herfor, og at denne
har anbragt et nyt sikkerhedselement på den originale sekundære emballage?
Gør det i denne forbindelse nogen forskel, om sporene efter åbningen først
bliver synlige, når den sekundære lægemiddelemballage åbnes?
Spørgsmål 4: Såfremt det andet og/eller det tredje spørgsmål skal besvares
bekræftende: Er ompakning i form af »reboxing« alligevel objektivt
nødvendig som omhandlet i de fem konsumptionsbetingelser for så vidt angår
ompakningen (jf. [udelades] dom af 11.7.1996, Bristol-Myers Squibb m.fl.,
C- 427/93, C- 429/93 og C- 436/93, EU:C:1996:282, præmis 79, og af
26.4.2007, Boehringer Ingelheim m.fl., C- 348/04, EU:C:2007:249, præmis
21), når de nationale myndigheder i deres aktuelle retningslinjer vedrørende
gennemførelse af bestemmelserne i direktivet om beskyttelse mod forfalskede
lægemidler eller andre tilsvarende offentlige kundgørelser anfører, at en ny
forsegling af åbnede emballager normalt ikke accepteres og under alle
omstændigheder kun kan accepteres undtagelsesvis og under strenge
betingelser?
Merck Sharp & Dohme e.a (Forelagt af Sø- og Handelsretten)
Emne:
Betingelser for ompakning af lægemidler i ny indpakning ved parallelimport
Spørgsmål:
Spørgsmål 1: Skal artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/2436/EU om varemærker og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2017/1001/EU om EU-varemærker fortolkes således,
at en varemærkeindehaver kan modsætte sig fortsat markedsføring af et
lægemiddel, som en parallelimportør har ompakket i en ny, ydre pakning,
hvorpå varemærket er genanbragt, hvis
i) importøren er i stand til at opnå en emballage, som kan markedsføres og
opnå effektiv adgang til markedet i importmedlemsstaten, ved at bryde den
oprindelige, ydre pakning for at anbringe nye mærkater på den indre
emballage og/eller udskifte indlægssedlen og herefter genforsegle den
oprindelige, ydre pakning med en ny anordning til kontrol af, om emballagen
er blevet brudt i henhold til artikel 47a i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om lægemidler (som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU) og artikel 16 i
Kommissionens
delegerede
forordning
(EU)
2016/161
om
sikkerhedselementer på lægemidlers emballage?
ii) importøren ikke er i stand til at opnå en emballage, som kan markedsføres
og opnå effektiv adgang til markedet i importmedlemsstaten, ved at bryde den
oprindelige, ydre pakning for at anbringe nye mærkater på den indre
emballage og/eller udskifte indlægssedlen og herefter genforsegle den
oprindelige, ydre pakning med en ny anordning til kontrol af, om emballagen
er blevet brudt i henhold til artikel 47a i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om lægemidler (som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/62/EU) og artikel 16 i
Kommissionens
delegerede
forordning
(EU)
2016/161
om
sikkerhedselementer på lægemidlers emballage?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Sundhedsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Dom
17.11.22
C-224/20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Sundhedsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Dom
17.11.22
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0004.png
C-350/21
Spørgsmål 2: Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om
lægemidler (som ændret ved direktiv 2011/62/EU), herunder særligt artikel
47a og artikel 54, litra o), fortolkes således, at en ny anordning til kontrol af,
om emballagen er blevet brudt (”anbrudsanordning”), anbragt på den
oprindelige lægemiddelpakning (i forbindelse med en tillægsetikettering efter
at den oprindelige emballage har været åbnet på en sådan måde, at den
oprindelige anbrudsanordning er blevet helt eller delvist tildækket og/eller
fjernet), i artikel 47a, stk. 1, litra b's forstand "svarer til de oprindelige, for så
vidt angår muligheden for at kontrollere lægemidlets ægthed, identifikation og
at dokumentere, at lægemidlets pakning er ubrudt", og iartikel 47a, stk. 1, litra
b ii)'s forstand "er lige så effektive for så vidt angår kontrol med ægthed samt
identifikation af lægemidler og tilvejebringelse af dokumentation for, at
pakningen er ubrudt", hvis lægemiddelpakningen (a) viser synbare tegn på, at
den oprindelige anbrudsanordning er blevet brudt, eller (b) dette kan erfares
ved berøring af produktet, herunder
i) ved den lovpligtige efterprøvelse af integriteten af anbrudsanordningen
foretaget af fremstillere, grossister, apotekere og personer, der har tilladelse
eller ret til at udlevere lægemidler til offentligheden, jf. Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2011/62/EU, artikel 54a, stk. 2, litra d), og
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/161, artikel 10, litra b),
artikel 25 og 30, eller
ii) Efter at lægemiddelpakningen er blevet åbnet, f.eks. af en patient?
[…]
Spetsializirana prokuratura
Emne:
Logning
Spørgsmål:
1. Er en national bestemmelse (artikel 251b, stk. 1, i Zakon za elektronnite
saobshtenia [lov om elektronisk kommunikation]), som med henblik på
bekæmpelse af grov kriminalitet fastsætter en generel og udifferentieret
lagring af alle trafikdata (trafik- og lokaliseringsdata vedrørende brugere af
elektroniske kommunikationsmidler) for en periode på seks måneder, i
overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i
direktiv 2002/58 og 11. betragtning hertil, såfremt den nationale bestemmelse
indeholder visse garantier?
2. Er en national bestemmelse (artikel 159a i Nakazatelno-protsesualen
kodeks [strafferetsplejeloven]), som ikke begrænser adgangen til trafikdata til
det strengtnødvendige og ikke fastsætter nogen ret for personer, hvis
trafikdata de retsforfølgende myndigheder har adgang til, til at blive
underrettet herom, såfremt dette ikke udgør en hindring for straffesagen,
eller som ikke fastsætter noget retsmiddel mod en ulovlig adgang, i
overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i
direktiv 2002/58 og 11. betragtning hertil?
Ryanair mod Kommissionen
Emne:
EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af den danske og svenske stats
rekapitalisering af SAS.
Påstande:
Kommissionens afgørelse af 17. august 2020 om statsstøtte SA.57543
Danmark og statsstøtte SA.58342
Sverige
covid-19: Rekapitalisering af
SAS AB 1 annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Dom
17.11.22
T-238/21
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Kammeradvokaten
(repræsentere FM)
Til orientering:
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Transportministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
MF
17.11.22
T-279/20
og
T-288/20
CWS Powder Coatings mod Kommissionen
Brillux og Daw mod Kommissionen
Emne:
Klassificering og mærkning af kemikaliet titaniumdioxid
Påstande:
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217 annulleres, for så
vidt som den vedrører klassificeringen og mærkningen af titandioxid.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Dom
23.11.22
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0005.png
T-283/20
Billions Europe m.fl. mod Kommissionen
Emne:
Klassificering og mærkning af kemikaliet titaniumdioxid
Påstande:
Annullation af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/217
(»den anfægtede forordning«) for så vidt som den vedrører titandioxid, dvs.
femte betragtning til den anfægtede forordning, bilag I og bilag II til den
anfægtede forordning, ændringerne til del 1 i bilag VI til forordning (EF)
1272/2008 i bilag III til den anfægtede forordning og indførelsen af
titandioxid i del 3 i bilag VI til forordning nr. 1272/2008 indført ved bilag III
til den anfægtede forordning.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Dom
23.11.22
C-638/20
MCM (Aides financières pour études à l’étranger)
(SU)
Emne:
Fortolkning af artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordning [nr.]
492/2011 ift. uddannelsesstøtte til vandrende arbejdstagers barn,
tilknyttelseskrav mm.
Spørgsmål:
Kan en medlemsstat (hjemlandet) i forhold til en tilbagevendt vandrende
arbejdstagers barn
uden herved at tilsidesætte artikel 45 TEUF og artikel 7,
stk. 2, i forordning [nr.] 492/2011
med henvisning til hjemlandets fiskale
interesser gøre bevillingen af uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet i den
anden EU-medlemsstat, hvor barnets forælder tidligere arbejdede
(værtslandet), betinget af, at barnet har tilknytning til hjemlandet i en situation,
hvor
(i) barnets forælder efter sin tilbagevenden fra værtslandet har boet og
arbejdet i hjemlandet i mindst otte år, [org. s. 8]
(ii) barnet ikke har ledsaget sin forælder til hjemlandet, men siden fødslen har
boet i værtsstaten, og
(iii) hjemlandet stiller de samme krav om tilknytning til andre statsborgere i
hjemlandet, som ikke opfylder bopælskravet, og som ansøger om
uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet i et andet EU-land?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Uddannelse- og
Forskningsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Dom
24.11.22
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0006.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-873/19
Titel og kort sagsresumé
Deutsche Umwelthilfe
Spørgsmål:
1. Skal artikel 9, stk. 3, i den i Århus den 25. juni 1998 undertegnede
og ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005
godkendte konvention, indgået på Det Europæiske Fællesskabs
vegne, om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på
miljøområdet, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at
miljøorganisationer i princippet skal have mulighed for at indbringe
en afgørelse for retten, hvormed der godkendes produktion af
dieselbiler med manipulationsanordninger
muligvis i strid med
artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer
med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette
erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer?
2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende:
a) Skal artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af
motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og
lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til
reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
fortolkes således, at kriteriet for spørgsmålet om nødvendigheden af
en manipulationsanordning for at beskytte motoren mod
beskadigelse eller havari og for at sikre køretøjets driftssikkerhed, i
princippet er det aktuelle tekniske niveau forstået som det teknisk
mulige på tidspunktet for tildeling af EF-typegodkendelse?
b) Skal der ud over det tekniske niveau tages hensyn til yderligere
omstændigheder, der kan medføre, at en manipulationsanordning er
lovlig, selv om denne, hvis den udelukkende bedømmes efter det
aktuelle tekniske niveau, ikke ville være »nødvendig« som omhandlet
i artikel 5, stk. 2, andet punktum, litra a), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om
typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra
lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om
adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om
køretøjer?
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Examen d’office de
la rétention) m.fl.
Sagen vedrører:
Gælder der i henhold til EU-retten, særligt artikel 15, stk. 2, i
tilbagesendelsesdirektivet ([direktiv 2008/115/EU]) og artikel 9 i
modtagelsesdirektivet ([direktiv] 2013/33/EU]), sammenholdt med
artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder […], en pligt til prøvelse af egen drift, således at retten
er
forpligtet til på eget initiativ (ex officio) at bedømme, om alle
betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, herunder betingelser,
hvis opfyldelse udlændingen ikke har bestridt, selv om den
pågældende havde mulighed herfor?
Cambodja og CRF mod Kommissionen
Påstande:
—Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 af 16.
januar 2019 annulleres.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Interessent
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Transportministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
08.11.22
C-704/20
og C-39/21
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
08.11.22
T-246/19
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
09.11.22
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0007.png
C-211/20 P
C-278/21
C-414/21
C-631/21
Valencia Club de Fútbol mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves, for så vidt som Retten derved
annullerede Kommissionens afgørelse (EU) 2017/365 af 4. juli 2016
om statsstøtte SA.36387 (2013/C) (ex 2013/NN) (ex 2013/CP)
gennemført af Spanien til Valencia Club de Fútbol Sociedad
Anónima Deportiva, Hércules Club de Fútbol Sociedad Anónima
Deportiva, og Elche Club de Fútbol Sociedad Anónima Deportiva
(EUT 2017, L 55, s. 12), med hensyn til foranstaltning nr. 1 i form
af den statsgaranti, som blev stillet af IVF den 5. november 2009 til
dækning af det banklån, der var blevet ydet Fundación Valencia med
henblik på tegning af aktier i Valencia CF inden for rammerne af en
kapitalforhøjelse, som var blevet iværksat af Valencia CF.
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.
Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.
AquaPri
Spørgsmål:
1. Skal artikel 6, stk. 3,1. pkt., i Rådets direktiv 92/43 af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet) fortolkes således, at bestemmelsen finder
anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor der ansøges
om tilladelse til fortsat drift af et eksisterende havbrug, når
havbrugets virksomhed og udledning af kvælstof og andre
næringsstoffer er uændret i forhold til den virksomhed og udledning,
som blev godkendt i 2006, men hvor der i forbindelse med den
tidligere godkendelse af havbruget ikke foretaget en vurdering af
den samlede virksomhed og de kumulative virkninger af alle havbrug
i området, idet de relevante myndigheder alene har vurderet den
samlede merudledning af kvælstof mv. fra det pågældende havbrug?
2. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, at der i den
nationale Vandområdeplan 2015-2021 er taget højde for
tilstedeværelsen af havbrugene i området, idet der i forbindelse med
planen er afsat en nærmere angivet mængde kvælstof for at sikre, at
de eksisterende havbrug i området kan udnytte deres nuværende
udledningstilladelser, og den faktiske udledning fra havbrugene
holder sig inden for den fastsatte ramme?
3. Såfremt der i en situation som den foreliggende skal foretages en
vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3,1. pkt., har den
relevante myndighed pligt til i forbindelse med denne vurdering at
inddrage den ramme for kvælstofudledning, som er afsat i
Vandområdeplanen 2015-2021, og eventuelle andre relevante
oplysninger og vurderinger, der måtte fremgå af Vandområdeplanen
og Natura 2000-planen for området?
VP Capital
Sagen vedrører:
Krænkes etableringsfriheden som garanteret ved artikel 49 TEUF af
en national ordning som den her foreliggende i det omfang,
ordningen har den virkning, at et luxembourgsk selskab, der i
Luxembourg har bogført værdiforringelser på andele og ganske vist
i princippet fradraget disse værdiforringelser i sit skattemæssige
resultat, men ikke reelt kan fradrage dem i sit skattemæssige resultat
på grund af et skattemæssigt underskud, beskattes af
værdiforringelsen i Belgien, efter at selskabet har flyttet sit
vedtægtsmæssige
hjemsted
til
Belgien,
medmindre
værdistigningerne, der er skjult bag tilbageførslen, bogføres på en
spærret passivkonto, mens et belgisk selskab, der i Belgien har
bogført værdiforringelser, ikke beskattes af tilbageførslen af
værdiforringelsen, såfremt værdiforringelsen ikke tidligere er blevet
fradraget i det skattemæssige resultat, uden at værdistigninger, der er
skjult bag tilbageførslen, skal bogføres på en spærret passivkonto?
Taxi Horn Tours
Sagen vedrører:
1. Hvis samarbejdende personer (fysiske og/eller juridiske personer)
har en fælles virksomhed (i dette tilfælde i form at et
interessentskab):
skal hver af de samarbejdende personer da særskilt indgive et fælles
europæisk udbudsdokument; eller
skal hver af de samarbejdende personer og deres fælles virksomhed
da særskilt indgive et fælles europæisk udbudsdokument; eller
er det kun den fælles virksomhed, der behøver at indgive et fælles
europæisk udbudsdokument?
2. Har det herved nogen betydning:
om den fælles virksomhed er midlertidig eller ikke midlertidig
(permanent);
at de samarbejdende personer selv er erhvervsdrivende;
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
10.11.22
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Miljøministeriet
Energistyrelsen
Kammeradvokaten
O-sag
Dom
10.11.22
Skatteministeriet
O-sag
Dom
10.11.22
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
Dom
10.11.22
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0008.png
C-646/20
T-122/20
T-122/20
T-469/20
C-147/20
at de samarbejdende personer driver en egen virksomhed, der er
sammenlignelig med den fælles virksomhed, og som i al fald er aktiv
på det samme marked;
at den fælles virksomhed ikke er nogen juridisk person;
at den fælles virksomhed kan have en formue (adskilt fra
selskabsdeltagernes formue), der kan gøres til genstand for regres;
om den fælles virksomhed efter national ret er beføjet til at
repræsentere de samarbejdende personer ved besvarelsen af
spørgsmålene i det fælles europæiske udbudsdokument;
at det efter national ret er selskabsdeltagerne i et interessentskab
(og således ikke interessentskabet selv), der påtager sig de af
kontrakten følgende forpligtelser og hæfter solidarisk for deres
opfyldelse?
3. Såfremt flere af de ovenfor under 2 nævnte faktorer har betydning,
hvorledes forholder disse faktorer sig da til hinanden? Har nogle
faktorer større betydning end andre eller i sig selv afgørende
betydning?
4. Er det korrekt, at der ved en fælles virksomhed i hvert tilfælde
kræves et særskilt fælles europæiske udbudsdokument af en
samarbejdende person, såfremt der ved kontraktens gennemførelse
(også) skal anvendes midler, der tilhører denne persons egen
virksomhed (såsom personel og driftsmidler)?
5. Skal den fælles virksomhed opfylde bestemte krav for at kunne
anses for en enkelt virksomhed? I bekræftende fald, hvilke krav er
der tale om?
Senatsverwaltung für Inneres und Sport
Spørgsmål:
1. Er en opløsning af et ægteskab på grundlag af artikel 12 i Decreto
Legge (italiensk lovdekret) nr. 132 af 12. september 2014 (herefter:
DL nr. 132/2014) en retsafgørelse om skilsmisse som omhandlet i
Bruxelles-IIa-forordningen?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal en
opløsning af et ægteskab på grundlag af artikel 12 i DL nr. 132/2014
behandles i henhold til bestemmelserne i artikel 46 i Bruxelles-IIa-
forordningen om officielt bekræftede dokumenter og aftaler?
Sciessent mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1960 af 26.
november 2019 om ikke at godkende sølvzeolit som et eksisterende
aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2
og 7 annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Sciessent mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1973 af 27.
november 2019 om ikke at godkende sølvkobberzeolit som et
eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af
produkttype 2 og 7 annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne..
Nederlandene mod Kommissionen
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) final 2998 af 12. maj
2020 vedrørende statsstøtteordning SA.54537 (2020/NN)
Nederlandene, forbud mod kulbaseret elproduktion i Nederlandene,
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Novartis Pharma GmbH mod Abacus Medicine A/S
Det første spørgsmål:
Kan det føre til en kunstig opdeling af markederne som omhandlet
i Domstolens praksis, hvis de sikkerhedselementer på en original
ydre emballage/originalemballage, der er fastsat i artikel 54, litra o),
og artikel 47a i direktiv 2001/83/EF, kun kan ændres af
parallelforhandleren under bibeholdelse af denne originalemballage
og under overholdelse af artikel 47a, stk. 1, litra b), i direktiv
2001/83/EF på en måde, så der resterer synlige spor af, at
emballagen har været brudt, efter at de oprindelige
sikkerhedselementer er blevet helt eller delvist fjernet eller tildækket?
Det andet spørgsmål:
Er det relevant for besvarelsen af det første spørgsmål, om tegnene
på, at emballagen har været brudt, først bliver synlige, når
lægemidlerne kontrolleres grundigt af grossister og/eller personer,
som har autorisation eller berettigelse til at udlevere lægemidler til
offentligheden, f.eks. apoteker, i opfyldelse af deres forpligtelse i
henhold til artikel 10, 24 og 30 i forordning (EU) 2016/161, eller
kan overses ved en overfladisk kontrol?
Det tredje spørgsmål:
Social- og
Ældreministeriet
O-sag
Dom
15.11.22
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
16.11.22
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
16.11.22
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Energistyrelsen
O-sag
Dom
16.11.22
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Sundhedsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
F-sag
Dom
17.11.22
8
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0009.png
C-253/20
og C-
254/20
C-331/20 P
og C-
343/20 P
C-54/21
Er det relevant for besvarelsen af det første spørgsmål, om tegnene
på, at emballagen har været brudt, først bliver synlige, når et
lægemiddels emballage åbnes, f.eks. af patienten?
Det fjerde spørgsmål: Skal artikel 5, nr. 3), i forordning (EU)
2016/161 fortolkes således, at den stregkode, der indeholder den
entydige identifikator som omhandlet i artikel 3, nr. 2), litra a), i
forordning (EU) 2016/161, skal være trykt direkte på emballagen,
og at artikel 5, nr. 3), i forordning (EU) 2016/161 derfor ikke er
overholdt, hvis en parallelforhandler anbringer den entydige
identifikator ved hjælp af en ekstra, udvendig mærkat på den ydre
originalemballage?
Impexeco m.fl.
1) Skal artikel 34-36 TEUF fortolkes således, at i en situation, hvor
et mærkelægemiddel (referencelægemiddel) og et generisk
lægemiddel er markedsført af økonomisk forbundne virksomheder
inden for EØS, kan den omstændighed, at en varemærkeindehaver
gør indsigelse mod en parallelimportørs fortsatte markedsføring af
det generiske lægemiddel i importstaten, idet parallelimportøren har
ompakket dette ved at anbringe varemærket for mærkelægemidlet
(referencelægemiddel), føre til en kunstig opdeling af markederne
mellem medlemsstaterne?
2) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal
varemærkeindehaverens indsigelse mod en sådan ommærkning i så
fald prøves på grundlag af BMSkriterierne?
3) Er det af betydning for besvarelsen af disse spørgsmål, at det
generiske lægemiddel og mærkelægemidlet (referencelægemiddel) er
identiske henholdsvis har samme terapeutiske virkning i henhold til
artikel 3, § 2, i den kongelige anordning af 19. april 2001 om
parallelimport?
Volotea mod Kommissionen
Påstande:
Punkt 1 og 2 i den appellerede doms konklusion ophæves.
Artikel 1, stk. 2-4, i Kommissionens afgørelse af 29. juli 2016 om
Italiens statsstøtte SA33983 (2013/C) (ex 2012/NN) (ex 2011/N)
Italien
Kompensation til lufthavne på Sardinien for
forpligtelser til offentlig tjeneste, og den tilbagesøgning, som fastslås
heri, annulleres delvist, for så vidt som den vedrører appellanten.
Subsidiært:
Punkt 1 og 2 i den appellerede doms konklusion
ophæves.
Sagen hjemvises til Retten. Appellanten gør endvidere gældende,
at Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
ANTEA POLSKA
Spørgsmål 1: Tillader de i artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige
udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (herefter »direktiv
2014/24/EU«) nævnte principper om ligebehandling og forskel
mod
forskelsbehandling
af
økonomiske
aktører
og
gennemsigtighedsprincippet en fortolkning af artikel 21, stk. 1, i
direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af
fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger
(forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og
videregivelse (herefter »direktiv 2016/943«), og særligt de deri
nævnte udtryk som »at de ikke i deres helhed eller i den præcise
konfiguration eller sammensætning af deres komponenter er
almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige« og »de har
handelsværdi, fordi de er hemmelige« og at »den ordregivende
myndighed ikke [må] offentliggøre oplysninger, som de økonomiske
aktører har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige«,
hvorefter en økonomisk aktør kan betegne enhver oplysning som en
forretningshemmelighed henset til, at denne ikke ønsker at
videregive oplysningerne til konkurrerende økonomiske aktører?
Spørgsmål 2: Tillader de i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU
nævnte principper om ligebehandling og forbud mod
forskelsbehandling
af
økonomiske
aktører
og
gennemsigtighedsprincippet en fortolkning af artikel 21, stk. 1, i
direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 1), i direktiv 2016/943,
hvorefter økonomiske aktører, der deltager i en offentlig
udbudsprocedure, kan betegne de dokumenter, der er omfattet af
artikel 59 og artikel 60 i direktiv 2014/24/EU samt af bilag XII til
direktiv 2014/24/EU, i deres helhed eller dele heraf, som
forretningshemmeligheder, navnlig for så vidt angår lister over
erfaring, referencer, lister over de personer, som foreslås til at udføre
kontrakten samt deres faglige kvalifikationer, navne og potentielle
enheder, som de potentielt vil basere sig på, eller underleverandører,
såfremt dokumenterne er påkrævet med henblik på at dokumentere,
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
O-sag
Dom
17.11.22
Transportministeriet
O-sag
Dom
17.11.22
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
Dom
17.11.22
9
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0010.png
C-238/21
at de opfylder kriterierne for at deltage i proceduren eller med
henblik på en evaluering i henhold til udvælgelseskriterierne eller
vurdere tilbuddets forenelighed med de øvrige krav, som den
ordregivende myndighed har fastsat i udbudsmaterialet
(udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne)?
Spørgsmål 3: Giver de i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU
nævnte principper om ligebehandling og forbud mod
forskelsbehandling
af
økonomiske
aktører
og
gennemsigtighedsprincippet sammenholdt med artikel 58, stk. 1,
artikel 63, stk. 1, og artikel 67, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/24/EU,
mulighed for, at den ordregivende myndighed samtidig kan
acceptere en økonomisk aktørs erklæring om, at denne råder over
menneskelige ressourcer, enheder, som vedkommende ønsker at
basere sig på, eller underleverandører, som enten kræves af den
ordregivende myndighed eller som følger af en egenerklæring,
hvilket i henhold til bestemmelserne skal bevises for den
ordregivende myndighed, samt en erklæring om, at selve
videregivelsen af oplysningerne om disse personer eller enheder
(efternavn, navn, erfaring og kvalifikationer) til den økonomiske
aktørs konkurrenter kan føre til, at disse økonomiske aktører
»hugger« dem, hvorfor det er nødvendigt, at disse oplysninger
omfattes af forretningshemmeligheden? I forbindelse med
ovenstående, kan en så vag forbindelse mellem en økonomisk aktør
og disse personer og enheder anses som et bevis for, at ressourcerne
er stillet til rådighed, og navnlig for, om den økonomiske aktør kan
tildeles tillægspoint i henhold til tildelingskriterierne?
Spørgsmål 4: Tillader de i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU
nævnte principper om ligebehandling og forbud mod
forskelsbehandling
af
økonomiske
aktører
og
gennemsigtighedsprincippet en fortolkning af artikel 21, stk. 1, i
direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 1), i direktiv 2016/943,
hvorefter økonomiske aktører, der i deltager i en offentlig
udbudsprocedure, kan betegne de dokumenter, der er påkrævet med
henblik på at foretage en overensstemmelsesvurdering af
overholdelsen af kriterierne fastsat i udbudsbetingelserne (herunder
en beskrivelse af kontraktens genstand) eller med henblik på at
vurdere tilbuddene i henhold til tildelingskriterierne, særligt såfremt
dokumenterne omhandler opfyldelsen af de krav, der af den
ordregivende myndighed er fastsat i udbudsbetingelserne, i
lovgivningen eller i andre dokumenter, som er offentligt tilgængelige
eller er tilgængelige for interesserede personer, særligt hvis denne
vurdering ikke er baseret på objektivt sammenlignelige skemaer og
matematisk eller fysisk målbare og sammenlignelige indikatorer, men
i henhold til den ordregivende myndigheds individuelle vurdering,
som forretningshemmeligheder? I forlængelse heraf om artikel 21,
stk. 1, i direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 1), i direktiv 2016/943
kan fortolkes således, at en erklæring, som en økonomisk aktør har
indgivet som led i et tilbud om udførelse af kontraktens genstand i
henhold til kravene, som den ordregivende myndighed har fastsat i
udbudsbetingelserne, som efterprøves og vurderes af den
ordregivende myndighed med henblik på overholdelsen af disse
krav, kan betragtes som en given økonomisk aktørs
forretningshemmelighed, også selv om det tilkommer den
økonomiske aktør at vælge de metoder, der gør det muligt at opnå
den effekt, som den ordregivende myndighed kræver (kontraktens
genstand)?
M.fl.
Porr Bau
Sagen vedrører:
1. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national
lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør kun indtræder, når affald
eller eksisterende stoffer eller heraf udvundne stoffer anvendes
direkte som substitution for råstoffer eller produkter fremstillet af
primære råstoffer, eller de er blevet forberedt til genanvendelse?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
2. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national
lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør for udgravningsmateriale
tidligst kan indtræde, når råstoffer eller produkter fremstillet af
primære råstoffer substitueres? Såfremt det første og/eller andet
spørgsmål besvares benægtende:
3. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national
lovgivning, der bestemmer, at affaldsfasens ophør for
udgravningsmateriale ikke kan indtræde, hvis formelle kriterier
Miljøministeriet
O-sag
Dom
17.11.22
10
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0011.png
(navnlig registrerings- og dokumentationsforpligtelser), som ikke har
nogen miljømæssigt relevant indflydelse på den iværksatte
foranstaltning, ikke opfyldes, eller ikke opfyldes fuldstændigt, selv
om udgravningsmaterialet påviseligt ligger under de grænseværdier
(kvalitetsklasse), der skal overholdes i forbindelse med det planlagte
konkrete anvendelsesformål?
C-243/21
TOYA
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
sammenholdt med artikel 3, stk. 5 og artikel 1, stk. 3 og 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om
foranstaltninger til at reducere omkostningerne ved etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation fortolkes således, at
disse bestemmelser er til hinder for, at en national tilsynsmyndighed
pålægger en operatør af fysisk infrastruktur, som også er udbyder af
offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller -
net, der ikke er udpeget som operatør med en betydelig
markedsstilling, forpligtelsen til at anvende forhåndsbetingelser, der
er fastlagt ex ante af denne myndighed for adgang til den fysiske
infrastruktur hos denne operatør, samt regler og procedurer for
indgåelse af kontrakter og gældende adgangsgebyr, uanset om der
foreligger en tvist om adgang til operatørens fysiske infrastruktur og
eksistensen af effektiv konkurrence på markedet?
Alternativ II:
2. Skal artikel 67, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 68, stk. 2 og
3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.
december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation, sammenholdt med artikel 3, stk. 5, og artikel 1, stk.
3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af
15. maj 2014 om foranstaltninger til at reducere omkostningerne ved
etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation,
fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for, at en
national tilsynsmyndighed pålægger en operatør af fysisk
infrastruktur, som også er udbyder af offentligt tilgængelige
elektroniske kommunikationstjenester eller -net, der ikke er udpeget
som en operatør med en betydelig markedsstilling, forpligtelsen til
at anvende forhåndsbetingelser, der er fastlagt ex ante af denne
myndighed, for adgang til den fysiske infrastruktur hos denne
operatør, samt regler og procedurer for indgåelse af kontrakter og
gældende adgangsgebyr, uanset om der foreligger en tvist om adgang
til operatørens fysiske infrastruktur og eksistensen af effektiv
konkurrence på markedet?
Ministerio dell’Interno
Sagen vedrører:
Skal Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, artikel 3
TEU, artikel 10 TEUF og artikel 21 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de er til
hinder for de nationale bestemmelser i lovdekret nr. 334/2000, med
senere ændringer og tilføjelser, og i de sekundærretlige retskilder
vedtaget af Ministero dell’Interno, der fastsætter en aldersgrænse på
30 år for deltagelse i en udvælgelsesprøve med henblik på besættelse
af stillinger som kommissær med tjenestemandsstatus i statspolitiet?
Avicarvil Farm
Sagen vedrører:
Er artikel 143 i forordning nr. 1303/2013, sammenholdt med artikel
310 TEUF (princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning) og
artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1698/2005 [gentaget i artikel
33, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2013], og sammenholdt med
princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og
retssikkerhedsprincippet, til hinder for en administrativ praksis,
hvorefter de nationale myndigheder, der deltager i gennemførelsen
af en ikketilbagebetalingspligtig økonomisk støtteforanstaltning, og
som
som følge af, at Den Europæiske Revisionsret konstaterede
en beregningsfejl
vedtog retsakter om nedsættelse af det ydede
støttebeløb fra landdistriktudviklingsprogrammet, der blev
godkendt ved Europa-Kommissionens afgørelse C(2012) 3529 af
25. maj 2012, inden Europa-Kommissionen traf en ny afgørelse om,
at der ikke skulle ydes støtte til de fra beregningsfejlene hidrørende
beløb, som oversteg ekstraomkostninger og indkomsttab som følge
af de påtagne forpligtelser?
Energistyrelsen
O-sag
Dom
17.11.22
C-304/21
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
17.11.22
C-443/21
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
O-sag
Dom
17.11.22
11
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0012.png
C-556/21
C-580/21
C-24/20
C-37/20 og
C-601/20
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Skal artikel 27, stk. 3, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en
statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180) fortolkes således,
at de ikke er til hinder for, at appelinstansen, når afgørelser i sager
som de her omhandlede efter medlemsstatens retssystem kan
appelleres, under sagens behandling på begæring af medlemsstatens
kompetente myndighed træffer en foreløbig foranstaltning om
udsættelse af fristen for overførsel?
EEW Energy from Waste
1. Skal artikel 16, stk. 2, litra c), sammenholdt med artikel 2, litra a)
og litra e), i direktiv 2009/28/EF fortolkes således, at der i
forbindelse med levering af elektricitet til nettet også skal gives
forrang til produktionsanlæg, i hvilke elektriciteten produceres ved
termisk udnyttelse af blandet affald, der indeholder en variabel andel
af bionedbrydeligt affald fra industri og husholdninger?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Afhænger den
prioriterede adgang til levering af elektricitet i henhold til artikel 16,
stk. 2, litra c), i direktiv 2009/28/EF af størrelsen af den andel af
bionedbrydeligt affald, der ved elproduktionen anvendes på den i
det første spørgsmål beskrevne måde?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Findes der en
bagatelgrænse for andelen af bionedbrydeligt affald, hvorunder de
regler, der gælder for elektricitet fra vedvarende energikilder, ikke
finder anvendelse på den producerede elektricitet?
4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Hvilken andel
udgør denne grænse, eller hvordan skal grænsen fastlægges?
5. Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende:
Kan princippet i artikel 5, stk. 3, andet afsnit, ved anvendelsen af
reglerne om elektricitet fra vedvarende energikilder på elektricitet,
som kun delvist er produceret på grundlag af bionedbrydeligt affald,
inddrages på en sådan måde, at disse regler kun finder anvendelse på
den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder,
og at denne del beregnes på grundlag af de enkelte energikilders
energiindhold?
Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske
Union
Påstande:
—Artikel
3 i Rådets afgørelse 2019/1754 (1) af 7. oktober 2019 om
Den Europæiske Unions tiltrædelse af Genèveaftalen om
Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske
betegnelser annulleres.
—Artikel
4 i afgørelse 2019/1754 annulleres, for så vidt som der heri
henvises til medlemsstaterne, eller, subsidiært, annulleres artikel 4 i
sin helhed, såfremt henvisningerne til medlemsstaterne ikke kan
udskilles fra resten af denne artikel.
—Virkningerne
af de dele af afgørelse 2019/1754, som er blevet
annulleret, opretholdes, herunder navnlig anvendelsen af den
bemyndigelse, der er blevet tildelt i henhold til artikel 3, og som
af
de medlemsstater, som på nuværende tidspunkt er parter i
Lissabonaftalen af 1958
blev gennemført inden datoen for
dommen, indtil en afgørelse fra Rådet for Den Europæiske Union
træder i kraft inden for en rimelig frist, der ikke må overstige seks
måneder fra dommens afsigelse.
—Rådet
for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Sovim
»Spørgsmål 1: Er artikel 1, nr. 15), litra c), i direktiv (EU) 2018/843,
om ændring af artikel 30, stk. 5, første afsnit, i direktiv (EU)
2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af
terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens
direktiv 2006/70/EF, for så vidt som denne bestemmelse pålægger
medlemsstaterne at gøre oplysningerne om reelt ejerskab
tilgængelige i alle tilfælde for ethvert medlem af offentligheden, uden
at der begrundes en legitim interesse, gyldig a. i lyset af retten til
respekt for privatliv og familieliv som sikret ved artikel 7 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(»chartret«) fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, henset til de formål, der
fremgår af bl.a. 30. og 31. betragtning til direktiv 2018/843, og som
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
GA
17.11.22
Energistyrelsen
O-sag
GA
17.11.22
Erhvervsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
O-sag
Dom
22.11.22
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
22.11.22
12
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0013.png
C-69/21
særligt vedrører bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering
af terrorisme, og b. i lyset af retten til beskyttelse af
personoplysninger som sikret ved chartrets artikel 8, idet den bl.a.
har til formål at sikre, at personoplysninger behandles lovligt,
rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede,
og at der er formålsbegrænsning for indsamling og behandling af
data samt dataminimering?
Spørgsmål 2: 1. Skal artikel 1, nr. 15), litra g), i direktiv 2018/843
fortolkes således, at de ekstraordinære omstændigheder, hvortil
denne bestemmelse henviser, og hvorunder medlemsstaterne kan
indrømme en undtagelse til en sådan adgang til alle eller dele af
oplysningerne om det reelle ejerskab, hvor offentlighedens adgang
ville udsætte den reelle ejer for uforholdsmæssig stor risiko, risiko
for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for
afpresning, chikane, vold eller intimidering, alene kan forefindes,
hvis der fremlægges bevis for en uforholdsmæssig stor risiko for
svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning,
chikane, vold eller intimidering, som er ekstraordinær, faktisk
overhængende for den konkrete person, der er den reelle ejer, samt
alvorlig, reel og aktuel?
2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er artikel 1, nr. 15),
litra g), i direktiv 2018/843, fortolket således, da gyldig, i lyset af
retten til respekt for privatliv og familieliv som sikret ved chartrets
artikel 7 og af retten til beskyttelse af personoplysninger som sikret
ved chartrets artikel 8?
Spørgsmål 3: 1. Skal artikel 5, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter »generel forordning
om databeskyttelse«), hvilken bestemmelse foreskriver, at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, fortolkes således,
at den ikke er til hinder for, at a. personoplysninger vedrørende en
reel ejer, hvilke oplysninger er indført i et register over reelle ejere,
som er oprettet i overensstemmelse med artikel 30 i direktiv
2015/849, som ændret ved artikel 1, nr. 15), i direktiv 2018/843, er
tilgængelige for offentligheden uden kontrol og uden begrundelse
fra enhver person fra offentligheden, og uden at den registrerede
(den reelle ejer) kan få kendskab til, hvem der har tilgået hans eller
hendes personoplysninger, og heller ikke er til hinder for, at b. [d]en
dataansvarlige for et sådant register over reelle ejere giver et
ubegrænset og ubestemmeligt antal personer adgang til
personoplysninger vedrørende reelle ejere?
2. Skal artikel 5, stk. 1, litra b), i den generelle forordning om
databeskyttelse,
hvilken
bestemmelse
foreskriver
formålsbegrænsning, fortolkes således, at den ikke er til hinder for,
at personoplysninger vedrørende en reel ejer, hvilke oplysninger er
indført i et register over reelle ejere, som er oprettet i
overensstemmelse med artikel 30 i direktiv 2015/849, som ændret
ved artikel 1, nr. 15), i direktiv 2018/843, er tilgængelige for
offentligheden, uden at den dataansvarlige for disse oplysninger kan
garantere, at nævnte oplysninger udelukkende anvendes til det
formål, hvortil de er indsamlet, nærmere bestemt til bekæmpelse af
hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, et formål, for hvis
overholdelse offentligheden ikke er det ansvarlige organ?
[…]
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
I Kan en betragteligt forøget smerteintensitet på grund af ophør af
en medicinsk behandling ved et uændret sygdomsbillede udgøre en
situation, der er i strid med artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med
chartrets artikel 1 og 4, såfremt der ikke gives udsættelse med den
pligt til udrejse, som følger af direktiv 2008/115/EF (herefter
»tilbagesendelsesdirektivet)?
II Er det foreneligt med chartrets artikel 4, sammenholdt med
chartrets artikel 1, at der fastsættes en fast frist, inden for hvilken
følgerne af den medicinske behandlings ophør skal have vist sig, for
at det kan antages, at der foreligger medicinske hindringer for en
tilbagesendelsespligt, der følger af tilbagesendelsesdirektivet?
Såfremt fastsættelse af en fast frist ikke er i strid med EU-retten, må
en medlemsstat da fastsætte en almindelig frist, som er ens(lydende)
for alle mulige lidelser og alle mulige helbredsmæssige følger?
III Er en ordning, hvorefter følgerne af den faktiske udsendelse kun
må bedømmes i forbindelse med spørgsmålet, om og under hvilke
betingelser udlændingen kan rejse, forenelig med chartrets artikel 19,
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
22.11.22
13
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0014.png
C-259/21
stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 1 og 4 og
tilbagesendelsesdirektivet?
IV Kræver chartrets artikel 7, sammenholdt med chartrets artikel 1
og 4 og på baggrund af tilbagesendelsesdirektivet, at udlændingens
helbredsmæssige tilstand og den behandling, han er genstand for i
medlemsstaten, skal bedømmes i forbindelse med spørgsmålet om,
hvorvidt privatlivet skal føre til en opholdstilladelse? Kræver
chartrets artikel 19, stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 1 og 4
og på baggrund af tilbagesendelsesdirektivet, at der ved
bedømmelsen af, om helbredsproblemer kan udgøre hindringer for
udsendelsen, skal tages hensyn til privatlivet og familielivet som
omhandlet i chartrets artikel 7?
Parlamentet mod Rådet
Artikel 15-17, 20 og artikel 59, stk. 2, i Rådets forordning (EU)
2021/92 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i
visse andre farvande 1 annulleres.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Banco Cetelem
Sagen vedrører:
Det første præjudicielle spørgsmål:
a) I overensstemmelse med princippet om EU-rettens forrang inden
for Unionens kompetenceområde, navnlig på området for regulering
af forbrugerkredit og forbrugeraftaler, ønskes det oplyst, om praksis
fra den spanske Tribunal Supremo (øverste domstol), i egenskab af
øverste domstol, i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af
Ley de 23 de julio de 1908 sobre nulidad de los contratos de
préstamos usurarios (lov af 23.7.1908 om ugyldigheden af lån på
ågervilkår), i sin egenskab af national bestemmelse, er forenelig med
EU-retten, for så vidt som denne
praksis ikke kun vedrører ugyldigheden af den indgåede aftale, men
også definitionen af »hovedgenstanden« for forbrugerkreditaftalen,
som er af typen »revolverende kredit«, og om overensstemmelsen
mellem forholdet mellem ydelsens kvalitet og pris skal vurderes »af
egen drift« af den nationale ret eller derimod, således som Tribunal
Supremo (øverste domstol) har fastslået, om denne opgave med
hensyn til vurderingen af foreneligheden med EU-retten og
Unionens direktiver er betinget eller afhængig af sagsøgerens
»petitum« (forhandlingsmaksimen), således at såfremt den »eneste
eller den principale« påstand er, at forbrugerkreditaftalen er ugyldig,
da den har »karakter af åger«, hvilket følger af en national
bestemmelse, bør det fastslås, at EU-rettens forrang og omfanget af
dens harmonisering »ikke finder anvendelse«, selv om den spanske
Tribunal Supremos (øverste domstol) praksis med hensyn til
fortolkningen og anvendelsen af Ley de usura (lov om bekæmpelse
af åger) finder anvendelse på definitionen af hovedgenstanden og
forholdet mellem kvaliteten af og prisen for den forbrugerkredit,
som er genstand for den sag, der er indbragt for den nationale ret.
m.fl.
WertInvest Hotelbetrieb
Sagen vedrører:
1. Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, EUT 2012, L 26, s. 1, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april
2014, EUT 2014, L 124, s. 1, (herefter »direktiv 2011/92«) til hinder
for en national lovgivning, hvorefter gennemførelsen af en
miljøkonsekvensvurdering af »Städtebauvorhaben« (»anlægsarbejder
i byzoner«) både er betinget af, at der nås tærskelværdier for
omfanget af det anvendte areal på mindst 15 ha og et
bruttoetageareal på mere end 150 000 m2, og at der er tale om et
anlægsarbejde til samlet, multifunktionel bebyggelse, i hvert fald med
beboelses- og erhvervsbyggeri, herunder de adgangsveje, der er
planlagt med henblik herpå, og forsyningsinstitutioner, hvis opland
går ud over anlægsarbejdernes område? Har det i denne forbindelse
betydning, at den nationale lovgivning fastsætter særlige betingelser
for
fritids- eller forlystelsesparker, sportsstadioner eller golfbaner (fra
et vist anvendt areal eller fra et vist antal parkeringspladser)
industri- eller erhvervsparker (fra et vist anvendt areal)
indkøbscentre (fra et vist anvendt areal eller fra et vist antal
parkeringspladser)
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
24.11.22
C-302/21
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
Dom
24.11.22
C-575/21
Miljøministeriet
Energistyrelsen
F-sag
GA
24.11.22
14
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-22
2637964_0015.png
C-658/21
C-666/21
C-691/21
indlogeringsfaciliteter, såsom hoteller eller feriebyer, og
accessoriske anlæg (fra et vist antal senge eller fra et vist anvendt
areal, begrænset til området uden for lukkede beboelsesområder)
offentligt tilgængelige parkeringsarealer eller parkeringsgarager (fra
et vist antal parkeringspladser)
M.fl.
PHYTOFAR
Spørgsmål:
Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med
hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester fortolkes således, at et forbud
mod, at personer, der ikke har en godkendelse hertil (fytolicens),
anvender pesticider, der indeholder glyphosat, på grundstykker til
privat brug, må anses for at vedrøre en teknisk forskrift, som i
henhold til denne artikel skulle være meddelt Europa-
Kommissionen?
Åklagarmyndigheten
Spørgsmål:
a) Skal begrebet godstransport i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning
(EF) nr. 561/2006 anses for ligeledes at omfatte transporter med et
køretøj med en totalvægt på over 3,5 ton, hvis primære
anvendelsesområde er at udgøre et midlertidigt boligrum til privat
brug?
b) Er det i så fald af nogen betydning, hvor stor lastkapacitet
køretøjet har, eller hvordan køretøjet er registreret i det nationale
vejtrafikregister?
Cafpi et Aviva assurances
Spørgsmål:
Skal artikel 2 og artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 85/374/EØF af
25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller
ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar fortolkes således,
at operatøren af et elektricitetsdistributionssystem kan anses for
»producent«, når denne operatør ændrer spændingsniveauet af
elektriciteten fra leverandøren med henblik på distributionen heraf
til den endelige kunde?
Miljøministeriet
O-sag
Dom
24.11.22
Transportministeriet
O-sag
GA
24.11.22
Justitsministeriet
O-sag
Dom
24.11.22
15