Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 108
Offentligt
2642210_0001.png
NOTAT
Jura
J.nr.: 2022-12404
Ref. BKETU
Den 2. januar 2023
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præju-
dicielle sag C-601/22, WWF Österreich m.fl
1. Indledning
En østrigsk domstol har forelagt EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål, der vedrører fortolkningen
af artikel 12, stk. 1, sammenholdt med bilag IV, og artikel 16, stk. 1, i habitatdirektivet,
1
samt artikel 4,
stk. 2, i EU-traktaten, i forhold til beskyttelsen af ulve.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, fastlægger en streng beskyttelse af de arter, der er oplistet i direkti-
vets bilag IV, herunder ulve. Bestemmelsen indeholder bl.a. et forbud mod at dræbe, indfange og for-
styrre arterne, samt mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder.
Beskyttelsen kan fraviges i særlige tilfælde, hvis det ikke er til hinder for, at den pågældende artsbestand
opnår gunstig bevaringsstatus i sit naturlige udbredelsesområde, og at der ikke findes anden brugbar
løsning, samt hvis ét eller flere nærmere oplistede hensyn i direktivets artikel 16, stk. 1, litra a)-e), er
opfyldt.
Det første spørgsmål vedrører, om det er foreneligt med »princippet om medlemsstaternes lighed« i
artikel 4, stk. 2, i EU-traktaten, at der er indrømmet nogle medlemsstater en generel undtagelse fra
habitatdirektivets strenge beskyttelsesordning, når denne ikke gælder for alle medlemsstater, herunder
Østrig, der aktuelt befinder sig i samme eller en lignende situation.
Med det andet, tredje og fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret svar på, hvordan dele af habitat-
direktivets artikel 16, stk. 1, der fastslår betingelserne for fravigelse af den strenge beskyttelsesordning
for bl.a. ulve, skal fortolkes.
Regeringens indlæg vil fokusere på besvarelsen af det andet, tredje og fjerde spørgsmål.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Den østrigske sag vedrører en afgørelse truffet af delstatsregeringen i Tyrol (som jagtmyndighed), der
fastslår, at en bestemt ulv undtages fra forbuddet mod ulvejagt i en begrænset periode og i et konkret
afgrænset område. Forud for afgørelsen havde delstatsregeringen i Tyrol udstedt et dekret, som fastslår,
at den pågældende ulv udgør en direkte fare for græssende dyr, landbrugsafgrøder og bedrifter.
Dekretet blev udstedt på grundlag af en sagkyndige udtalelse, som bl.a. fastslog, at ulven havde dræbt
omtrent 20 får i perioden fra den 10. juni 2022 til den 2. juli 2022 i et begrænset geografisk område.
Yderligere 17 fåredrab, der skete i dagene efter, kunne sandsynligvis ligeledes tilskrives ulven.
1
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-601/22, WWF Österreich m.fl.
2642210_0002.png
Fem miljøorganisationer har efterfølgende anlagt sag ved den forelæggende ret om lovligheden af den
tyrolske delstatsregerings afgørelse.
Miljøorganisationerne har gjort gældende, at afgørelsen ikke opfylder kravene i habitatdirektivets arti-
kel 16, stk. 1, herunder at det ville have været muligt at anvende andre brugbare løsninger, at ulvens
ugunstige bevaringsstatus muligvis forværres yderligere, og at eventuelle konsekvenser i den henseende
ikke er blevet analyseret i overensstemmelse med betingelserne i habitatdirektivet.
Den tyrolske delstatsregering har gjort gældende, at betingelserne for at fravige jagtforbuddet er opfyldt
og i overensstemmelse med habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, som bl.a. beskrevet i Kommissionens
vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet.
3. Regeringens interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen for at sikre størst mulig fleksibilitet i administrationen af habitatdi-
rektivets artikel 16, stk. 1, så beskyttelseshensynet kan varetages, samtidig med at mulighederne for at
fravige beskyttelsen af ulve reelt sikres.
Hvis EU-Domstolen anlægger en anden tolkning end dén, som den tyrolske delstatsregering giver ud-
tryk for i forelæggelseskendelsen, er der risiko for, at mulighederne for at regulere ulve i Danmark vil
skulle fortolkes mere indskrænkende end hidtil.
Danmark har ikke på nuværende tidspunkt anvendt reguleringstilladelser på ulve. I takt med at antallet
af ulve i Danmark stiger, vurderes det imidlertid, at det er et spørgsmål om tid, før der kan opstå en
situation, hvor en ulv udviser sådanne adfærdsproblemer eller på anden måde udgør en sådan risiko, at
det kan blive nødvendigt at benytte fravigelsesbestemmelsen.
Der bør ifølge regeringen generelt argumenteres for, at selvom Domstolen tidligere har fastslået, at fra-
vigelsesbestemmelsen i artikel 16, stk. 1, skal fortolkes strengt,
2
skal undtagelsesordningen samtidig bl.a.
fortolkes i lyset af, at de foranstaltninger, der træffes efter direktivet, tager hensyn til de økonomiske,
sociale og kulturelle behov, som er anført i direktivets artikel 2, stk. 3. Desuden bør der argumenteres
for, at anvendelsen af habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, afhænger af den specifikt omhandlende art, i
dette tilfælde ulv, og den konkrete situation.
For så vidt angår det andet spørgsmål bør der argumenteres for, at artikel 16, stk. 1, skal fortolkes såle-
des, at ulvens »bevaringsstatus« i dens »naturlige udbredelsesområde« vurderes både ud fra de lokale
forhold og ud fra den regionale bestand, som ulven måtte være en del af. EU-Domstolen har fastslået, at
artsbeskyttelsen i habitatdirektivet skal fortolkes artsspecifikt, således at tolkningen af bestemmelsernes
begreber relaterer sig til den art, som bestemmelsen anvendes på.
3
Da ulven er meget mobil, bør dens
naturlige udbredelsesområde som udgangspunkt vurderes ud fra denne større bestand og ikke blot de
ulve, som befinder sig i medlemsstaten. Hvis bestanden af ulve alene vurderes ud fra de ulve, som be-
finder sig i landet, vil enhver regulering af ulv i Danmark som udgangspunkt have større indflydelse på
bestandens mulighed for at opretholde sig selv, hvilket betyder, at muligheden for at fravige beskyttelsen
i Danmark begrænses unødigt.
2
Dom af 14. juni 2007, Kommissionens mod Finland, C-342/05, EU:C:2007:341, præmis 25.
3
Dom af 10. oktober 2019, Luonnonsuojeluyhdostys Tapiola, C-674/17, EU:C:2019:851, præmis 41, og Dom af 20.
oktober 2005, Kommissionen mod Det Forende Kongerige, C-6/04, EU:C:2005:372, præmis 112.
2
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-601/22, WWF Österreich m.fl.
2642210_0003.png
For så vidt angår det tredje spørgsmål bør der argumenteres for, at »alvorlig skade« i artikel 16, stk. 1,
litra b), skal fortolkes således, at det også omfatter indirekte (fremtidig) samfundsøkonomisk skade, der
ikke kan tilskrives en bestemt ulv. En sådan fortolkning er i overensstemmelse med direktivets artikel
2, stk. 3, om, at foranstaltninger, der træffes efter direktivet, skal tage hensyn til økonomiske, sociale og
kulturelle behov. Forekomsten af ulve kan have betydning i et lokalområde, hvor der kan sprede sig en
frygt for, at ulven udgør en risiko
–
reel eller ej. Det kan fx resultere i, at landbrug lukker, eller at områder
oplever affolkning som en direkte følge af ulvens tilstedeværelse. Hvis det ikke er muligt at anvende
andre afværgeforanstaltninger, vil fortolkningen i sådanne tilfælde muliggøre fravigelse af ulvens
strenge beskyttelse og dermed give adgang til eksempelvis at indfange og flytte eller i sidste ende at
regulere ulv, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
For så vidt angår det fjerde spørgsmål bør der argumenteres for, at artikel 16, stk. 1, skal fortolkes såle-
des, at hvorvidt der findes en »anden brugbar løsning« skal vurderes ud fra en proportionalitetsafvej-
ning, som blandt andet kan bero på økonomiske kriterier. I Danmark bruges ulvesikre hegn som ud-
gangspunkt som afværgeforanstaltninger, men disse kan ikke bruges i alle situationer. Fx vil det være
en udfordring at opsætte sådanne strømførende hegn ved Vadehavet, ligesom der kan være tale om store
græsningsområder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at opsætte hegn, og hvor der kan være større øko-
nomiske udgifter forbundet med både opsætning og løbende vedligeholdelse af hegnene. Af disse grunde
bør »anden brugbar løsning« ud fra en generel proportionalitetsbetragtning fortolkes således, at løsnin-
ger, der teoretisk set er mulige, kan afvises, hvis de økonomiske udgifter ikke er proportionale i forhold
til formålet.
3