EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

6. januar 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-548/21

Titel og kort sagsresumé

Bezirkshauptmannschaft Landeck

Emne:

Spørgsmål:

1) Skal artikel 15, stk. 1 (eventuelt sammenholdt med artikel

5), i direktiv 2002/58 som ændret ved direktiv 2009/136/EF

i lyset af artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at offentlige myndigheders

adgang til data, der er lagret på en mobiltelefon, indebærer et

indgreb i de grundlæggende rettigheder vedrørende disse

data, der er fastsat i de nævnte artikler i chartret, som er så

alvorligt, at denne adgang skal begrænses til forebyggelse,

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

straffelovsovertrædelser med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet?

2) Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58 som ændret ved

direktiv 2009/136/EF i lyset af artikel 7, 8 og 11 og artikel

52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes

således, at den er til hinder for en national lovgivning som §

18 sammenholdt med § 99, stk. 1, i Strafprozessordnung

(strafferetsplejeloven), hvorefter sikkerhedsmyndighederne i

forbindelse med en strafferetlig efterforskning uden

godkendelse fra en domstol eller et uafhængigt

forvaltningsorgan skaffer sig omfattende og ukontrolleret

adgang til alle de digitale data, der er lagret på en

mobiltelefon?

3.) Skal artikel 47, eventuelt sammenholdt med artikel 41 og

52, i chartret om grundlæggende rettigheder henset til den

processuelle ligestilling og adgangen til effektive retsmidler

fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

16.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

T-390/20

medlemsstat, der som strafferetsplejelovens § 18

sammenholdt med § 99, stk. 1, muliggør, at en mobiltelefon

udnyttes digitalt, uden at den berørte person forinden eller i

det mindste efter iværksættelsen af foranstaltningen

underrettes herom?

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen

Emne:

Finansiering af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om

statsstøtte SA.39078

—

2019/C (ex 2014/N), som Danmark

har iværksat til fordel for Femern A/S med henblik på

planlægningen og anlæggelsen af den faste Femern Bælt-

forbindelse mellem Danmark og Tyskland, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af

Østre Landsret)

Emne:

Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende ophold i

Danmark

Spørgsmål:

1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets

artikel 7 til hinder for en medlemsstats ordning som den i

hovedsagen omhandlede, hvorefter statsborgerskab i denne

medlemsstat som udgangspunkt fortabes ex lege ved det

fyldte 22. år for personer, der er født uden for

medlemsstaten, aldrig har boet i medlemsstaten og heller

ikke har opholdt sig i medlemsstaten under forhold, der

tyder på samhørighed med denne medlemsstat, hvilket for

personer, der ikke også har statsborgerskab i en anden

medlemsstat, medfører fortabelse af deres status som

unionsborger og de dertil knyttede rettigheder, når henses til,

at det følger af den i hovedsagen omhandlede ordning,

a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at

foreligge ved samlet 1 års ophold i medlemsstaten,

b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af

statsborgerskabet indgives inden det fyldte 22. år, kan opnås

tilladelse til at beholde statsborgerskabet i medlemsstaten

efter lempeligere betingelser, og de kompetente myndigheder

i den forbindelse prøver følgerne af en fortabelse af

statsborgerskab, og

c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det

fyldte 22. år alene kan ske ved naturalisation, hvorunder der

stilles en række krav, herunder om et uafbrudt ophold i

medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet til

længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere

statsborgere i medlemsstaten?

SCHUFA HOLDING

Emne:

Det nationale råderum til at regulere privates behandling af

personoplysninger (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk.

2 og 3)"

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Til orientering:

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og fiskeri

24.01.23

C-689/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministier

Kammeradvokaten

26.01.23

C-634/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Finanstilsynet

26.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse, EUT 2016, L 119, s. 1[,

berigtiget i EUT 2018, L 127, s 2]) fortolkes således, at

allerede en automatisk udarbejdelse af en

sandsynlighedsværdi om en registrerets evne til at

tilbagebetale et lån udgør en afgørelse, der alene er baseret på

automatisk behandling, som har retsvirkning eller på

tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende, hvis

denne værdi, som er beregnet ved hjælp af

personoplysninger om den pågældende, af den dataansvarlige

videregives til en dataansvarlig tredjemand, og denne

tredjemand anvender denne værdi som det afgørende

grundlag for sin beslutning om at indgå, gennemføre eller

afslutte et aftaleforhold med den pågældende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 6, stk. 1, og artikel 22 i forordning (EU) 2016/679

(generel forordning om databeskyttelse) fortolkes således, at

de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter

anvendelsen af en sandsynlighedsværdi

–

i det foreliggende

tilfælde vedrørende en fysisk persons betalingsevne og

betalingsvilje under inddragelse af oplysninger om fordringer

–

vedrørende en bestemt fremtidig adfærd for en fysisk

person med henblik på beslutningen om at indgå,

gennemføre eller afslutte et aftaleforhold med denne person

(scoring) kun er lovlig, hvis visse yderligere betingelser, som

er nærmere beskrevet i begrundelsen for forelæggelsen, er

opfyldt?

Udlændinge- og

Integrationsministeri

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-128/22

Titel og kort sagsresumé

NORDIC INFO

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 2, 4, 5, 27 og 29 i unionsborgskabsdirektiv 2004/38,

der gennemfører artikel 20 og 21 TEUF, fortolkes således, at de ikke

er til hinder for en ordning i en medlemsstat (in casu i henhold til

artikel 18 og 22 i Ministerieel Besluit van 30 juni 2020 houdende

dringende maatregelen om de verspreiding van het coronavirus

COVID-19 (ministeriel bekendtgørelse af 30. juni 2020 om

hasteforanstaltninger til begrænsning af spredning af COVID-19),

som ændret ved henholdsvis artikel 3 og 5 i ministeriel

bekendtgørelse af 10. juli 2020), der som en generel ordning:

–

pålægger belgiske statsborgere og deres familiemedlemmer samt

unionsborgere, der opholder sig på belgisk område og deres

familiemedlemmer, et principielt udrejseforbud med hensyn til ikke

nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for EU og

Schengenzonen, som i henhold til en farvekode udarbejdet på

grundlag af epidemiologiske data er farvet røde,

–

pålægger ikke belgiske EU-borgere og deres familiemedlemmer

(uanset om de har opholdstilladelse på belgisk område)

indrejsebegrænsninger (såsom karantæne og tests) med hensyn til

ikke nødvendige rejser fra lande inden for EU og Schengenzonen,

som i henhold til en farvekode udarbejdet på grundlag af

epidemiologiske data er farvet røde?

Interessent

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeri

Sundhedsministeriet

Sags-

type

F-sag

Proces

-skridt

Dato

10.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

C-702/20

og C-17/21

C-6/21 P

C-16/21 P

C-132/21

2. Skal artikel 1, 3 og 22 i Schengen-grænsekodeksen fortolkes

således, at de ikke er til hinder for en ordning i en medlemsstat (in

casu i henhold til artikel 18 og 22 i ministeriel bekendtgørelse af 30.

juni 2020 om hasteforanstaltninger til begrænsning af spredning af

COVID-19, som ændret ved henholdsvis artikel 3 og 5 i ministeriel

bekendtgørelse af 10. juli 2020), som indeholder et udrejseforbud

med hensyn til ikke nødvendige rejser fra Belgien til lande inden for

EU og Schengenzonen og et indrejseforbud fra disse lande til

Belgien, som ikke alene kan kontrolleres og sanktioneres men også

håndhæves ex officio af ministeren, borgmesteren og

politimesteren?

DOBELES HES m.fl.

1) Skal den offentlige operatørs forpligtelse til at købe elektricitet til

en højere pris end markedsprisen af producenter, der anvender

vedvarende energikilder til produktion af elektricitet, under

anvendelse af den forpligtelse, der påhviler den endelige forbruger

til at betale et beløb svarende til det opnåede forbrug, anses for

statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler som

omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde?

2) Skal begrebet »liberalisering af elmarkedet« fortolkes således, at

liberaliseringen allerede har fundet sted, når visse elementer af

frihandel er involveret, f.eks. kontrakter indgået af en offentlig

operatør med leverandører fra andre medlemsstater? Kan

liberaliseringen af elmarkedet anses for at være begyndt, når

lovgivningen tildeler en del af elforbrugerne (f.eks. elforbrugere, der

er tilsluttet transmissionsnettet eller ikke-indenlandske elforbrugere,

der er tilsluttet distributionsnettet) ret til at skifte eldistributører?

Hvilken indvirkning har udviklingen i reguleringen af elmarkedet i

Letland på vurderingen af støtten til el-producenter i lyset af artikel

107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(med henblik på besvarelsen af det første spørgsmål), navnlig

situationen før 2007? M.fl.

Pharma Mar mod Kommissionen

Påstande:

—

Den Europæiske Unions Rets dom af 28. oktober 2020 i sag T-

594/18, Pharma Mar mod Kommissionen, ophæves.

—

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018) 4831

final af 17. juli 2018, hvorved Kommissionen i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 gav afslag på

markedsføringstilladelse for det humanmedicinske lægemiddel

»Aplidin

—

plitidepsine«, opretholdes, og Kommissionen frifindes.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—

Ansøgeren tilpligtes at betale sagsomkostninger ved Retten og

ved Domstolen.

Nemzeti Adatvédelmi és Információszabadság Hatóság

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 77, stk. 1, og artikel 79, stk. 1, i [forordning 2016/679]

fortolkes således, at den administrative klageadgang, der er fastlagt i

artikel 77, udgør et instrument til udøvelse af offentlige rettigheder,

mens den søgsmålsret, der er fastlagt i artikel 79, udgør et instrument

til udøvelse af private rettigheder? Såfremt dette spørgsmål besvares

bekræftende, følger det da deraf, at tilsynsmyndigheden, som

påhviler at påkende administrative klager, har den overordnede

kompetence til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse?

2. Såfremt den registrerede

–

som er af den opfattelse, at

behandlingen af personoplysninger, som vedrører den pågældende,

overtræder forordning 2016/679

–

på samme tid udøver retten til at

indgive en klage i henhold til denne forordnings artikel 77, stk. 1, og

søgsmålsretten i henhold til samme forordnings artikel 79, stk. 1, kan

det da fastslås, at en fortolkning, der er i overensstemmelse med

artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, indebærer:

a) at tilsynsmyndigheden og retten uafhængigt af hinanden er

forpligtede til at undersøge, om der foreligger en overtrædelse, og at

de derfor kan nå til uoverensstemmende resultater, eller

b) at tilsynsmyndighedens afgørelse har forrang, for så vidt som den

vedrører vurderingen af, om der er begået en overtrædelse, i

betragtning af de kompetencer, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1,

i forordning 2016/679, og de beføjelser, der er tillagt ved samme

forordnings artikel 58, stk. 2, litra b) og d)?

3. Skal tilsynsmyndighedens uafhængighed, som er sikret ved artikel

51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, i forordning 2016/679, fortolkes

således, at den pågældende myndighed ved behandlingen og

afgørelsen af den klageprocedure, der er fastlagt i artikel 77, er

uafhængig af, hvad den kompetente ret fastslår ved endelig dom i

henhold til artikel 79, således at den pågældende myndighed kan

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

12.01.23

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

12.01.23

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

12.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

vedtage en uoverensstemmende afgørelse med hensyn til den samme

hævdede overtrædelse?

C-154/21

Österreichische Post

Sagen vedrører:

Skal artikel 15, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse, EUT 2016, L

119 […], s. 1 […]) fortolkes således, at retten til adgang er begrænset

til oplysninger om kategorier af modtagere, såfremt konkrete

modtagere ved planlagte videregivelser endnu ikke ligger fast, men

at denne ret nødvendigvis også omfatter modtagere af disse

videregivelser, når der allerede er blevet videregivet oplysninger?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Sagen vedrører:

1. a) Skal begrebet »anmodende medlemsstat« i artikel 29, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af

26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT

2013, L 180), fortolkes således, at der herved forstås den

medlemsstat (i casu den tredje medlemsstat, det vil sige

Nederlandene), der som den sidste indgav en anmodning om

tilbagetagelse eller overtagelse til en anden medlemsstat?

b) Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, har den

omstændighed, at der tidligere er indgået en aftale om overførsel

mellem to medlemsstater (in casu Tyskland og Italien), også

virkninger for de denne tredje medlemsstat (in casu Nederlandene)

påhvilende juridiske forpligtelser over for udlændingen i henhold til

Dublinforordningen eller over for de i den tidligere aftale om

overførsel deltagende medlemsstater, og i bekræftende fald hvilke?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal artikel 27, stk. 1,

i forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning

til denne forordning, fortolkes således, at den er til hinder for, at en

ansøger om international beskyttelse i forbindelse med et retsmiddel

mod en afgørelse om overførsel med føje kan gøre gældende, at der

ikke kan ske overførsel, fordi fristen for en overførsel i henhold til

en tidligere indgået aftale om overførsel mellem to medlemsstater (in

casu Tyskland og Italien) er udløbet?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid m.fl.

Spørgsmål:

Skal artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer

til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (EUT 2013, L 180), fortolkes således, at en

løbende frist for overførsel som omhandlet i artikel 29, stk. 1 og 2,

begynder at løbe på ny på det tidspunkt, hvor udlændingen, efter at

have forhindret en medlemsstats overførsel ved at forsvinde,

indgiver en ny ansøgning om international beskyttelse i en anden (in

casu en tredje) medlemsstat?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, skal artikel 27, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning

til denne forordning, fortolkes således, at den er til hinder for, at en

ansøger om international beskyttelse i forbindelse med et retsmiddel

mod en afgørelse om overførsel med føje kan gøre gældende, at der

ikke kan ske overførsel, fordi fristen for en overførsel i henhold til

en tidligere indgået aftale om overførsel mellem to medlemsstater (in

casu Frankrig og Østrig) er udløbet, med den følgevirkning at den

frist, inden for hvilken Nederlandene kan overføre, er udløbet?

Emne:

Polen og diskrimination af LGBTI

Spørgsmål:

»Skal artikel 3, stk. 1, litra a), og c), i Rådets direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EUT 2000,

L 303, s. 16) fortolkes således, at bestemmelsen muliggør en

udelukkelse fra anvendelsesområdet for Rådets direktiv

2000/78/EF, og følgelig ligeledes udelukker de sanktioner, der er

indført i national ret i henhold til artikel 17 i Rådets direktiv

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

12.01.23

C-323/21

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

12.01.23

C-324/21

C-325/21

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

12.01.23

C-356/21

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

F-sag

Dom

12.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

C-395/21

C-510/21

C-598/21

C-638/22

PPU

2000/78/EF, af friheden til at vælge en medkontrahent så længe

dette valg ikke sker på grundlag af køn, race, etnisk oprindelse eller

nationalitet, i tilfælde, hvor den uberettigede forskelsbehandling

består i et afslag på at indgå en civilretlig aftale, i henhold til hvilken

arbejdet ville skulle udføres af en selvstændig fysisk person, når

årsagen til dette afslag er den potentielle medkontrahents seksuelle

orientering[?«].

D.V.

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at udtrykket

»aftalens hovedgenstand« omfatter et vilkår

–

der ikke har været

genstand for individuel forhandling, og som er en del af en kontrakt

vedrørende juridiske tjenesteydelser, der er indgået mellem en

erhvervsdrivende (en advokat) og en forbruger

–

vedrørende

vederlag og måden, hvorpå dette skal beregnes?

2. Skal henvisningen i artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, hvorefter

kontraktvilkår skal affattes klart og forståeligt, fortolkes således, at

det er tilstrækkeligt, at der i kontraktens betalingsvilkår (hvorefter

der skal ske betaling for de faktisk udførte ydelser på grundlag af

timesats) henvises til størrelsen af den timesats, der skal betales til

advokaten? M.fl.

Austrian Airlines

1. Skal førstehjælp efter en ulykke som omhandlet i artikel 17, stk. 1,

i konventionen om indførelse af visse ensartede regler for

international luftbefordring, undertegnet af Det Europæiske

Fællesskab den 9. december 1999 og godkendt på Fællesskabets

vegne ved Rådets afgørelse 2001/539/EF af 5. april 2001, der ydes

om bord på flyet, og som for passageren fører til endnu en

tilskadekomst, der kan afgrænses fra de egentlige følger af ulykken,

sammen med den udløsende begivenhed anses for ét samlet

ulykkestilfælde?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er artikel 29 i

den nævnte konvention til hinder for et krav om erstatning for den

skade, der er forvoldt ved den ydede førstehjælp, når dette ganske

vist gøres gældende inden for forældelsesfristen i national ret, men

uden for det tidsrum, hvori der er søgsmålsadgang i henhold til

konventionens artikel 35?

Všeobecná úverová banka

Spørgsmål:

1. Skal artikel 47, sammenholdt med artikel 7 og artikel 38 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter

»chartret«), Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om

urimelige vilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktiv 93/13/ EØF

om urimelige kontraktvilkår«), Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugere på det indre marked og om ændring af Rådets

direktiv 84/450/EØF, direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og

2002/65/EF og Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 2006/2004 (herefter »direktiv 2005/29/EF om urimelige

handelspraksis«), såvel som princippet om EU-rettens effektive

virkning, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for

bestemmelser som § 53, stk. 9, og § 565 i Obciansky zakonnik (den

borgerlige lovbog), hvorefter der i tilfælde af førtidig ophævelse ikke

skal tages hensyn til denne foranstaltnings proportionalitet, og især

alvoren af forbrugerens undladelse af at opfylde sine forpligtelser i

forhold til lånebeløbet og datoen for tilbagebetaling heraf? M.fl.

Rzecznik Praw Dziecka e.a. (Suspension de la décision de

retour)

Uofficiel dansk version af det præjudicielle spørgsmål:

Er artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.

november 2003 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelseaf retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2201/2003

forældreansvar, om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 og

artikel 22, 24, artikel 27, stk. 6, og artikel 28, stk. 1 og 2, i Rådets

forordning (EU) nr. 2019/1111 af 25. juni 2019. om kompetence,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i

sager om forældreansvar og i sager om international

barnebortførelse (omarbejdning), sammenholdt med artikel 47 i Den

Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder, er til

hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret, hvorefter

der i sager om fjernelse af en person, der er underlagt

forældremyndighed eller forældremyndighed, der gennemføres på

grundlag af konventionen om de civilretlige virkninger af

internationale barnebortførelser, udfærdiget i Haag den 25. oktober

1980, er tale om en bestemmelse, der er til hinder for anvendelsen

Justitsministeriet

O-sag

Dom

12.01.23

Transportministeriet

O-sag

12.01.23

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

12.01.23

Social- og

Ældreministeriet

O-sag

12.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

C-807/21

T-33/21

C-680/20

af en bestemmelse i national ret, efter anmodning fra den offentlige

anklager,

børneombudsmanden

eller

ombudsmanden

rettigheder,der meddeles appelretten i Warszawa inden for en frist

på højst to uger fra den dato, hvor afgørelsen om at fjerne en person,

der er underlagt forældremyndighedeller forbliver under værgemål,

bliver endelig, suspenderes fuldbyrdelsen af den nævnte afgørelse

ved lov.

Deutsche Wohnen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen fortolkes

således, at den inkorporerer det funktionelle virksomhedsbegreb,

som findes i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, og princippet om den

funktionelle enhed i national ret med den konsekvens, at en bødesag

under udvidelse af princippet om den juridiske enhed, som ligger til

grund for § 30 i Gesetz über Ordnungswidrigkeiten (lov om

administrative forseelser), kan føres direkte mod en virksomhed, og

bødepålæggelsen ikke kræver konstatering af en overtrædelse, som

er begået af en fysisk og identificeret person, eventuelt under

opfyldelse af alle subjektive og objektive kriterier for overtrædelsen?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal

databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 4-6, fortolkes således,

at virksomheden skal have begået overtrædelsen, som er formidlet

gennem en medarbejder, culpøst (jf. artikel 23 i Rådets forordning

(EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af

konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82), eller er det i

princippet tilstrækkeligt for at pålægge virksomheden en bøde, at en

objektiv tilsidesættelse af en pligt kan tilregnes denne (»strict

liability«)?

Rumænien mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18.

november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse

udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) (1), annulleres delvist, for så vidt angår de omkostninger,

der beløber sig til i alt 18 717 475,08 EUR, som er afholdt af det

betalingsorgan, der er godkendt i Rumænien og som er anmeldt

inden for rammerne af ELFUL, hvilke omkostninger udgør en fast

korrektion (25 %), der blev anvendt på udgifter afholdt i

regnskabsårene 2017, 2018, 2019 vedrørende foranstaltning 215,

delforanstaltning 1a, under det nationale program for udvikling af

landdistrikterne (PNDR) 2007-2013.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Unilever Italia Mkt. Operations

Sagen vedrører:

1) Bortset fra tilfældene af kontrol med selskaber, hvilke kriterier er

da relevante for at afgøre, om aftalemæssig samordning mellem

formelt selvstændige oguafhængige erhvervsdrivende giver

anledning til én enkelt økonomisk enhed som omhandlet i artikel

101 TEUF og 102 TEUF, og kan især en vis grad af indflydelse på

en anden virksomheds forretningsmæssige beslutninger, hvilket er

typisk for forretningssamarbejdet mellem en producent og dennes

distributionsformidlere, anses for at være tilstrækkelig til at

kvalificere disse personer som tilhørende den samme økonomiske

enhed, eller er det nødvendigt, at der foreligger en »hierarkisk«

forbindelse mellem de to virksomheder, hvilket kan konstateres, når

der foreligger en aftale, på grundlag af hvilken flere selvstændige

selskaber »underkaster« sig et af disses styring og samordning,

således at konkurrencemyndighederne skal løfte beviset for, at der

foreligger en række systematiske og kontinuerlige retningsgivende

handlinger, som kan påvirke virksomhedens driftsmæssige

beslutninger, dvs. de strategiske og operative beslutninger af

finansiel, industriel og forretningsmæssig karakter?

2) Skal artikel 102 TEUF i forbindelse med afgørelsen af, om der

foreligger

misbrug

dominerende

stilling

gennem

eksklusivitetsbetingelser,

fortolkes

således,

konkurrencemyndighederne har pligt til at vurdere disse betingelsers

evne til at udelukke lige så effektive konkurrenter fra markedet og

pligt til at foretage en grundig vurdering af de af virksomheden

indgivne økonomiske analyser vedrørende den fastlagte adfærds

reelle evne til at udelukke lige så effektive konkurrenter fra markedet,

eller har konkurrencemyndighederne med hensyn til

eksklusivitetsbetingelser med udelukkelsesvirkning eller praksis

kendetegnet ved mange forskellige former for misbrug

(loyalitetsrabatter og eksklusivitetsbetingelser) ingen lovbestemt

Justitsministeriet

F-sag

17.01.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

18.01.23

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

F-sag

Dom

19.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

pligt til at fastlægge overtrædelsen af konkurrenceretten på grundlag

af kriteriet vedrørende den lige så effektive konkurrent?

C-147/21

CIHEF e.a.

Spørgsmål:

Er forordning af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og

anvendelse af biocidholdige produkter til hinder for, at en

medlemsstat af hensyn til folkesundheden og miljøet vedtager

restriktive regler for handelspraksis og annoncering som dem, der er

fastsat i miljølovens artikel L. 522-18 og L. 522-5-3? På hvilke

betingelser kan en medlemsstat i påkommende tilfælde vedtage

sådanne foranstaltninger?

Pesticide Action Network Europe e.a.

Sagen vedrører:

1. »Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv

79/117/EØF og 91/414/EØF fortolkes således, at en medlemsstat

under visse betingelser kan meddele en godkendelse vedrørende

behandling, salg eller såning af frø, der er behandlet med

plantebeskyttelsesmidler?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

førnævnte artikel 53 da under visse betingelser finde anvendelse på

plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, for hvilke det

gælder, at markedsføring eller anvendelse heraf er begrænset eller

forbudt på Den Europæiske Unions område?

3. Omfatter de »særlige omstændigheder«, der kræves efter

førnævnte forordnings artikel 53, situationer, for hvilke det gælder,

at det ikke er sikkert, men kun sandsynligt, at der opstår en fare?

4. Omfatter de »særlige omstændigheder«, der kræves efter

førnævnte forordnings artikel 53, situationer, for hvilke det gælder,

at det er forudsigeligt, sædvanligt og endog tilbagevendende, at der

opstår en fare?

5. Skal formuleringen »som ikke kan bekæmpes på nogen anden

rimelig måde«, der anvendes i førnævnte forordnings artikel 53,

fortolkes således, at denne formulering, henset til ordlyden af

ottende betragtning til forordningen, tillægger dels den

omstændighed at sikre et højt niveau for beskyttelse af både

menneskers og dyrs sundhed og miljøet, dels den omstændighed at

sikre, at Fællesskabets landbrug er konkurrencedygtigt, lige stor

betydning?«

Ministero dell’Interno m.fl.

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 4 i forordning (EU) nr. 604/2013 fortolkes således, at

det i den klage, der i overensstemmelse med forordningens artikel

27 kan indgives over en afgørelse om overførsel, som en

medlemsstat har truffet efter proceduren i forordningens artikel 26

og på grundlag af tilbagetagelsespligten i henhold til forordningens

artikel 18, stk. 1, litra b), kun er muligt at påberåbe sig, at den

medlemsstat, der har truffet afgørelsen om overførsel, ikke har

udleveret den i forordningens artikel 4, stk. 2, fastsatte

informationsfolder?

2) Skal forordningens artikel 27, sammenholdt med 18. og 19.

betragtning til samt artikel 4 i forordningen, fortolkes således, at en

domstol som et effektivt retsmiddel i tilfælde af konstateret

tilsidesættelse af de i artikel 4 fastsatte forpligtelser har pligt til at

beslutte at annullere afgørelsen om overførsel?

3) Såfremt spørgsmål 2) besvares benægtende, skal forordningens

artikel 27, sammenholdt med 18. og 19. betragtning til samt artikel 4

i forordningen, da fortolkes således, at en domstol som et effektivt

retsmiddel i tilfælde af konstateret tilsidesættelse af de i artikel 4

fastsatte forpligtelser har pligt til at vurdere relevansen af denne

tilsidesættelse i lyset af de af klageren anførte omstændigheder og

kan stadfæste afgørelsen om overførsel i alle situationer, hvor der

ikke fremkommer grunde til at træffe en afgørelse om overførsel

med andet indhold?

Bundesrepublik Deutschland m.fl.

Sagen vedrører:

1) Kan et stofs forventede hovedvirkning også være farmakologisk

som omhandlet i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv 93/42/EØF, når

den ikke beror på en receptorformidlet virkemåde og stoffet heller

ikke absorberes af det menneskelige legeme, men forbliver på

overfladen af eksempelvis slimhinder og reagerer på dette plan?

Efter hvilke kriterier skal der i etsådant tilfælde sondres mellem ad

farmakologiske og ikke-farmakologiske, navnlig fysisk-kemiske,

veje?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

19.01.23

C-162/21

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

19.01.23

C-228/21,

C-254/21,

C-297/21,

C-315/21

og C-

328/21

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

C-495/21

og C-

496/21

Sundhedsministeriet

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

19.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

C-558/21 P

C-559/21 P

C-721/21

2) Kan et produkt anses for at være materielt medicinsk udstyr som

omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 93/42/EØF, når

produktets virkemåde på baggrund af de foreliggende videnskabelige

oplysninger er uafklaret og det derfor ikke kan afklares endeligt, om

den forventede hovedvirkning opnås ad farmakologisk eller fysisk-

kemisk vej?

3) Skal produktet i et sådant tilfælde klassificeres som lægemiddel

eller medicinsk udstyr på grundlag af en samlet betragtning, der også

omfatter produktets øvrige egenskaber og alle andre

omstændigheder, eller skal produktet anses for at være et lægemiddel

efter betegnelse som omhandlet i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv

2001/83/EF, når det er beregnet til forebyggelse, behandling eller

lindring af sygdomme, uanset om det angives at have en specifik

terapeutisk virkning eller ej?

4) Gælder lægemiddelbestemmelsernes forrang i henhold til artikel

2, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF også i et sådant tilfælde?

Global Silicones Council m.fl. mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-226/18 ophæves.

—Den

anfægtede retsakt (1) annulleres.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.

—Indstævnte

tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

Global Silicones Council m.fl. mod ECHA (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-519/18 ophæves.

—Den

anfægtede afgørelse annulleres (1).

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.

—Indstævnte

tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og

intervenienternes omkostninger.

Eco Advocacy

Spørgsmål:

i) Har det generelle princip om EU-rettens forrang og/eller om

samarbejde i god tro den konsekvens, at når en part enten generelt

eller i en specifik miljøretlig kontekst anlægger sag om gyldigheden

af en administrativ foranstaltning ved udtrykkeligt eller implicit at

henvise til et bestemt EU-retligt instrument uden at angive hvilke

bestemmelser i instrumentet, der er tilsidesat, eller ved at henvise til

den eksakte fortolkning, skal eller kan den nationale domstol, hvor

sagen er anlagt, behandle søgsmålet, uagtet at der måtte være en

national retsplejeregel, som foreskriver, at de pågældende konkrete

tilsidesættelser skal anføres i partens processkrifter?

ii) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er

konsekvensen af artikel 4, stk. 2, 3, 4 og/eller 5, i og/eller bilag III

til VVM-direktiv 2011/92 og/eller dette direktiv i lyset af princippet

om retssikkerhed og retten til god forvaltning i henhold til artikel 41

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at

der skal være en udtrykkelig, separat og/eller konkret angivelse af,

hvilke specifikke dokumenter der indeholder en kompetent

myndigheds begrundelser, når den kompetente myndighed beslutter

ikke at få foretaget en miljøkonsekvensvurdering for at kunne

udstede byggetilladelse?

iii) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

erkonsekvensen af artikel 4, stk. 2, 3, 4 og/eller 5, i og/eller bilag III

til VVM-direktiv 2011/92 og/eller dette direktiv i lyset af princippet

om retssikkerhed og retten til god forvaltning i henhold til artikel 41

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at

der er en forpligtelse til udtrykkeligt at anføre overvejelser

vedrørende alle konkrete kriterier og underkriterier fra bilag III til

VVM-direktivet af mulig relevans for byggetilladelsen, når en

kompetent myndighed beslutter ikke at få foretaget en

miljøkonsekvensvurdering for at kunne udstede byggetilladelse?

iv) Skal artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF fortolkes således, at

den kompetente myndighed i en medlemsstat i forbindelse med

anvendelsen af princippet om, at det ikke er relevant i

screeningsfasen at tage højde for foranstaltninger, der har til hensigt

at undgå eller begrænse en plans eller et projekts skadelige virkninger

på den pågældende lokalitet, for at kunne afgøre, om det

efterfølgende er nødvendigt at foretage en vurdering i henhold til

habitatdirektivet, har ret til at tage højde for elementer i planen eller

projektet, der indebærer en fjernelse af forurenende stoffer, som kan

have den virkning, at det reducerer skadelige virkninger på det

berørte europæiske beskyttelsesområde, alene med den begrundelse,

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

C-141/22

T-163/21

C-205/21

at disse elementer ikke er beregnet som afbødningsforanstaltninger,

selv om de har denne virkning, og at de i projektudformningen ville

være blevet indarbejdet som standardelementer uanset eventuelle

konsekvenser for det pågældende europæiske beskyttelsesområde?

v) Skal artikel 6, stk. 3 i direktiv 92/43/EØF fortolkes således, at

den kompetente myndighed i en medlemsstat skal give en tydelig og

detaljeret begrundelse, der kan fjerne enhver rimelig faglig tvivl om

konsekvenserne af de påtænkte anlægsarbejder på det berørte

europæiske beskyttelsesområde, og som udtrykkeligt og særskilt i

hver enkelt tilfælde afklarer de tvivlsspørgsmål, der er opstået herom

under inddragelse af offentligheden, såfremt den pågældende

myndighed til trods for de spørgsmål eller betænkeligheder, som

ekspertorganer har givet udtryk for i screeningsfasen, finder, at der

ikke er behov for en vurdering i henhold til habitatdirektivet.

vi) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er

konsekvensen af artikel 6, stk. 3, i habitatdirektiv 92/43 og/eller

dette direktiv i lyset af princippet om retssikkerhed og retten til god

forvaltning i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, at der skal være en udtrykkelig,

separat og/eller konkret angivelse af, hvilke specifikke dokumenter

der indeholder en kompetent myndigheds begrundelse, når den

kompetente myndighed beslutter ikke at få foretaget en vurdering i

henhold til habitatdirektivet for at kunneudstede byggetilladelse?

TLL The Longevity Labs

Spørgsmål:

1.) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning af 25. november 2015 om nye fødevarer fortolkes

således, at »boghvedekimmel med højt spermidinindhold« udgør en

ny fødevare, hvis kun boghvedekimmel med et ikke forhøjet

spermidinindhold før den 15. maj 1997 i nævneværdigt omfang blev

anvendt til konsum i Unionen eller derefter har en

anvendelseshistorie som sikker fødevare, uafhængigt af, hvordan

spermidinen kommer ind i boghvedekimmelet?

2.) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3,

stk. 2, litra a), nr. vii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

af 25. november 2015 om nye fødevarer fortolkes således, at

begrebet fremstillingsproces til fødevarefremstilling også omfatter

processer i primærproduktionen?

3.) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Er det

afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt en fremstillingsproces er ny

som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. vii), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning af 25. november 2015 om nye

fødevarer, om selve fremstillingsprocessen ikke tidligere er blevet

anvendt til nogen fødevare, eller om den ikke er blevet anvendt til

den fødevare, som skal vurderes?

4.) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er spiring af

boghvedefrø i en spermidinholdig næringsopløsning en proces, der

hører til primærproduktionen vedrørende en plante, og som de

fødevareretlige bestemmelser, navnlig Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye

fødevarer, ikke finder anvendelse på, da planten ikke er en fødevare,

før den høstes [artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 178/2002]?

5.) Gør det en forskel, om næringsopløsningen indeholder naturligt

eller syntetisk spermidin?

De Capitani mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse om afslag på aktindsigt i visse dokumenter, hvori

der var begæret aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som meddelt

sagsøgeren ved brev af 14. januar 2021 med referencen SGS

21/000067, med bilag, annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i henhold til

artikel 134 i Rettens procesreglement, herunder eventuelle

intervenerende parters omkostninger.

Ministerstvo na vatreshnite raboti, Glavna direktsia za borba s

organiziranata prestapnost

Sagen vedrører:

1. Gennemføres artikel 10 i direktiv 2016/680 korrekt, idet der i den

nationale lov

–

artikel 25, stk. 3, og artikel 25a i Zakon za

ministerstvo na vatresjnite raboti [lov om indenrigsministeriet]

–

henvises til den lignende bestemmelse i artikel 9 i forordning

2016/679?

2. Er betingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 52 og artikel 3 og 8, om, at en

begrænsning i den personlige integritet og i beskyttelsen af

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

19.01.23

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

25.01.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Justitsministeriet

O-sag

Dom

26.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 112: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 6/1-23

C-403/21

C-817/21

personoplysninger skal være hjemlet i lovgivning, opfyldt, når der

findes indbyrdes modstridende nationale retsforskrifter vedrørende

behandlingen af genetiske og biometriske data med henblik på

politimæssig registrering?

3. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 4, i lov om indenrigsministeriet

–hvorefter

retten er forpligtet til at træffe afgørelse om obligatorisk

indsamling af personoplysninger (optagelse af kartoteksfotografier

og fingeraftryk, prøvetagning med henblik på at lave en DNA-

profil), når en person, som er sigtet for at have begået en forsætlig

strafbar handling, nægter at medvirke frivilligt til indsamlingen af

disse personoplysninger, uden at retten kan vurdere, om der er

væsentlig grund til at tro, at personen har begået den strafbare

handling, som vedkommende er sigtet for, forenelig med artikel 6,

litra a), i direktiv 2016/680, sammenholdt med chartrets artikel 48?

4. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 1-3, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

optagelse af kartoteksfotografier og

fingeraftryk og prøvetagning med henblik på at lave en DNA-profil

skal foretages for alle personer, som er sigtet for at have begået en

forsætlig strafbar handling, forenelig med artikel 10, artikel 4, stk. 1,

litra a) og c), og artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/680?

NV Construct

Sagen vedrører:

1) Skal bestemmelserne i artikel 58 i direktiv [2014/24],

proportionalitetsprincippet og princippet om ansvar fortolkes

således, at den ordregivende myndighed med hensyn til aktiviteter,

som inden for rammerne af kontrakten har en mindre vægt, er

berettiget til at fastsætte kriterierne for den tekniske formåen, dvs. at

vurdere nødvendigheden af i udbudsdokumenterne at lade indgå

eller ikke at lade indgå kriterier for teknisk og faglig formåen og den

evne til at udføre teknisk og faglig aktivitet, der følger af

bestemmelser i særlovgivningen[?]

2) Er gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet til

hinder for, at den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne

fuldt ud lader indgå kvalifikationskriterier, som følger af den

særlovgivning, der finder anvendelse på de aktiviteter, der er knyttet

til den kontrakt, der skal tildeles, og som ikke er fastsat i

udbudsdokumenterne, og som den ordregivende myndighed har

besluttet ikke at pålægge de økonomiske aktører[?]

3) Er direktivets artikel 63 og proportionalitetsprincippet til hinder

for, at en tilbudsgiver

–

der ikke ved navn har udpeget en aktør som

underleverandør med henblik på at godtgøre, at visse kriterier

vedrørende teknisk og faglig formåen og evnen til at udføre teknisk

og faglig aktivitet, som følger af særlovgivningen, og der ikke er

fastsat i udbudsdokumenterne, er opfyldt

–

udelukkes fra

[udbuds]proceduren, når den pågældende tilbudsgiver har valgt en

anden kontraktform for deltagelse af specialister i udbuddet, dvs. [et]

udbud om levering af tjenesteydelser, eller har fremlagt [en]

erklæring, om at disse specialiser står til rådighed[?] Tilkommer

retten til at bestemme organisationen og kontraktforholdene inden

for koncernen den økonomiske aktør, idet det muligt at inddrage

visse tjenesteydere/leverandører i kontrakten, når den pågældende

tjenesteyder ikke er en del af de enheder, hvis formåen

tilbudsgiveren ønsker at gøre gældende med henblik på at godtgøre,

at de relevante kriterier er opfyldt[?]

Inspectia Judiciara

Spørgsmål:

Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union, beslutning 2006/928 (om oprettelse af en

mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens

fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne

retsreform og bekæmpelse af korruption) samt de garantier for

uafhængighed og upartiskhed, som kræves efter EU-retten, fortolkes

således, at de er til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken

retsinspektoratets chefinspektør kan udstede administrative

retsakter af regulerende karakter (trinlavere end en lov) og/eller af

individuel karakter, hvormed denne selvstændigt bestemmer

organiseringen af retsinspektoratets institutionelle ramme for

udvælgelse af retsinspektører og evalueringen af disses arbejde,

gennemførelsen af inspektionsaktiviteterne samt udnævnelsen af

den assisterende chefinspektør, såfremt disse personer i henhold til

den relevante organiske lov er de eneste, som har beføjelse til at

gennemføre, godkende eller anfægte foranstaltninger bestående i

disciplinære undersøgelser af chefinspektøren?

Erhvervsministeriet

O-sag

Dom

26.01.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

26.01.23