EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

12. januar 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-548/21

Titel og kort sagsresumé

Bezirkshauptmannschaft Landeck

Emne:

Spørgsmål:

1) Skal artikel 15, stk. 1 (eventuelt sammenholdt med artikel

5), i direktiv 2002/58 som ændret ved direktiv 2009/136/EF

i lyset af artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at offentlige myndigheders

adgang til data, der er lagret på en mobiltelefon, indebærer et

indgreb i de grundlæggende rettigheder vedrørende disse

data, der er fastsat i de nævnte artikler i chartret, som er så

alvorligt, at denne adgang skal begrænses til forebyggelse,

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

straffelovsovertrædelser med henblik på bekæmpelse af grov

kriminalitet?

2) Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58 som ændret ved

direktiv 2009/136/EF i lyset af artikel 7, 8 og 11 og artikel

52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder fortolkes

således, at den er til hinder for en national lovgivning som §

18 sammenholdt med § 99, stk. 1, i Strafprozessordnung

(strafferetsplejeloven), hvorefter sikkerhedsmyndighederne i

forbindelse med en strafferetlig efterforskning uden

godkendelse fra en domstol eller et uafhængigt

forvaltningsorgan skaffer sig omfattende og ukontrolleret

adgang til alle de digitale data, der er lagret på en

mobiltelefon?

3.) Skal artikel 47, eventuelt sammenholdt med artikel 41 og

52, i chartret om grundlæggende rettigheder henset til den

processuelle ligestilling og adgangen til effektive retsmidler

fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

16.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

T-390/20

medlemsstat, der som strafferetsplejelovens § 18

sammenholdt med § 99, stk. 1, muliggør, at en mobiltelefon

udnyttes digitalt, uden at den berørte person forinden eller i

det mindste efter iværksættelsen af foranstaltningen

underrettes herom?

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen

Emne:

Finansiering af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om

statsstøtte SA.39078

—

2019/C (ex 2014/N), som Danmark

har iværksat til fordel for Femern A/S med henblik på

planlægningen og anlæggelsen af den faste Femern Bælt-

forbindelse mellem Danmark og Tyskland, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af

Østre Landsret)

Emne:

Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende ophold i

Danmark

Spørgsmål:

1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets

artikel 7 til hinder for en medlemsstats ordning som den i

hovedsagen omhandlede, hvorefter statsborgerskab i denne

medlemsstat som udgangspunkt fortabes ex lege ved det

fyldte 22. år for personer, der er født uden for

medlemsstaten, aldrig har boet i medlemsstaten og heller

ikke har opholdt sig i medlemsstaten under forhold, der

tyder på samhørighed med denne medlemsstat, hvilket for

personer, der ikke også har statsborgerskab i en anden

medlemsstat, medfører fortabelse af deres status som

unionsborger og de dertil knyttede rettigheder, når henses til,

at det følger af den i hovedsagen omhandlede ordning,

a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at

foreligge ved samlet 1 års ophold i medlemsstaten,

b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af

statsborgerskabet indgives inden det fyldte 22. år, kan opnås

tilladelse til at beholde statsborgerskabet i medlemsstaten

efter lempeligere betingelser, og de kompetente myndigheder

i den forbindelse prøver følgerne af en fortabelse af

statsborgerskab, og

c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det

fyldte 22. år alene kan ske ved naturalisation, hvorunder der

stilles en række krav, herunder om et uafbrudt ophold i

medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet til

længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere

statsborgere i medlemsstaten?

SCHUFA HOLDING

Emne:

Det nationale råderum til at regulere privates behandling af

personoplysninger (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk.

2 og 3)"

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Til orientering:

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og fiskeri

24.01.23

C-689/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministier

Kammeradvokaten

26.01.23

C-634/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Finanstilsynet

26.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

C-162/22

T-525/20

af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse, EUT 2016, L 119, s. 1[,

berigtiget i EUT 2018, L 127, s 2]) fortolkes således, at

allerede en automatisk udarbejdelse af en

sandsynlighedsværdi om en registrerets evne til at

tilbagebetale et lån udgør en afgørelse, der alene er baseret på

automatisk behandling, som har retsvirkning eller på

tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende, hvis

denne værdi, som er beregnet ved hjælp af

personoplysninger om den pågældende, af den dataansvarlige

videregives til en dataansvarlig tredjemand, og denne

tredjemand anvender denne værdi som det afgørende

grundlag for sin beslutning om at indgå, gennemføre eller

afslutte et aftaleforhold med den pågældende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 6, stk. 1, og artikel 22 i forordning (EU) 2016/679

(generel forordning om databeskyttelse) fortolkes således, at

de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter

anvendelsen af en sandsynlighedsværdi

–

i det foreliggende

tilfælde vedrørende en fysisk persons betalingsevne og

betalingsvilje under inddragelse af oplysninger om fordringer

–

vedrørende en bestemt fremtidig adfærd for en fysisk

person med henblik på beslutningen om at indgå,

gennemføre eller afslutte et aftaleforhold med denne person

(scoring) kun er lovlig, hvis visse yderligere betingelser, som

er nærmere beskrevet i begrundelsen for forelæggelsen, er

opfyldt?

Lietuvos Respublikos generaline prokuratura

Spørgsmål:

Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den

elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med

artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes

således, at disse bestemmelser er til hinder for, at de

kompetente offentlige myndigheder anvender data, som er

lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester,

og som kan tilvejebringe oplysninger om en brugers data og

den kommunikation, som denne har foretaget ved hjælp af et

elektronisk kommunikationsmiddel, i efterforskningen af

embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om der

i det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med

henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af

alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed?

ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen

Emne:

Spørgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om

statsstøtte ydet til PostNord

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 3006 final af

12. maj 2020 i statsstøttesag SA.52489 (2018/FC)

—

Danmark, og i statsstøttesag SA.52658 (2018/FC)

—

Sverige

(Påstået statsstøtte til PostNord Logistics) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger.

Udlændinge- og

Integrationsministeri

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsstyrelsen

02.02.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

02.02.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-807/21

Titel og kort sagsresumé

Deutsche Wohnen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen fortolkes

således, at den inkorporerer det funktionelle virksomhedsbegreb,

som findes i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, og princippet om den

funktionelle enhed i national ret med den konsekvens, at en bødesag

under udvidelse af princippet om den juridiske enhed, som ligger til

grund for § 30 i Gesetz über Ordnungswidrigkeiten (lov om

administrative forseelser), kan føres direkte mod en virksomhed, og

bødepålæggelsen ikke kræver konstatering af en overtrædelse, som

er begået af en fysisk og identificeret person, eventuelt under

opfyldelse af alle subjektive og objektive kriterier for overtrædelsen?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal

databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 4-6, fortolkes således,

at virksomheden skal have begået overtrædelsen, som er formidlet

gennem en medarbejder, culpøst (jf. artikel 23 i Rådets forordning

(EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af

konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82), eller er det i

princippet tilstrækkeligt for at pålægge virksomheden en bøde, at en

objektiv tilsidesættelse af en pligt kan tilregnes denne (»strict

liability«)?

Rumænien mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1734 af 18.

november 2020 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse

udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) (1), annulleres delvist, for så vidt angår de omkostninger,

der beløber sig til i alt 18 717 475,08 EUR, som er afholdt af det

betalingsorgan, der er godkendt i Rumænien og som er anmeldt

inden for rammerne af ELFUL, hvilke omkostninger udgør en fast

korrektion (25 %), der blev anvendt på udgifter afholdt i

regnskabsårene 2017, 2018, 2019 vedrørende foranstaltning 215,

delforanstaltning 1a, under det nationale program for udvikling af

landdistrikterne (PNDR) 2007-2013.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Unilever Italia Mkt. Operations

Sagen vedrører:

1) Bortset fra tilfældene af kontrol med selskaber, hvilke kriterier er

da relevante for at afgøre, om aftalemæssig samordning mellem

formelt selvstændige oguafhængige erhvervsdrivende giver

anledning til én enkelt økonomisk enhed som omhandlet i artikel

101 TEUF og 102 TEUF, og kan især en vis grad af indflydelse på

en anden virksomheds forretningsmæssige beslutninger, hvilket er

typisk for forretningssamarbejdet mellem en producent og dennes

distributionsformidlere, anses for at være tilstrækkelig til at

kvalificere disse personer som tilhørende den samme økonomiske

enhed, eller er det nødvendigt, at der foreligger en »hierarkisk«

forbindelse mellem de to virksomheder, hvilket kan konstateres, når

der foreligger en aftale, på grundlag af hvilken flere selvstændige

selskaber »underkaster« sig et af disses styring og samordning,

således at konkurrencemyndighederne skal løfte beviset for, at der

foreligger en række systematiske og kontinuerlige retningsgivende

handlinger, som kan påvirke virksomhedens driftsmæssige

beslutninger, dvs. de strategiske og operative beslutninger af

finansiel, industriel og forretningsmæssig karakter?

2) Skal artikel 102 TEUF i forbindelse med afgørelsen af, om der

foreligger

misbrug

dominerende

stilling

gennem

eksklusivitetsbetingelser,

fortolkes

således,

konkurrencemyndighederne har pligt til at vurdere disse betingelsers

Interessent

Justitsministeriet

Sags-

type

F-sag

Proces

-skridt

Dato

17.01.23

T-33/21

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

18.01.23

C-680/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

F-sag

Dom

19.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

C-147/21

C-162/21

C-228/21,

C-254/21,

C-297/21,

C-315/21

og C-

328/21

C-495/21

og C-

496/21

evne til at udelukke lige så effektive konkurrenter fra markedet og

pligt til at foretage en grundig vurdering af de af virksomheden

indgivne økonomiske analyser vedrørende den fastlagte adfærds

reelle evne til at udelukke lige så effektive konkurrenter fra markedet,

eller har konkurrencemyndighederne med hensyn til

eksklusivitetsbetingelser med udelukkelsesvirkning eller praksis

kendetegnet ved mange forskellige former for misbrug

(loyalitetsrabatter og eksklusivitetsbetingelser) ingen lovbestemt

pligt til at fastlægge overtrædelsen af konkurrenceretten på grundlag

af kriteriet vedrørende den lige så effektive konkurrent?

CIHEF e.a.

Spørgsmål:

Er forordning af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og

anvendelse af biocidholdige produkter til hinder for, at en

medlemsstat af hensyn til folkesundheden og miljøet vedtager

restriktive regler for handelspraksis og annoncering som dem, der er

fastsat i miljølovens artikel L. 522-18 og L. 522-5-3? På hvilke

betingelser kan en medlemsstat i påkommende tilfælde vedtage

sådanne foranstaltninger?

Pesticide Action Network Europe e.a.

Sagen vedrører:

1. »Skal artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv

79/117/EØF og 91/414/EØF fortolkes således, at en medlemsstat

under visse betingelser kan meddele en godkendelse vedrørende

behandling, salg eller såning af frø, der er behandlet med

plantebeskyttelsesmidler?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

førnævnte artikel 53 da under visse betingelser finde anvendelse på

plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, for hvilke det

gælder, at markedsføring eller anvendelse heraf er begrænset eller

forbudt på Den Europæiske Unions område?

3. Omfatter de »særlige omstændigheder«, der kræves efter

førnævnte forordnings artikel 53, situationer, for hvilke det gælder,

at det ikke er sikkert, men kun sandsynligt, at der opstår en fare?

4. Omfatter de »særlige omstændigheder«, der kræves efter

førnævnte forordnings artikel 53, situationer, for hvilke det gælder,

at det er forudsigeligt, sædvanligt og endog tilbagevendende, at der

opstår en fare?

5. Skal formuleringen »som ikke kan bekæmpes på nogen anden

rimelig måde«, der anvendes i førnævnte forordnings artikel 53,

fortolkes således, at denne formulering, henset til ordlyden af

ottende betragtning til forordningen, tillægger dels den

omstændighed at sikre et højt niveau for beskyttelse af både

menneskers og dyrs sundhed og miljøet, dels den omstændighed at

sikre, at Fællesskabets landbrug er konkurrencedygtigt, lige stor

betydning?«

Ministero dell’Interno m.fl.

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 4 i forordning (EU) nr. 604/2013 fortolkes således, at

det i den klage, der i overensstemmelse med forordningens artikel

27 kan indgives over en afgørelse om overførsel, som en

medlemsstat har truffet efter proceduren i forordningens artikel 26

og på grundlag af tilbagetagelsespligten i henhold til forordningens

artikel 18, stk. 1, litra b), kun er muligt at påberåbe sig, at den

medlemsstat, der har truffet afgørelsen om overførsel, ikke har

udleveret den i forordningens artikel 4, stk. 2, fastsatte

informationsfolder?

2) Skal forordningens artikel 27, sammenholdt med 18. og 19.

betragtning til samt artikel 4 i forordningen, fortolkes således, at en

domstol som et effektivt retsmiddel i tilfælde af konstateret

tilsidesættelse af de i artikel 4 fastsatte forpligtelser har pligt til at

beslutte at annullere afgørelsen om overførsel?

3) Såfremt spørgsmål 2) besvares benægtende, skal forordningens

artikel 27, sammenholdt med 18. og 19. betragtning til samt artikel 4

i forordningen, da fortolkes således, at en domstol som et effektivt

retsmiddel i tilfælde af konstateret tilsidesættelse af de i artikel 4

fastsatte forpligtelser har pligt til at vurdere relevansen af denne

tilsidesættelse i lyset af de af klageren anførte omstændigheder og

kan stadfæste afgørelsen om overførsel i alle situationer, hvor der

ikke fremkommer grunde til at træffe en afgørelse om overførsel

med andet indhold?

Bundesrepublik Deutschland m.fl.

Sagen vedrører:

Miljøministeriet

O-sag

Dom

19.01.23

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

19.01.23

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

Sundhedsministeriet

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

19.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

C-558/21 P

C-559/21 P

C-721/21

1) Kan et stofs forventede hovedvirkning også være farmakologisk

som omhandlet i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv 93/42/EØF, når

den ikke beror på en receptorformidlet virkemåde og stoffet heller

ikke absorberes af det menneskelige legeme, men forbliver på

overfladen af eksempelvis slimhinder og reagerer på dette plan?

Efter hvilke kriterier skal der i etsådant tilfælde sondres mellem ad

farmakologiske og ikke-farmakologiske, navnlig fysisk-kemiske,

veje?

2) Kan et produkt anses for at være materielt medicinsk udstyr som

omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 93/42/EØF, når

produktets virkemåde på baggrund af de foreliggende videnskabelige

oplysninger er uafklaret og det derfor ikke kan afklares endeligt, om

den forventede hovedvirkning opnås ad farmakologisk eller fysisk-

kemisk vej?

3) Skal produktet i et sådant tilfælde klassificeres som lægemiddel

eller medicinsk udstyr på grundlag af en samlet betragtning, der også

omfatter produktets øvrige egenskaber og alle andre

omstændigheder, eller skal produktet anses for at være et lægemiddel

efter betegnelse som omhandlet i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv

2001/83/EF, når det er beregnet til forebyggelse, behandling eller

lindring af sygdomme, uanset om det angives at have en specifik

terapeutisk virkning eller ej?

4) Gælder lægemiddelbestemmelsernes forrang i henhold til artikel

2, stk. 2, i direktiv 2001/83/EF også i et sådant tilfælde?

Global Silicones Council m.fl. mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-226/18 ophæves.

—Den

anfægtede retsakt (1) annulleres.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.

—Indstævnte

tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.

Global Silicones Council m.fl. mod ECHA (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-519/18 ophæves.

—Den

anfægtede afgørelse annulleres (1).

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes annullationssøgsmål.

—Indstævnte

tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder

omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og

intervenienternes omkostninger.

Eco Advocacy

Spørgsmål:

i) Har det generelle princip om EU-rettens forrang og/eller om

samarbejde i god tro den konsekvens, at når en part enten generelt

eller i en specifik miljøretlig kontekst anlægger sag om gyldigheden

af en administrativ foranstaltning ved udtrykkeligt eller implicit at

henvise til et bestemt EU-retligt instrument uden at angive hvilke

bestemmelser i instrumentet, der er tilsidesat, eller ved at henvise til

den eksakte fortolkning, skal eller kan den nationale domstol, hvor

sagen er anlagt, behandle søgsmålet, uagtet at der måtte være en

national retsplejeregel, som foreskriver, at de pågældende konkrete

tilsidesættelser skal anføres i partens processkrifter?

ii) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er

konsekvensen af artikel 4, stk. 2, 3, 4 og/eller 5, i og/eller bilag III

til VVM-direktiv 2011/92 og/eller dette direktiv i lyset af princippet

om retssikkerhed og retten til god forvaltning i henhold til artikel 41

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at

der skal være en udtrykkelig, separat og/eller konkret angivelse af,

hvilke specifikke dokumenter der indeholder en kompetent

myndigheds begrundelser, når den kompetente myndighed beslutter

ikke at få foretaget en miljøkonsekvensvurdering for at kunne

udstede byggetilladelse?

iii) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

erkonsekvensen af artikel 4, stk. 2, 3, 4 og/eller 5, i og/eller bilag III

til VVM-direktiv 2011/92 og/eller dette direktiv i lyset af princippet

om retssikkerhed og retten til god forvaltning i henhold til artikel 41

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at

der er en forpligtelse til udtrykkeligt at anføre overvejelser

vedrørende alle konkrete kriterier og underkriterier fra bilag III til

VVM-direktivet af mulig relevans for byggetilladelsen, når en

kompetent myndighed beslutter ikke at få foretaget en

miljøkonsekvensvurdering for at kunne udstede byggetilladelse?

iv) Skal artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF fortolkes således, at

den kompetente myndighed i en medlemsstat i forbindelse med

anvendelsen af princippet om, at det ikke er relevant i

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

Miljøministeriet

O-sag

19.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

C-141/22

T-163/21

C-205/21

screeningsfasen at tage højde for foranstaltninger, der har til hensigt

at undgå eller begrænse en plans eller et projekts skadelige virkninger

på den pågældende lokalitet, for at kunne afgøre, om det

efterfølgende er nødvendigt at foretage en vurdering i henhold til

habitatdirektivet, har ret til at tage højde for elementer i planen eller

projektet, der indebærer en fjernelse af forurenende stoffer, som kan

have den virkning, at det reducerer skadelige virkninger på det

berørte europæiske beskyttelsesområde, alene med den begrundelse,

at disse elementer ikke er beregnet som afbødningsforanstaltninger,

selv om de har denne virkning, og at de i projektudformningen ville

være blevet indarbejdet som standardelementer uanset eventuelle

konsekvenser for det pågældende europæiske beskyttelsesområde?

v) Skal artikel 6, stk. 3 i direktiv 92/43/EØF fortolkes således, at

den kompetente myndighed i en medlemsstat skal give en tydelig og

detaljeret begrundelse, der kan fjerne enhver rimelig faglig tvivl om

konsekvenserne af de påtænkte anlægsarbejder på det berørte

europæiske beskyttelsesområde, og som udtrykkeligt og særskilt i

hver enkelt tilfælde afklarer de tvivlsspørgsmål, der er opstået herom

under inddragelse af offentligheden, såfremt den pågældende

myndighed til trods for de spørgsmål eller betænkeligheder, som

ekspertorganer har givet udtryk for i screeningsfasen, finder, at der

ikke er behov for en vurdering i henhold til habitatdirektivet.

vi) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er

konsekvensen af artikel 6, stk. 3, i habitatdirektiv 92/43 og/eller

dette direktiv i lyset af princippet om retssikkerhed og retten til god

forvaltning i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, at der skal være en udtrykkelig,

separat og/eller konkret angivelse af, hvilke specifikke dokumenter

der indeholder en kompetent myndigheds begrundelse, når den

kompetente myndighed beslutter ikke at få foretaget en vurdering i

henhold til habitatdirektivet for at kunneudstede byggetilladelse?

TLL The Longevity Labs

Spørgsmål:

1.) Skal artikel 3, stk. 2, litra a), nr. iv), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning af 25. november 2015 om nye fødevarer fortolkes

således, at »boghvedekimmel med højt spermidinindhold« udgør en

ny fødevare, hvis kun boghvedekimmel med et ikke forhøjet

spermidinindhold før den 15. maj 1997 i nævneværdigt omfang blev

anvendt til konsum i Unionen eller derefter har en

anvendelseshistorie som sikker fødevare, uafhængigt af, hvordan

spermidinen kommer ind i boghvedekimmelet?

2.) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3,

stk. 2, litra a), nr. vii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

af 25. november 2015 om nye fødevarer fortolkes således, at

begrebet fremstillingsproces til fødevarefremstilling også omfatter

processer i primærproduktionen?

3.) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Er det

afgørende for spørgsmålet om, hvorvidt en fremstillingsproces er ny

som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), nr. vii), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning af 25. november 2015 om nye

fødevarer, om selve fremstillingsprocessen ikke tidligere er blevet

anvendt til nogen fødevare, eller om den ikke er blevet anvendt til

den fødevare, som skal vurderes?

4.) Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Er spiring af

boghvedefrø i en spermidinholdig næringsopløsning en proces, der

hører til primærproduktionen vedrørende en plante, og som de

fødevareretlige bestemmelser, navnlig Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye

fødevarer, ikke finder anvendelse på, da planten ikke er en fødevare,

før den høstes [artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 178/2002]?

5.) Gør det en forskel, om næringsopløsningen indeholder naturligt

eller syntetisk spermidin?

De Capitani mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse om afslag på aktindsigt i visse dokumenter, hvori

der var begæret aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som meddelt

sagsøgeren ved brev af 14. januar 2021 med referencen SGS

21/000067, med bilag, annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i henhold til

artikel 134 i Rettens procesreglement, herunder eventuelle

intervenerende parters omkostninger.

Ministerstvo na vatreshnite raboti, Glavna direktsia za borba s

organiziranata prestapnost

Sagen vedrører:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

19.01.23

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

25.01.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Justitsministeriet

O-sag

Dom

26.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

C-403/21

C-817/21

1. Gennemføres artikel 10 i direktiv 2016/680 korrekt, idet der i den

nationale lov

–

artikel 25, stk. 3, og artikel 25a i Zakon za

ministerstvo na vatresjnite raboti [lov om indenrigsministeriet]

–

henvises til den lignende bestemmelse i artikel 9 i forordning

2016/679?

2. Er betingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 52 og artikel 3 og 8, om, at en

begrænsning i den personlige integritet og i beskyttelsen af

personoplysninger skal være hjemlet i lovgivning, opfyldt, når der

findes indbyrdes modstridende nationale retsforskrifter vedrørende

behandlingen af genetiske og biometriske data med henblik på

politimæssig registrering?

3. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 4, i lov om indenrigsministeriet

–hvorefter

retten er forpligtet til at træffe afgørelse om obligatorisk

indsamling af personoplysninger (optagelse af kartoteksfotografier

og fingeraftryk, prøvetagning med henblik på at lave en DNA-

profil), når en person, som er sigtet for at have begået en forsætlig

strafbar handling, nægter at medvirke frivilligt til indsamlingen af

disse personoplysninger, uden at retten kan vurdere, om der er

væsentlig grund til at tro, at personen har begået den strafbare

handling, som vedkommende er sigtet for, forenelig med artikel 6,

litra a), i direktiv 2016/680, sammenholdt med chartrets artikel 48?

4. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 1-3, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

optagelse af kartoteksfotografier og

fingeraftryk og prøvetagning med henblik på at lave en DNA-profil

skal foretages for alle personer, som er sigtet for at have begået en

forsætlig strafbar handling, forenelig med artikel 10, artikel 4, stk. 1,

litra a) og c), og artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/680?

NV Construct

Sagen vedrører:

1) Skal bestemmelserne i artikel 58 i direktiv [2014/24],

proportionalitetsprincippet og princippet om ansvar fortolkes

således, at den ordregivende myndighed med hensyn til aktiviteter,

som inden for rammerne af kontrakten har en mindre vægt, er

berettiget til at fastsætte kriterierne for den tekniske formåen, dvs. at

vurdere nødvendigheden af i udbudsdokumenterne at lade indgå

eller ikke at lade indgå kriterier for teknisk og faglig formåen og den

evne til at udføre teknisk og faglig aktivitet, der følger af

bestemmelser i særlovgivningen[?]

2) Er gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet til

hinder for, at den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne

fuldt ud lader indgå kvalifikationskriterier, som følger af den

særlovgivning, der finder anvendelse på de aktiviteter, der er knyttet

til den kontrakt, der skal tildeles, og som ikke er fastsat i

udbudsdokumenterne, og som den ordregivende myndighed har

besluttet ikke at pålægge de økonomiske aktører[?]

3) Er direktivets artikel 63 og proportionalitetsprincippet til hinder

for, at en tilbudsgiver

–

der ikke ved navn har udpeget en aktør som

underleverandør med henblik på at godtgøre, at visse kriterier

vedrørende teknisk og faglig formåen og evnen til at udføre teknisk

og faglig aktivitet, som følger af særlovgivningen, og der ikke er

fastsat i udbudsdokumenterne, er opfyldt

–

udelukkes fra

[udbuds]proceduren, når den pågældende tilbudsgiver har valgt en

anden kontraktform for deltagelse af specialister i udbuddet, dvs. [et]

udbud om levering af tjenesteydelser, eller har fremlagt [en]

erklæring, om at disse specialiser står til rådighed[?] Tilkommer

retten til at bestemme organisationen og kontraktforholdene inden

for koncernen den økonomiske aktør, idet det muligt at inddrage

visse tjenesteydere/leverandører i kontrakten, når den pågældende

tjenesteyder ikke er en del af de enheder, hvis formåen

tilbudsgiveren ønsker at gøre gældende med henblik på at godtgøre,

at de relevante kriterier er opfyldt[?]

Inspectia Judiciara

Spørgsmål:

Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union, beslutning 2006/928 (om oprettelse af en

mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens

fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne

retsreform og bekæmpelse af korruption) samt de garantier for

uafhængighed og upartiskhed, som kræves efter EU-retten, fortolkes

således, at de er til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken

retsinspektoratets chefinspektør kan udstede administrative

retsakter af regulerende karakter (trinlavere end en lov) og/eller af

individuel karakter, hvormed denne selvstændigt bestemmer

organiseringen af retsinspektoratets institutionelle ramme for

udvælgelse af retsinspektører og evalueringen af disses arbejde,

Erhvervsministeriet

O-sag

Dom

26.01.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

26.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 125: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/1-23

C-682/21

C-649/20 P

C-658/20 P

C-662/20 P

gennemførelsen af inspektionsaktiviteterne samt udnævnelsen af

den assisterende chefinspektør, såfremt disse personer i henhold til

den relevante organiske lov er de eneste, som har beføjelse til at

gennemføre, godkende eller anfægte foranstaltninger bestående i

disciplinære undersøgelser af chefinspektøren?

HSC Baltic e.a.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 18, stk. 1, artikel 57, stk. 4, litra g), o artikel 57, stk. 6,

i direktiv 2014/24 og artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 1, stk.

3, i direktiv 89/665 (sammen eller hver for sig, men ikke begrænset

til disse bestemmelser) fortolkes således, at en ordregivende

myndigheds afgørelse, hvorefter en relevant økonomisk aktør

optages på listen over upålidelige leverandører og dermed i en vis

periode er forhindret i at udnytte muligheden for at deltage i

udbudsprocedurer, der bekendtgøres efterfølgende, som følge af

væsentlig misligholdelse fra den relevante økonomiske aktørs side af

en kontrakt, der er indgået med samme ordregivende myndighed, er

en foranstaltning, der kan prøves ved en domstol?

2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, skal de

ovennævnte EUretlige forskrifter (sammen eller hver for sig, men

ikke begrænset til disse bestemmelser) da fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser og en praksis,

hvorefter: a) den ordregivende myndighed i tilfælde, hvor den

opsiger en offentlig indkøbskontrakt som følge af væsentlig

misligholdelse af denne, ikke træffer en formel (særskilt) afgørelse

om at optage økonomiske aktører på listen over upålidelige

leverandører; b) en økonomisk aktør ikke på forhånd informeres om

den efterfølgende optagelse på listen over upålidelige leverandører

og derfor ikke har mulighed for at indgive relevante oplysninger og

dermed reelt gøre indsigelse mod optagelsen; c) den ordregivende

myndighed ikke foretager en konkret vurdering af

omstændighederne for mangelfuld opfyldelse af en kontrakt,

hvorved den økonomiske aktør, der bærer det retlige ansvar for

misligholdelsen i tilfælde, hvor den offentlige indkøbskontrakt er

blevet retmæssigt opsagt som følge af væsentlig misligholdelse af

denne, automatisk optages på listen over upålidelige leverandører?

3. Hvis de to første spørgsmål besvares bekræftende, skal de

ovennævnte EUretlige forskrifter da (sammen eller hver for sig, men

ikke begrænset til disse bestemmelser) fortolkes således, at partnere

i en fælles aktivitet (enheder, der udgør en fælles leverandør) under

opfyldelsen af en offentlig indkøbskontrakt, der retmæssigt opsiges

som følge af væsentlig misligholdelse, kan godtgøre, at de er

pålidelige og dermed opnå at blive fjernet fra listen over upålidelige

leverandører, begrundet i bl.a. deres andel (værdi) af den udførte

kontrakt, den ledende partners insolvens, denne partners handlinger

og den ordregivende myndigheds medvirken til den manglende

opfyldelse af kontrakten?

Kongeriget Spanien m.fl. mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Rettens dom af 23. september 2020, Kongeriget Spanien m.fl.

mod Kommissionen, forenede sager T-515/13 RENV og T-719/13

RENV, EU:T:2020:434, ophæves.

—

Kommissionens afgørelse 2014/200/EU af 17. juli 2013 om

Spaniens støtteordning SA.21233 c/11 (ex NN/11, ex CP 137/06)

—

Skatteordning for finansielle leasingaftaler, også kendt som den

spanske leasingbeskatningsordning, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

26.01.23

Skatteministeriet

O-sag

Dom

02.02.23