Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 140
Offentligt
2648034_0001.png
Europa-Parlamentet
2019-2024
VEDTAGNE TEKSTER
P9_TA(2022)0447
Sagen om menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi Al-Khawaja i
Bahrain
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2022 om sagen om
menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi Al-Khawaja i Bahrain (2022/2994(RSP))
Europa-Parlamentet,
der henviser til sine tidligere beslutninger om Bahrain,
der henviser til rapporten fra november 2011 fra Bahrains uafhængige
undersøgelseskommission (BICI),
der henviser til erklæringen af 22. september 2022 fra FN's særlige rapportør om
menneskerettighedsforkæmpere om den fængslede menneskerettighedsforkæmper
Abdulhadi Al-Khawaja,
der henviser til Danmarks indlæg på Menneskerettighedsrådets 51. samling med
opfordring til løsladelse af menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi Al-Khawaja, og
henviser til de seneste erklæringer fra det danske udenrigsministerium, navnlig
erklæringen af 29. september 2022 og af 7. november 2022,
der henviser til samarbejdsaftalen mellem EU og Bahrain, der blev undertegnet den 10.
februar 2022,
der henviser til den fælles meddelelse af 18. maj 2022 fra Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen om "et
strategisk partnerskab med Golfstaterne" (JOIN(2022)0013) og til Rådets konklusioner
herom af 20. juni 2022,
der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer vedrørende
menneskerettighedsforkæmpere, dødsstraf, tortur og ytringsfrihed,
menneskerettighedsdialoger med tredjelande og om ytringsfrihed online og offline,
der henviser til FN's universelle regelmæssige gennemgang af Bahrain af 7. november
2022,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj
2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,
transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 9/1-23 fra Oliver Stevens vedr. EU-resolution om fængslet dansk menneskerettigheds-forkæmper
2648034_0002.png
(omarbejdning)
1
("forordningen om produkter med dobbelt anvendelse") og til tidligere
omarbejdninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1232/2011
af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en
fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i
forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse
2
,
der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra
1966 og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf og det arabiske menneskerettighedscharter, som
Bahrain alle har ratificeret,
der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
der henviser til forretningsordenens artikel 144, stk. 5, og artikel 132, stk. 4,
der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi Al-Khawaja, en dansk-
bahrainsk statsborger, medstifter af Bahrains Center for Menneskerettigheder og
Golfcentret for Menneskerettigheder og vinder af Martin Ennals-prisen i 2022, i
øjeblikket afslutter sit 11. år i fængsel og afsoner en livstidsdom for at indtage en
ledende rolle i protester, der krævede demokratiske reformer under den folkelige
opstand i Bahrain i 2011;
der henviser til, at Abdulhadi Al-Khawaja efter sin anholdelse blev slået, tortureret og
dømt i en uretfærdig retssag, der ikke var i overensstemmelse med Bahrains strafferet
eller internationale standarder for retfærdig rettergang; der henviser til, at Al-Khawaja
blev dømt for opdigtede anklager vedrørende "finansiering og deltagelse i terrorisme for
at vælte regeringen og spionere for et fremmed land";
der henviser til, at FN's arbejdsgruppe om vilkårlig tilbageholdelse og fængsling i juli
2012 konkluderede, at Al-Khawajas anholdelse var vilkårlig, da den skyldtes hans
udøvelse af den grundlæggende ret til ytringsfrihed, fredelig forsamling og
foreningsfrihed, og opfordrede til at løslade ham;
der henviser til, at Abdulhadi Al Khawaja udsættes for fornyet juridisk chikane gennem
en række yderligere separate retssager; der henviser til, at den anden lavere
straffedomstol i Bahrain den 28. november 2022 dømte Abdulhadi Al-Khawaja for
yderligere strafferetlige anklager for angiveligt at have smadret en stol i fængslet og
verbalt fornærmet en politibetjent for at nægte ham ret til et telefonopkald til hans
familie; der henviser til, at Abdulhadi Al-Khawaja blev nægtet retten til at deltage i
retsmødet og retten til advokatbistand på trods af en retskendelse, der var underskrevet
af chefen for den anden lavere straffedomstol, der pålagde generalsekretæren for
forvaltningen af rehabiliterings- og reformcentret at give tiltalte mulighed for at blive
repræenteret af en befuldmægtiget; der henviser til, at dette var en krænkelse af
menneskerettighedsforkæmperens ret til en retfærdig rettergang og juridisk bistand;
der henviser til, at Abdulhadi Al Khawaja er statsborger i Kongeriget Danmark og har
været tvunget til at leve adskilt fra sin familie siden 2011;
der henviser til, at Abdulhadi Al-Khawaja, som en direkte følge af hans fængsling,
EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1.
EUT L 326 af 8.12.2011, s. 26.
A.
B.
C.
D.
E.
F.
1
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 9/1-23 fra Oliver Stevens vedr. EU-resolution om fængslet dansk menneskerettigheds-forkæmper
tortur og fratagelse af adgang til lægebehandling lider af en række kroniske og
degenerative helbredsproblemer, herunder ekstreme rygsmerter og nedsat syn, og har
behov for akut lægehjælp; der henviser til, at de mange sultestrejker, som Al-Khawaja
har gennemført for at protestere mod mishandlingen af ham, har forværret hans
helbredstilstand; der henviser til, at fængselsmyndighederne har nægtet ham
tilstrækkelig lægebehandling;
G.
der henviser til, at timingen af disse nye anklager følger i kølvandet på en omfattende
fortalervirksomhed for Abdulhadi Al-Khawajas sag på både FN-plan og EU-plan,
herunder den sag, der blev fremhævet i september 2022 i FN's generalsekretærs
årsrapport om repressalier, i oktober 2022 i menneskerettighedsdialogen mellem EU og
Bahrain og i november 2022 i FN's universelle regelmæssige gennemgang af Bahrain;
der henviser til, at den danske regering i over ti år har forsøgt sig med privat diplomati
over for Bahrains regering for at sikre løsladelsen af Al-Khawaja, uden at dens krav er
blevet imødekommet;
der henviser til, at Bahrains regering fortsat fører en kraftig undertrykkelse af retten til
ytringsfrihed, foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger; der
henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, advokater, journalister og politiske
aktivister retsforfølges alvorligt og udsættes for anholdelser, trusler om fængsling eller
tortur, intimidering, rejseforbud og inddragelse af statsborgerskab; der henviser til, at de
bahrainske myndigheder har arresteret, tilbageholdt, forhørt og retsforfulgt
menneskerettighedsforkæmpere og politiske aktivister;
der henviser til, at Abdulhadi Al-Khawaja er en af flere
menneskerettighedsforkæmpere, der oplever langvarig vilkårlig fængsling i Bahrain; der
henviser til, at andre politiske fanger, der i øjeblikket sidder fængslet i Bahrain, omfatter
højt profilerede politiske oppositionsledere, aktivister, bloggere og
menneskerettighedsforkæmpere, der er idømt livsvarigt fængsel for deres rolle i de
prodemokratiske demonstrationer i 2011; der henviser til, at
menneskerettighedsforkæmperen Naji Fateel blev arresteret i maj 2013 og idømt 15 års
fængsel i maj 2014; der henviser til, at Naji Fateel er blevet tortureret, holdt i isolation,
forbudt at modtage telefonopkald og besøg fra sin familie og advokat og holdt i
isolation; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmperen Abduljalil Al-Singace
blev arresteret i august 2010, løsladt kort i 21 dage mellem februar og marts 2011,
anholdt igen den 17. marts 2011 og idømt livsvarigt fængsel i juni 2011; der henviser
til, at Bahrains menneskerettighedsforkæmpere og deres familiemedlemmer udsættes
for chikane, intimidering og retsforfølgning; der henviser til, at nogle er gået i eksil, og
at mange er blevet vilkårligt frataget deres statsborgerskab; der henviser til, at Nabeel
Rajab, en af de mest fremtrædende bahrainske menneskerettighedsforkæmpere, blev
løsladt fra fængslet den 9. juni 2020 for at afsone resten af sin femårige straf i henhold
til den alternative sanktionslov;
der henviser til, at de bahrainske myndigheder ifølge rapporter har øget undertrykkelsen
af onlineaktiviteter og aktiviteter på de sociale medier og retsforfulgt kritikere for
fredelige ytringer; der henviser til, at det i rapporter konstateres, at covid-19-pandemien
blev brugt som et påskud for yderligere at begrænse ytringsfriheden i Kongeriget;
der henviser til, at 26 personer i øjeblikket befinder sig på dødsgangen i Bahrain, og at
de alle er i overhængende fare for at blive henrettet, efter at alle retsmidler er udtømt;
H.
I.
J.
K.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 9/1-23 fra Oliver Stevens vedr. EU-resolution om fængslet dansk menneskerettigheds-forkæmper
L.
der henviser til, at den digitale overvågning i Bahrain er steget betydeligt i de seneste år
med aflytning af tekstbeskeder, grundig pakkeinspektion, overvågning af sociale medier
og opkald med NSO's Pegasus-software ifølge avisen The Guardian og Amnesty
International; der henviser til, at der er europæiske virksomheder blandt de
virksomheder, der har leveret aflytningsteknologier til de bahrainske myndigheder; der
henviser til, at Bahrain anvender overvågningsteknologi til at opfange
menneskerettighedsaktivisters kommunikation, hvilket fører til deres anholdelse;
der henviser til, at der blev vedtaget eksportkontrol af overvågningsteknologi i
forbindelse med 2011-revisionen af forordning (EF) nr. 428/2009; der henviser til, at
2021-omarbejdningen af denne forordning blev vedtaget for yderligere at styrke disse
foranstaltninger;
der henviser til, at Den Europæiske Union og Bahrain afholdt deres sjette
menneskerettighedsdialog i Manama den 27. oktober 2022; der henviser til, at
menneskerettighedsdialogen dækker en bred vifte af emner såsom ytrings- og
foreningsfrihed, retsstatsprincippet, herunder retten til en retfærdig rettergang og
dødsstraffen, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene,
arbejdstagerrettigheder og religions- og trosfrihed;
opfordrer indtrængende Bahrain til omgående og betingelsesløst at løslade Abdulhadi
Al Khawaja; understreger, at alle landets samvittighedsfanger bør løslades, herunder
Abduljalil al-Singace, Naji Fateel, Abdulwahab Hussain, Ali Hajee, Sheikh Ali Salman
og Hassan Mshaima, som er blevet tilbageholdt og dømt for blot at udøve deres ret til
ytringsfrihed; opfordrer til, at alle anklager mod dem frafaldes; glæder sig over
løsladelsen af Nabeel Rajab i 2020 i henhold til den alternative sanktionslov, men
opfordrer indtrængende de bahrainske myndigheder til at ophæve hans rejseforbud;
udtrykker sin beklagelse over behandlingen af Abdulhadi Al Khawaja og andre politiske
fanger; gentager sin stærke fordømmelse af den juridiske chikane, intimidering, tortur
og mangel på en retfærdig rettergang, som han og andre politiske fanger samt deres
familier fortsat udsættes for; kræver, at de bahrainske myndigheder overholder deres
forpligtelser i henhold til FN's konvention mod tortur, og at de sætter en stopper for
brugen af tortur og anden mishandling samt brugen af enhver erklæring, der er fremsat
under tortur, som bevis i enhver retssag; opfordrer de bahrainske myndigheder til at
gøre noget ved straffrihedskulturen ved at undersøge alle påstande om tortur, drage
gerningsmændene til ansvar og sikre effektive mekanismer til, at ofre kan få
retfærdighed og oprejsning, herunder i sagen om Al-Khawaja;
opfordrer de bahrainske myndigheder til at sikre en fair og retfærdig proces, og at de
tilbageholdtes rettigheder respekteres, herunder Abdulhadi al-Khawajas rettigheder;
opfordrer Bahrain til at sikre, at de grundlæggende principper for behandling af fanger
gennemføres fuldt ud; understreger, at fangernes rettigheder til enhver tid skal
garanteres, herunder deres mulighed for at modtage passende lægebehandling og fuld
adgang til deres familier og advokater efter eget valg; opfordrer Bahrain til at gennemgå
uafhængigheden og effektiviteten af interne organer, der overvåger misbrug begået af
sikkerheds- og fængselspersonale, herunder dets ombudsmand, den særlige
efterforskningsenhed og kommissionen for indsattes og tilbageholdtes rettigheder;
opfordrer Bahrain til at genoprette det bahrainske statsborgerskab for de næsten 300
personer, der har fået det frataget;
M.
N.
1.
2.
3.
4.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 9/1-23 fra Oliver Stevens vedr. EU-resolution om fængslet dansk menneskerettigheds-forkæmper
5.
udtrykker sin dybeste bekymring for, at de bahrainske myndigheder fortsat krænker og
begrænser befolkningens rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig den enkeltes ret til
fredelig protest, ytringsfrihed og digital frihed både online og offline; opfordrer de
bahrainske myndigheder til at garantere et sikkert rum for civilsamfundsorganisationer
og uafhængige medier og til at sikre, at retten til ytringsfrihed kan udøves; fordømmer
Bahrains gentagne brug af antiterrorlove til at begrænse ytringsfriheden;
beklager ophævelsen af det 7-årige de facto-moratorium for dødsstraf i 2017; bekræfter
på ny sin stærke modstand mod dødsstraf; gentager sin opfordring til Hans Majestæt
Sheikh Hamad bin Isa Al Khalifa om at genindføre et moratorium for dødsstraf med
henblik på at afskaffe dødsstraffen og omgående løslade Mohamed Ramadan, Husain
Ali Moosa, Maher Abbas al-Khabbaz, Salman Isa Ali Salman, Hussein Abdullah Khalil
Ebrahim, Mohammad Radhi Abdulla Hassan, Sayed Ahmed Fuad Abbas Isa Ahmed Al-
Abar, Hussein Ali Mahdi Jasim Mohamed, Hussein Ebrahim Ali Hussein Marzooq,
Moosa Abdallah Moosa Jafaar, Hussain Abdullah Marhoon Rashid og Zuhair Ebrahim
Jasim Abdullah
opfordrer Bahrains regering til at samarbejde fuldt ud med FN-organerne og at udstede
en stående invitation til at alle FN's Menneskerettighedsråds særlige procedurer og til at
samarbejde proaktivt med dem; opfordrer Bahrains regering til at give EU-
embedsmænd, uafhængige observatører og menneskerettighedsgrupper mulighed for at
besøge Bahrains fængsler;
opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Josep Borrell (NF/HR), Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og alle EU-embedsmænd, der besøger
Bahrain, samt EU's medlemsstater, navnlig den danske regering, til at fortsætte med at
rejse sagen om Abdulhadi Al-Khawaja og alle andre menneskerettighedsforkæmpere i
landet, både offentligt og privat, og kræve deres betingelsesløse løsladelse;
opfordrer indtrængende alle EU-embedsmænd og repræsentanter for EU's
medlemsstater, der besøger Bahrain, til at besøge fængslerne og møde
menneskerettighedsforkæmperne og udtrykkeligt anmode om at besøge Abdulhadi Al-
Khawaja, Naji Fateel og Abduljalil Al-Singace; beklager dybt, at Al Khawajas familie
kun har fået tilladelse til ét besøg i de seneste to år; opfordrer derfor indtrængende
Bahrain til at opretholde samværsretten for alle fangers familier;
opfordrer NF/HR, EU-Udenrigstjenesten, Rådet og medlemsstaterne til systematisk at
give udtryk for bekymring over menneskerettighedskrænkelser i Bahrain og rejse sager
bilateralt og i alle internationale fora, herunder FN's Menneskerettighedsråd, samt i
forbindelse med samarbejdsaftalen mellem EU og Bahrain;
opfordrer EU-delegationen i Riyadh og alle medlemsstaternes diplomatiske missioner,
der dækker Bahrain, til at deltage i fremtidige høringer af Abdulhadi Al-Khawaja og
overvåge udviklingen i disse høringer;
opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres beskyttelse af og støtte til
menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger i Bahrain, herunder gennem
nødtilskud;
fordømmer på det kraftigste brugen af overvågningsteknologi over for bahrainske
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 140: Henvendelse af 9/1-23 fra Oliver Stevens vedr. EU-resolution om fængslet dansk menneskerettigheds-forkæmper
2648034_0006.png
menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU og dets medlemsstater til nøje at
håndhæve den ajourførte forordning om produkter med dobbelt anvendelse, som
omfatter omfattende teknologi, der anvendes til overvågning, og forhindre
virksomheder i at eksportere, sælge, ajourføre eller vedligeholde
overvågningsteknologi, der kan anvendes til at slå ned på fredelige oppositionsstemmer
i Bahrain; beklager, at det er blevet konstateret, at europæiske virksomheder har
krænket menneskerettighederne ved at sælge teknologi med dobbelt anvendelse;
14.
opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at styrke dialogen med
Bahrain om menneskerettigheder; mener, at en løsladelse af Abdulhadi Al Khawaja og
alle andre menneskerettighedsforkæmpere ville være et vigtigt skridt i retning af at
forbedre forbindelserne mellem EU og Bahrain;
fordømmer på det kraftigste enhver utilbørlig påvirkning af Europa-Parlamentets
arbejde, hvad enten det er direkte fra tredjelandes side eller indirekte gennem
regeringskontrollerede NGO'er; opfordrer indtrængende alle EU-institutionerne til
yderligere at styrke åbenhedsregistret ved at vedtage strengere regler og til at oprette et
uafhængigt etisk udvalg for alle EU-institutionerne; minder om henstillingerne i sin
beslutning af 9. marts 2022 om udenlandsk indblanding, herunder spredning af
desinformation, i alle demokratiske processer i Den Europæiske Union
1
, navnlig om,
hvordan EU's reaktion på udenlandsk indblanding i EU's demokratiske processer kan
styrkes; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at foretage en undersøgelse af ondsindede
statslige aktørers tilstedeværelse og indflydelse i europæiske institutioner, tænketanke,
universiteter, religiøse organisationer og medieinstitutioner;
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen,
næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter,
regeringen og parlamentet i Kongeriget Bahrain og til medlemmerne af Golfstaternes
Samarbejdsråd.
15.
16.
1
EUT C 347 af 9.9.2022, s. 61.