EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 151
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

20. januar 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-390/20

Titel og kort sagsresumé

Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod

Kommissionen

Emne:

Finansiering af Femern Bælt-forbindelsen (statsstøtte)

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 20. marts 2020 om

statsstøtte SA.39078

—

2019/C (ex 2014/N), som Danmark

har iværksat til fordel for Femern A/S med henblik på

planlægningen og anlæggelsen af den faste Femern Bælt-

forbindelse mellem Danmark og Tyskland, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (forelagt af

Østre Landsret)

Emne:

Fortabelse af statsborgerskab grundet mangelende ophold i

Danmark

Spørgsmål:

1. Er TEUF artikel 20 sammenholdt med EU-Chartrets

artikel 7 til hinder for en medlemsstats ordning som den i

hovedsagen omhandlede, hvorefter statsborgerskab i denne

medlemsstat som udgangspunkt fortabes ex lege ved det

fyldte 22. år for personer, der er født uden for

medlemsstaten, aldrig har boet i medlemsstaten og heller

ikke har opholdt sig i medlemsstaten under forhold, der

tyder på samhørighed med denne medlemsstat, hvilket for

personer, der ikke også har statsborgerskab i en anden

medlemsstat, medfører fortabelse af deres status som

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Til orientering:

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og fiskeri

Proces-

skridt

Dato

24.01.23

C-689/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministier

Kammeradvokaten

26.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

C-634/21

unionsborger og de dertil knyttede rettigheder, når henses til,

at det følger af den i hovedsagen omhandlede ordning,

a) at samhørighed med medlemsstaten navnlig antages at

foreligge ved samlet 1 års ophold i medlemsstaten,

b) at der, såfremt ansøgning om bevarelse af

statsborgerskabet indgives inden det fyldte 22. år, kan opnås

tilladelse til at beholde statsborgerskabet i medlemsstaten

efter lempeligere betingelser, og de kompetente myndigheder

i den forbindelse prøver følgerne af en fortabelse af

statsborgerskab, og

c) at generhvervelse af et fortabt statsborgerskab efter det

fyldte 22. år alene kan ske ved naturalisation, hvorunder der

stilles en række krav, herunder om et uafbrudt ophold i

medlemsstaten af længere varighed, dog således at kravet til

længden af opholdet i nogen grad kan lempes for tidligere

statsborgere i medlemsstaten?

SCHUFA HOLDING

Emne:

Det nationale råderum til at regulere privates behandling af

personoplysninger (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk.

2 og 3)"

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse, EUT 2016, L 119, s. 1[,

berigtiget i EUT 2018, L 127, s 2]) fortolkes således, at

allerede en automatisk udarbejdelse af en

sandsynlighedsværdi om en registrerets evne til at

tilbagebetale et lån udgør en afgørelse, der alene er baseret på

automatisk behandling, som har retsvirkning eller på

tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende, hvis

denne værdi, som er beregnet ved hjælp af

personoplysninger om den pågældende, af den dataansvarlige

videregives til en dataansvarlig tredjemand, og denne

tredjemand anvender denne værdi som det afgørende

grundlag for sin beslutning om at indgå, gennemføre eller

afslutte et aftaleforhold med den pågældende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

artikel 6, stk. 1, og artikel 22 i forordning (EU) 2016/679

(generel forordning om databeskyttelse) fortolkes således, at

de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter

anvendelsen af en sandsynlighedsværdi

–

i det foreliggende

tilfælde vedrørende en fysisk persons betalingsevne og

betalingsvilje under inddragelse af oplysninger om fordringer

–

vedrørende en bestemt fremtidig adfærd for en fysisk

person med henblik på beslutningen om at indgå,

gennemføre eller afslutte et aftaleforhold med denne person

(scoring) kun er lovlig, hvis visse yderligere betingelser, som

er nærmere beskrevet i begrundelsen for forelæggelsen, er

opfyldt?

Lietuvos Respublikos generaline prokuratura

Spørgsmål:

Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den

elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med

artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Finanstilsynet

Udlændinge- og

Integrationsministeri

26.01.23

C-162/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Erhvervsstyrelsen

02.02.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

T-525/20

Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes

således, at disse bestemmelser er til hinder for, at de

kompetente offentlige myndigheder anvender data, som er

lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester,

og som kan tilvejebringe oplysninger om en brugers data og

den kommunikation, som denne har foretaget ved hjælp af et

elektronisk kommunikationsmiddel, i efterforskningen af

embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om der

i det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med

henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af

alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed?

ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen

Emne:

Spørgsmål om annullation af Kommissionens afgørelse om

statsstøtte ydet til PostNord

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse C(2020) 3006 final af

12. maj 2020 i statsstøttesag SA.52489 (2018/FC)

—

Danmark, og i statsstøttesag SA.52658 (2018/FC)

—

Sverige

(Påstået statsstøtte til PostNord Logistics) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes

omkostninger.

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid e.a.

Emne:

Spørgsmål:

1. Kan tyrkiske statsborgere, der har rettigheder som

omhandlet i artikel 6 eller 7 i afgørelse nr. 1/80, også

påberåbe sig artikel 13 i afgørelse nr. 1/80?2. Følger det af

artikel 14 i afgørelse nr. 1/80, at tyrkiske statsborgere

ikkelængere kan påberåbe sig artikel 13 i afgørelse nr. 1/80,

når de på grund af derespersonlige adfærd udgør en aktuel,

reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, derberører en

grundlæggende samfundsinteresse?

3. Kan den nye begrænsning, hvorefter tyrkiske statsborgeres

opholdsret ogsåefter 20 år kan inddrages af hensyn til den

offentlige orden, begrundes med enhenvisning til den

ændrede samfundsopfattelse, der har ført til den

nyebegrænsning? Er det herved tilstrækkeligt, at den nye

begrænsnings formål er attjene den offentlige orden, eller

kræves det også, at begrænsningen er egnet til at nå dette mål

og ikke går videre end nødvendigt herfor?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

02.02.23

C-402/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeri

Dom

09.02.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-163/21

Titel og kort sagsresumé

De Capitani mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse om afslag på aktindsigt i visse dokumenter, hvori

der var begæret aktindsigt i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, som meddelt

Interessent

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

25.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

C-205/21

C-403/21

C-817/21

sagsøgeren ved brev af 14. januar 2021 med referencen SGS

21/000067, med bilag, annulleres.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i henhold til

artikel 134 i Rettens procesreglement, herunder eventuelle

intervenerende parters omkostninger.

Ministerstvo na vatreshnite raboti, Glavna direktsia za borba s

organiziranata prestapnost

Sagen vedrører:

1. Gennemføres artikel 10 i direktiv 2016/680 korrekt, idet der i den

nationale lov

–

artikel 25, stk. 3, og artikel 25a i Zakon za

ministerstvo na vatresjnite raboti [lov om indenrigsministeriet]

–

henvises til den lignende bestemmelse i artikel 9 i forordning

2016/679?

2. Er betingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 52 og artikel 3 og 8, om, at en

begrænsning i den personlige integritet og i beskyttelsen af

personoplysninger skal være hjemlet i lovgivning, opfyldt, når der

findes indbyrdes modstridende nationale retsforskrifter vedrørende

behandlingen af genetiske og biometriske data med henblik på

politimæssig registrering?

3. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 4, i lov om indenrigsministeriet

–hvorefter

retten er forpligtet til at træffe afgørelse om obligatorisk

indsamling af personoplysninger (optagelse af kartoteksfotografier

og fingeraftryk, prøvetagning med henblik på at lave en DNA-

profil), når en person, som er sigtet for at have begået en forsætlig

strafbar handling, nægter at medvirke frivilligt til indsamlingen af

disse personoplysninger, uden at retten kan vurdere, om der er

væsentlig grund til at tro, at personen har begået den strafbare

handling, som vedkommende er sigtet for, forenelig med artikel 6,

litra a), i direktiv 2016/680, sammenholdt med chartrets artikel 48?

4. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 1-3, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

optagelse af kartoteksfotografier og

fingeraftryk og prøvetagning med henblik på at lave en DNA-profil

skal foretages for alle personer, som er sigtet for at have begået en

forsætlig strafbar handling, forenelig med artikel 10, artikel 4, stk. 1,

litra a) og c), og artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/680?

NV Construct

Sagen vedrører:

1) Skal bestemmelserne i artikel 58 i direktiv [2014/24],

proportionalitetsprincippet og princippet om ansvar fortolkes

således, at den ordregivende myndighed med hensyn til aktiviteter,

som inden for rammerne af kontrakten har en mindre vægt, er

berettiget til at fastsætte kriterierne for den tekniske formåen, dvs. at

vurdere nødvendigheden af i udbudsdokumenterne at lade indgå

eller ikke at lade indgå kriterier for teknisk og faglig formåen og den

evne til at udføre teknisk og faglig aktivitet, der følger af

bestemmelser i særlovgivningen[?]

2) Er gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet til

hinder for, at den ordregivende myndighed i udbudsdokumenterne

fuldt ud lader indgå kvalifikationskriterier, som følger af den

særlovgivning, der finder anvendelse på de aktiviteter, der er knyttet

til den kontrakt, der skal tildeles, og som ikke er fastsat i

udbudsdokumenterne, og som den ordregivende myndighed har

besluttet ikke at pålægge de økonomiske aktører[?]

3) Er direktivets artikel 63 og proportionalitetsprincippet til hinder

for, at en tilbudsgiver

–

der ikke ved navn har udpeget en aktør som

underleverandør med henblik på at godtgøre, at visse kriterier

vedrørende teknisk og faglig formåen og evnen til at udføre teknisk

og faglig aktivitet, som følger af særlovgivningen, og der ikke er

fastsat i udbudsdokumenterne, er opfyldt

–

udelukkes fra

[udbuds]proceduren, når den pågældende tilbudsgiver har valgt en

anden kontraktform for deltagelse af specialister i udbuddet, dvs. [et]

udbud om levering af tjenesteydelser, eller har fremlagt [en]

erklæring, om at disse specialiser står til rådighed[?] Tilkommer

retten til at bestemme organisationen og kontraktforholdene inden

for koncernen den økonomiske aktør, idet det muligt at inddrage

visse tjenesteydere/leverandører i kontrakten, når den pågældende

tjenesteyder ikke er en del af de enheder, hvis formåen

tilbudsgiveren ønsker at gøre gældende med henblik på at godtgøre,

at de relevante kriterier er opfyldt[?]

Inspectia Judiciara

Spørgsmål:

Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den

Europæiske Union, beslutning 2006/928 (om oprettelse af en

mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens

fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Justitsministeriet

O-sag

Dom

26.01.23

Erhvervsministeriet

O-sag

Dom

26.01.23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

O-sag

26.01.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

C-682/21

C-649/20 P

C-658/20 P

C-662/20 P

retsreform og bekæmpelse af korruption) samt de garantier for

uafhængighed og upartiskhed, som kræves efter EU-retten, fortolkes

således, at de er til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken

retsinspektoratets chefinspektør kan udstede administrative

retsakter af regulerende karakter (trinlavere end en lov) og/eller af

individuel karakter, hvormed denne selvstændigt bestemmer

organiseringen af retsinspektoratets institutionelle ramme for

udvælgelse af retsinspektører og evalueringen af disses arbejde,

gennemførelsen af inspektionsaktiviteterne samt udnævnelsen af

den assisterende chefinspektør, såfremt disse personer i henhold til

den relevante organiske lov er de eneste, som har beføjelse til at

gennemføre, godkende eller anfægte foranstaltninger bestående i

disciplinære undersøgelser af chefinspektøren?

HSC Baltic e.a.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 18, stk. 1, artikel 57, stk. 4, litra g), o artikel 57, stk. 6,

i direktiv 2014/24 og artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 1, stk.

3, i direktiv 89/665 (sammen eller hver for sig, men ikke begrænset

til disse bestemmelser) fortolkes således, at en ordregivende

myndigheds afgørelse, hvorefter en relevant økonomisk aktør

optages på listen over upålidelige leverandører og dermed i en vis

periode er forhindret i at udnytte muligheden for at deltage i

udbudsprocedurer, der bekendtgøres efterfølgende, som følge af

væsentlig misligholdelse fra den relevante økonomiske aktørs side af

en kontrakt, der er indgået med samme ordregivende myndighed, er

en foranstaltning, der kan prøves ved en domstol?

2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, skal de

ovennævnte EUretlige forskrifter (sammen eller hver for sig, men

ikke begrænset til disse bestemmelser) da fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser og en praksis,

hvorefter: a) den ordregivende myndighed i tilfælde, hvor den

opsiger en offentlig indkøbskontrakt som følge af væsentlig

misligholdelse af denne, ikke træffer en formel (særskilt) afgørelse

om at optage økonomiske aktører på listen over upålidelige

leverandører; b) en økonomisk aktør ikke på forhånd informeres om

den efterfølgende optagelse på listen over upålidelige leverandører

og derfor ikke har mulighed for at indgive relevante oplysninger og

dermed reelt gøre indsigelse mod optagelsen; c) den ordregivende

myndighed ikke foretager en konkret vurdering af

omstændighederne for mangelfuld opfyldelse af en kontrakt,

hvorved den økonomiske aktør, der bærer det retlige ansvar for

misligholdelsen i tilfælde, hvor den offentlige indkøbskontrakt er

blevet retmæssigt opsagt som følge af væsentlig misligholdelse af

denne, automatisk optages på listen over upålidelige leverandører?

3. Hvis de to første spørgsmål besvares bekræftende, skal de

ovennævnte EUretlige forskrifter da (sammen eller hver for sig, men

ikke begrænset til disse bestemmelser) fortolkes således, at partnere

i en fælles aktivitet (enheder, der udgør en fælles leverandør) under

opfyldelsen af en offentlig indkøbskontrakt, der retmæssigt opsiges

som følge af væsentlig misligholdelse, kan godtgøre, at de er

pålidelige og dermed opnå at blive fjernet fra listen over upålidelige

leverandører, begrundet i bl.a. deres andel (værdi) af den udførte

kontrakt, den ledende partners insolvens, denne partners handlinger

og den ordregivende myndigheds medvirken til den manglende

opfyldelse af kontrakten?

Kongeriget Spanien m.fl. mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Rettens dom af 23. september 2020, Kongeriget Spanien m.fl.

mod Kommissionen, forenede sager T-515/13 RENV og T-719/13

RENV, EU:T:2020:434, ophæves.

—

Kommissionens afgørelse 2014/200/EU af 17. juli 2013 om

Spaniens støtteordning SA.21233 c/11 (ex NN/11, ex CP 137/06)

—

Skatteordning for finansielle leasingaftaler, også kendt som den

spanske leasingbeskatningsordning, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

26.01.23

Skatteministeriet

O-sag

Dom

02.02.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

C-676/21

T-295/20

Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö

Spørgsmål:

1. Kan bestemmelserne om varernes frie bevægelighed i tredje del,

afsnit II, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

eller artikel 110 TEUF være til hinder for nationale bestemmelser,

som fastsætter, at den motorkøretøjsafgift, der er indeholdt i et

køretøjs værdi som omhandlet i Autoverolaki (1482/1994) (lov om

motorkøretøjsafgifter (1482/1994)), under omstændigheder som i

hovedsagen ikke tilbagebetales til køretøjets ejer, når denne

eksporterer køretøjet til permanent anvendelse i en anden

medlemsstat, og er det i denne forbindelse væsentligt, om det var

hensigten permanent primært at anvende køretøjet i den

medlemsstat, som opkrævede motorkøretøjsafgiften, og om det også

faktisk permanent primært blev anvendt i denne medlemsstat?

2. Såfremt den planlagte anvendelse og den faktiske anvendelse af

køretøjet relevante for besvarelsen af det første spørgsmål: Hvordan

skal den omhandlede ikke-permanente anvendelseshensigt og

anvendelse dokumenteres, såfremt det private køretøjs

anvendelsesperiode i medlemsstaten ikke kan konstateres på

forhånd?

3. Såfremt nægtelsen af eksportrestitutionen som omhandlet i

motorkøretøjsafgiftsloven under omstændigheder som i hovedsagen

udgør begrænsning af varernes frie bevægelighed: Kan denne

begrænsning begrundes med målsætningen om at begrænse

eksporten af gamle køretøjer, som ofte er i dårlig stand og

miljøforurenende? Skal begrænsningen af eksportrestitutionen til

køretøjer, som er mindre end ti år gamle, anses for uforenelig med

EU-retten af den grund, at der alligevel opkræves

motorkøretøjsafgift på importerede brugte køretøjer uafhængigt af

deres anvendelsesperiode?

Aquind m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—

Den anfægtede foranstaltning, dvs. den delegerede forordning,

annulleres, for så vidt som den fjerner AQUIND Interconnector fra

EU-listen.

—

Subsidiært annulleres den delegerede forordning i sin helhed.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Erhvervsstyrelsen

O-sag

Dom

02.02.23

Klima-, Energi. Og

Forsyningsministeriet

O-sag

Dom

08.02.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

C-342/21

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

Påstande:

—Det

fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/50/EF (1) af 21. maj 2008 om luftkvaliteten

og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI til dette direktiv,

ved siden 2005 systematisk og vedvarende at overskride den daglige

grænseværdi for PM10 i zonen SKBB01 Banská Bystrica-regionen

(Banskobystrick�½ kraj) (med undtagelse af 2016) og i det bymæssige

område SKKO0.1 Košice (med undtagelse af 2009, 2015 og 2016).

—Det

fastslås, at Den Slovakiske har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2008/50/EF,

sammenholdt med bilag XV til dette direktiv, ved ikke at have

udarbejdet luftkvalitetsplaner, der fastsætter egnede foranstaltninger,

så overskridelsesperioden bliver kortest mulig i zonen SKBB01

Banská Bystrica-regionen, det bymæssige

område SKKO0.1 Košice

og zonen SKKO02 Košice-regionen (Košick�½ kraj).

—Den

Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.02.23

C-444/21

Europa-Kommissionen mod Irland

Påstande:

—Det

fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 4, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (1)

(herefter »direktivet«),

—ved

ikke hurtigst muligt og inden for højst seks år at have udpeget

217 lokaliteter ud af de 423 lokaliteter af fællesskabsbetydning på

Irlands område i det atlantiske biogeografiske område, som blev

opført i Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december

2004 (2), som ajourført ved Kommissionens beslutning

2008/23/EF af 12. november 2007 (3) og Kommissionens

beslutning 2009/96/EF af 12. december 2008 (4), som særlige

bevaringsområder,

—ved

ikke at have fastsat lokalitetsspecifikke detaljerede

bevaringsmålsætninger for 140 lokaliteter ud af de 423 lokaliteter,

som er opført i de førnævnte beslutninger fra Kommissionen,

—og

ved ikke at have iværksat de nødvendige

bevaringsforanstaltninger, der opfylder de økologiske behov for

naturtyperne i bilag I og arterne i bilag II til direktivet for nogen af

de 423 lokaliteter, der er opført i de førnævnte beslutninger fra

Kommissionen.

—Irland

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljøministeriet

O-sag

09.02.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-23

C-668/21

C-156/22

–

C-158/22

Druvnieks

Spørgsmål:

1. Er anvendelsen af artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik berettiget, når en anden virksomhed, der er ejet af

ejeren af det ansøgende selskab, har begået en uregelmæssighed, hvis

økonomiske følger ikke er blevet afhjulpet, og det selskab, der

ansøger om støtte, faktisk har overtaget sig denne virksomheds

landbrugsaktivitet?

2. Kan artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik anvendes på en sådan

måde, at det kan fastslås, at en person har unddraget sig den

administrative sanktion i henhold til forordningens artikel 64, stk. 4,

litra d), selv om der ikke er truffet en afgørelse om pålæggelse af en

administrativ sanktion over for det sagsøgende selskab eller dennes

indehaver, som medfører selskabets udelukkelse som potentiel

støtteansøger?

3. Kan artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1306/2013 af 17. december 2013 anvendes således, at den

myndighed, der er ansvarlig for undersøgelsen af projektforslaget,

skal undersøge, om andre virksomheder, der tidligere har tilhørt

ejeren af det støtteansøgende selskab, opfylder bestemmelserne i

artikel 2, nr. 14), i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 af

25. juni 2014 om fastsættelse af visse kategorier af støtte inden for

landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikterne, der er

forenelige med det indre marked i henhold til artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og i tilfælde

af, at betingelserne ikke er opfyldt, skal afvise projektforslaget uden

en individuel vurdering af de faktiske omstændigheder?

TAP Portugal m.fl.

Spørgsmål:

Skal artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes

således, at der foreligger en usædvanlig omstændighed i denne

bestemmelses forstand, hvis en flyvning fra en lufthavn uden for det

transporterende luftfartsselskabs base aflyses, fordi et

besætningsmedlem på denne flyvning (her andenpiloten), som har

bestået de foreskrevne regelmæssige lægelige undersøgelser uden

begrænsninger, kort før flyvningens påbegyndelse pludselig, og uden

at det kunne have været forudset af luftfartsselskabet, dør eller bliver

så syg, at vedkommende ikke er i stand til at gennemføre flyvningen?

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

09.02.23

Transportministeriet

O-sag

09.02.23