Bundgarnsfiskeriet skal ikke afvikles
Det danske bundgarnsfiskeri er en del af Danmarks kulturhistorie og et af de mest skånsomme
fiskerier, der findes. Desværre ser det ud til, at bundgarnsfiskeriet snart afvikles helt og aldeles her
i Danmark. Det efterlader de danske bundgarnsfiskere i en ulykkelig situation, hvor de må opgive
et fiskeri, som har stolte traditioner, og det er et stort tilbageslag for det skånsomme og kystnære
fiskeri i Danmark.
EU-Kommissionen lægger op til at lukke for fiskeri efter ål i en halvårlig periode for at beskytte
ålen, mens den vandrer. En lukkeperiode på et halvt år er et de facto forbud mod at fiske ål.
Fiskeriet efter ål udgør 80-90 procent af indtægten på de fleste bundgarnsbedrifter. Det sætter en
streg under, at der ikke et grundlag for at drive et bundgarnsfiskeri i Danmark, hvis ikke der kan
fanges ål. Derfor sender EU-Kommissionens forslag bundgarnsfiskeriet ud over afgrunden.
I Danmarks Fiskeriforening er vi enige i, at man skal passe på ålebestanden. Derfor har vi gennem
de sidste år reduceret ålefiskeriet med 60 procent, vi har bidraget til udsætning af glasål i
eksempelvis Flensborg Fjord, og vi har fuldt ud efterlevet ålehandlingsplanen fra EU, der skal sikre
en bæredygtig udvikling af ålebestanden. Opgørelser fra Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES) viser også, at erhvervsfiskere fra Holland, Tyskland og Sverige lander flere ål end danske
erhvervsfiskere. Det vidner om, at de danske fiskere har taget ansvar for ålen. Samtidig er det
værd at bemærke, at DTU Aqua siger, at erhvervsfiskeriet har en meget lille betydning for
ålebestanden, da erhvervsfiskeriet samlet set kun tegner sig for
3 procent af den årlige
åledødelighed i saltvand og 19 procent i ferskvand.
Virkeligheden er, at andre menneskeskabte faktorer spiller en langt væsentligere rolle og tegner
sig for ca. halvdelen af åledødeligheden. Dræning og tørlægning af ålens vækstområder,
opstemninger i vandløb, som forhindrer passage til ålens vækstområder, og vandkraftturbiner og
pumper, som destruerer vandrende ål, er de altoverskyggende problemer i forhold til
åledødeligheden. Dertil skal lægges, at forskere fra DTU Aqua også peger på, at den store bestand
af skarv gør et betydeligt indhug i bestanden. Det fremgår af den forrige skarvforvaltningsplan, at
skarven æder op til 80 tons ål alene i saltvand, og der er ikke overblik over prædationen i
ferskvand. DTU Aqua vurderer, at skarven hvert år æder 40 procent af ålebestanden. Det vil sige,
at skarven på 5 år æder 90 procent af alle ål.
Ser man på, hvordan bestanden af ål har udviklet sig de senere år, er billedet stabilt. Situationen er
ikke blevet værre. Anbefalingen fra ICES har ikke ændret sig. Derfor er der ikke saglige hensyn, der
begrunder, at fiskeriet skal afvikles. Og derfor mener vi i Danmarks Fiskeriforening, at det er helt
uden for skiven at lukke fiskeriet, når nu videnskaben peger på, at det primært er andre faktorer
end fiskeriet, der sætter ålebestanden under pres. Dertil kommer, at de danske fiskere over de
sidste 6 til 8 år har observeret, at der er kommet mange flere ål i alle størrelser i Danmark.
I Danmarks Fiskeriforening opfordrer vi til, at der gennemføres en undersøgelse af, hvordan det
kommer til at påvirke bestanden af ål, at man nu afvikler det danske bundgarnsfiskeri. Det er kun
ret og rimeligt, at de danske fiskere får vished om, at de beslutninger, der træffes i EU, trods alt
hviler på et fagligt grundlag og ikke kun skiftende politiske vinde.