Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 165
Offentligt
NOTAT
Jura
J.nr.: 2022-11006
Den 30. januar 2023
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg om besva-
relse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse/begrundede udtalelse nr. 2022/2081
om mangelfuld gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904
af 5. juni 2019 om reduktion af visse plast-produkters miljøpåvirkning
Den danske regering har den 29. september 2022 modtaget Europa-Kommissionens åbningsskrivelse om
den danske gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om
reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning
(herefter benævnt ”direktivet”).
Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Kommissionen er af den opfattelse, at Kongeriget Danmark har til-
sidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, som ifølge Kommissionen ikke er blevet gennemført kor-
rekt.
Kommissionen vurderer i åbningsskrivelsen, at de danske myndigheder ikke fuldt ud har gennemført di-
rektivets artikel 2 om direktivets anvendelsesområde, artikel 3, nr. 4, 5, 10 og 11 om definitioner, artikel 6
om produktkrav, artikel 8 om udvidet producentansvar, artikel 10 om oplysningstiltag og artikel 14 om
sanktioner.
Fristen for gennemførelse af direktivet var den 3. juli 2021, hvilket følger af direktivets artikel 17, stk. 1,
om gennemførelse.
Det følger samtidig af artikel 17, stk. 1, at en række af direktivets bestemmelser først skal anvendes senere
end 3. juli 2021. Artikel 17, stk. 1, fastsætter eksempelvis, at bestemmelser, som er nødvendige for at efter-
komme direktivets artikel 6, stk. 1, om produktkrav først skal anvendes fra 3. juli 2024, og at bestemmelser
som er nødvendige for at efterkomme direktivets artikel 8 om udvidet producentansvar først skal anvendes
fra 31. december 2024, med undtagelse dog af ordninger for udvidet producentansvar, der er oprettet før
den 4. juli 2018, og i forbindelse med engangsplastprodukter opført i afsnit III i del E i bilaget, hvor be-
stemmelserne skal anvendes senest den 5. januar 2023.
Det har fejlagtigt været opfattelsen i forbindelse med dele af implementeringen, at det inden den 3. juli
2021 var tilstrækkeligt at gennemføre et materielt udvidet producentansvar samt en række bemyndigel-
sesbestemmelser i lovsform, således at den nærmere implementering af direktivet kunne ske via bekendt-
gørelser. Gennemførelsen af direktivet skulle dog ifølge Kommissionen have været afsluttet senest den 3.
juli 2021, også for de af direktivets bestemmelser, som først skal anvendes fra 2023 og 2024.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at de i åbningsskrivelsen anførte direktivbestem-
melser på nuværende tidspunkt ikke er gennemført korrekt i dansk ret.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk