EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 8. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 20. januar 2023

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 19. januar 2023

1. Annullationssøgsmål ved EU-Domstolen vedrørende direktiv om passende

mindstelønninger i EU

Orientering ved beskæftigelsesministeren

KOM (2020) 0682

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 138 (notat om annullationssøgsmål ved EU-

Domstolen)

Mødet genoptages kl. 09.00 med følgende dagsorden:

2. Rådsmøde nr. 3930 (almindelige anliggender) den 6. februar 2023

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 141 (kommenteret dagsorden)

3. Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023

Forelæggelse ved udenrigsministeren

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 141 (kommenteret dagsorden)

4. Modtagelse af deputation fra Voice of Iran vedr. politisk støtte til iranere

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 123 (Henvendelse af 10/1-23 fra Voice of Iran)

5. Drøftelse af nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. europæisk energi- og klimapolitik med

første fokus på REPowerEU

KOM (2022) 0231

–

Bilag 4 (notat om forslag om arbejdsgruppe)

Drøftelse af forslag om fælles ekspertmøde om reform af EU’s finanspolitiske og

økonomiske regler

7. Eventuelt

Side 297

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Note: Beskæftigelsesudvalget er inviteret til at deltage under dagsordenspunkt 1.

Der vedlægges foreløbig oversigt over de under punkter 2 og 3 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 298

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Rådsmøde nr. 3930 (almindelige anliggender) den 6. februar 2023

1. Præsentation af det svenske EU-formandskabs prioriteter

−

Præsentation

Rådsmøde 3930

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 9.-10 februar 2023

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3930

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

3. Relationerne mellem EU og Storbritannien

−

Status/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3930

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 153 (fortroligt udvalgsmødereferat side 1058 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/2-20)

EUU alm. del (20161)

–

Bilag 675 (fortroligt udvalgsmødereferat side 957 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/4-17)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 299

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023

1. Sahel og de vestafrikanske kyststater

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3928

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3928

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 214, senest forelagt

9/12-22)

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om Iran

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort

Side 300

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

Europaudvalget

Referat af 8

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 20. januar 2023

kl. 08.30

vær. 2-133

Niels Flemming Hansen (KF) formand, Henrik Møller (S), Mette

Reissmann (S), Kim Valentin (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD),

Alexander Ryle (LA), Helle Bonnesen (KF), Alex Ahrendtsen (DF),

Marianne Bigum (SF), Karsten Hønge (SF), Søren Søndergaard

(EL), Victoria Velasquez (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Theresa

Scavenius (ALT).

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og udenrigsminister

Lars Løkke Rasmussen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Annullationssøgsmål ved EU-Domstolen vedrørende direktiv om passende

mindstelønninger i EU

KOM (2020) 0682

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 138 (notat om annullationssøgsmål ved EU-

Domstolen)

Beskæftigelsesministeren:

I har fået omdelt et skriftligt notat om sagen, som det er praksis i dom-

stolssager, Danmark går ind i. Jeg synes, at denne sag fortjener, at vi også mødes og taler mundt-

ligt om den.

Baggrunden for søgsmålet

Regeringen indgav stævningen den 18. januar 2023 med påstand om at få mindstelønsdirektivet

kendt helt eller delvist ugyldigt.

Baggrunden for stævningen er, at regeringen ser modstanden mod EU-regulering på dette område

som en principiel sag for Danmark. Det er også grunden til, at den tidligere regering stemte nej til

direktivforslaget

–

med opbakning fra et bredt flertal af Folketingets partier og arbejdsmarkedets

parter.

Det er første gang, at Danmark anlægger en sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parla-

mentet om annullation af et direktiv. Det gør vi, fordi vi ikke ønsker EU-regulering på området, og vi

ønsker klarhed om, hvorvidt der er hjemmel i EU-traktaterne.

Under forhandlingerne fik Danmark en række vigtige indrømmelser. Det var medvirkende til, at di-

rektivet ikke tvinger os til at ændre grundstrukturerne på vores arbejdsmarked. Og det er vigtigt. Di-

rektivet tvinger os heller ikke til at indføre en lovbestemt mindsteløn. Men vi mener, at det er en gli-

debane, at EU vedtager et direktiv om mindsteløn.

Side 301

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Der har under forhandlingerne af direktivet været rejst spørgsmål om EU’s hjemmel til at vedtage

direktivet. Det er også et område, som ikke tidligere har været underlagt EU-regulering. Vi mener

derfor, at det er det rigtige, at sagen nu skal prøves ved EU-Domstolen.

Om stævningens indhold

Som sagt pålægger direktivet ikke medlemslandene at indføre en lovbestemt mindsteløn. På den

korte bane påvirker direktivet heller ikke den danske arbejdsmarkedsmodel. Det fremgår også ek-

splicit af direktivet, at arbejdsmarkedets parters autonomi og deres ret til at forhandle og indgå kol-

lektive overenskomster respekteres. Det er derfor vurderingen, at Danmark lever op til direktivet, og

at direktivet vil have begrænsede konsekvenser for Danmark. Men vi mener alligevel, at direktivet

er problematisk.

Problemet er det principielle i, at EU blander sig i spørgsmål om løn og organisering på arbejds-

markedet i medlemslandene. Det kan være en glidebane, som i værste fald kan bane vejen for, at

EU vil blande sig yderligere på dette område i fremtiden. Det er f.eks. spørgsmålet om, hvordan di-

rektivets artikel 4 om kollektive overenskomster på sigt kan blive tolket, og om det kan få betydning

for lovgivningen eller overenskomster i Danmark.

Hovedindholdet i stævningen går på, at regeringen argumenterer for, at der i

EU’s traktater ikke

hjemmel til at vedtage et direktiv som dette. Det skyldes, at direktivet er vedtaget med hjemmel i en

artikel i traktaten, som godt nok giver EU ret til at lave direktiver om arbejdsvilkår i Unionen, men

det fremgår samtidig, at samme artikel ikke gælder for henholdsvis lønforhold, organisationsret,

strejkeret eller ret til lockout.

Stævningen lægger vægt på, at direktivet er inde og røre ved forhold, hvor der ikke er kompetence

efter EU-lovgivningen, eftersom direktivets indhold flere steder vedrører netop lønforhold og organi-

sationsret. Regeringen fremfører argumenter for, at EU dermed ikke har hjemmel til at vedtage di-

rektivet.

Kernen i sagen er, hvad der forstås ved lønforhold og organisationsret. Kommissionen, Rådet, og

Parlamentet argumenterer for, at hjemlen for direktivet holder, fordi direktivet ikke griber ind i selve

fastsættelsen af lønningerne. De argumenterer for, at direktivet vedrører procedurer for fastsættel-

sen af løn. Ifølge Kommissionen skal udtrykket lønforhold altså tolkes som en mere direkte indgri-

ben i lønfastsættelsen, f.eks. lønningers niveau eller komponenter, der indgår i lønnen.

Derudover er der spørgsmålet om, hvad der forstås ved undtagelsen i EU-retten om organisations-

ret. EU-Domstolen har ikke tidligere forholdt sig til det, men en af bestemmelserne i artikel 4 er di-

rekte kopieret fra en ILO-konventions bestemmelse om organisationsret.

Vi argumenterer altså i stævningen for, at flere bestemmelser i artikel 4 vedrører organisationsret,

som går ud over EU's kompetence. Det er et af de centrale argumenter, og det er en vigtig del af

søgsmålet, da det især er her, direktivet potentielt set fremadrettet vil kunne tolkes på en måde,

hvor arbejdsmarkedets parters autonomi kan blive påvirket. Det er også derfor, at Danmark vil for-

søge at få annulleret de dele af direktivets artikel 4, som vedrører organisationsret, hvis EU-Dom-

stolen vurderer, at hele direktivet ikke kan kendes ugyldigt. Det er derfor, vi siger »helt eller del-

vist«.

Side 302

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Herudover har vi et supplerende argument til støtte for at annullere hele direktivet, nemlig at artikel

4 vedrører forhold, der skal vedtages efter en anden procedure, end direktivet blev vedtaget efter.

Om videre proces

Næste skridt i sagen er, at de sagsøgte

–

altså Europa-Parlamentet og Rådet

–

vil skulle afgive

svarskrift. Det har de 2 måneder og 10 dage til, efter stævningen er blevet oversat og forkyndt for

dem. Herefter får Kommissionen og øvrige medlemsstater mulighed for at gå ind i sagen til støtte

for enten Danmark eller for Rådet og Parlamentet. Her må det forventes, at Kommissionen vil inter-

venere til støtte for Rådet og Parlamentet. Det kunne også ske, at de lande, som har været meget

positive over for forslaget, vil støtte Rådet og Parlamentet.

På nuværende tidspunkt har den svenske regering tilkendegivet, at Sverige formentlig vil kunne

støtte Danmark under retssagen. Jeg ønsker dog ikke at spekulere i mulige øvrige kandidater på et

åbent møde.

Det er meget usikkert, hvor længe sagsbehandlingstiden ved EU-Domstolen vil være, men et for-

sigtigt bud vil være, at en dom kan forventes om halvanden til to års tid. Jeg kan i den forbindelse

oplyse, at søgsmålet ikke har opsættende virkning. Det betyder, at vi

–

og andre lande

–

ikke skal

vente på en afgørelse i sagen, før vi skal implementere direktivet senest i november 2024.

Heldigvis er der ikke så meget at implementere for Danmark. Det skyldes bl.a., at vi har en over-

enskomstdækning på lige over 80 pct., som er en tærskel i direktivet for at skulle udarbejde en

handlingsplan.

Afslutning

Det er det principielle og det langsigtede, vi er bekymrede for. Og vi har lyttet til fagbevægelsens

opfordring til at anlægge et annullationssøgsmål.

Vi mener grundlæggende, at det er hensigtsmæssigt at få en vurdering fra den eneste instans, der

kan udtale sig autoritativt, når der har været så meget debat og tvivl om retsgrundlaget. Den eneste

instans, der kan det, er EU-Domstolen, og vi kan kun få dem til at foretage en vurdering ved at an-

lægge et annullationssøgsmål.

Jeg vil prioritere at holde både Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget orienteret om denne

sag. Jeg ved, at der er stor interesse i den. Jeg vil derfor orientere udvalgene, når der er væsentligt

nyt i sagen, f.eks. når vi har Rådets og Parlamentets svarskrift, eller når vi er bekendt med, hvilke

parter der har interveneret i sagen. I vil selvfølgelig også blive orienteret forud for domsafgørelsen.

Søren Søndergaard:

I Enhedslisten er vi meget optagede af, at man fra politisk side ikke griber ind

i forhold på arbejdsmarkedet, herunder lønforhold. Vi støtter derfor regeringen fuldstændig i denne

sag. Vi har jo tidligere set glidebanen, f.eks. i forbindelse med Vaxholmdommen. Danmark interve-

nerede for at forhindre, at konfliktretten blev begrænset, hvilket vi tabte. Vi har også set det i forbin-

delse med andre domme på arbejdsmarkedsområdet, f.eks. Rüffertdommen og Luxembourgdom-

men. Vi mener, det er vigtigt at få dette indhegnet allerede nu, så vi står stærkere, hvis man senere

hen ønsker at udvide direktivet. Derfor er det rigtigt at anlægge et annullationssøgsmål.

Er det første gang, vi ønsker et helt direktiv annulleret?

Side 303

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Sverige er en alliereret. Europaudvalget var på udvalgsrejse til Sverige i december 2022, og vi

kunne forstå på dem, at de ikke mener, at det som formandsland er passende at anlægge et annul-

lationssøgsmål, men at de er klar til at støtte det danske synspunkt. Har vi andre allierede?

Kan vi få oversendt selve stævningen? Jeg er lidt overrasket over, at det oversendte materiale er

fortroligt. Hvorfor er et sagsanlæg ved en domstol

–

som oven i købet bliver hilst velkommen af EU

–

fortroligt? Jeg vil meget nødig komme i en situation, hvor vi ringer til vores venner i EU-nämnden

hinsidan, og de udleverer det til os.

Beskæftigelsesministeren:

Det er første gang, Danmark lægger sag an mod Rådet og Parlamen-

tet med påstand om annullation af et direktiv. Vi har tidligere anlagt annullationssøgsmål mod Kom-

missionen for annullering af Kommissionens retsakter.

Det vælter ikke ind med allierede i denne sag.

Jeg ser gerne, at både Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget får stævningen

–

selvfølgelig

under fortrolighed. Her kan man læse uddybninger af vores positioner.

Søren Søndergaard:

Men hvorfor er det fortroligt?

Beskæftigelsesministeren:

Fordi det er en retssag, og andre skal ikke kende vores argumenter.

Sofie Carsten Nielsen:

Radikale Venstre mener ikke, at dette er den rigtige vej at gå. Jeg forstår

pointen om at få afklaret retstilstanden, og jeg antager, at det er den primære årsag til annullations-

søgsmålet. Det er vel ikke sådan, at ministeren regner med at få annulleret direktivet?

For Parlamentet og Rådet handler direktivet om at sikre bedre rettigheder for lønmodtagere i EU.

Kan ministeren bekræfte det?

Anerkender ministeren, at glidebaneargumentet minder om det argument, som formanden for Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, fremfører mod at afskaffe store bededag, nem-

lig at søndag nok bliver det næste?

Theresa Scavenius:

Alternativet er meget imod denne tilgang til området. Det er selvfølgelig fint

nok at få afklaret EU’s kompetencer, men det er mange ressourcer at sætte ind i forhold til vigtighe-

den af det.

Har ministeren forholdt sig til den tidligere regerings vurdering af, at der ikke så ud til at være

grundlag for en retssag? Bruger vi en masse penge på noget, vi godt ved, vi kommer til at tabe?

Ministeren argumenterer med, at dette er en glidebane. Betyder det, at regeringen ikke er imod di-

rektivet, som det ligger nu, men det, der kunne komme efterfølgende? Det virker som et svagt ar-

gument, når man tænker på, hvor mange ressourcer et søgsmål kræver.

Eurostat vurderer, at 9 pct. af den arbejdende befolkning i EU er i risiko for at være working poor.

Er vi fra dansk side ligeglade med alle disse mennesker, som i kraft af dette direktiv kunne blive løf-

tet op og få en højere lønning? Vil regeringen arbejde for, at europæiske regeringer indfører natio-

nale tiltag til gavn for de working poor, hvis direktivet bliver annulleret? Jeg ser det både ud fra et

humanistisk perspektiv, men det er også problematisk for arbejdsmarkedsvilkårene i Danmark, hvis

Side 304

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

arbejdsmarkedet ikke løftes i hele EU, da europæiske arbejdstagere kan komme til Danmark og

skabe udfordringer med social dumping.

Har regeringen foretaget en analyse af, hvorvidt der er risiko for, at vi svækker EU som en samlet

geopolitisk institution? Vi står i en meget svær geopolitisk og klimapolitisk situation i forhold til Rus-

land, Nordafrika, Tyrkiet osv. Da Rusland invaderede Ukraine, var der tvivl om, hvorvidt EU kunne

stå sammen og støtte Ukraine. Det lykkedes, men kan der være sikkerhedspolitiske risici forbundet

med denne type tiltag, hvor man forsøger at sætte en kæp i hjulet på det europæiske projekt? Det

er det, der bekymrer mig.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg mener ikke, at man på nogen måde kan sige, at dette er at sætte

en kæp i hjulet på EU-projektet eller at svække det som geopolitisk institution. Tværtimod er dette

en helt reel proces inden for rammerne af det, vi har aftalt med hinanden. Vi har i EU aftalt, hvor-

dan man forhandler en politisk aftale, hvordan man vedtager et direktiv, og hvordan man som nati-

onalstat agerer, hvis man gerne vil have tryktestet hjemlen ved EU-Domstolen. Annullationssøgs-

målet bliver endda budt velkommen af EU. Det koster selvfølgelig nogle ressourcer, men det er en

ret principiel sag at få afklaret.

Det er rigtigt, at formålet med direktivet er at sikre bedre rettigheder i lande, hvor der er grupper,

der ikke kan leve af deres løn. Jeg bakker fuldstændig op om, at folk skal have bedre vilkår, men

det er en principiel sag, hvor vi fra dansk sider mener, at det er en national kompetence. Det hand-

ler altså hverken om EU-skepsis eller modstand mod ordentlige løn- og arbejdstagervilkår. Vi øn-

sker at trykteste hjemlen til at indføre direktivet, og det kan derfor heller ikke sammenlignes med

storebededagsargumentet.

Hvis Domstolen afgør, at der er hjemmel til at indføre direktivet, er der åbnet for noget nyt. Vi har

indtil nu opereret som det værende en dansk kompetence. Jeg vil helst ikke spå om udfaldet af

søgsmålet. Vi anlægger det, fordi vi mener, der er potentiale for at vinde sagen, men jeg vil lade

Domstolen afgøre de juridiske udfald.

Theresa Scavenius:

Ministeren forholder sig ikke til den geopolitiske situation. Vi vil stå i en svæk-

ket situation internationalt, hvis vi ikke sikrer et robust socialt netværk i EU.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg ser EU-opbakningen som afhængig af, at vi har klare linjer for,

hvad EU tager sig af, og hvad nationalstaterne tager sig af. Jeg er bekymret for, at opbakningen til

EU vil vige, hvis disse linjer ikke er klare, og hvis vi ikke slår ring om det, der er særlig vigtigt i Dan-

mark. Det er ikke sådan, at man som EU-tilhænger skal være for alt, der kommer fra EU.

Jeg kan godt se logikken i argumentet om, at et løft af det samlede arbejdsmarked i EU vil skabe

større stabilitet. Jeg går fuldt ud ind for fremskridt på alle de fronter. Dette er på ingen måde en ud-

fordring af indholdet af direktivet eller af EU som institution.

Karsten Hønge:

Socialistisk Folkeparti bakker op om søgsmålet. Det er forunderligt, at man har en

traktat, hvori der står, at EU ikke skal beskæftige sig med lønforhold, og så sender man et direktiv

ud med overskriften mindsteløn. Det er jo en absurd konklusion, at man bliver nødt til at indføre

den slags direktiver for at bekæmpe udviklingen af den arbejdende underklasse i Europa og der-

med smadre arbejdsmarkedsmodellen i Danmark. Selvfølgelig kan man indføre tiltag, der styrker

Side 305

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

netop den voksende arbejdende underklasse i Europa, uden at man griber ind i vores arbejdsmar-

kedsmodel.

Jeg vil give ministeren fuldstændig ret i, at dette er at lege med befolkningens opbakning til EU.

Mange har lagt mærke til denne sag og kommer i tvivl om, hvad de i det hele taget skal mene om

EU, hvis det er den slags ting, EU beskæftiger sig med. Så det her er også i sin substans et forsvar

for det EU, vi godt kan lide.

Jeg forstår, at der er et helt og et delvist annullationssøgsmål. Skal det forstås sådan, at vi møder

op med et primært og en sekundært søgsmål, eller hvordan håndterer man et helt og delvist annul-

lationssøgsmål?

Går man allerede nu i gang med at forberede, hvordan vi håndterer de eventuelle forskellige udfald

af dommen?

Hvorvidt det er en glidebane eller ej, står ikke til diskussion. Vi har jo netop set, at EU-Domstolen

tidligere offensivt ændrer praksis, så det er der god grund til at være bekymret for.

Beskæftigelsesministeren:

Det primære formål er at få annulleret det hele. Hvis ikke det lykkes,

er der et sekundært spor, hvor dele skal annulleres.

Vi forbereder da, men direktivet betyder ikke, at vi skal gøre alt muligt i Danmark her og nu. Derfor

handler det i virkeligheden om at se tre skridt frem og forsøge at få det afklaret allerede nu, inden

man potentielt bygger oven på direktivet hen ad vejen. Vi skal ikke indføre en lovbestemt mindste-

løn i morgen, hvis vi taber. Så det er en principiel sag, og det handler om bekymringen for, hvad

det åbner for af EU-regulering på dansk jord på dette område som følge af, at vi nu får etableret en

ny praksis.

Side 306

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3930 (almindelige anliggender) den 6. februar 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 141 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Præsentation af det svenske EU-formandskabs prioriteter

−

Præsentation

Rådsmøde 3930

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra udvalget.

Side 307

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

2. Forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 9.-10 februar 2023

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3930

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Vi skal som vanlig drøfte udkast til konklusioner for topmødet. Den endelige

dagsorden for topmødet er endnu ikke fastlagt. Derfor har vi heller ikke endnu set et udkast til kon-

klusioner. Men vi ved, at der vil være to væsentlige spørgsmål på topmødets dagsorden: migration

og EU’s globale konkurrenceevne.

Jeg forventer, at migrationsdrøftelsen først og fremmest vil fokusere på de eksterne aspekter af mi-

gration

–

herunder hvordan vi håndterer det stigende antal irregulære migranter, der lige nu an-

kommer til EU, og som i nogle medlemslande er på niveau med, eller overstiger, hvad vi så under

migrationskrisen i 2015-2016. Jeg forventer en diskussion om, hvordan vi styrker samarbejdet med

tredjelande for at reducere tilstrømningen via de primære migrationsruter, og hvordan vi fremmer

tilbagesendelse af afviste asylansøgere. Derudover vil vi fra dansk side arbejde på at fremme den

nødvendige reform af det europæiske asylsystem, for vi skal sikre, at Danmark og Europa kan

have kontrol med, hvor mange der kommer hertil.

Jeg forventer også, at spørgsmålet om Europas globale konkurrenceevne vil fylde en del på top-

mødet. Stats- og regeringscheferne vil drøfte, hvordan EU-landene i fællesskab skal håndtere kon-

sekvenserne af den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA) og de høje energipriser. Drøftelsen

vil tage udgangspunkt i et kommende forslag fra Kommissionen, som jeg forventer kommer inden

længe. Om IRA vil jeg sige, at det er meget positivt, at USA nu engagerer sig så kraftigt i bestræ-

belserne på at fremme den globale grønne omstilling. Det forventes at indebære meget betydelige

kommercielle muligheder, som også en række danske virksomheder vil kunne drage fordel af. IRA

kan dog også potentielt udfordre grøn produktion og grønne investeringer i enkelte sektorer i EU

ved at skabe amerikanske rammevilkår, der trækker produktion og investeringer til USA. Det bliver

vi nødt til at se i øjnene.

Derfor støtter vi fra dansk side op om, at vi i EU sammen med USA skal arbejde for så vidt muligt

at afbøde de negative konsekvenser. Vi skal forsøge at finde konstruktive løsninger via den task

force, der er nedsat mellem Det Hvide Hus og kommissionsformandens kabinet. Jeg er desværre

ikke sikker på, at vi kan klare det hele i forhandlinger med USA. Derfor bliver samtidig nødt til at se

på, hvordan vi bedst sikrer de nødvendige vilkår for grønne investeringer i Europa fremadrettet,

bl.a. gennem en mere robust industripolitik. Det er også nødvendigt for at kunne dæmpe energipri-

serne og sikre europæisk energisikkerhed gennem grøn omstilling.

Det er muligt, at drøftelserne på topmødet om europæisk konkurrenceevne også kan lede til en

bredere drøftelse af europæisk økonomi. Men vi kender ikke endnu det præcise fokus for drøftel-

sen, der vil afhænge af Kommissionens analyser og udviklingen frem imod topmødet.

Til sidst forventer jeg, at der

–

alt afhængig af krigens udvikling

–

vil være en drøftelse af Ukraine.

Drøftelsen vil kunne fokusere på en bred vifte af emner

–

f.eks. den seneste udvikling på jorden,

EU’s fortsatte støtte til Ukraine og krigens afledte effekter. Fra dansk side vil jeg arbejde for fortsat

massiv støtte og opbakning til Ukraine.

Side 308

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Alt i alt er der altså lagt op til et topmøde med en tung og vigtig dagsorden. Flere af emnerne vil vi

vende tilbage til igen på forårstopmødet i marts. Fra regeringens side vil vi gå aktivt ind i forhandlin-

gerne og søge at fremme danske interesser mest muligt.

Sofie Carsten Nielsen:

Kan ministeren sætte flere ord på det, der i medierne kaldes en balanceret

tilgang til en mere robust fremtidig industripolitik? Hvem er de allierede, og hvori består de største

udfordringer? Hvordan undgår vi, at det resulterer i protektionisme?

Udenrigsministeren:

Diskussionen om fremtidens industripolitik pågår, og der kommer forskellige

indspark til den. Forleden drøftede jeg sagen med kommissæren for det indre marked, Thierry Bre-

ton, og kommissær Margrethe Vestager spiller også en rolle. Kommissionsformand Ursula von der

Leyen holdt en tale i Davos, hvori hun samlede de forskellige indspark. Der bliver også budt ind fra

medlemslandene. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forsøgte også at italesætte industripoli-

tikken før IRA. Vi er meget opmærksomme på, at der skal findes en balance, for verden har ikke

brug for

–

og vi kan heller ikke vinde

–

et statsstøttekonkurrenceræs. Men vi er nødt til at forholde

os til realiteten.

Det handler ikke kun om en respons på IRA, det handler også om den nye geopolitiske virkelighed

og det forhold, at vi

–

måske lidt naivt

–

har gjort os afhængige af visse forsyningskæder. Her skal

der findes en balance. Man har jo allerede præsenteret mikrochipforordningen, og med afsæt i den

skal vi stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan vi komme videre?

Diskussionen handler om, hvorvidt det at skabe bredere muligheder for statsstøtte i virkeligheden

vil flytte konkurrencekapløbet fra at være et kapløb mellem EU og andre til at være et kapløb mel-

lem EU-landene. Nogle har større statskasser end andre, og nogle har en noget anderledes atti-

tude end os hvad angår gældsstiftelse. Derfor vil der også opstå et ønske om at skabe nogle euro-

pæiske instrumenter.

Det er en ret kompliceret diskussion, men den danske tilgang forbliver den samme: Vi bekender os

til frihandel og fair konkurrence og er principielt bekymrede over statsstøtte. Denne tilgang har gjort

dansk økonomi stærk, men vi lever samtidig i virkelighedens verden, og der er en geopolitisk inte-

resse i, at Europa passer på sig selv. Vi må ikke være naive, og derfor er vi indstillet på, at man

skal kunne åbne målrettet op for kritiske, strategiske sektorer, så længe det ikke resulterer i protek-

tionisme, eller at den fair konkurrence mellem medlemsstaterne smuldrer.

Jeg har en fornemmelse af, at de forskellige linjer begynder at konvergere til noget fornuftigt. Det

handler bare om at være mere realistiske.

Søren Søndergaard:

I 2016 var flygtningestrømmene i høj grad drevet af krigen i Syrien. Er der

ligeledes ét udgangspunkt for flygtningestrømmene i dag, eller er der forskellige årsager? Hvad er

der gået galt? Vi har haft 7 år til at lære af vores fejl, men nu får vi at vide, at situationen er værre

end dengang. Og hvis det ikke skal blive endnu værre i 2030, er man nødt til at se på, hvad man

kunne have gjort anderledes.

Theresa Scavenius:

I lyset af den geopolitiske situation er industripolitikken rigtig interessant. Jeg

er særlig nysgerrig på, hvor stor en del af den vil være grøn, og om der også vil være sort energi-

politik i den? Får udvalget et notat om det på et tidspunkt? Jeg kunne godt tænke mig en længere

politisk drøftelse om det.

Side 309

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Bliver der ikke behov for en europæisk beskæftigelsespolitik, som sikrer lønmodtageren og arbej-

deren, hvis vi begynder at indføre industripolitik på europæisk plan? Fra dansk side kritiserer vi og

modarbejder en sådan, men det er vel en slags kæp i hjulet på en fælles industripolitik. Hvad er mi-

nisterens tanker om det?

Udenrigsministeren:

Jeg sagde ikke, at situationen er værre end i 2015 og 2016, hvor der jo reelt

set gik hul på Europa, og der opstod en næsten tumultarisk situation mellem Europas lande. Jeg

sagde, at tallene i nogle lande er på niveau med eller højere, end de var i 2015 og 2016, herunder

bl.a. Østrig. Det indikerer også, at der er mange flygtninge på Vestbalkanruten, og det har hverken

et enkelt arnested eller kan knyttes til én bestemt krig. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke

har handlet siden 2015. Der er jo sket en betydelig oprustning af Frontex og et tættere samarbejde

om f.eks. kystbevogtning med lande uden for Europa. Men det er et billede på, at vi har et dysfunk-

tionelt asylsystem, og jeg anmelder blot, at diskussionen vil blive aktuel igen, da tallene viser, at der

kan opstå et problem.

Fokus for industripolitikken er i høj grad på det grønne. Det er det, IRA’s ret offensive rammevilkår

udfordrer med power-to-x, brint, solenergi osv. En række europæiske virksomheder gør sig på di-

rektionsniveau overvejelser

–

nogle har allerede konkluderet

–

om, hvor deres fremtidige produk-

tion skal placeres, og hvordan deres udvikling og afsæt skal være. På den ene side er det ekstremt

positivt, at USA tager markante grønne initiativer. På den anden side udfordrer det os i EU, og

Macrons besøg hos den amerikanske præsident, Joe Biden, kan ses som afsæt for, at EU og USA

skal indgå en aftale om det, så der ikke sker en uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning. Som jeg

er orienteret er der rimelig godt rum for en sådan aftale, og Margrethe Vestager spiller en konstruk-

tiv rolle i dette. Men der vil være flere elementer, der skal forhandles på plads, og der skal fokuse-

res på det grønne. Desuden skal der også være fokus på, at vi jo har gjort os strategisk sårbare

ved at have skabt et afhængighedsforhold til Kina.

Side 310

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

3. Relationerne mellem EU og Storbritannien

−

Status/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3930

–

Bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 153 (fortroligt udvalgsmødereferat side 1058 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 4/2-20)

EUU alm. del (20161)

–

Bilag 675 (fortroligt udvalgsmødereferat side 957 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 21/4-17)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at Kommissionens chefforhandler, næstformand

Maroš

Šefčovič,

på rådsmødet primært vil orientere om status over de politiske og tekniske drøftelser

imellem Storbritannien og EU vedrørende Nordirlandsprotokollen. Den udgør fortsat den største

konflikt mellem EU og Storbritannien. Det skyldes først og fremmest, at Storbritannien har afvist at

implementere Nordirlandsprotokollen fuldt ud.

Efter et forhandlingssammenbrud genoptog Kommissionen og Storbritannien politiske og tekniske

forhandlinger vedrørende implementeringen af Nordirlandsprotokollen i efteråret 2022.

Der er små fremskridt at spore. Kort efter nytår opnåede EU og

Storbritannien enighed om EU’s

adgang til britiske tolddatabaser. Dataadgangen gør det muligt for EU at lave en vurdering af risi-

koen ved varer, der bevæger sig ind i Nordirland fra Storbritannien. Der er dog fortsat lang vej til en

endelig aftale, men det er positivt, at der er fremgang på nogle af de tekniske spørgsmål. Vi forbe-

reder os dog fortsat på alle scenarier, inklusive i tilfælde af nyt forhandlingssammenbrud at gå vi-

dere med tidligere modforanstaltninger, der for tiden er sat på pause.

Ud over Nordirlandsprotokollen er der to andre konfliktfyldte emner i relationen mellem EU og Stor-

britannien. Den britiske regering fremsatte et lovforslag i september, der skal gøre op med bibe-

holdt EU-lovgivning i britisk lov. Lovforslaget lægger i sin nuværende form op til, at EU-lovgivningen

automatisk udløber via en solnedgangsklausul ultimo 2023. Fjernelse af EU-lovgivning kan yderli-

gere besværliggøre handel mellem EU og Storbritannien. Derudover har uenighederne haft betyd-

ning for Storbritanniens adgang til

EU’s videnskabs-

og forskningsprogrammer, herunder Horisont

Europa. Storbritannien er utilfreds med den udeblivende associering, og de har indledt en tvistbi-

læggelsessag mod EU. Jeg forventer, at der på rådsmødet fortsat er enighed om og støtte til Kom-

missionens tilgang, der er baseret på, at der skal findes en løsning inden for Nordirlandsprotokol-

len.

Fra dansk side arbejder vi for en effektiv gennemførelse af aftalegrundlaget mellem EU og Storbri-

tannien. Regeringen støtter Kommissionens tilgang til forhandlingerne, og at der tages de nødven-

dige skridt til at sikre britisk efterlevelse af Nordirlandsprotokollen.

Sofie Carsten Nielsen:

Er der nogen konkrete problemstillinger for danske borgere, virksomheder

og institutioner? Jeg tænker især på Horisont Europa. Hvad gør man i Udenrigsministeriet for at

hjælpe? Jeg kan i øvrigt forstå, at det kan skabe problemer for briter i Danmark. Hvad gør man for

at løse disse?

Udenrigsministeren:

Hvis aftalen ikke bliver implementeret, mister vi en tæt samarbejdspartner

på forskningsområdet. Storbritannien har oven i købet nogle af de bedste universiteter og forsk-

ningsmiljøer i Europa. Jeg vil henvise til uddannelses- og forskningsministeren for sagens detaljer

Side 311

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

og de beredskabsovervejelser, man gør sig. Horisont Europa er taget som gidsel i denne situation,

og det skal vi have stærkt øje for.

Søren Søndergaard:

Nordirlandsprotokollen er en meget smidig og enkel metode til at løse pro-

blemet med kontrol af varer osv. Hvorfor blokerer Storbritannien for den? Vurderer ministeren, at

det hænger sammen med frygten for, at forholdet til Nordirland vil ændre sig, og at landet til sidst

blive en del af Irland?

Udenrigsministeren:

Jeg er ikke bedre end andre til at kortlægge strømningerne i britisk politik,

men en del af det har helt åbenlyst at gøre med ideologi. Det er komplekst at forlade Europa og

samtidig fastholde en fri bevægelighed på den irske ø, når EU’s ydre grænse går ned igennem

dem. Nu mærker man konsekvenserne af at have taget en beslutning med hovedet under armen.

En positiv ting er dog, at de forskellige premierministerskifter har resulteret i en mere rationel til-

gang til situationen.

Søren Søndergaard:

Jeg skal lige være helt sikker. Støtter Danmark fuldt ud Nordirlandsprotokol-

len? Det kan ikke være Danmarks problem, at England på sigt måske mister Nordirland

–

hvad de

skulle have gjort for lang tid siden.

Udenrigsministeren:

Klart ja. Jeg har fuldstændig respekt for det britiske folks beslutning om at

forlade EU, og den beslutning taget i betragtning er Nordirlandsprotokollen det rigtige tiltag.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 312

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3928 (udenrigsanliggender) den 23. januar 2023

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 141 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Sahel og de vestafrikanske kyststater

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3928

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Det går desværre den forkerte vej i regionen

–

både politisk, humanitært og

sikkerhedsmæssigt. Terrorgrupper med forbindelse til al-Qaeda og Islamisk Stat øger deres tilste-

deværelse. Samtidig øger Rusland sin indflydelse. Derudover er regionen hårdt ramt af klimaforan-

dringer, der forstærker allerede eksisterende konflikter.

På rådsmødet forventer jeg en bred drøftelse af EU’s tilgang til regionen i lyset af denne

udvikling.

Medlemsstaterne skal drøfte tilgangen til Sahel, og hvordan spredningen af ustabiliteten mod kyst-

landene bedst håndteres. Jeg forventer også, at vi på rådsmødet vil drøfte, hvordan EU’s arbejde

med strategisk kommunikation i regionen kan styrkes.

I Sahel har Mali og Burkina Faso oplevet to militærkup siden august 2020. Der hersker ikke tvivl

om, at de autokratiske tendenser og den russiske indflydelse forstærkes i begge lande. EU har til-

passet engagementet i Mali, men der er fortsat drøftelser om

EU’s engagement og tilgang til Bur-

kina Faso

–

ikke mindst i lyset af regimets tilnærmelser til Rusland. Regeringen mener, at EU bør

fastholde dialogen med militærregimet i Burkina Faso og yde støtte til befolkningen. Men EU bør

ikke yde direkte støtte til regimet, før der er mere klarhed over udviklingen.

De vanskelige betingelser for samarbejde med Mali og Burkina Faso har til gengæld øget EU’s in-

teresse for samarbejde med Niger, der har udtrykt et klart ønske om et tæt samarbejde med Ve-

sten.

Hvad angår de vestafrikanske kyststater undersøger EU bl.a. muligheden for militære og civile støt-

teindsatser og bedre koordination af eksisterende indsatser, herunder gennem arc of stability-kon-

ceptet.

Regeringen vil arbejde for en integreret tilgang i EU’s fremtidige

engagement i kyststaterne

på tværs af humanitære, udviklings-, stabiliserings- og sikkerhedsindsatser. Et vigtigt princip er lo-

kalt ejerskab for indsatserne og fokus på ligeværdig dialog med partnerlande, som er

et led i EU’s

outreach til tredjelande i bl.a. Afrika.

Vi skal samtidig fokusere på de grundlæggende årsager til ustabiliteten, ikke mindst klimaforandrin-

gerne. Derfor har Danmark sammen med Tyskland gennem vores vennegruppe for ambitiøs klima-

diplomati arbejdet for, at vi bl.a. i vores regionale drøftelser, som den på mandag, også har fokus

på samspillet mellem klima og sikkerhed.

Marianne Bigum:

Jeg vil gerne spørge til Wagnergruppen. Der er ingen tvivl om, hvilken type or-

ganisation vi har at gøre med. Estland har stemplet dem som en terrororganisation, og i Socialistisk

Folkeparti har vi tidligere opfordret til, at Wagnergruppen kom på EU’s terrorliste, som den tidligere

Side 313

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

udenrigsministeren sagde, han ville få EU til at undersøge mulighederne for. Kan ministeren give

en status på den forespørgsel?

Udenrigsministeren siger, at der på rådsmødet vil være fokus på samspillet mellem klima og sikker-

hed. Det er enormt vigtigt. Udviklingspolitikken skal gerne gå ud over den humanitære bistand, så-

ledes at man også forholder sig til den målrettede, strategiske udvikling for at sikre global fødevare-

sikkerhed, adgang til rent vand, udbredelse af miljøteknologier, og at man får skabt gode, robuste,

bæredygtige samfund med lokale arbejdspladser, så folk ikke behøver at flygte.

Theresa Scavenius:

Jeg er meget glad for, at ministeren anerkender problemstillingen og koblin-

gen mellem klima og sikkerhed. Det skal vi snakke meget mere om fremadrettet. Problemstillingen

relaterer sig også til migrationsstrømme. Vi kigger hele tiden på, hvilke udfordringer der gør sig

gældende i morgen, men nogle gange er det relevant at kigge 15-20 år frem for på den måde at

komme kriserne i forkøbet. Der vil jo komme store flygtningestrømme fra bl.a. Nordafrika, men det

sker ikke i morgen, det er i et længere perspektiv. Så spørgsmålet er, hvornår vi skal løfte den dis-

kussion?

Udenrigsministeren:

Wagnergruppen er på EU’s sanktionsliste, både som gruppe og som indivi-

duelle medlemmer tilknyttet gruppen. Regeringen støtter sådan set at terrordesignere deres hand-

linger som terror, hvis der kan opnås bred opbakning til det. Men uanset om Wagnergruppen ter-

rordesigneres som terrororganisation eller ej, vil vores tilgang være den samme. Det er jo stærkt

bekymrende, at Wagnergruppen er til stede i både Ukraine og en række afrikanske lande. Det skal

der gribes ind over for og sanktioneres. Hvis det går som en and og siger som en and, så er det jo

en and, uanset hvad man kalder det.

Klima og sikkerhed er en dansk prioritet. Min forgænger, Jeppe Kofod, har i godt og tæt samar-

bejde med Tyskland etableret vennegruppen vedrørende klimadiplomati inden for EU, som for

nærværende tæller ca. ti aktive lande. Det kommer vi også til at skubbe på for i alle rådssammen-

hænge. Vi har bl.a. etableret et nyt program på 800 mio. over de næste 4 år, som adresserer netop

sammenhængen mellem klima, konflikter og fordrivelse i Sahel. Ministeren for udviklingssamar-

bejde og global klimapolitik er den operationelle minister på det program.

Diskussionen om koblingen mellem klima og sikkerhedspolitik skal vi løfte vedvarende. Man kan

læse i regeringsgrundlaget, at vi har en ambition om at fokusere på Afrika og udarbejde en ny stra-

tegi. Danmark har formandskabet i 2025. Vi skal også drøfte den europapolitiske aftale på et tids-

punkt. Historisk har vores europaaftaler fokuseret på, hvordan Danmark skal forholde sig til EU

–

f.eks. om vi skal forholde os forbeholdende eller ej. Måske skal vi denne gang gå skridtet videre og

fokusere på, hvordan Danmark kan få Europa til at håndtere verdens udfordringer. Det er endnu for

tidligt at tage hul på det nu, men det vil ganske rigtigt skabe et pres på Europa, hvis vi ikke håndte-

rer udfordringerne i Afrika, sådan så der bliver skabt en forhåbning om, at man som afrikansk bor-

ger også har en fremtid i Afrika. Derudover har vi udfordringer med Rusland, og vi er nødt til at

tænke bredere end krigen i Ukraine. Derfor betonede jeg, at vi er nødt til også at fokusere på lan-

dene omkring Ukraine, som Moldova, Georgien osv., for vi slår ikke Vladimir Putin tilbage alene på

den ukrainske slagmark. Hvis ikke ukrainerne slår ham tilbage, er vi dobbeltudfordret, men det

rækker ikke. Det har et videre perspektiv, som også hedder Afrika.

Side 314

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

2. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3928

–

Bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 214, senest forelagt

9/12-22)

Udenrigsministeren:

Ruslands aggression mod Ukraine er et tilbagevendende punkt på rådsmø-

derne. Situationen er fortsat meget alvorlig.

Ruslands våbenhvile op til den ortodokse jul blev ikke overholdt, ligesom de russiske tilbud om for-

handling var uden reelt indhold. Senest i søndags ramte et russisk missil bl.a. et lejlighedskom-

pleks i byen Dnipro. Mindst 40 civile omkom, heriblandt børn. Den humanitære situation er fortsat

yderst alvorlig, og millioner af ukrainere mangler både vand og varme.

På rådsmødet forventer jeg, at vi først vil høre om den seneste udvikling fra den ukrainske uden-

rigsminister, Dmytro Kuleba, og herefter komme omkring EU's bredspektrede indsats for Ukraine.

Det gælder bl.a. den politiske og militære støtte, forberedelse af genopbygningsindsatsen samt

styrket outreach til bl.a. det globale syd.

Jeg vil først og fremmest benytte mit første rådsmøde som udenrigsminister til at understrege, at

den nye danske regering vil fastholde den klare linje over for Ukraine og fortsætte den substantielle

støtte til landet. Samtidig vil jeg også understrege vigtigheden af et stærkt fokus på udsatte lande i

regionen som Moldova, Georgien og Vestbalkan.

Jeg forventer også en drøftelse af, hvordan vi fra europæisk side bedst understøtter elementerne i

præsident Volodymyr Zelenskyjs fredsformel for Ukraine. Fredsformlen, som Zelenskyj præsente-

rede i november, omfatter 10 prioritetsområder. EU skal yde et aktivt og koordineret bidrag til

denne plan. Det er vigtigt, at vi går i tæt dialog med Ukraine for at sikre, at fredsformlens format og

indhold rammer den helt rigtige balance. Det er f.eks. vigtigt, at fredsformlen kan opnå opbakning

globalt. Vi skal bl.a. være med til at sætte yderligere internationalt fokus på Ruslands ansvar for så-

vel de meget alvorlige konsekvenser, krigen har for fødevare- og energisituationen globalt, som for

de internationale forbrydelser, vi desværre er vidner til i Ukraine.

På mødet vil der derfor også være en drøftelse af indsatsen for at sikre ansvarliggørelse for inter-

nationale forbrydelser begået i forbindelse med krigen i Ukraine, herunder spørgsmålet om etable-

ring af et særtribunal for aggressionsforbrydelsen.

Der er heldigvis bred enighed i EU om vigtigheden af at sikre ansvarliggørelse. Og der skal ikke

være tvivl om, at Danmark også under den nye regering vil fortsætte det aktive arbejde for at sikre,

at de ansvarlige bliver retsforfulgt. Vejen dertil er stadig behæftet med usikkerhed, men der er inte-

ressante forslag på bordet, f.eks. muligheden for at etablere et særtribunal til retsforfølgelse af ag-

gressionsforbrydelsen. Det er et komplekst skridt, også juridisk. Men en mulig vej at gå kan være at

følge det ukrainske forslag om at oprette et midlertidigt satellitkontor i Haag, hvor den ukrainske an-

klagemyndighed kan påbegynde efterforskningen af aggressionsforbrydelsen.

Der er således igen lagt op til et rådsmøde med en tung og vigtig dagsorden i relation til Ukraine.

Side 315

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

Alexander Ryle:

I dagspressen hører man igen og igen, at EU har indført meget hårde sanktions-

pakker mod Rusland, men når man så dykker ned i tallene fra Eurostat (Europa-Kommissionens

Statistiske Kontor) fra oktober 2022, kan man se, at det rigtig nok har vist sig, at eksporten til Rus-

land er faldet med 34 pct. i perioden januar til august 2022 sammenlignet med januar til august

2021. Samtidig kan man dog se, at importen fra Rusland til EU-landene er steget med 61 pct. i

samme periode. Man kan derfor måske lidt frækt sige, at EU-landene er med til at finansiere krigen

i Ukraine, og det er jo netop, fordi gaspriserne er steget, og fordi gas ikke er omfattet af sanktions-

pakkerne. Regeringen støtter op om nye sanktioner, der har betydelige omkostninger for Rusland.

Hvilken form for sanktioner kunne det være, og kunne det f.eks. omfatte handel med gas?

Søren Søndergaard:

Enhedslisten bakker op om et særtribunal, men det burde jo være noget,

som eksisterende tribunaler tog sig af, f.eks. ICC (Den Internationale Straffedomstol). Hvad er situ-

ationen omkring Ukraines medlemskab af ICC? Rusland er jo ikke med, og så længe det ikke kan

lade sig gøre at håndtere sagen i ICC, bakker vi op om en særdomstol.

Efter sommeren 2022 diskuterede vi etablering af alternative transportveje for korneksporten med

lastbiler eller tog via Europa, som desværre ikke kunne løse så meget, som skibene kunne. Derfor

blev diskussionen stillet i bero i forbindelse med, at man fik åbnet vejen gennem Sortehavet. Pro-

blemet er bare, at vi risikerer, at Tyrkiet meget hurtigt går ind i en turbulent periode. Man kunne fo-

restille sig en tyrkisk præsident, som vil stille en masse krav for at opretholde eksporten, f.eks. i for-

bindelse med Sveriges og Finlands NATO-medlemskab. Derfor er spørgsmålet, om Danmark på

mødet skal udvirke en diskussion om, hvordan man kan fortsætte planlægningen af en anden alter-

nativ transportmulighed. Hvis korneksporten fuldstændig lukker hen over sommeren og efteråret,

får det jo globale konsekvenser.

Udenrigsministeren:

Der er indført ni sanktionspakker, og der er åbenhed for at tage hul på en

tiende. Det har haft effekt: Den russiske økonomi er i recession. Et studie fra Yale University viser,

at 1.000 udenlandske virksomheder har forladt Rusland. Disse virksomheder har stået for en be-

tragtelig del af det russiske bnp, så det gør ondt. Regeringen er parat til at tage flere skridt. Man

skal dog være opmærksom på, at vand finder andre veje, når vi sanktionerer Rusland. Derfor skal

man måske fokusere bredere end bare på Rusland, og det arbejde pågår nu. Gassen har jo sin

særlige historik, men der er lande i Europa, som af forskellige årsager ikke har haft reelle alternati-

ver

–

i modsætning til lande, hvor man kan lave terminaler for flydende gas. Det viser bare den

ekstreme kompleksitet. Jævnfør Søren Søndergaards spørgsmål om korneksport, risikerer man jo

at spille kort i hænderne på andre korrupte lande, når man prøver at sikre alternative korneksport-

muligheder. Sådan er det. Derfor er det også vigtigt af denne og en masse andre supplerende

grunde, at vi fortsat har tætte og gode relationer til vores NATO-allierede Tyrkiet. Jeg er ikke blind

for, at der også er udfordringer i det, men det er sådan, det er.

Jeg kan ikke påstå, at spørgsmålet om korneksport er et stort og selvstændigt tema på mødet på

mandag.

Søren Søndergaard spørger også til ICC. Sagen er kompleks, for Rusland har jo ikke ratificeret

Romstatutten, og derfor er aggressionsforbrydelsen ikke en del af domstolens jurisdiktion. Det viser

endnu en kompleksitet, som vi skal håndtere. Regeringen er positivt indstillet over for Ukraines for-

slag om et særtribunal. Jeg har ikke et klart billede af Ukraines juridiske ophæng, men det kan vi

Side 316

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

eventuelt vende tilbage til, så udvalget kan få et ordentligt svar. Men det er trods alt ikke kernen her

–

kernen er Rusland, som ikke har ratificeret.

Theresa Scavenius:

Man har grundlæggende ført en naiv sikkerhedspolitik, hvor man har tænkt,

at alt er fint, så længe vi handler med folk. Det har været den europæiske strategi, og det var også

en af begrundelserne for at etablere Nord Stream 2, så man kunne etablere et handelsfællesskab,

og så er der fred. Udfordringen er, at disse autoritære ledere

–

som både findes i Tyrkiet og Rus-

land, men også i mellemøstlige stater

–

ikke tænker på den måde. De har nogle andre logikker. Og

det tager os lang tid at vride os ud af handelssamarbejder med disse autoritære stater på grund af

lockineffekter, fordi vi bliver dybt forbundet med dem, og det skaber alle disse udfordringer.

Ministeren nævner, at sanktionerne er effektive. Ja, de er effektive til at stresse den russiske øko-

nomi. Men det stresser ikke Vladimir Putin. Det vil måske kun gøre ham endnu hårdere, mens en

kæmpe del af den russiske befolkning vil lide. Det kan føles rart at indføre sanktioner, som ser ud til

at virke lidt, men faktisk binder vi os ind i en større og større krise for den russiske befolkning og

økonomi, som ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv kan være en katastrofe for Europa.

Udenrigsministeren:

Theresa Scavenius beskriver nogle reelle dilemmaer. Vi bliver nogle gange

efterladt i situationer, hvor vi gør noget, som er rigtigt, men som ikke nødvendigvis kun har rigtige

implikationer, men hvad er alternativet? Hvis vi sagde: Du fører en ulovlig angrebskrig, men sankti-

oner ville også have nogle negative effekter for din civilbefolkning, så det lader vi være med. Det

ville være win-win set fra Kreml. Det er dilemmafyldt, og derfor skal vi forsøge at sanktionere mål-

rettet og effektivt. Derfor er man gået efter oligarkerne og dem, der har tjent deres penge ved, at

Rusland har indrettet sig, som Rusland har. Som Alexander Ryle var inde på, må man hele tiden

være opmærksom på, om sanktionerne virker. Hvor er smutvejene, og hvordan lukker man dem

af? Det er en evig kamp. Nogle gange får man indtryk af, at man med et fingerknips kan løse pro-

blemerne. Så skulle man nok have valgt en anden levevej. Det er superkomplekst.

Alexander Ryle:

Jeg kan forstå, at man er åben for en tiende sanktionspakke, uden at man er

kommet nærmere ind på, hvad sådan en pakke skulle indeholde. Har regeringen nogen ønsker til

indholdet af en sådan sanktionspakke? Bergur Løkke Rasmussen, som er valgt til Europa-Parla-

mentet for Venstre, skrev i går på Facebook, at man ønsker at udvide listen over personer på sank-

tionslisten med 6.000 personer, og at de 300 mia. euro, der er indefrosset, skal sendes som finan-

siel støtte til Ukraine. Er det sådan nogle ting, vi er ude i, eller er der andre ting på regeringens øn-

skeliste?

Udenrigsministeren:

Det svenske formandskab har meldt ud, at de ønsker at arbejde for hårdere

sanktioner mod Rusland. Det hilser vi velkommen. Vi er på det hold, der ønsker at være så konse-

kvente som muligt, samtidig med at vi skal fastholde europæisk enighed, da der jo er enstemmig-

hedsprincip.

Hvad angår de indefrosne midler er det en diskussion, som pågår, og som ikke er konkluderet.

Hvordan kan man komme til dem, og hvad kan man bruge dem til?

Regeringen ønsker de hårdest tænkelige sanktioner, som kan vedtages i enighed. Bag det gem-

mer der sig et andet dilemma, som man på den lange bane vil komme til at tale om: Hvordan ska-

ber man en effektiv europæisk udenrigspolitik i et miljø, hvor det langsomste skib i konvojen sætter

Side 317

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/1-23

8. europaudvalgsmøde 20/1 2023

farten? Det er en fast dansk position, at vi står vagt om det princip, men det kommer også med

nogle udfordringer.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.03.

Side 318