EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-21

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 14. oktober 2021

kl. 13.45

vær. 2-080

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Anne Sophie Calle-

sen (RV), Søren Søndergaard (EL), Kim Valentin (V) og Per Larsen

(KF).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021

Det Europæiske Råd 21-22/10-21

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 21-22/10-21

–

Bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 21-22/10-21

–

Bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Covid-19

Statsministeren:

Covid-19 kommer til at spille en mindre rolle, end vi har oplevet det seneste

halvandet år, fordi det går langt bedre med pandemien i langt de fleste lande. Vi vil gøre status

over udrulning af vacciner. Mere end 75 pct. af den voksne befolkning i EU er nu vaccineret, og vi

kæmper os op mod 90 pct. Der er stadig forskelle, og gennemsnittet på godt 75 pct. afslører, at

vaccinetilslutningen er alt for lav i en række EU-lande, hvilket gør den kommende vinter meget be-

kymrende for de befolkninger og de lande.

Vi kommer også til at diskutere den globale adgang til vacciner. Kommissionen har besluttet at do-

nere yderligere 200 mio. doser inden midten af næste år. Vi har fra dansk side valgt at fordoble

vores donation fra 3 til 6 millioner, hvilket er en rigtig god beslutning.

Søren Søndergaard:

EU har forpligtet sig til at levere 200 millioner doser vacciner inden midten af

næste år. Mig bekendt bor der adskillige milliarder mennesker i verden, og rigtig mange er stadig

ikke vaccineret

–

200 millioner doser frem til midten af næste år forslår jo meget lidt. Er ministeren

blevet inspireret af sin rejse til Indien, hvad angår spørgsmålet om anvendelse af TRIPS-waiveren,

så der er mulighed for at producere vacciner flere steder end i dag? Indien har talt meget for det,

ligesom Sydafrika og USA nu også er for det. Det er selvfølgelig et stort offer for EU at donere 200

millioner doser og for Danmark at donere 6 millioner doser, men det forslår bare meget lidt, så vi

skal i gang med en større produktion.

Side 60

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-21

2. europaudvalgsmøde 14/10 2021

Anne Sophie Callesen:

Jeg deler Søren Søndergaards bekymring, men jeg er især bekymret

over, at tidsplanen hedder midten af næste år. Vi går vinteren i møde, og vi har allerede erfaringer

med, hvad det betyder i en pandemi. Så jeg undrer mig over, at det ikke går stærkere med at done-

re vacciner, når vi skal forhindre nye mutationer i at opstå i udviklingslandene.

Statsministeren:

Der er tale om

yderligere

200 millioner vacciner fra Kommissionens side. Jeg

kan ikke svare konkret på tidsplanen for donationerne. Jeg ved, det er svært at få adgang til flere

vacciner hurtigere. Men vi skal nok have en ansvarlig minister til at svare på spørgsmålet om tids-

linjen

–

det har jeg ikke forudsætninger for at gøre.

Har jeg ændret syn på vacciner? Min holdning er fortsat den samme, nemlig at vi har behov for at

øge produktionskapaciteten.

Søren Søndergaard:

Det kommer til at gå for langsomt, hvis vi fortsætter med donationer af vac-

ciner. Der er én løsning på at få adgang til flere vacciner hurtigere, nemlig at flere producerer vac-

ciner. Og det er der mulighed for

–

USA har et forslag, Indien har et forslag, Sydafrika har et for-

slag. Hvad er statsministeren refleksioner over det?

Statsministeren:

Jeg kommer altså til at gentage mit svar. Min holdning til vaccineproduktion er

den samme: Vi har behov for at øge kapaciteten, og vi bidrager med det, vi kan. Det skal efter-

stræbes, at pengene bruges korrekt.

Digitalisering

Statsministeren:

Jeg forventer en opfølgning på den strategiske retning for den digitale udvikling

på vores kontinent som opfølgning på mødet i marts 2021. Vi skal i EU være bannerførere for høje

standarder inden for digitalisering. Techindustrien skal reguleres bedre, og vi må som europæere

beskytte os imod aktører på det digitale område, der med fake news eller indblanding i valg kan

svække vores samlingskraft. Derfor er dette også en demokratikamp, og der er behov for tæt sam-

arbejde i denne kamp, ikke mindst transatlantisk.

Energipriser

Statsministeren:

De forventede høje energipriser skyldes bl.a. ubalancer på det europæiske gas-

marked. Kommissionen fremlagde en meddelelse i går, hvor de peger på en række nationale red-

skaber, som landene kan tage i brug. Målet er at fremme en mere hensigtsmæssig anvendelse af

gaslagrene i EU.

Jeg er bekymret for, at nogen vil bruge de højere energipriser til at foreslå, at vi skal slække på vo-

res klimaambitioner. Men i virkeligheden er de høje energipriser udtryk for det modsatte, nemlig at

vi har behov for mindre afhængighed af eksempelvis gas. Vi skal satse mere på den vedvarende

energi og dermed gå videre med den grønne dagsorden. Det vil jeg fremhæve på mødet.

Kim Valentin:

Energipriser er i fokus, og jeg forstår argumentet med, at man skal passe på med,

hvad de stigende energipriser giver sig udslag i. Men har man indtænkt de stigende energipriser på

det nationale plan?

Side 61

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-21

2. europaudvalgsmøde 14/10 2021

Statsministeren:

Jeg mener ikke, de stigende energipriser skal ændre noget på de aftaler og den

omstilling, vi allerede er i gang med. Men vi har eksempelvis foreslået som en del af »Danmark kan

mere I«, at energiomkostningen skal sænkes. Det har været en politisk ambition uafhængigt af sti-

gende priser. Men jeg mener ikke, at det her skal få os til at ændre klimaloven, 70-

procentsmålsætningen eller andre store klimatiltag, som allerede er vedtaget.

Kim Valentin:

Hvis man forventer højere energipriser, påvirker det vel regnestykket for, hvornår en

grøn investering er en god investering. Jo højere alternativet er i omkostninger, jo bedre bliver den

nye investering i en grøn teknologi.

Derudover vil indtægterne på olie og gas stige. Det vil betyde en helt anden måde at udregne den

grønne dagsorden på, og det betyder, at man måske kan skubbe nogle af projekterne. Hockeysta-

ven bliver lidt mindre hockeystav, fordi der er flere penge at gøre godt med i starten. Er det noget,

som ministeren overvejer i denne sammenhæng?

Statsministeren:

Jeg mener, det er alt for tidligt at konkludere på de stigende energiprisers betyd-

ning for andre investeringer. Mig bekendt ved ingen, om dette er en blivende udfordring, eller om

det er en perfekt storm tilvejebragt af nogle vejrfænomener og omstændigheder omkring russisk

gas accelereret af covid-19. Det ville ikke være seriøst at lægge alle vores klimaplaner om på bag-

grund af noget, der foregår nu. Det må vi tage stilling til hen ad vejen.

Migration

Statsministeren:

Det bliver nok ikke en større diskussion, men vi ser en fortsat udvikling ved

grænserne. Som noget nyt ser vi øget aktivitet ved Litauen, Letland, Polen og Belarus, hvor de på

skrækkelig vis bruger migranter til at presse Europa.

Oven i det har vi en stor bekymring for potentielt store flygtningestrømme fra Afghanistan. Massiv

støtte til den humanitære indsats i Afghanistan er afgørende. Vi kommer også til at gøre status

over implementeringen af de konklusioner, der var på mødet i juni 2021, som handler om behovet

for flere skræddersyede partnerskaber med både oprindelseslande og transitlande, så vi forebyg-

ger, at migrationen overhovedet når EU’s grænser.

Kim Valentin:

Er der behov for en anden styrke i EU’s udenrigspolitik? Vi har nogle gange svært

ved at stå sammen, fordi vi internt har forskellige interesser. Lige netop nu står vi i en situation,

hvor man burde vise mere styrke over for Belarus.

Søren Søndergaard:

Hvordan undgår vi, at det går ligesom sidst med lokaliserede penge i Tyrki-

et? Jeg er sikker på, at statsministeren er bekendt med Revisionsrettens særberetning om den

bunke penge, som

i Altinget blev omtalt som »Ingen garanti mod fusk med pengestrømme”, og

som i Berlingske Tidende blev omtalt med overskriften »Tyrkisk lov forhindrer kontrol med EU-

milliarder til syrere”. Hvad

får statsministeren til at tro, at vi denne gang kan sikre, at pengene går til

de rigtige og ikke til alle mulige andre?

Anne Sophie Callesen:

Radikale Venstre støtter op om humanitærindsatsen i Afghanistan og

nærområderne, men vi så gerne, at man ser bistanden i bredere forstand end blot nødhjælp. Det er

afgørende med hjælp som tæpper og mad, men det er mindst lige så afgørende at give disse

Side 62

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-21

2. europaudvalgsmøde 14/10 2021

mennesker det, vi kalder livelihood, hvis vi skal forhindre mennesker i at rykke videre mod Europa.

Hvordan vil statsministeren adressere det?

Polen har indført en sikkerhedszone og begrænser adgangen for pressen til det hegn, de har sat

op. Der er flere beretninger om ulovlige pushbacks ved den grænse. Hvordan forholder statsmini-

steren sig til den situation?

Statsministeren:

Jeg oplever faktisk ikke, at vi har svært ved at tale med én stemme over for Bela-

rus. Jeg mener, at vi har givet et ret stærkt samlet europæisk svar. Hvad angår migration generelt,

ser jeg også stigende enighed om vigtigheden af at tale med én stemme, eksempelvis når det

handler om at få andre lande til at leve op til deres forpligtelse til at tage egne borgere hjem. Så jeg

oplever en stærkere fælles europæisk stemme, end vi måske har set tidligere.

Til Søren Søndergaard og spørgsmålet om Tyrkiet: For det første må man give en politisk tilkende-

givelse i forbindelse med samarbejdet, og så må man jo selvfølgelig sørge for, at pengene bliver

brugt korrekt.

Så er der den større diskussion om bistand. Det er rigtigt, at der selvfølgelig er forskel på den helt

umiddelbare humanitære bistand og så det langsigtede udviklingsperspektiv, som er besværliggjort

af, at vi ikke anerkender Taliban. Så her og nu handler det om at få sikret så meget humanitær bi-

stand som overhovedet muligt til nærområderne.

Jeg har noteret mig opbakning fra Radikale Venstre til sikring af EU’s ydre grænse. Den holdning

deler jeg. Det er helt afgørende, og det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig måde.

Søren Søndergaard:

Jeg synes absolut, at der skal udbetales penge til flygtninge, men jeg er be-

kymret for, om pengene kommer ud til de rigtige. Hvad vil statsministeren gøre for at sikre, at pen-

gene denne gang kun udbetales, hvis man har garanti for, at de når ud til flygtninge? F.eks. ved at

sørge for, at der ikke er lovgivning i nogen af de lande, der skal modtage penge, som forhindrer os i

at følge pengene til det yderste led.

Anne Sophie Callesen:

Det er rigtigt, at vi ikke er imod grænsehegn, og vi er selvfølgelig også

enige i, at det skal foregå på en ordentlig måde. Mit spørgsmål var, om statsministeren mener, at

det foregår på en ordentlig måde på grænsen mellem Polen og Belarus? Der er øjenvidneberet-

ninger om, at man på voldelig vis forhindrer mennesker i at søge asyl i Europa. Derudover har Po-

len nægtet Frontex og pressen adgang til grænsen. Det er helt specifikt det, jeg spørger til, og ikke

det mere generelle spørgsmål om for eller imod grænsehegn.

Statsministeren:

Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, hvad der sker ved den polske

grænse. Jeg vil derfor gentage, hvad jeg sagde før: Regeringen er tilhænger af en stærk ydre

grænse, og at grænsen bliver respekteret. Vi har problemer med, at mennesker ikke respekterer

grænsen, og derfor er vi nødt til at styrke indsatsen ved den ydre grænse. Men det skal selvfølgelig

foregå på en ordentlig måde. Vi har et politisk ønske om, at Frontex tilvejebringer sikkerhed for det.

Men jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, hvad der sker ved den polske grænse.

Anne Sophie Callesen:

Når statsministeren ikke har forudsætningen for at svare på, hvad der

foregår, så kunne det jo have noget at gøre med, at Polen nægter pressen adgang til grænsen.

Side 63

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-21

2. europaudvalgsmøde 14/10 2021

Mener statsministeren, at det er helt fint, at vi ikke har mulighed for at vide, hvordan de forvalter

deres grænsehegn?

Statsministeren:

Jeg kommer til at gentage det, jeg allerede har sagt: Jeg har ikke umiddelbart

nogen forudsætninger for at vurdere, hvad der sker ved den polske grænse.

COP26

Statsministeren:

COP26 finder sted 14 dage efter mødet i Det Europæiske Råd. Det er helt afgø-

rende, at vi i EU bruger vores samlede kraft til at skubbe til den globale dagsorden på klimaområ-

det, så COP26 bliver en milepæl, og vi sikrer overholdelsen af Parisaftalens målsætninger om

temperaturstigninger. Det er vigtigt med et stærkt EU-signal, både hvad angår de nationale mål,

men også klimafinansiering, hvor vi fra dansk side har valgt at gå foran med yderligere bidrag. Det

gør vi, både fordi vi gerne vil være i front, men også for at sætte tempoet op, så de andre europæi-

ske lande følger trop.

Kim Valentin:

Regeringen har udtalt sig knapt så positivt

–

for at sige det mildt

–

om den sociale

klimafond i »Fit for 55«. Vil statsministeren uddybe det?

Søren Søndergaard:

Det er rigtig godt, at EU har en ambition om at spille en ledende rolle. Men er

det ikke et kæmpeproblem at spille en ledende rolle, når man selv har en ambition, der ikke lever

op til Parisaftalens målsætninger?

Statsministeren:

Regeringen har ikke gjort sin stilling endeligt op hvad angår den sociale klima-

fond.

Til Søren Søndergaard: Har vi noget at skamme os over i Europa? Danmark har jo i høj grad været

med til at presse på for yderligere klimaambitioner. Sammenligner man EU med andre store udle-

dere, så ligger vi godt, og vi har nu aftalt endnu stærkere forpligtende reduktionsmål, så jeg deler

ikke din tilgang. Jeg håber, vi kan bruge COP26 til at forpligte de helt store udledere som f.eks.

Kina. Men jeg mener ikke, at vi har nogen grund til at skamme os med den køreplan, vi har lagt

–

hverken med europæiske eller danske briller.

Søren Søndergaard:

Der er overhovedet ingen tvivl om, at EU er længere fremme end Kina. Men

er det ikke svært at opfordre andre til at leve op til Parisaftalen, når vi ikke selv har leveret midler til,

at vi kan overholde Parisaftalen? Selv hvis alle EU’s beslutninger bliver gennemført, kommer man

ikke til at leve op til Parisaftalen.

Kim Valentin:

Jeg forstår, at socialfonden ikke er gjort op. Jeg vil gerne følge med i, hvor I står på

det.

Danmark kommer til at betale en forholdsvis stor andel af »Fit for 55«, fordi vi har en stor andel i

byrdefordelingsplanen. Er regeringen tilfreds med »Fit for 55« og byrdefordelingsplanen?

Statsministeren:

Vi er gået ind i arbejdet med »Fit for 55« med åbne øjne. Der vil fortløbende væ-

re diskussion om byrdefordelingen, og vi må tage stilling til udfordringerne, når de opstår.

Side 64

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/10-21

2. europaudvalgsmøde 14/10 2021

Påstanden om, at Europa samlet set ikke har en ambition om at leve op til Parisaftalen, kan jeg

ikke genkende. Mig bekendt lever vi op til Parisaftalen, hvis vi kommer i mål med de ambitioner,

som er besluttet. Jeg er ikke bekendt med, hvad Søren Søndergaard måtte have af viden.

Handelspolitik

Statsministeren:

International handel er afgørende for vores egen vækst og velstand. Det er vig-

tigt, at EU bliver ved med at være en stærk stemme, også på den globale scene.

Mødet sluttede kl. 14:26.

Side 65