Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 192
Offentligt
Den 2. februar 2023
FVM 240
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til ændring af bilag II og IV til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier
for rester af pesticiderne fiskeolie, pendimethalin, fårefedt og spirotetramat i el-
ler på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier for pesticid-
rester i bilag II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for fire aktiv-
stoffer i en række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører æn-
dringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af nye anvendelser i EU og revurderinger for stof-
ferne fiskeolie, pendimethalin, fårefedt og spirotetramat. Ændringerne betyder, at der er maksimal-
grænseværdier, der sættes op. Der er for de anførte stoffer gennemført risikovurderinger ved Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). EFSA konkluderer, at ændringerne er sundheds-
mæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet istemmer denne vurdering. Endvidere er eventuelle
kombinationseffekter blevet vurderet af DTU Fødevareinstituttet, uden at det har givet anledning til
sundhedsmæssige betænkeligheder. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyt-
telsesniveau i Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget. Det bemærkes,
at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer for behandling af komitésager
om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester, som den tidligere regering i 2012 fore-
lagde Folketingets fødevareordførere. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 13.-14. februar 2023.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (her-
efter forordningen om pesticidrester).
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningen om pesticidrester; særligt artikel 5, stk. 1 og artikel 14,
stk. 1, litra a i denne forordning.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder (SCoPAFF). Såfremt der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
–