Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2659930_0001.png
Redegørelse nr.
R 4
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Redegørelse afgivet af justitsministeren (Peter Hummelgaard) den 8. februar 2023
Redegørelse
om
status over dansk politis situation i forhold til Europol
(Skriftlig redegørelse)
1. Indledning
Folketinget vedtog den 27. april 2017 lov nr. 411 om Den
Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbej-
de (Europol). Den daværende regering indgik på den bag-
grund den 29. april 2017 en aftale med Europol om operativt
og strategisk samarbejde (Europol-aftalen).
Europol-aftalen trådte i kraft den 30. april 2017 og har til
formål at oprette samarbejdsrelationer mellem Danmark og
Europol for at støtte og styrke samarbejdet mellem de øv-
rige EU-medlemslande og Danmarks kompetente nationale
myndigheder og deres fælles indsats for at forebygge og
bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet, der berører to
eller flere EU-medlemslande, terrorisme og andre former for
kriminalitet, der berører en fælles interesse, som er omfattet
af EU-samarbejdet.
Europol-aftalen svarer ikke til et medlemskab af Europol,
men Rigspolitiet vurderede i forbindelse med Europol-afta-
lens indgåelse, at aftalen på en række væsentlige punkter
er operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at aftalen
på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang til
Europols databaser.
Det fremgår af den politiske aftale af 12. december 2016
mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Allian-
ce og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre samt Socialistisk Folkeparti om Danmarks tilknyt-
ning til Europol efter den 1. maj 2017, at aftalepartierne
vil følge udviklingen nøje og årligt gøre status over dansk
politis situation i forhold til Europol med en årlig rapport ef-
terfulgt af et møde i aftalekredsen samt en redegørelsesdebat
i Folketinget.
Justitsministeriet har siden årligt afgivet en redegørelse om
status over dansk politis situation i forhold til Europol til
Folketinget.
Den seneste redegørelse blev afgivet den 9. november
2021. Det fremgår heraf, at det fortsat er Rigspolitiets vur-
dering, at samarbejdet med Europol har en operationel stor
nytteværdi for dansk politi, og at samarbejdet med Europol
fungerer godt inden for den ramme, som Europol-aftalen
giver. Samtidig er det fortsat Rigspolitiets vurdering, at Dan-
marks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser
for dansk politi.
Siden seneste redegørelse har Europa-Parlamentet og Rådet
vedtaget en forordning om ændring af Europol-forordnin-
gen
1
. Den ændrede forordning, som trådte i kraft den 28.
juni 2022, har til formål at styrke Europols mandat til bedre
at støtte Europols medlemslande i bekæmpelsen af alvorlig
og organiseret kriminalitet og terrorisme og at tackle nye
sikkerhedstrusler.
Den foreliggende redegørelse indeholder flere overordnede
afsnit. Afsnit 2 vedrører dansk politis samarbejde med Euro-
pol og beskriver bl.a. politiets deltagelse i bestyrelsesmø-
der i Europol og politiets samarbejde med Europol under
bl.a.
European Multidisciplinary Platform Against Criminal
Threats (EMPACT)
samt
High Value Targets (HVT).
Afsnit 3
vedrører databaser og applikationer og indeholder en beskri-
velse af dansk politis adgang til oplysninger i de enkelte da-
tabaser og adgang til brug af de enkelte applikationer. Der-
udover findes der i redegørelsens afsnit 4 en beskrivelse
af Storbritanniens samarbejde med Europol efter Storbritan-
niens udtræden af Den Europæiske Union, og afsnit 5 inde-
holder en beskrivelse af den ændrede Europol-forordnings
betydning for Danmarks situation i forhold til Europol. I af-
AA013451
Justitsmin., j.nr. 2022-0049-0192
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0002.png
2
snit 6 beskrives aftalens økonomiske konsekvenser, og afsnit
7 indeholder en sammenfatning af Rigspolitiets vurdering
af samarbejdet med Europol og betydningen af det danske
retsforbehold.
2. Dansk politis samarbejde med Europol
Europols bestyrelse
Danmark har i det forløbne år deltaget som observatør i
samtlige bestyrelsesmøder i Europols bestyrelse (Manage-
ment Board) og været inviteret til alle møder i undergrupper
til bestyrelsen, ligesom Danmark deltager som observatør
på møderne for lederne af de nationale Europol-enheder, de
såkaldte Heads of Europol National Units (HENU).
Danmark har som tredjeland og i medfør af Europol-aftalen
alene mulighed for at deltage som observatør ved møderne,
ligesom der kan være særlige dagsordenspunkter, som kun
medlemmer af Europol kan deltage i drøftelserne af. De
øvrige tredjelande, der har operationelle samarbejdsaftaler
med Europol, deltager ikke i møderne, medmindre de er
særligt inviteret af medlemslandene.
Det er Rigspolitiets erfaring, at Danmark i praksis har me-
get begrænset indflydelse på de beslutninger, der træffes i
Europol, hvilket bl.a. kan henføres til, at Danmark alene
deltager som observatør på møder i Europols bestyrelse og
på HENU-møder.
Forbindelsesofficerer
Alle medlemslande og tredjelande, der har indgået en opera-
tionel aftale med Europol, har udstationeret forbindelsesof-
ficerer til Europols hovedkvarter i Haag. Forbindelsesoffice-
rerne er tilknyttet Europol, men er ikke en del af organisatio-
nen Europol og er derfor undergivet national ret.
Det er fortsat Rigspolitiets opfattelse, at de danske forbin-
delsesofficerers daglige samarbejde med Europol og de øvri-
ge landes forbindelsesofficerer er godt og konstruktivt, og at
Europol-samarbejdet i denne sammenhæng er af operationel
stor betydning for Danmark.
Det følger af den nationale strategi for cyber- og informati-
onssikkerhed fra december 2021, at der skal opbygges et ak-
tivt cyberforsvar, der bl.a. skal sætte myndighederne i stand
til at forstyrre, vildlede eller standse en modstanders cybe-
roperationer mod Danmark, og at dette bl.a. indebærer, at
der udsendes en forbindelsesofficer til Europols Joint Cyber
Action Task Force (J-CAT). Nationalt Cyber Crime Center
(NC3) i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ud-
stationerede derfor pr. 1. september 2022 en forbindelsesof-
ficer til den danske desk med den primære opgave at indgå
i samarbejdet i J-CAT under Europols Cyber Crime Centre
(EC3). EC3 leverer operationel, strategisk og analytisk støt-
te til medlemslandenes efterforskninger og er bl.a. vært og
facilitator for indsatsen i J-CAT vedrørende bekæmpelsen af
cyberkriminalitet.
J-CAT udgør et stående operationelt team af cyber-forbin-
delsesofficerer fra medlemslande og en række lande uden
for EU med understøttelse af EC3-ansatte. Forbindelsesoffi-
cererne er alle placeret i Europols hovedkvarter og opererer
fra samme kontor for at sikre smidig og effektiv kommuni-
kation. Herudover er en medarbejder fra Eurojust tilknyttet
EC3 for bl.a. løbende at drøfte sager og projekter af fælles
interesse for de deltagende lande. Når en sag om cyberkri-
minalitet eller seksuelt misbrug af børn viser sig at være
aktuel i flere lande, kan J-CAT understøtte opstarten af en
fælles europæisk efterforskning for dermed at bidrage til en
hurtigere og mere effektiv efterforskning og opklaring. Det
er vurderingen, at den viden og læring, der opnås ved at
være medlem af dette samarbejde, også gavner udviklingen
af nationale koncepter og indsatser.
European Multidisciplinary Platform Against Criminal
Threats
European Multidisciplinary Platform Against Criminal
Threats (EMPACT) er udmøntningen af EU’s prioriteter for
bekæmpelsen af organiseret og grov international kriminali-
tet under
EU´s Policy Cycle,
der udvikler aktiviteter med
henblik på at indfri EU’s strategiske mål om bekæmpelse af
organiseret og grov international kriminalitet.
EMPACT-prioriteterne fastlægges hvert fjerde år via
en rådskonklusion. De nuværende prioriteter beror på
rådskonklusion af 26. maj 2021 og dækker perioden
2022-2025. Samarbejdet om EMPACT-prioriteterne udmøn-
tes i årlige operationelle handlingsplaner, der udarbejdes in-
den for hver prioritet. Rigspolitiet har oplyst, at Danmark i
2022 deltog i samtlige 15 operationelle handlingsplaner.
Det er medlemslandene selv, der driver dette samarbej-
de. Europol understøtter samarbejdet via EMPACT Support
Team, ligesom den primære finansiering af aktiviteter under
EMPACT sker via Europols budget. Herudover kan Europol
deltage i udmøntningen af aktiviteter, der er indeholdt i de
operationelle handlingsplaner, ligesom Europol understøtter
de operationelle handlingsplaner analytisk.
Den danske deltagelse i EMPACT er overordnet forankret
i Rigspolitiet, som inddrager relevante politikredse i aktivi-
teter inden for de operationelle handlingsplaner. Andre of-
fentlige, ikke-retshåndhævende myndigheder kan ligeledes
inddrages i aktiviteter under relevante operationelle hand-
lingsplaner. Det drejer sig f.eks. om Toldstyrelsen og Skatte-
styrelsen.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0003.png
3
Som følge af Danmarks status som tredjeland kan Danmark
ikke selvstændigt ansøge Europol om finansiering fra de
midler, der er afsat under Europols budget til operationelle
aktiviteter under EMPACT. Dansk politi kan imidlertid –
i de tilfælde hvor dansk politi deltager i en grænseoverskri-
dende efterforskning – modtage finansiering via en indgiven
ansøgning fra et andet medlemsland med henblik på dæk-
ning af udgifter, som dansk politi måtte afholde i forbindelse
hermed. Sådanne udgifter vil f.eks. kunne omfatte udgifter
til tolk, oversættelse af dokumenter, deltagelse i møder mv.
Som eksempler på dansk politis deltagelse i aktiviteter i regi
af EMPACT kan nævnes deltagelsen i fælles aktionsdage
i maj 2022 under EMPACT-prioriteten ’berigelseskriminali-
tet’, der havde fokus på omrejsende kriminelle grupperinger
og bilateral
real-time
udveksling af oplysninger vedrørende
disse grupperinger. I forbindelse med aktionsdagene blev
der oprettet et midlertidigt operationscenter i Europol, hvor
nationale eksperter fra EU-medlemslandene deltog. De på-
gældende aktionsdage førte ikke til større sager med relation
til Danmark, men dansk politi kunne imidlertid understøtte
flere efterforskninger i andre medlemslande med efterret-
ninger samt data fra politiets automatiske nummerpladegen-
kendelsessystem. I løbet af aktionsdagene var dansk politi
således involveret i 377 forespørgsler på personer/køretøjer,
der enten udgjorde omrejsende kriminelle grupperinger eller
formodedes at kunne udgøre omrejsende kriminelle gruppe-
ringer. Data, der indgår i sådanne forespørgsler, kan desuden
understøtte dansk politis fremadrettede arbejde med indsat-
sen mod omrejsende kriminelle grupperinger.
Rigspolitiet har oplyst, at deltagelse i de fælles aktionsdage
bidrager positivt til både den nationale og internationale
indsats vedrørende bekæmpelsen af omrejsende kriminelle,
ligesom aktionsdagene styrker netværket mellem internatio-
nale aktører, der arbejder inden for området med omrejsende
kriminelle grupperinger.
Dansk politi (NSK) deltog derudover sammen med 13 andre
lande i maj 2022 i en såkaldt Joint Action Day (JAD) under
navnet ”Hackathon” i regi af EMPACT-prioriteten ’menne-
skehandel’. Aktionsdagen, der fandt sted som en online
aktionsdag, havde til formål at afsløre kriminelle netværk,
der – via onlineplatforme – rekrutterer ukrainske flygtnin-
ge med henblik på seksuel udnyttelse eller udnyttelse af
arbejdskraft. Aktionsdagen førte bl.a. til, at der blandt de
deltagende lande blev identificeret 9 formodede menneske-
handlere og 9 mulige ofre, mens 15 nye efterforskninger
blev indledt. En aktionsdag med samme fokus blev afholdt i
Holland i efteråret 2022, hvor dansk politi ved NSK og Syd-
og Sønderjyllands Politi deltog.
I juni 2022 deltog en række danske politikredse i en fælles
aktionsuge også under EMPACT-prioriteten ’menneskehan-
del’. Denne aktion havde fokus på udnyttelse af arbejdskraft
og relaterede lovovertrædelser ved gennemførelse af målret-
tede kontroller på udvalgte lokationer i de deltagende med-
lemslande. Aktionen ledte bl.a. til anholdelse af 59 personer,
identifikation af 487 potentielle ofre for forskellige former
for udnyttelse, afsløring af 34 forfalskede dokumenter samt
iværksættelse af omkring 80 nye efterforskninger. For så
vidt angik den danske del af aktionen har politikredsene
oplyst Rigspolitiet om, at politiet foretog kontrol af 38 lo-
kationer i Danmark, herunder massageklinikker, byggeplad-
ser mv., ligesom politiet foretog kontrol af 144 personer,
hvoraf to personer efterfølgende af Center for Menneske-
handel er blevet vurderet som potentielle ofre for mennes-
kehandel. Herudover har de deltagende politikredse oplyst
Rigspolitiet om, at aktionsugen har ført til sager om overtræ-
delse af udlændingeloven i form af ulovligt ophold og/eller
ulovligt arbejde samt sager om personelfalsk.
Herudover deltog en række danske politikredse i endnu en
aktionsdag med lignende fokus i oktober 2022. I alt blev
147 personer, køretøjer, lokationer og ID-dokumenter kon-
trolleret. Kontrollerne førte til anholdelse eller sigtelse af
13 personer for manglende opholds- og arbejdstilladelser,
mens én person blev identificeret som et potentielt offer for
menneskehandel.
High Value Targets /Operational Task Forces
I sommeren 2017 lancerede Europol et nyt koncept til mål-
udpegning og bekæmpelse af såkaldte High Value Targets
(HVT). HVT defineres som organiserede kriminelle person-
er, der udgør en stor kriminalitetstrussel for to eller flere
Europol-medlemslande, og som begår kriminalitet, der er
omfattet af Europols mandat.
Konceptet indebærer, at medlemslandene kan fremsætte for-
slag til, hvilke personer der på en liste skal fremgå som
HVT, hvorefter Europol understøtter udvælgelsen af person-
er til listen på baggrund af forskellige kriterier, der fremgår
af en fastlagt procedure, som betegnes Standard Operating
Procedure (SOP). Eksempler på kriterier kan f.eks. være ev-
nen og viljen til at beskadige private eller offentlige interes-
ser, adgang til ekspertise, adgang til økonomiske ressourcer
samt evnen og viljen til at bruge vold eller korruption.
Når medlemslandene sammen med Europol har udpeget per-
soner som HVT, kan disse blive genstand for en såkaldt
Operational Task Force (OTF). De deltagende medlems-
lande samt Europol allokerer hver især personale til en
OTF. Enhver information, der behandles med henblik på at
understøtte en OTF, skal finde sted inden for et eksisterende
analyseprojekt. For en beskrivelse af Europols analysepro-
jekter henvises til afsnit 3.
Danmark har på grund af sin status ikke mulighed for af
egen drift at foreslå eller udvælge HVT. Danmark og øvrige
tredjelande kan dog inviteres til deltagelse i processen ved-
rørende udvælgelse af HVT, såfremt det af de deltagende
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0004.png
4
medlemslande vurderes nødvendigt ud fra et operationelt
synspunkt. Danmark vil i så fald alene kunne deltage som
observatør, der leverer information, som måtte være relevant
for processen. Danmark kan ligeledes inviteres til at deltage
i den efterfølgende OTF efter forudgående godkendelse fra
de involverede medlemslande. Deltagende aktører bør allo-
kere ressourcer til den pågældende OTF.
Rigspolitiet har oplyst, at det klart vil være en fordel med
stor operationel værdi, hvis Danmark kunne deltage på lige
fod med de øvrige medlemslande i hele processen vedrøren-
de evaluering af udvælgelseskriterier samt beslutning om
udpegelse af HVT.
Danmark har gennem længere tid deltaget og deltager fortsat
pr. 1. december 2022 i to forskellige operationelle task for-
ces (OTF EMMA og OTF LIMIT) vedrørende nedtagning
af krypterede netværk, som primært har været benyttet af
medlemmer af kriminelle organiserede netværk. Derudover
har Danmark også deltaget i OTF Greenlight, der tillige
vedrører nedtagning af et krypteret netværk.
For så vidt angår OTF EMMA har Danmark ved sin del-
tagelse fået adgang til store mængder data sikret fra den
krypterede kommunikationsplatform Encrochat. På samme
vis har Danmarks deltagelse i OTF LIMIT betydet, at dansk
politi har fået adgang til store mængder data – denne gang
fra den krypterede kommunikationsplatform SKY ECC, der
ligesom Encrochat primært blev benyttet af organiserede
kriminelle.
Danmarks deltagelse i OTF EMMA og LIMIT har medført,
at materiale fra de krypterede platforme har indgået og fort-
sat indgår i en række efterforskninger i Danmark vedrørende
alvorlig kriminalitet. Der er ligeledes afsagt domme i flere
store sager, hvor Encrochat- eller SKY ECC-data har indgå-
et som bevis i sagen.
3. Databaser og applikationer
Secure Information Exchange Network Application
Secure Information Exchange Network Application (SIE-
NA) er en krypteret kommunikationsplatform, hvor med-
lemslande og tredjelande med en operationel aftale med
Europol kan kommunikere bilateralt og med Europol. SIE-
NA kan også anvendes til at sende bidrag til Europols data-
baser samt til anmodning om søgning i samme.
Dansk politis kommunikation i Europol-regi foregår således
primært via SIENA. SIENA bruges til at udveksle oplysnin-
ger af følsom karakter i sager, som bl.a. omhandler efterret-
ning og efterforskning inden for mandatområderne, og som
foregår på tværs af grænserne inden for EU og de operatio-
nelle tredjelande.
SIENA benyttes for nuværende af NSK, den danske desk i
Europol og Rigspolitiet.
SIENA anvendes også af de myndigheder og enheder mv.
i politiet, hvis opgavevaretagelse forudsætter adgang til
at kommunikere og udveksle oplysninger via en krypteret
kommunikationskanal. Det drejer sig om passagerlisteoply-
sningsenheden (PNR-enheden) i Københavns Politi, udlæn-
dingekontrolafdelingerne i Syd- og Sønderjyllands Politi
og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Midt- og
Vestsjællands Politi i forbindelse med kredsenes deltagelse
i EMPACT-samarbejdet. Desuden anvendes SIENA af Poli-
tiets Efterretningstjeneste (PET), herunder Politiets Aktions-
styrke via ATLAS-samarbejdet, samt politiets udstationere-
de forbindelsesofficerer i Ankara, Bangkok og Tirana.
Nedenstående tabel viser antallet af meddelelser, som Dan-
mark har udvekslet via SIENA. I statistikken indgår både
sendte og modtagne meddelelser. Statistikkerne indeholder
ikke de meddelelser, der måtte være udvekslet i den del af
SIENA, der angår terrorbekæmpelse.
2017
12.251
2
2018
14.467
2019
17.773
2020
2
19.647
2021
17.660
2022
16.088
I
Redegørelse af 10. november 2021 om status over dansk politis situa-
tion i forhold til Europol
fremgik, at tallet for 2020 var 20.722. Tallet
var imidlertid indhentet fra SIENA Annual Report 2020, der også
omfatter meddelelser i SIENA, der angår terrorbekæmpelse.
Europol Information System
Europol Information System (EIS) er Europols centrale in-
formations- og efterretningsdatabase, som indeholder ind-
beretninger om personer, kriminelle organisationer, lovover-
trædelser, objekter med mere. EIS adskiller sig fra Europols
øvrige databaser ved, at medlemslande selv opdaterer data
og foretager søgning i databasen. Tredjelande med opera-
tionelle samarbejdsaftaler, herunder Danmark, har ikke di-
rekte adgang til EIS, hvorfor søgninger samt opdateringer
i Danmarks tilfælde foretages af Europol. For Danmarks
vedkommende foretages søgninger og opdateringer af de
dansktalende sekunderede nationale eksperter (SNE), som er
ansat under Europol.
I praksis er det i sagens natur mere tidskrævende for dansk
politi at skulle anmode SNE’erne om at foretage sådanne
opslag i EIS, som politiet indtil den 1. november 2017 selv
havde mulighed for at foretage.
Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at Rigspolitiet ikke
med samme smidighed som politiet i de øvrige medlems-
lande vil kunne foretage opslag i EIS som led i det pa-
truljerende politis opgavevaretagelse. Dette indebærer bl.a.,
at den særlige ordning efter Europol-aftalen i forhold til
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0005.png
5
dansk politis adgang til søgning i EIS i visse tilfælde vil
kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks. grænsekontrolarbej-
det. Rigspolitiet er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan
forsinkelse har haft betydning for udfaldet af konkrete sager
eller efterforskninger. Det er fortsat Rigspolitiets vurdering,
at ordningen generelt set er operativt tilfredsstillende. Rigs-
politiet har dog samtidig oplyst, at dette ikke er at sidestille
med en integreret løsning, hvor EIS-søgninger ville indgå
som datakilde i et centralt søgesystem.
Nedenstående tabel viser antallet af søgninger i EIS, som
Europol har foretaget på vegne af Danmark i 2021 og 2022.
Fra og med første kvartal til og med tredje
kvartal af 2022
61.227
2021
112.901
Det primære formål med databaserne er at understøtte de
analyseaktiviteter, der finder sted i de respektive analysepro-
jekter i Europol med henblik på at bekæmpe organiseret
kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet, samt
at monitere den organiserede og alvorlige kriminalitet i Eu-
ropa på strategisk og operationelt niveau. Medlemslandene
og tredjelande med en operationel aftale bidrager til data-
baserne (SOC og CT) gennem indberetninger til Europol
via SIENA. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at
dansk politi fortsat bidrager til databaserne på lige fod med
Europols medlemslande. På baggrund af indberetningerne
leverer Europol analyser til de involverede medlemslande
samt tredjelande med en operationel aftale. På baggrund af
sådanne analyser kan der initieres operationelle møder med
henblik på at koordinere indsatser mod et fælles mål, lige-
som analyserne kan medvirke til, at medlemslandene deler
viden om bestemte kriminelle personer eller organisationer.
For så vidt angår Europols videregivelse af oplysninger
fra SOC og CT til tredjelande, herunder Danmark, kræ-
ver videregivelsen som det klare udgangspunkt samtykke
fra det medlemsland, der har indberettet oplysningerne til
Europol. Foreligger der ikke et samtykke, følger det af
samarbejdsaftalen, at hvis det er absolut nødvendigt for at
afværge en overhængende livsfare, skal Europol videregive
oplysninger vedrørende Danmark til Danmark. I det tilfælde
skal Europol samtidig orientere det medlemsland, der har
videregivet oplysningerne til Europol, om videregivelsen og
begrunde sin analyse af situationen.
Et samtykke kan være generelt og givet på forhånd, men
hvis det ikke er tilfældet, skal Europol fra gang til gang kon-
takte det indberettende medlemsland med henblik på med-
lemslandets samtykke til videregivelse af oplysningerne til
tredjelandet eller med opfordring om, at medlemslandet selv
deler oplysningerne bilateralt. Det er Rigspolitiets opfattel-
se, at de fleste medlemslande har givet et generelt samtykke
til at videregive oplysninger til Danmark. Europol udleverer
dog – af fortrolighedshensyn – ikke en liste over, hvilke
medlemslande, der har meddelt et generelt samtykke.
Hvis et medlemsland ikke har meddelt et generelt samtyk-
ke, kan der forekomme en øget svartid for Danmark i
forhold til svartiden for medlemslande. Hvis data fra Dan-
mark udløser et hit i forbindelse med koblingen af et med-
lemslands oplysninger i SOC og CT, skal Europol således
have det pågældende medlemslands forudgående, konkrete
tilladelse til at dele oplysningerne med Danmark, medmin-
dre der foreligger en generel forhåndsgodkendelse fra det
pågældende medlemsland. I de tilfælde, hvor der ikke fore-
ligger en generel forhåndsgodkendelse, kan indhentelse af
forudgående, konkret tilladelse til at videregive oplysninger
således medføre forsinkelser og i nogle tilfælde manglende
svar. Oplysninger, som Europol har modtaget fra tredjelan-
de, herunder Danmark, kan videregives af Europol til med-
lemslandene. Europols videregivelse af oplysninger, der er
Som et eksempel på brugen af EIS-data kan nævnes dansk
politis monitering af omrejsende kriminelle, hvor Rigspoliti-
et for nuværende løbende fremsender modtagne relevante
EIS-hits til UKA Vest, med henblik på at oplysninger fra
hits kan indgå i det daglige situationsbillede.
Den manglende direkte søgeadgang indebærer desuden be-
grænsninger i form af, at dansk politi ikke får adgang til
applikationen QUEST, der er omtalt senere i redegørelsen,
ligesom dansk politis analyseplatform POL-INTEL – som
en konsekvens af Danmarks status – ikke har en integration
til EIS.
POL-INTEL understøtter sammenstillingen af data fra en
række af dansk politis kildesystemer, herunder internationa-
le systemer såsom Schengeninformationssystemet (SIS). Det
var i forbindelse med implementeringen af POL-INTEL
oprindeligt forudsat, at analyseplatformen skulle have en
direkte integration til EIS med henblik på at understøtte
politiets evne til at skabe et samlet efterretningsbillede til
brug for navnlig bekæmpelsen af grænseoverskridende kri-
minalitet.
Europol Analysis System og Analysis Projects
Europols Analysis System (EAS) er det andet af Europols
centrale systemer. I det væsentligste er EAS en platform,
der indeholder Europols store databaser kaldet Serious Or-
ganised Crime (SOC) og Counter Terrorism (CT). Disse to
databaser indeholder Europols analyseprojekter (AP) inden
for Europols mandatområder, f.eks. menneskesmugling og
cyberkriminalitet. EAS indeholder alle de operationelle da-
ta samt analyseværktøjer, der gør Europols analytikere og
specialister i stand til at levere analytiske produkter til med-
lemslandene inden for gældende rammer for fortrolighed og
databeskyttelse.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0006.png
6
modtaget fra et tredjeland til øvrige tredjelande, kan kun ske
efter forudgående, konkret tilladelse.
Det er alene Europols medarbejdere, der har direkte adgang
til databaserne. Den reviderede Europol-forordning indfører
imidlertid en ordning om, at Europol – med henblik på
fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger – kan
gøre visse data direkte tilgængelig for udvalgte medlemslan-
de. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til afsnit 5.
Det bemærkes, at EAS fremadrettet vil skulle understøtte
indirekte søgeadgange til oplysninger om organiseret krimi-
nalitet, der er indberettet til operationelle analyser som led
i udrulningen af QUEST+, der udgør en videreudvikling af
applikationen QUEST, jf. nærmere nedenfor.
I medfør af Europol-aftalens artikel 14 inviteres Danmark
fortsat af Europol til at deltage i nye eller eksisterende
analyseprojekter, som Danmark ikke deltog i ved aftalens
indgåelse den 1. maj 2017. Pr. december 2022 deltager Dan-
mark i samtlige 25 verserende analyseprojekter, herunder
analyseprojektet vedrørende organiserede kriminelle grup-
peringer og det nyoprettede analyseprojekt Drug Crime.
Under den nuværende ramme for analyseprojekter bliver
alle Europols medlemslande inviteret til at deltage i et ana-
lyseprojekt på det tidspunkt, hvor projektet etableres. EU-
agenturer, tredjelande og internationale organisationer kan
blive inviteret til at blive associeret til et analyseprojekt,
hvis formålet med projektet er relevant for dem, eller hvis
data, der behandles i projektet, vedrører dem og hvis de del-
tagende medlemslande giver samtykke til deltagelse. Private
aktører kan ikke deltage i et analyseprojekt.
Dansk politis deltagelse i analyseprojekter, som Danmark er
inviteret til at deltage i, besluttes af de relevante fagområder
i politiet, ligesom værdien af dansk deltagelse løbende vur-
deres. Det har generelt både operativ og strategisk værdi for
dansk politi at deltage i de operative analyseprojekter.
Som et eksempel på anvendelse af oplysninger fra EAS kan
nævnes, at dansk politi ved NSK – som led i den målrettede
bekæmpelse af organiseret og grænseoverskridende krimina-
litet – i februar 2022 afslørede en illegal cigaretfabrik i
Østjylland efter gennemførelsen af en længerevarende frem-
adrettet efterforskning. I forbindelse med sagen blev der
beslaglagt omkring 25 millioner illegale cigaretter samt ca.
13 tons forarbejdet tobak, svarende til produktion af yder-
ligere ca. 13 millioner cigaretter, en omfattende mængde
professionelt cigaretproduktionsudstyr, og betydelige værdi-
er hos de anholdte. Værdier, der alle mistænktes for at være
tilvejebragt for midler opnået ved kriminalitet.
Efterforskningen førte samlet set til, at der blev rejst sigtelse
for afgiftsunddragelse på mindst 15 millioner kroner.
Herudover kan nævnes, at Europol er europæisk kontakt-
punkt i forhold til amerikanske rapporter fra National Center
of Missing or Exploited Children (NCMEC), der viderefor-
midles af Department of Homeland Security på baggrund
af indberetninger til NCMEC. Rapporterne, der bl.a. beror
på modtagne oplysninger fra udbydere af sociale medier og
andre tjenester på internettet, angår mistanke om seksuel
udnyttelse af mindreårige og børnepornografi. De modtagne
rapporter indgår i Europols analysesystem EAS og videre-
formidles herfra til de relevante medlemslande og tredjelan-
de med henblik på undersøgelse af, om der er grundlag for
at iværksætte nationale efterforskninger vedrørende seksuelt
misbrug af børn. I 2021 modtog dansk politi ved NSK via
Europol 4.640 NCMEC-rapporter, hvoraf 1.363 sager blev
videreformidlet til politikredsene. I 2022
3
har NSK modta-
get 7.110 rapporter via Europol, hvoraf NSK har viderefor-
midlet 2.987 sager til politikredsene. I flere tilfælde har
NCMEC-rapporterne været nøglen til afdækning af forhold
vedrørende seksuelt misbrug af børn.
On the spot-support
En af Europols primære opgaver er at levere specialiseret
operationel og teknisk støtte til de kompetente retshåndhæ-
vende myndigheder i medlemslandene. Dette kan bl.a. faci-
literes gennem udsendelse af Europols analytikere og spe-
cialister på stedet (såkaldt ”on the spot” support).
Gennem de seneste år har antallet og typerne af on-the-spot
support udviklet sig markant. En af de mest anvendte for-
mer for on-the-spot support er de såkaldte mobile kontorer
(”mobile offices”), hvor Europol-ansatte opererer direkte
fra lokationen i det medlemsland, hvor operationen finder
sted. Via internetopkobling eller mobilt bredbånd kan Euro-
pols ansatte – under den konkrete operation – tilgå egne
databaser og analyseredskaber samt kommunikationsplatfor-
men SIENA. Europol kan dermed bl.a. bidrage til udarbej-
delse af efterforskningsoplæg med visuel analyse og sam-
menkædning af gerningsmandsprofiler, køretøjer, rejseruter,
medgerningsmænd, modus operandi mv. Europol kan desu-
den bidrage med udtræk og undersøgelse af data fra mobile
enheder, såsom smartphones, tablets mv., indhentning af da-
ta fra computere eller servere, billeddannelse fra computere,
telefonoplåsning mv.
De danske SNE’er har f.eks. assisteret Sydsjællands og Lol-
land-Falsters Politi med tilstedeværelse af mobile kontorer
i forbindelse med udvidede indrejsekontroller i januar og i
juni 2022
Querying Europol System
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0007.png
7
Querying Europol System (QUEST) er en webbaseret ap-
plikation, der tillader medlemslandenes politimyndigheder
at foretage søgninger i EIS gennem egne nationale IT-syste-
mer.
QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande,
idet oplysninger fra EIS via applikationen kan tilgås af det
operative personale via nationale søgeplatforme. Denne mu-
lighed stilles ikke til rådighed for Danmark som følge af,
at Danmark efter Europol-aftalen ikke har direkte adgang
til oplysninger i EIS. Det har den betydning, at dansk poli-
ti i modsætning til medlemslande, der har implementeret
QUEST, ikke i forbindelse med f.eks. kontrol af et uden-
landsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage di-
rekte opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om den pågæl-
dende er registreret i EIS for kriminalitet i andre lande.
Dette kan bl.a. have betydning for det patruljerende politis
opgavevaretagelse i relation til udlændinge– og kriminali-
tetskontrol, herunder i forbindelse med grænsekontrol og
indsatsen over for udenlandske personer med relation til
bandemiljøet. I stedet vil politiet skulle henvende sig til
SNE’en i Ejby eller – uden for normal arbejdstid – Rigspo-
litiet med henblik på at få oplysninger om eventuel registre-
ring i EIS. Det er fortsat Rigspolitiets opfattelse, at det er
praktisk uhåndterbart for det patruljerende politi at foretage
systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i forbindelse med
den daglige opgavevaretagelse, og at anmodninger om op-
slag via Rigspolitiet derfor vil begrænses til de få tilfælde,
hvor det patruljerende politi har en konkret mistanke om,
at enkeltpersoner f.eks. begår grænseoverskridende krimina-
litet. Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet ikke registrerer,
hvor lang tid behandlingen af konkrete henvendelser ved-
rørende opslag og registrering af oplysninger i Europols
databaser tager, ligesom Rigspolitiet ikke registrerer, hvor
stor en del af henvendelserne der falder uden for almindelig
arbejdstid. Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at der er tale
om meget få anmodninger uden for almindelig arbejdstid.
QUEST er pr. oktober 2022 implementeret i 13 medlems-
landes nationale systemer. Herudover arbejder enkelte med-
lemslande aktuelt på at blive tilkoblet, mens en række lande
har tilkendegivet interesse i at implementere QUEST i nati-
onale systemer. Statistik fra Europol viser, at 80 pct. af de
opkoblede medlemslandes søgninger i EIS i første og andet
kvartal af 2022 er foretaget via QUEST.
QUEST skal på sigt ligeledes søge i operationelle analy-
sedata fra EAS på hit/no hit basis (QUEST+). Søgninger
i EAS via QUEST+ vil dels kunne give oplysninger om,
hvorvidt der findes data om den søgte person eller genstand
i EAS, dels metadata der knytter sig til dataene, der er ind-
berettet, f.eks. oplysning om det indberettende medlemsland
eller tredjeland samt dato for indberetningen, SIENA-id, in-
formation om hvilket analyseprojekt indberetningen knytter
sig til mv. En søgning giver ikke adgang til selve indholdet
af de pågældende indberetninger i databasen. Yderligere op-
lysninger skal i givet fald rekvireres efterfølgende, f.eks. via
anmodning til det indberettende medlemsland via SIENA.
QUEST+-integrationsfasen blev indledt i andet kvartal af
2022 og involverer bl.a. de deltagende medlemslandes tests
af applikationen samt konsultation af Den Europæiske Til-
synsførende for Databeskyttelse (EDPS).
QUEST+ stilles ikke til rådighed for Danmark, som derfor
ikke har mulighed for at blive tildelt adgang til at foretage
hit/no-hit søgninger i EAS. Det er Rigspolitiets vurdering,
at den kommende hit/no-hit adgang til data i EAS ville
kunne have operationel værdi for dansk politi som efterret-
ningsværktøj, og at manglende adgang derfor generelt set vil
stille Danmark ringere end Europols medlemslande som led
i bekæmpelsen af alvorlig organiseret kriminalitet.
4. Storbritanniens samarbejde med Europol efter Brexit
Som følge af Storbritanniens (UK) udtræden af EU den 31.
januar 2020 betragtes UK som et tredjeland i relation til
Europol. Europol og UK underskrev i september 2021 en
samarbejdsaftale, der supplerer og implementerer afsnit V
om UKs samarbejde med Europol i handels- og samarbejds-
aftalen, der trådte i kraft den 1. maj 2021
4
. Samarbejdsaf-
talen fastsætter generelle regler for det operationelle samar-
bejde mellem Europol og UK.
UK har som tredjeland fortsat et forbindelseskontor i Euro-
pol, og medlemslande og tredjelande med operationelle af-
taler med Europol kan fortsat kommunikere med UK via
forbindelseskontoret, bl.a. gennem Europols kommunikati-
onssystem SIENA.
De nærmere detaljer og praktiske forhold vedrørende det
operationelle samarbejde mellem UK og Europol skal fast-
lægges i en række supplerende underordninger, som bl.a.
knytter sig til rammerne for udstationering af forbindelses-
officerer, informationssikkerhed og brug af sikker kommuni-
kationslinje. Dette arbejde pågår for nuværende i Europol
i samråd med EU-Kommissionen og UK. Når de endelige
udkast til ordningerne foreligger, vil disse blive forelagt
Europols bestyrelse med henblik på vedtagelse.
5. Forordning om ændring af Europol-forordningen
Den 28. juni 2022 trådte Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2022/991 af 8. juni 2022 om ændring af Europol-
forordningen i kraft.
Forordningen har til formål at styrke Europols mandat til
bedre at understøtte Europols medlemslande i bekæmpelsen
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0008.png
8
af alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme og at
tackle nye sikkerhedstrusler.
Forordningen indeholder bl.a. følgende ændringer, der på-
virker dansk politis situation i forhold til Europol:
Behandling af personoplysninger til støtte for en strafferet-
lig efterforskning
Den ændrede forordning indfører en udvidelse i Europols
adgang til at behandle personoplysninger som led i Europols
understøttelse af medlemslandenes konkrete strafferetlige
efterforskninger.
Hvis det er nødvendigt for at støtte en igangværende kon-
kret strafferetlig efterforskning, der er omfattet af Europols
målsætninger, må Europol – i en række nærmere angivne til-
fælde – behandle oplysninger om enkeltpersoner, som ikke
vedrører de kategorier af registrerede, der er opført i forord-
ningens bilag II (mistænkte, dømte, vidner, ofre mv.). Der
er således tale om enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis
har forbindelse til den igangværende konkrete strafferetlige
efterforskning.
Dette vil navnlig være relevant når medlemslandene – som
led i en igangværende konkret strafferetlig efterforskning –
behandler store og komplekse datasæt, hvor kategorierne af
registrerede først kan fastslås, når den relevante information
er udtrukket og analyseret af Europol.
De nye regler finder anvendelse, hvis Europol vurderer, at
det ikke er muligt at understøtte den strafferetlige efterforsk-
ning uden at behandle sådanne personoplysninger.
Som tredjeland kan Europol alene behandle ovennævnte ef-
terforskningsoplysninger fra Danmark, hvis det sker med
henblik på en operationel analyse, der bidrager til den kon-
krete strafferetlige efterforskning i et eller flere
medlemslan-
de,
som Europol støtter. Europol kan således ikke behand-
le sådanne oplysninger efter anmodning fra Danmark med
henblik på at bidrage til en strafferetlig efterforskning i Dan-
mark.
Rigspolitiet har oplyst, at det ville have operationel stor nyt-
teværdi, hvis Europol inden for ordningen kunne understøtte
Danmark med at behandle store og komplekse datasæt inde-
holdende ikke-personkategoriserede oplysninger som led i
en igangværende strafferetlig efterforskning i Danmark. Det
vil eksempelvis være relevant i sager vedrørende økonomisk
kriminalitet, hvor sagerne ofte er komplekse og involverer
store datasæt, der kan omfatte enkeltpersoner, som ikke nød-
vendigvis har en forbindelse til den konkrete strafferetlige
efterforskning.
Adgang til data i Europols analysedatabaser
Som led i medlemslandenes samarbejde i efterforskninger
inden for grænseoverskridende kriminalitet stiller Europol
værktøjer til rådighed til støtte for medlemslandene, navnlig
gennem udveksling af oplysninger. For at styrke dette sam-
arbejde i konkrete strafferetlige efterforskninger i forbindel-
se med fælles operationelle analyser indfører forordningen
en udvidelse i medlemslandenes adgang til oplysninger. Det
drejer sig om oplysninger, som Europol opbevarer i EAS,
der er beskrevet i afsnit 3. Fremadrettet kan medlemslan-
dene inden for rammerne af operationelle analyseprojekter
beslutte, at Europol kan gøre visse oplysninger
direkte
til-
gængelige for andre udvalgte medlemslande med henblik
på fælles operationel analyse, når der er tale om konkrete
efterforskninger.
Det er Rigspolitiets forståelse, at Danmarks adgang til op-
lysninger i EAS ikke ændres med forordningen. Det vil sige,
at Danmark er afskåret fra en direkte adgang til oplysninger,
som et medlemsland har meddelt Europol med henblik på en
fælles operationel analyse i konkrete efterforskninger.
6. Økonomiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ansat tre dansktalende nati-
onale eksperter til håndteringen af anmodninger fra dansk
politi og videregivelse af danske oplysninger til samt ind-
hentning af oplysninger fra Europols databaser.
I medfør af Europol-aftalen påhviler det som udgangspunkt
Danmark at afholde alle omkostninger forbundet med de
nationale eksperters ansættelser. Omkostningerne forbundet
med ansættelse af de tre nationale eksperter udgjorde i 2021
3,4 mio. kr.
Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af
Europol via Danmarks bidrag til EU-budgettet. Danmark er
efter Europol-aftalens artikel 22 tilsvarende forpligtet til at
bidrage direkte til Europols budget med et årligt beløb, som
svarer til Danmarks procentandel af EU-medlemslandenes
samlede BNI.
I 2021 udgjorde Danmarks bidrag til Europol 29,3 mio. kr.
Det forventes, at Danmarks bidrag til Europol i 2022 vil
udgøre 32,4 mio. kr.
5
Beløbet bliver justeret årligt, når der
foreligger opdaterede BNI-tal, som udgør beregningsgrund-
laget for bidragets størrelse.
7. Sammenfatning og afsluttende bemærkninger
Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med
Europol har en operationel stor nytteværdi for dansk politi,
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0009.png
9
og at samarbejdet med Europol fungerer godt inden for den
ramme, som Europol-aftalen giver.
Det danske forbindelseskontor i Europol i Haag oplever et
godt dagligt samarbejde med såvel medlemslandes og andre
tredjelandes forbindelseskontorer, ligesom almindelig søg-
ning i og danske bidrag til EIS går smidigt og uproblematisk
via de dansktalende nationale eksperter, om end søgeproces-
sen er mere tidskrævende grundet den manglende direkte
adgang til EIS.
Ikke desto mindre er det fortsat Rigspolitiets vurdering, at
Danmarks udtrædelse af Europol generelt set har operatio-
nelle konsekvenser for dansk politi.
Europol har gennem de seneste år bevæget sig fra at under-
støtte medlemslandene på et strategisk plan til i højere grad
at have fokus på operationel understøttelse af medlemslan-
denes konkrete efterforskninger.
Hertil kommer, at tempoet i udviklingen af den organiserede
kriminalitet, dens stigende kompleksitet og den øgede digi-
talisering indebærer, at Europol kontinuerligt udvikler nye
værktøjer og tiltag til bedst muligt at understøtte medlems-
landene i at bekæmpe alvorlig organiseret kriminalitet, hvil-
ket tydeliggøres ved ændringen af Europol-forordningen.
Det er Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at den ændrede
Europol-forordning på enkelte punkter vil stille Danmark
ringere rent operativt end Europols medlemslande. Det gør
sig gældende i forhold til Danmarks manglende mulighed
for at få understøttelse fra Europol til at behandle store og
komplekse datasæt indeholdende ikke-personkategoriserede
oplysninger som led i Europols understøttelse af medlems-
landenes konkrete strafferetlige efterforskninger samt Dan-
marks manglende mulighed for en direkte adgang til visse
oplysninger inden for fælles operationelle analyser i konkre-
te efterforskninger.
Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at den manglende dan-
ske adgang til QUEST vil indebære en væsentlig begræns-
ning af dansk politis muligheder for at bekæmpe grænseo-
verskridende kriminalitet, sammenlignet med politiet i de
øvrige EU-lande. Det samme vil efter Rigspolitiets vurde-
ring gøre sig gældende i forhold til den manglende danske
adgang til QUEST+.
Det er ligeledes fortsat Rigspolitiets vurdering, at en integra-
tion af EIS-data i POL-INTEL ville forøge den operative
værdi af efterforskningsværktøjet, da sammenstillingen af
EIS-data med politiets data i de nationale kildesystemer ville
kunne bidrage til opklaringen af grænseoverskridende krimi-
nalitet.
Desuden vurderes det fortsat, at det vil have stor operationel
værdi, hvis Danmark deltog i hele processen i forbindelse
med evaluering og udpegelse af HVT, ligesom Rigspolitiet
vurderer, at dansk politi med fordel ville kunne udnytte mu-
lighederne for finansiering af efterforskningsmæssige tiltag
via det budget, der er øremærket hertil under EMPACT, så-
fremt Danmark var sidestillet med de øvrige medlemslande
på dette område.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 210: Brev og af redegørelse om status over dansk politis situation i forhold til Europol
2659930_0010.png
10
1
3
4
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/991 af 8. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2016/794 for så vidt angår Europols samarbejde
med private parter, Europols behandling af personoplysninger til støtte for strafferetlige efterforskninger og Europols rolle inden for forskning og
innovation.
Opgørelse pr. 1. december 2022.
Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland på den anden side.
Danmarks bidrag til Europol beregnes på baggrund af de deltagende landes bruttonationalindkomster (BNI) i henhold til de i Europol-aftalen fastsatte
regler, hvorfor det endelige bidrag fortsat kan blive justeret.