Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 211
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Den 7 . februar 2023
På briefing af miljøordførerne om PFAS tirsdag den 31. januar v ar der spørgsmål til mulighederne for
national lov givning. I den forbindelse blev der henvist til en ny lig besvarelse fra den tidligere
miljøminister Lea Wermelin om samme emne. Jeg v edlægger til orientering sv aret på EUU 2021 -22,
alm. del 27 2, som netop beskriver disse muligheder.
Den generelle kemikalieregulering i EU, REACH, er totalharmoniseret. Men som følge af en dom fra
EFTA -domstolen er fortolkningen, at det er muligt at indføre nationale regler, såfremt
begrænsningsproceduren i REACH for en tilsv arende begrænsning eller forbud allerede er i gang, eller
hv is medlemsstaten straks selv tager initiativ til at iv ærksætte begrænsningsproceduren . Det er kun en
mulighed, hv or kravene vedrørende fremstilling, markedsføring eller anvendelse endnu ikke er
v edtaget og dermed harmoniserede. Medlemsstaten skal ophæve de nationale regler, når EU-
processen er afsluttet, uanset om den ender i et EU forbud eller ej. Derudover skal nationale forbud
opfy lde traktatens bestemmelser for undtagelser fra forbuddet mod handelsrestriktioner.
Fortolkningen betyder også, at et midlertidigt nationalt forbud skal holde sig inden for rammerne af
det EU-forbud, der er under udarbejdelse. Det netop indsendte forslag til EU-forbud mod PFAS er et
forslag til et bredt forbud mod PFAS med en række tidsbegrænsede undtagelser for sp ecifikke
anv endelser, primært for industrielle og professionelle anvendelser. Derudover kan andre lovgivninger
regulere anvendelsen på specifikke områder , og de er således undtaget uden tidsbegrænsning.
Det v il derfor ikke v ære muligt at lav e et nationalt forbud mod alle PFAS i alle anv endelser. Ses alene
på dommen fra EFTA -domstolen fortolkes det som tilladt at lav e et nationalt forbud, der flugter 1 00
procent med ordlyden i det indsendte forslag til EU-forbud, hv is traktatens regler i øv rigt overholdes.
Danmark v il dog ikke til fulde kunne v urdere de økonomiske, juridiske, erhvervsmæssige og tekniske
konsekv enser for Danmark af et sådant forbud. Det kan også forv entes, at forslaget til EU-forbud v il
ændre sig baseret på den information, der kommer ind i d en offentlige høring, og som følge af
behandlingen i Kemikalieagenturets v idenskabelige komitéers v urdering af risikoen, de
samfundsøkonomiske omkostninger og tilgængeligheden af alternativer . Det kan således v ære
nødv endigt at ændre de nationale regler tilsvarende. Domme fra EFTA -Domstolen er ikke bindende
for EU-Domstolen, så EU-Domstolen kunne nå frem til en anden og mere indskrænkende fortolkning,
skulle en ny sag om nationale forbud blive prøvet ved denne domstol. Der er derfor en reel
procesrisiko forbundet med udstedelse af midlertidige nationale forbud, jf. MOF 201 8-19 (1 . samling),
alm. del – bilag 45.
I arbejdet med at se på mulighederne for midlertidige nationale forbud v il de r derfor skulle fokuseres
på specifikke anv endelser, hvor det er muligt at v urdere de økonomiske, juridiske, erhvervsmæssige og
tekniske konsekv enser i Danmark og i forhold til traktatens regler, og hv or de midlertidige nationale
regler samtidig kan nå at træde i kraft og v irke før et EU-forbud.
Mi l jømi nisteriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1 220 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • CV R 1 2854358 • EA N 5798000862005 • mi m@mi m.dk • www.mim.dk