Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 217
Offentligt
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
9. februar 2023
Invitation til Europol JPSG-møde 26-27/3-23 i Stockholm
Det svenske EU-formandskab inviterer til møde i den såkaldte Europol-
kontrolgruppe JPSG, som finder sted søndag den 26. til mandag den 27.
marts i Rigsdagen i Stockholm.
JPSG har til opgave at stå for den parlamentariske kontrol med Europol og
består af repræsentanter for de nationale parlamenter i de 27 EU-lande og
Europa-Parlamentet.
På dagsordenen er bl.a. følgende punkter: 1) Europols operationelle støtte til
medlemsstaterne, 2) Bekæmpelsen af menneskehandel, 3) det svenske EU-
formandskabs prioriteter på det retlige område og 4) Status på arbejdet med
oprettelsen af et uafhængigt ”Rådgivende
Forum for Grundlæggende ret-
tigheder i regi af JPSG”.
Folketinget kan deltage med op til fire repræsentanter, som vælges fra Rets-
udvalget og Europaudvalget.
Invitation, program og anden praktisk information er vedlagt.
Tilmelding skal ske ved at sende en mail til sekretariatet,
senest
onsdag den 1. marts 2023.
Med venlig hilsen
Europaudvalgets sekretariat
Side 1 | 1