EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 220
Offentligt

Et fair Europa

for lønmodtagerne

FH’s europapolitiske sigtelinjer 2025

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Indhold

Indledning

En økonomisk politik, der gavner alle

Velfungerende europæisk social dialog

Styrket kamp mod social dumping

Ordentlige vilkår på fremtidens arbejdsmarked

Den sociale søjle som politisk pejlemærke

Bedre arbejdsmiljø

En retfærdig grøn omstilling

Styrket ligestilling

Handelspolitikken skal løfte arbejdstagerrettigheder

Værne om demokrati og retsstat

Et fair Europa for lønmodtagerne.

FH’s europapolitiske sigtelinjer 2025

Udgivet af FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Oktober 2022

Layout: FH

Foto: Photo: Istock: Omslag. FH Bruxelles: 5, 7 & 9. Jesper Ludvigsen. 12,13 & 14.

Christian Mang/Imago/Ritzau: 15. FH: 17.

ISBN: 978-87-93822-30-6

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Indledning

At binde europæerne sammen i form af

fælles værdier og samarbejde forankret i

europæiske institutioner har siden etable-

ringen af EU været gavnligt for stabilitet,

fred og demokratisk udvikling i Europa.

EU er en værdifuld demokratisk platform

til at sikre fælles, holdbare løsninger på

tværnationale udfordringer. Det euro-

pæiske samarbejde og etableringen af det

indre marked har bidraget til at skabe

vækst og beskæftigelse i Europa.

FH mener således, at et dansk engage-

ment i EU kan bidrage til vækst og be-

skæftigelse i Danmark. Dansk økonomi

nyder godt af den store eksport til resten

af EU, og det skaber arbejdspladser i

Danmark. Danske lønmodtageres ret-

tigheder og beskyttelsesniveau er også

langt hen ad vejen blevet styrket gennem

EU. Det gælder for eksempel ligestilling,

kravene til ligebehandling, grænser for

arbejdstid og kravene til arbejdsmiljø. Det

viser FAOS-rapporten ”EU og den danske

fagbevægelse: Lønmodtagerrettigheder,

indflydelse og dilemmaer” fra 2022. Derfor

er EU vigtigt for Danmark og for danske

lønmodtagere. Og derfor er EU-arbejdet

vigtigt for FH.

FH arbejder for en lønmodtagerdreven

dagsorden, der skaber bedre forhold for

danske og europæiske arbejdstagere, og

som samtidig respekterer den måde, vi

har indrettet os på i Danmark, herunder

parternes autonomi til at aftale, indgå og

håndhæve kollektive aftaler. Det forud-

sætter, at FH går ind i det europæiske for-

handlingsrum med en konstruktiv, kritisk

tilgang fra sag til sag og selv formulerer

konkrete løsningsforslag. Der skal findes

svar på de udfordringer, der kræver en

fælles EU-tilgang for at sikre retfærdige

og ordentlige vilkår for alle arbejdstagere,

opadgående social konvergens og bekæm-

pelse af social dumping.

FH ønsker et EU, der leverer løsninger på

en række af tidens store udfordringer. Det

gælder fremtidens arbejdsmarked, social

dumping, den teknologiske udvikling,

den grønne omstilling og kampen mod

skattesnyd. Det vil kræve en stor indsats

på mange fronter, hvis EU’s klimamål for

2030 skal nås. Det sker ikke uden en tæt

involvering af arbejdsmarkedets parter, så

arbejdstagerne kan bidrage til omstillin-

gen og får de nødvendige kompetencer til

at sikre den grønne omstilling.

FH mener, at den økonomiske integration

i EU bør understøttes af en opadgående

social konvergens, der styrker levevil-

kårene i medlemsstaterne uden at søge

en harmonisering af de enkelte landes

samfunds- og velfærdsmodeller. EU har

sikret arbejdskraftens mobilitet i Europa,

og det har givet os både udfordringer og

gevinster. Den har bidraget til at skabe

øget økonomisk aktivitet i EU, men den

har også ført til social dumping i flere

medlemsstater, hvor lønmodtagere ud-

nyttes, og ordnede løn- og arbejdsvilkår

kommer under pres. EU skal levere løsnin-

ger på problemerne med social dumping

gennem bedre regler og bedre hånd-

hævelse af de eksisterende regler – alt

sammen med klokkeklar respekt for den

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

danske model. Løndannelse, indkomst

og en række arbejdsmarkedsforhold

løses bedst af arbejdsmarkedets parter

på nationalt plan. Balancen mellem

at løfte de europæiske lønmodtagere

og respektere de forskelligartede

aftalemodeller kan lade sig gøre – det har

vi bl.a. set i arbejdsvilkårsdirektivet og

udstationeringsdirektivet.

I 2024 er der valg til Europa-Parlamentet,

og der skal vælges en ny Kommissionen.

I andet halvår af 2025 har Danmark for-

mandskabet for EU’s Ministerråd. Det er

tid til at påvirke den kommende dagsor-

den i EU. Det vil FH gøre med udgangs-

punkt i vores ti europapolitiske sigtelinjer:

•

En økonomisk politik, der gavner alle

•

Velfungerende europæisk social dialog

•

Styrket kamp mod social dumping

•

Ordentlige vilkår for fremtidens ar-

bejdsmarked

•

Den sociale søjle som politisk pejle-

mærke

•

Bedre arbejdsmiljø

•

En retfærdig grøn omstilling

•

Styrket ligestilling

•

Handelspolitikken skal løfte arbejdsta-

gerrettigheder

•

Værne om demokrati og retsstat.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

En økonomisk politik,

der gavner alle

En stærk og sund økonomi i EU er til gavn

for alle medlemsstater, og dansk økonomi

er afhængig af en velfungerende økonomi

i hele Europa. Derfor skal der etableres

rammer, som sikrer en sund og holdbar

økonomi i Europa, men som samtidig

giver medlemsstaterne mulighed for at

føre en politik, der understøtter en bære-

dygtig vækst og beskæftigelse. Det er først

og fremmest det enkelte lands opgave at

sørge for økonomisk vækst. Men EU spiller

en vigtig rolle, når det gælder rammerne

for styring af særligt eurolandenes økono-

mi, og når det gælder muligheden for at

etablere ambitiøse investeringsplaner og

investeringsfonde. Håndteringen af den

finansielle og økonomiske krise i slutnin-

gen af 2000’erne tjener som eksempel på,

hvordan ensrettede og rigide regler med

fokus på offentlige underskud og gælds-

niveauer forværrede situationen i flere

medlemsstater. Det gjorde det svært for

landene at foretage de investeringer, der

kunne sætte gang i økonomien og få lande

på fode igen.

EU har under COVID-19-krisen valgt en

anden model, der i højere grad ser ud til

at holde hånden under medlemsstaterne

gennem en udfordrende tid. Med oprettel-

sen af en genopretningsfond på i alt 750

mia. euro bestående af både lån og bidrag

uden tilbagebetalingspligt har fokus været

på at understøtte medlemsstaternes øko-

nomier og sætte skub i vækst og beskæf-

tigelse. En fond, der også skal bidrage til

den grønne, digitale omstilling.

Også fremover bør EU arbejde for at sikre

sunde og holdbare offentlige finanser i

medlemsstaterne samtidig med, at lande-

ne skal have mulighed for at gennemføre

tiltag, der sikrer vækst og velstand.

FH mener, at:

•

EU skal understøtte, at medlemssta-

terne kan føre en politik, der skaber en

bæredygtig vækst og beskæftigelse i

det enkelte land. Der findes ikke én løs-

ning, der passer alle, og EU skal i sine

anbefalinger til landene tage højde for

dette.

•

EU skal via sine støtteprogrammer

bidrage til, at de fattigste regioner i

medlemsstaterne får et løft gennem

støtte til efter- og videreuddannelse,

beskæftigelse samt fattigdomsbekæm-

pelse, så der skabes en opadgående

konvergens, når det gælder leve- og

indkomstvilkår.

•

Arbejdsmarkedets parter skal reelt og

systematisk inddrages i udarbejdelsen,

implementeringen og overvågningen

af de nationale reformplaner under det

europæiske semester.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Velfungerende europæisk

social dialog

En stærk og velfungerende social dialog

er et centralt værktøj, hvis målene i den

europæiske søjle for sociale rettigheder

skal realiseres. Hvis der skal sikres ordent-

lige lønninger og gode arbejdsvilkår i hele

Europa, så kommer man ikke udenom, at

arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig

rolle. Som repræsentanter for henholdsvis

lønmodtagere og arbejdsgivere har parterne

en forståelse for vilkårene og rammerne på

arbejdsmarkedet, som fx lovgiver ikke har.

Dog er forudsætningerne for social dialog

i medlemsstaterne meget forskellige, både

hvad angår organiseringsgraden og rela-

tionerne mellem arbejdstagere og arbejds-

givere. Det gør det vanskeligt at løfte nogle

af målene i den sociale søjle. Og det van-

skeliggør også et løft af den sociale dialog

på europæisk plan, som der er behov for.

Derfor er det positivt, at forordningen for

Socialfonden stiller krav til medlemssta-

terne om, at de skal afsætte midler til ka-

pacitetsopbygning af den sociale dialog.

Arbejdsmarkedets parter på europæisk

plan spiller en vigtig rolle som hørings-

part, når det gælder social- og beskæftigel-

sesområdet i EU

. Denne rolle skal fortsat

styrkes, og det er en vigtig opgave for både

de europæiske lovgivere og for arbejds-

markedets parter.

FH mener, at:

•

Europa-Kommissionen skal understøtte

den europæiske sociale dialog – både

den tværsektorielle og den sektorielle

– ved at sikre tilstrækkelig finansiering

TFEU-artikel 154.

med respekt for arbejdsmarkedets par-

ters autonomi.

•

Social dialog skal indgå i Europa-Kom-

missionens konsekvensanalyser i

forbindelse med udarbejdelsen og

fremlæggelsen af nye politiske forslag

og initiativer.

•

At arbejdsmarkedets parters særlige

høringsret, som det fremgår af art. 154,

skal respekteres af Kommissionen, Rå-

det og Parlamentet.

•

Arbejdsmarkedets parter bør også

inddrages på andre relevante lovgiv-

ningsområder, end dem der er omfattet

af art. 154.

•

Arbejdsmarkedets parter skal inddra-

ges i arbejdet med at sikre den grønne

omstilling. Fx i EU’s Komité for social

dialog.

•

Der skal udpeges en ”Ombudsmand

for social dialog”, der skal rapportere til

EU’s Komité for Social Dialog om udfor-

dringer med social dialog i medlems-

landene på opfordring af de nationale

parter.

•

Der er behov for en stærkere repræsen-

tation af de europæiske og nationale

arbejdsmarkedsparter i EU-agenturer,

myndigheder, udvalg og institutioner

med henblik på at sikre praksisnære

løsninger, der tager hensyn til de forskel-

ligartede europæiske arbejdsmarkeder

og arbejdsmarkedsmodeller.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Styrket kamp mod

social dumping

Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU

og et mere globaliseret arbejdsmarked

betyder, at der kommer en øget andel

af udenlandsk arbejdskraft til særligt de

nord- og vesteuropæiske lande i EU. Samti-

dig udflyttes et stigende antal opgaver fra

Norden til lande uden organisering eller

overenskomster. I Danmark udgør uden-

landsk arbejdskraft en stigende andel

af den samlede arbejdskraft, og antallet

af udenlandske arbejdstagere har været

støt stigende de seneste ti år

. Andelen af

beskæftigede udlændinge i 2020 svarer til

godt 10 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede

i Danmark. Arbejdskraftens frie bevæge-

lighed kan bidrage til at skabe vækst og

beskæftigelse i Europa, men den medfører

også en række udfordringer.

For lande med stor tilvækst af udenlandsk

arbejdskraft, særligt i Nordeuropa, resul-

terer udviklingen i social dumping og et

voldsomt nedadgående pres på løn- og ar-

bejdsvilkår i udvalgte brancher

. Bekæm-

pelse af social dumping kræver en effektiv

indsats fra både myndigheder, lovgivere

og arbejdsmarkedets parter.

FH støtter arbejdskraftens frie bevægelig-

hed, men det skal ske på ordnede vilkår. Vi

ser alt for ofte, at udenlandsk arbejdskraft

arbejder på vilkår og til en løn, som ligger

langt fra almindelige danske standarder.

I 2011 var antallet af fuldtidsbeskæftigede uden-

landske statsborgere 135.121, og i 2020 var det

tilsvarende tal på 231.426. I 2011 var antallet af

fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere fra

EU-11 29.935, og i 2020 var det tilsvarende tal 69.996.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(2020).

3) Det gælder særligt byggeri- og anlægsbranchen,

transportbranchen samt landbrug- og fødevaresek-

toren.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Det skal ikke være muligt at konkurrere

på at underbyde ordentlige arbejdsvilkår.

Det indebærer bl.a., at de faglige og kollek-

tive rettigheder ikke må være underord-

net de økonomiske friheder i EU. Retten

til at organisere sig og retten til kollektiv

forhandling samt kollektive kampskridt er

ligeså vigtig som retten til den frie bevæ-

gelighed.

Det bagvedliggende problem ved social

dumping er de forskelle i leve- og ind-

komstvilkår i EU, som er steget i takt med

udvidelsen af medlemslande. På den lan-

ge bane er det afgørende, at der sker en

opadgående konvergens i levestandarden

i EU, hvis vi skal problemet til livs. Men vi

er også nødt til at sætte ind her og nu.

FH mener, at:

•

EU skal bidrage til, at den frie bevæge-

lighed af tjenesteydelser og arbejds-

kraft sker på ordnede vilkår.

•

EU’s lovgivere skal inddrage social

dumping-perspektivet i al relevant lov-

givning.

•

Der skal sikres ordentlig håndhævelse i

alle medlemsstater af eksisterende og

ny EU-regulering om den frie bevæge-

lighed. Oprettelsen af den europæiske

arbejdsmarkedsmyndighed (European

Labour Authority, ELA) er et skridt i den

rigtige retning.

•

ELA skal bidrage til overholdelse af

eksisterende nationale og europæiske

overenskomst- og lovgivningsmæssige

regler med respekt for parternes cen-

trale rolle i håndhævelsen, tilgængelig

information for nationale parter og med

en effektiv reaktionshastighed.

•

EU skal introducere et europæisk ID-

kort med information om løn, arbejdstid,

arbejdsgiver skat, social sikring mv.,

som konkret håndhævelsesværktøj til

at sikre lønmodtagernes kendskab til

deres rettigheder. Det kan også styrke

myndigheder og arbejdsmarkedets

parters forudsætninger for at håndhæ-

ve gældende regler og dermed reel lige

løn for lige arbejde på samme arbejds-

plads.

•

EU’s udbudsdirektiv bør revideres, så

det fremmer brug af arbejdsklausuler

med henblik på at styrke respekten for

kollektive aftaler og løn- og arbejdsvil-

kår.

•

Der skal indføres sociale betingelser, så

det bliver en forudsætning for at mod-

tage midler fra EU’s Socialfond, at der

er ordnede arbejdsvilkår og ordentligt

arbejdsmiljø.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Ordentlige vilkår på

fremtidens arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet er under forandring

blandt andet på grund af den øgede digita-

lisering, kunstig intelligens og udbredelse af

atypiske beskæftigelsesformer. Forandrin-

gerne har været undervejs længe, og vi ved

ikke med sikkerhed, hvordan den vil forme

vores fremtidige arbejdsliv. Men vi ser ind i

en fremtid med nye og atypiske beskæftigel-

sesformer, flere digitale arbejdsformer og ar-

berjdspladser og øget brug af kunstig intel-

ligens og overvågning. Det er en udvikling,

som finder sted i alle medlemsstater, og FH

mener derfor, at EU skal bidrage til at finde

løsninger på en række af udfordringerne.

De digitale virksomheder har let adgang til

det globale marked. De kan flytte

arbejdspladser derhen, hvor det er mest

gavnligt eller konkurrencemæssigt nød-

vendigt. Der bør derfor være øget fokus på

at modvirke, at it- og tech-virksomheder

”udflages” til lande, hvor skatter og afgifter

er meget lave, og hvor beskyttelsen af ar-

bejdstagerrettigheder er ringe. For at sikre,

at Danmark og den danske model fortsat

spiller en central rolle i fremtidens digitale

arbejdsmarked, vil FH have fokus på de

langsigtede konsekvenser af digitalisering.

Det skal sikres, at nye ansættelsesformer

ikke skaber en ny underklasse af arbejdsta-

gere, der arbejder under dårlige arbejdsvil-

kår og uden rettigheder. Nye ansættelsesfor-

mer kan give fleksibilitet for arbejdstagere

og arbejdsgivere, men det bør ske på ordne-

de vilkår.

Kunstig intelligens giver både muligheder

og udfordringer for fremtidens arbejdsmar-

ked. Investeringer i kunstig intelligens kan

skabe vækst i særligt fremstillingsindustrien

og føre til nye job, men det kan i lige så høj

grad føre til udfasning af arbejdspladser.

Derudover giver kunstig intelligens en ræk-

ke udfordringer, når det gælder behandling

af arbejdstagernes data og overvågning på

arbejdspladsen.

EU bør bidrage til at sikre, at udviklingen

indenfor digitalisering og kunstig intel-

ligens ikke fører til unødig overvågning

og udnyttelse af arbejdstagerne. Det er

afgørende, at brugen af kunstig intelligens

på arbejdspladsen er fuldstændig trans-

parent og bygger på et afstemt dataetisk

grundlag.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

FH mener, at:

•

Der skal være en klar og rimelig af-

grænsning af, hvem der reelt er arbejds-

tagere både nationalt og europæisk, og

der bør ikke etableres en tredje kategori

af atypisk ansatte hverken direkte eller

indirekte.

•

Et tredje arbejdsmarked bør modvirkes

på både nationalt- og EU-plan, når det

fx gælder atypisk ansatte og platforms-

ansatte.

•

Europa har brug for at følge med vores

globale konkurrenter, når det gælder

teknologi, forskning og kunstig intelli-

gens. En teknologisk førerposition er

afgørende for, at der er gode arbejds-

pladser på europæiske hænder i frem-

tiden.

•

Brugen af kunstig intelligens og algorit-

meledelse skal være fuldstændig trans-

parent og bygge på et afstemt data-

etisk grundlag, der løbende afstemmes

mellem parterne.

•

Brugen af kunstig intelligens og algorit-

meledelse skal reguleres med respekt

for menneskers frihed, værdighed og

autonomi, så arbejdstagere ikke bliver

udsat for overvågning, der er unødven-

dig og i uoverensstemmelse med grund-

læggende rettigheder.

•

EU bør arbejde for løsninger, der sikrer

et bæredygtigt digitalt arbejdsmarked,

så der ikke konkurreres på skatter og

afgiver samt arbejdsforhold

•

Der bør i EU-regi etableres en formod-

ningsregel, en omvendt bevisbyrde og

så bredt et anvendelsesområde som

muligt, der kan fungere i samspil med

den danske model og anvendes ved

indgåelse og håndhævelse af overens-

komster mv. og i øvrigt lægges til grund

ved enhver myndighedsbeslutning.

•

Europa-Kommissionens forslag til

retningslinjer for soloselvstændiges

adgang til at indgå kollektive aftaler bør

kun give de mest repræsentative fagli-

ge organisationer ret til at anvende en

sådan adgang til at forhandle kollektive

aftaler for soloselvstændige.

•

Personer, som EU-Domstolen eller

danske domstole definerer som falske

selvstændige, bør ikke kunne indgå

overenskomster som soleselvstændi-

ge. FH vil arbejde for, at de personer

bliver omfattet af overenskomster for

arbejdstagere og i øvrigt kan opnå fulde

arbejdstagerrettigheder.

•

Muligheden for at etablere et generelt

arbejdstagerbegreb i EU skal undersø-

ges under hensyntagen til den danske

arbejdsmarkedsmodel. Det bør omfatte

platformsarbejdere og andre atypisk

ansatte, som ikke reelt nyder den selv-

stændiges rettigheder.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Den sociale søjle

som politisk pejlemærke

FH ønsker at fremme kollektive forhand-

linger nationalt, bekæmpe social dumping

og sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i

hele Europa.

Den sociale søjle er et skridt i den rigtige

retning for at skabe et mere socialt balan-

ceret Europa. Den indeholder ambitiøse

mål for at fremme velfærd og velstand i

EU. Målet om ordentlige løn- og arbejds-

vilkår bør gælde for alle europæiske

arbejdstagere. Men det er afgørende for

FH, at søjlen fungerer som et politisk kom-

pas og ikke gøres bindende. Med politisk

kompas mener FH, at de initiativer, der

finder inspiration i søjlen, skal respektere

kompetencefordelingen og de nationale

aftalemodeller og forhold.

I kollektive arbejdsmarkedsmodeller, som

den danske og svenske, giver fleksible

overenskomster udstrakt mulighed for,

at de enkelte virksomheder kan tilpasse

deres aftaler til virksomheders og medar-

bejderes behov. Det har vi på baggrund af

et ligeværdigt forhold mellem parterne,

baseret på rettigheder i overenskomster-

ne. Det er langt fra tilfældet i alle EU’s

medlemsstater. Hvis EU skal bidrage til en

højere løn eller bedre social beskyttelse i

de enkelte lande, skal det derfor ske med

klokkeklar respekt for traktatens kompe-

tencedelingsbestemmelser og for de en-

kelte medlemsstaters respektive arbejds-

markedsmodeller og velfærdsordninger.

Særligt siden den finansielle krise i slut-

ningen af 2000’erne er der sket en udbre-

delse af lave lønninger, usikre ansættelser

og dårlige arbejdsvilkår i mange med-

lemsstater. Denne udvikling har særligt

ramt de unge og de grupper, som i forve-

jen var mest udsatte. I FH ønsker vi, at EU

udstikker nogle pejlemærker for at sikre

bedre arbejdsvilkår især for de mest sår-

bare grupper på arbejdsmarkedet.

FH vil også arbejde for, at Folketinget i

fremtiden sikrer en bedre implemente-

ring af EU-regler og rådshenstillinger un-

der den sociale søjle, som bredt set tjener

lønmodtagernes interesser.

FH mener, at:

•

Udmøntningen af den social søjles prin-

cipper skal respektere EU-kompetence-

fordelingen og parternes autonomi.

•

Søjlen skal anvendes kritisk og kon-

struktivt til at løfte de områder, hvor

EU-samarbejdet har en vigtig rolle at

spille, blandt andet via det europæiske

semester.

•

Arbejdsmarkedets parter skal reelt og

systematisk inddrages i implementerin-

gen af den sociale søjle både på euro-

pæisk og nationalt niveau.

•

Det europæiske semester skal under-

støtte en infrastruktur, der skaber lige

adgang til dagtilbud og uddannelse af

høj kvalitet.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Bedre arbejdsmiljø

Det skal være sikkert og sundt for alle

europæiske arbejdstagere at gå på arbejde,

og dårlige arbejdsmiljøstandarder bør

ikke være et konkurrenceparameter for

europæiske lande eller virksomheder. Fæl-

les EU-regulering på arbejdsmiljøområdet,

en fælles EU-arbejdsmiljøstrategi samt

mere ensartet implementering og styrket

håndhævelse i medlemsstaterne er afgø-

rende for at sikre, at danske virksomheder

opererer på et marked, hvor der er lige

vilkår for alle virksomheder, og hvor der

ikke konkurreres på dårligt arbejdsmiljø.

Udviklingen i EU’s arbejdsmiljøregulering

har i en årrække næsten været gået i stå.

De senere år er der dog sket fremskridt

med fastsættelse af grænseværdier for

kemiske stoffer og et arbejde er i gang

med at modernisere direktiverne om faste

arbejdssteder og skærmarbejde. Men der

mangler stadig ambitiøs lovgivning på

en række områder, herunder ikke mindst

psykisk arbejdsmiljø og ergonomisk ar-

bejdsmiljø. Herudover mangler der fokus

på det ændrede arbejdsmarked, herunder

ikke mindst ændringer i ansættelsesfor-

mer, som bl.a. platformsarbejde og øget

brug af falske selvstændige.

FH mener, at:

•

Håndhævelsen af EU’s arbejdsmiljøre-

gulering i medlemsstaterne skal styrkes,

så virksomheder ikke kan konkurrere på

dårligt arbejdsmiljø.

•

EU’s arbejdsmiljølovgivning skal være

dækkende for alle beskæftigede, inklu-

siv solo-selvstændige og platformsar-

bejdere.

•

EU skal sikre bedre arbejdsmiljøre-

gulering på områder såsom psykisk

arbejdsmiljø muskel- og skeletbesvær,

samt reproduktionsskadende og kræft-

fremkaldende stoffer.

•

EU skal sikre et bedre beredskab i for-

hold til fremtidige pandemier, herunder

medvirke til at forbedre samarbejdet og

koordinationen mellem især arbejdsmil-

jø- og sundhedsmyndigheder i forhold til

fremtidige pandemier.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

En retfærdig grøn omstilling

Den grønne omstilling skal være socialt

retfærdig. Det er en forudsætning for at

sikre en langsigtet opbakning til de foran-

dringer, der vil have stor indflydelse på ar-

bejdspladserne og i vores dagligdag. Løn-

modtagerne er i centrum for omstillingen,

og derfor er det vigtigt, at de inddrages

tæt i beslutningerne – både på nationalt

niveau og på lokale arbejdspladser.

Nogle lønmodtagere vil opleve nye job-

muligheder og gevinster, mens andre vil

miste jobbet. Endnu flere vil opleve et

behov for nye kompetencer, selv hvis de

ikke skifter job. Samtidig vil omstillingen

indebære en ændring i vaner og forbrug.

EU-samarbejdet er afgørende for Dan-

marks grønne omstilling og de tab og

gevinster, vi vil opleve. For det første fordi

dansk konkurrenceevne, eksport – og

dermed arbejdspladser – har gavn af et

højere ambitionsniveau. For det andet

fordi EU-regulering ofte sætter rammerne

for dansk klimapolitik, fx når det gælder

kvotemarkedet og en række forordninger.

For det tredje fordi EU de kommende år

investerer milliarder i en grøn omstilling.

EU’s politik på klimaområdet og tilknytte-

de områder som fx uddannelse, beskæfti-

gelse og arbejdsmiljø er således afgørende

for FH.

For FH er det afgørende, at EU sætter

ambitiøse klimamål, inddrager lønmod-

tagerne i den grønne omstilling og sikrer

en social balanceret omstilling, hvor ud-

dannelse, omskoling og et sikkert og sundt

arbejdsmiljø udgør centrale elementer.

FH mener, at:

•

En retfærdig omstilling skal have et

bredt fokus, der også hjælper de fag-

grupper, der berøres indirekte af omstil-

lingen.

•

Der skal fokuseres på generel videreud-

dannelse af høj kvalitet for lønmodtage-

re og ikke kun på omskoling af dem, der

har mistet deres arbejde.

•

Arbejdsmiljøet skal sikres i den grønne

omstilling.

•

EU skal bidrage til videndeling om ind-

dragelse af lønmodtagerne i den grøn-

ne omstilling.

•

Det er afgørende med den nødvendi-

ge finansiering af en socialt retfærdig

omstilling, så omstillingen ikke rammer

skævt.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Styrket ligestilling

FH arbejder for at skabe større ligestilling

mellem kønnene på både nationalt og

europæisk niveau. Det gælder i særdeles-

hed, når det gælder lige vilkår på arbejds-

markedet og lige løn for lige arbejde. Lige-

løn mellem mænd og kvinder for samme

arbejde eller arbejde af samme værdi er en

grundlæggende rettighed, som skal frem-

mes i hele Europa. Det forudsætter bl.a.

større løngennemsigtighed og en klarere

definition af arbejde af samme værdi samt

en styrket indsats for at åbne det kønsop-

delte arbejdsmarked. Det forudsættes også,

at der er lige adgang til uddannelsessyste-

met fra førskoleområde til efter- og vide-

reuddannelsesområdet. Det Europæiske

Semester har tydeligt vist, at der er store

divergenser i EU, når det handler om lige

adgang til uddannelse for alle.

EU spiller en vigtig rolle, når det gælder

opgaven med at sætte retning for am-

bitionerne om fuld ligestilling i Europa.

Men det skal ske med respekt for, at til-

tag, der vedrører arbejdsmarkedet, skal

tilrettelægges og udmøntes i de enkelte

medlemsstater. Det er vigtigt, at regler og

rettigheder, som følger af EU-initiativer,

skal respektere arbejdsmarkedets parters

rolle og den måde, vi har indrettet det

danske arbejdsmarked på. Som led i Det

Europæiske Semester og EU’s målsætnin-

ger om uddannelse, et godt børneliv og

livslang læring bør EU være medaktør i at

sikre lige og let adgang til uddannelse og

dagtilbud i EU.

FH mener, at:

•

EU skal være retningsgivende, når det

gælder målsætningen om at sikre bedre

ligestilling på arbejdsmarkedet.

•

EU skal fremme kvinders rettigheder og

retten til ligestilling mellem kønnene bl.a.

ved at sikre beskyttelse mod forskels-

behandling på arbejdspladsen pga.

køn, etnicitet/race, religion/tro, handi-

cap, alder og seksuel orientering.

•

EU skal fortsat sikre videndeling om,

hvordan man fremmer ligestilling på

arbejdsmarkedet på tværs af medlems-

landene.

•

Det europæiske semester skal bidrage

til at sikre lige adgang til dagtilbud og

social investering på ungdomsområdet.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Handelspolitikken skal

løfte arbejdstagerrettigheder

Danmark er en lille, åben økonomi, som

er afhængig af vores handel med omver-

denen både indenfor og udenfor EU. Øget

eksport og samhandel kan skabe vækst

og beskæftigelse til gavn for danske løn-

modtagere. Derfor ønsker FH, at EU skal

arbejde for ordnede rammer og aftaler

for verdenshandlen gennem WTO. Det

giver Danmark og danske virksomheder et

bedre udgangspunkt i samhandlen med

andre lande.

Handelskrigen mellem USA og Kina,

Brexit, coronapandemien og Ruslands

invasion af Ukraine har vist, at handel

på tværs af landegrænser og regioner er

udsat, og at handelspolitik også er sik-

kerhedspolitik. Men det er vigtigt, at EU’s

målsætning om at styrke sin strategiske

autonomi ikke svækker EU’s eksport til

resten af verden. Med strategisk autonomi

menes bestræbelserne på at gøre EU mere

uafhængig af tredjelande, når det gælder

fx fødevarer, energi, teknologi og kritiske

materialer. Men også EU’s indre marked

skal fortsat vedligeholdes og beskyttes, så

udefrakommende kriser ikke kan bruges

som anledning til at lukke de enkelte

EU-landes grænser overfor handel med

andre EU-lande.

Det er vigtigt, at handelspolitikken anven-

des som redskab til at løfte en mere bæ-

redygtig verden med fokus på ordentlige

løn- og arbejdsvilkår. EU’s handelsaftaler

med andre lande skal bruges som løfte-

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

stang til at sikre arbejdstagerrettigheder.

EU skal bruge sin indflydelse til fx at få

indarbejdet standarder for arbejdsvilkår,

herunder ILO’s kernekonventioner og

arbejdsmiljø, i handelsaftalerne og hånd-

hævelsen af disse.

FH anser handlingsplanen for økonomisk

diplomati og den tredobbelte bundlinje,

hvor vækst og jobskabelse går hånd i

hånd med en bæredygtig omstilling og

en styrkelse af arbejdstageres vilkår, som

central for dansk handelspolitik. Det er

et godt udgangspunkt for at kunne præge

den næste generation af globaliseringen

– en mere bæredygtig globalisering, der

tager højde for WTO-reglerne, ILO-konven-

tionerne og øvrige standarder.

Derudover mener FH, at EU’s udviklings-

politik skal prioritere at stille midler til

rådighed til støtte af kapacitetsopbyg-

ningen af civilsamfundet i de lande, EU

indgår handelsaftaler med. Det skal sikre,

at civilsamfundet bliver bedre rustet til

at holde regeringen ansvarlig for de bære-

dygtighedskapitler, de har underskrevet.

Der er også et behov for, at EU får en

stærkere involvering af arbejdsmarkedets

parter i udviklingen af den fremtidige

handelspolitik.

Handel med tjenesteydelser udgør en vok-

sende andel af den samlede verdenshan-

del, hvilket har stor betydning for indhol-

det i EU’s bilaterale handelsaftaler. Det er

afgørende for FH, at der sker en afgræns-

ning af, hvilke typer af tjenesteydelser der

er omfattet af handelsaftalerne af hensyn

til at beskytte offentlige tjenesteydelser

fra at blive markedsgjort og dermed po-

tentielt blive privatiseret.

FH mener, at:

•

EU skal indgå handelsaftaler, der ska-

ber arbejdspladser og styrker arbejds-

tagernes rettigheder.

•

I forhandlinger om handelsaftaler skal

der stilles krav om at opfylde interna-

tionale standarder for arbejdstager-

rettigheder, arbejdsmiljø og miljø som

betingelse for aftalen. Kravene skal

modsvares af løfter om markedsad-

gang, bistand og teknisk ekspertise

samt ledsages af mærkbare sanktioner

og grundig overvågning med inddragel-

se af arbejdsmarkedets parter.

•

Handelspolitikken og EU’s arbejde

med due diligence skal fremme en for-

retningsmodel, som er bæredygtig og

ansvarlig, både når det gælder arbejds-

tagerrettigheder, arbejdsmiljø, miljø og

klimapåvirkning.

•

Der skal introduceres redskaber til for-

håndsgodkendelse i de handelsaftaler,

som EU indgår for derved at sikre reel

håndhævelse af arbejdstagerrettighe-

der, før en aftale ratificeres og træder i

kraft.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Værne om demokrati og retsstat

Demokrati, grundlæggende menneske-

rettigheder og retsstaten er en grundsten

i vores samfund, som vi skal værne om.

Værdierne er indskrevet i EU-traktaten og

skal derfor respekteres af alle medlems-

stater

Det har vist sig vanskeligt for EU at hånd-

tere brud på fundamentale principper,

selvom traktaten indeholder sanktions-

muligheder i sådanne sager

. Der er mu-

lighed for at rejse sag ved overtrædelse af

EU’s grundlæggende rettigheder. Bestem-

melsen giver blandt andet mulighed for

at fratage et land stemmeretten i Rådet.

EU har også gjort respekten for retsstats-

principper til en betingelse for udbetaling

af midlerne fra Genopretningsfonden

4) Traktatens artikel 2.

5) Traktatens artikel 7.

efter COVID-19-krisen, ligesom det er et

krav i landbrugsforordningen.

Selvom EU’s værktøjskasse indeholder

redskaber til at sikre respekten for de-

mokrati og retsstaten i medlemslandene,

er det en grundlæggende udfordring, at

der skal være et ønske om forandring i de

medlemsstater, der træder rettighederne

under fode. I processen frem mod opta-

gelsen af nye medlemsstater er udsigten

til et EU-medlemskab en vigtig faktor i at

få gennemført reformer i de pågældende

lande. Men når først et land er optaget,

er det en vanskelig og langstrakt proces

at skabe den nødvendige enighed blandt

medlemslandene, der kan sikre overhol-

delsen af EU’s grundlæggende principper.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

Der er ingen lette løsninger i sigte, men

EU-samarbejdet kan i længden ikke holde

til, at der er lande, som ikke respekterer

vores fælles værdier og spilleregler.

FH mener, at:

•

EU er en værdifuld platform til at sikre

værdier som demokrati, menneskeret-

tigheder og retsstat, og fagbevægelsen

og danske politikere har et fælles an-

svar for at kommunikere om nuancerne

ved EU-samarbejdet herunder både

fordele og ulemper.

•

Der skal gøres større brug af mulig-

hederne for at koble udbetalingen af

EU-midler til respekten for EU’s grund-

læggende værdier.

•

Det skal overvejes, om nye redskaber

kan tages i brug overfor de medlems-

stater, som ikke overholder EU’s grund-

læggende værdier.

•

Der skal reageres med konsekvens, og

der skal reageres markant, når vores

grundlæggende værdier ikke respekte-

res af de enkelte medlemslande.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 10/2-23 fra Fagbevægelsens hovedorganisation vedr. FH's Europapolitiske sigtelinjer 2025