EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Notat vedr. afgivelse af indlæg i præjudiciel sag for EU-domstolen C-658/22, Sąd Najwyższy

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 229
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i præjudi-

ciel sag for EU-Domstolen C-658/22,

Sąd Najwyższy

Indledning og baggrund

Afdelingen for civile sager ved den polske højesteret (Sąd

Najwyższy)

har ved kendelse af

2. september 2021 forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål om fortolkningen

af navnlig artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om

retsstatsprincippet,

artikel 19, stk. 1, 2. afsnit TEU om

domstolenes uafhængighed

og artikel 47 i Den Eu-

ropæiske Unions charter (Chartret) om

adgang til effektive restmidler

og til en

upartisk

domstol.

Spørgsmålene er rejst i en sag, hvor den polske højesteret skal tage stilling til en række

spørgsmål vedrørende urimelige kontraktvilkår i indekserede og denominerede låneaftaler.

Forud for besvarelsen af disse spørgsmål, har den forelæggende ret (afdelingen for civile

sager ved den polske højesteret) imidlertid forelagt tre præjudicielle spørgsmål for EU-

Domstolen vedrørende udnævnelsen af en del af de dommere i afdelingen for civile sager

ved den polske højesteret, der behandler hovedsagen.

Det

første

spørgsmål angår, hvorvidt EU-retten skal fortolkes således, at en domstol ikke

er uafhængig, upartisk og oprettet ved lov, såfremt domstolen i sidste instans

–

i dette

tilfælde den polske højesteret

–

er sammensat af dommere, der er udnævnt efter en pro-

cedure, der strider imod national lovgivning. Den forelæggende ret peger på tre omstæn-

digheder ved proceduren, der er i uoverensstemmelse med polsk lovgivning, herunder bl.a.

at Domstolsrådet (Krajowa

Rada Sądownictwa)

har gennemført udnævnelsesproceduren.

Det

andet

spørgsmål angår, hvorvidt EU-retten er til hinder for anvendelsen af nationale

bestemmelser, der

–

under trussel af disciplinære sanktioner i form af afsættelse

–

forbyder

den polske højesteret at foretage domstolsprøvelse af lovligheden af dommerudnævnelser.

Det

tredje

spørgsmål angår, hvorvidt EU-retten skal fortolkes således, at den polske forfat-

ningsdomstols (Trybunał

Konstytucyjny)

dom, der konkluderer, at en dom afsagt af den pol-

ske højesteret er uforenelig med den polske forfatning, ikke kan udgøre en hindring for

vurderingen af, om den polske højesteret er uafhængig, upartisk og oprettet ved lov.

Enhed:

JTEU

Sagsbehandler:

Thomas Svenningsen

Dato:

13-02-2023

Sagsnummer:

2023-6337

Kontekst

Den forelagte sag skal ses i lyset af en række sager forelagt af polske domstole og anlagt af

Kommissionen vedrørende kerneværdierne om EU’s retsstatsprincip og domstolenes uaf-

hængighed, som fastsat i artikel 2 TEU, artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU og Chartrets artikel

47.

Jf. navnlig dom af 27. februar 2018 i sag C-64/16, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, præmis

43-45, dom af 24. juni 2019 i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, præmis 71-77, dom af 19.

november 2019 i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18, A.K. m.fl., præmis 120-126 samt

dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen, præmis 58-60.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Notat vedr. afgivelse af indlæg i præjudiciel sag for EU-domstolen C-658/22, Sąd Najwyższy

EU-Domstolen har flere gange dømt Polen for traktatbrud i sager om retsstatsprincippet.

Det skete første gang ved Domstolens dom af 24. juni 2019 i sag

C-619/18,

Kommissio-

nen mod Polen om netop den polske højesterets uafhængighed. Senere fulgte dom af 5.

november 2019 i sag

C-192/18

om de almindelige domstoles uafhængighed og dom af 15.

juli 2021 i sag

C-791/19

om den polske disciplinærordning for dommere. Hertil kommer

den verserende sag

C-204/21,

hvor der er afsagt kendelse om midlertidige foranstaltnin-

ger, og hvor manglende overholdelse af kendelsen har resulteret i dagbøder på 1 mio. EUR

til Polen. I sidstnævnte sag fremsatte generaladvokaten sit forslag til afgørelse den 15. de-

cember 2022.

De grundlæggende principper og krav om uafhængighed for nationale dommere er derud-

over gentaget og uddybet i en række præjudicielle sager, herunder i dom af 19. november

2019 i de forenede sager

C-585/18, C-624/18

C-625/18, A.K.

m.fl. vedr. Domstols-

rådet, der ikke anses for at være et organ uafhængigt af den lovgivende og udøvende magt.

Dertil kommer sag

C-824/18, A.B.

m.fl. om udnævnelse af dommere ved den polske hø-

jesteret, sag

C-487/19,

W.Ż.

om offentlige sager ved den polske højesteret og de forenede

sager

C-748

–

C-754/19, WB

m.fl. om forflyttelse af dommere. I samtlige af disse domme

udtaler EU-Domstolen sig kritisk om reformerne og karakteren af det polske domstolssy-

stem.

Regeringens interesse i den forelagte sag

Det er regeringens opfattelse, at regeringen i tråd med tidligere indlæg i retssager om rets-

statsprincippet bør afgive indlæg i den forelagte sag.

Retsstatsprincippet er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som alle medlemslande har tilslut-

tet sig. Overholdelse af princippet er

afgørende for EU’s

legitimitet og en nødvendig for-

udsætning for

EU’s retsorden og

et funktionsdygtigt samarbejde inden for unionen.

Deltagelse i sagen skal derudover ses i lyset af, at EU-Domstolens domme vil kunne bi-

drage til at opretholde presset på den

polske regering i relation til overholdelsen af EU’s

fundamentale retsstatsprincip i både det juridiske spor ved EU-Domstolen og i en bredere

politisk kontekst. Ud over retssagerne er bl.a. den igangværende artikel 7 TEU-procedure

mod Polen medvirkende til, at dette pres fastholdes.

På linje med argumenterne i regeringens tidligere indlæg

bør der i det danske indlæg med

henvisning til EU-Domstolens domme i tidligere sager om retsstatsprincippet

lægges vægt

på vigtigheden af overholdelse af EU-traktatens bestemmelser, herunder de grundlæg-

gende principper om domstolenes uafhængighed og retsstatsprincippet. Der bør således

lægges vægt på, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU, der udmønter retsstatsprincippet i artikel

2 TEU, forpligter medlemsstaterne til at sikre domstolenes uafhængighed.

Der verserer tillige de forenede sager C-615/20 og C-671/20, YP m.fl., de forenede sager C-647/21

og C-648/21, D.K. m.fl., sag C-718/21, L.G., sag C-521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich, de forenede

sager C-181/21 og C-269/21, G. m.fl. samt sag C-225/22, AW, hvor regeringen har afgivet indlæg.

Jf. sag C-791/19, Kommissionen mod Polen, forenede sager C-615/20 og C-671/20, YP m.fl., sag C-

521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich, forende sager C-647/21 og C-648/21, D.K. m.fl., sag C-718/21,

L.G. samt de forenede sager C-181/21 og C-269/21, G. m.fl.

Jf. dom af 24. juni i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, særlig præmis 42-43 og 71-77, dom af

5. november 2019 i sag C-192/18, Kommissionen mod Polen, præmis 98-112, A.K.-dommen, samt

dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen.

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Notat vedr. afgivelse af indlæg i præjudiciel sag for EU-domstolen C-658/22, Sąd Najwyższy

I forhold til det første spørgsmål, der vedrører betydningen af Domstolsrådets rolle, bør

det ligesom i regeringens indlæg i bl.a. sag

C-521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich

de forenede sager

C-181/21 og C-269/21, G. m.fl.

anføres, at der ikke er tale om et uaf-

hængigt organ.

Der bør argumenteres for, at Domstolsrådets rolle i dommerudnævnel-

sesproceduren sammenholdt med de to andre omstændigheder, som den forelæggende ret

fremhæver, bevirker, at der vil være grundlag for at kunne konkludere, at den polske hø-

jesteret ikke er en ret, der lever op til kravene i artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU, som

fortolket af EU-Domstolen, dvs. om en domstol er uafhængig, upartisk og oprettet ved

lov.

For så vidt angår det andet spørgsmål bør der ligesom i regeringens skriftlige indlæg i sag

C-225/22, AW,

argumenteres for, at de polske bestemmelser, der

–

under trussel af disci-

plinære sanktioner i form af afsættelse

–

forbyder den polske højesteret at foretage dom-

stolsprøvelse af lovligheden af dommerudnævnelser, er uforenelig med EU-retten.

For så vidt angår det tredje spørgsmål bør der i lighed med regeringens argumentation i

både sag

C-225/22

og sag

C-521/22

argumenteres for, at en dom fra den polske forfat-

ningsdomstol, der konkluderer, at en dom afsagt af den polske højesteret er uforenelig

med den polske forfatning, ikke afskærer en vurdering af den polske højesterets uafhængig-

hed og upartiskhed.

Det er bl.a. blevet fastslået af den polske højesteret ved afgørelser af 5. december 2019 og 15. januar

2020 på baggrund af EU-Domstolens fortolkningsbidrag i A.K.-dommen. Det er ligeledes fastslået i

domme af 6. maj og 13. maj 2021 afsagt af Polens forvaltningsdomstol på baggrund af EU-Domsto-

lens fortolkningsbidrag i A.B.-dommen.

Derudover følger det af EMD’s praksis, jf. sagen Reczkowicz

mod Polen, de forenede sager Dolinska-Ficek og Ozimek mod Polen samt sagen Advance Pharma

mod Polen.

Jf. regeringens retlige stillingtagen til det første og det andet forelagte spørgsmål i det skriftlige indlæg

i sag C-225/22, AW.

Jf. regeringens retlige stillingtagen til det første og det andet forelagte spørgsmål i det skriftlige indlæg

i sag C-225/22, AW, samt regeringens retlige stillingtagen til det andet forelagte spørgsmål i det skrift-

lige indlæg i sag C-521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich.