EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 235
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

17. februar 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-718/21

Titel og kort sagsresumé

Krajowa Rada Sadownictwa (Polen)

Emne:

Domstolenes uafhængighed.

Spørgsmål:

1. Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union til

hinder for en bestemmelse i national ret såsom artikel 69 § 1b, første

punktum, i ustawa z dnia 27 lipca 2001 r. - Prawo o ustroju sadów

powszechnych (lov af 27.7.2001

–

lov om de almindelige domstoles

organisation ([...] Dz. U. af 2020, poz. 2072), hvorefter en dommerens

erklæring om, at den pågældende ønsker at fortsætte i dommerembedet efter

at have nået pensionsalderen, kun kan imødekommes, såfremt en anden

myndighed giver samtykke?

2. Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union til

hinder for en fortolkning af en national bestemmelse, hvorefter en erklæring

fra en dommer om dennes ønske om at fortsætte i dommerembedet efter at

have nået pensionsalderen, der er fremsat med forsinkelse, er uden virkning,

uanset omstændighederne ved den manglende overholdelse af fristen og

uanset betydningen af den manglende overholdelse af fristen for indhentelse

af samtykket til, at dommeren må fortsætte i embedet?

Moesgaard Meat 2012 (forelagt af Højesteret)

Spørgsmål:

1. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at »produktion

af slagtekroppe« omfatter den slagteproces, der foregår, fra dyret bliver taget

fra opstaldningen, bedøves og aflives, indtil der foreligger store

standardudskæringer, således at slagtedyrets vægt skal beregnes før afskæring

af hals og hoved samt udtagning af organer og indvolde, eller omfatter

»produktion af slagtekroppe« produktionen af svinekroppe efter udtagning

af organer og indvolde og efter afskæring af hals og hoved og efter

afblødning og nedkøling, således at slagtedyrets vægt først skal beregnes på

dette tidspunkt?

2. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at der ved

opgørelsen af antal produktionsdage, der indgår i kapaciteten »pr. dag«, alene

skal medregnes de dage, hvor bedøvelse, aflivning og umiddelbar opskæring

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

02.03.23

C-311/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Rigsadvokaten

09.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

af slagtesvinet finder sted, eller skal der også medregnes de dage, hvor der

forekommer slagtemæssige behandlinger af slagtesvinene, herunder

klargøring af dyret til slagtning, nedkøling af det slagtede dyr og afskæring af

dyrets hoved og hals?

3. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at et slagteris

»kapacitet« skal beregnes som den maksimale produktion pr. dag inden for

24 timer med forbehold for fysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger,

som slagteriet faktisk iagttager, men dog ikke lavere end dets realiserede

produktion, eller kan etslagteris »kapacitet« være lavere end dets realiserede

produktion, f.eks. Hvis den realiserede produktion er sket under

tilsidesættelse af defysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger for

produktionen, somer forudsat ved beregningen af slagteriets »kapacitet«?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-268/21

Titel og kort sagsresumé

Norra Stockholm Bygg

Sagen vedrører:

1. Stiller databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, også

krav til national processuel lovgivning om editionspligt?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, indebærer

databeskyttelsesforordningen da, at der ved bedømmelse af

spørgsmålet, om der skal træffes bestemmelse om edition af et

dokument, der indeholder personoplysninger, også skal tages hensyn

til de registreredes interesser? Stiller EU-retten i dette tilfælde nogen

krav til den måde, hvorpå denne bedømmelse nærmere skal

foretages?

Autoridade da Concorrência et EDP til orientering

Spørgsmål:

1. Skal artikel 101 TEUF, som artikel 9 i den nye

konkurrencelovgivning (lov nr. 19/2012 af 8.5.2012) er inspireret af,

fortolkes således, at en konkurrenceklausul som den, der fremgår af

klausul 12.1 og 12.2 (jf. punkt [8 i den korte fremstilling af de faktiske

omstændigheder og retsforhandlingerne]) i partnerskabsaftalen, kan

kvalificeres som en aftale med konkurrencebegrænsende formål, der

er indgået mellem en elleverandør og en detailhandler i

levnedsmiddelbranchen, der driver varehuse og supermarkeder, med

henblik på at yde rabatter til kunder, der samtidig tilmelder sig en

bestemt tarifplan for elektricitet hos elleverandøren, der er

tilgængelig på det portugisiske fastland, og som er indehavere af et

bonuskort fra detailhandleren i levnedsmiddelbranchen, hvilke

rabatter udelukkende kan benyttes til at købe produkter i

sidstnævntes butikker eller hos selskaber, der er knyttet hertil, når

denne aftale omfatter andre klausuler, der fastlægger, at formålet

med aftalen var at fremme udviklingen i de deltagende selskabers

virksomhed (jf. punkt 2-[7 og 16 i den korte fremstilling af de

faktiske omstændigheder og retsforhandlingerne]), og fordelene for

kunderne er fastslået (jf. [punkt 16, som nævnt ovenfor]), uden at

der er foretaget en analyse af de nærmere skadelige virkninger for

konkurrencen, der følger af ovennævnte klausul 12.1 og 12.2?

2. Kan artikel 101, stk. 1, TEUF fortolkes således, at en aftale,

hvorved bestemte former for økonomisk virksomhed forbydes, og

som omhandler en angivelig markedsdeling mellem to

virksomheder, kan anses for at have et konkurrencebegrænsende

formål, når den indgås mellem enheder, der ikke konkurrerer

indbyrdes, hverken aktuelt eller potentielt, på nogen af de markeder,

der berøres af den nævnte forpligtelse, selv når de markeder, der

berøres heraf, kan anses for liberaliserede markeder eller markeder

uden uovervindelige retlige adgangsbarrierer?

M.fl. spørgsmål

Interessent

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Justitsministeriet

Datatilsynet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

02.03.23

C-331/21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

02.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-394/21

C-410/21

C-661/21

Bursa Româna de Marfuri

Sagen vedrører:

1) Er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af

5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet, navnlig artikel 1,

litra b), og artikel 3, henset til bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om

fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af

direktiv 2012/27/EU, fra sin ikrafttræden til hinder for, at en

medlemsstat fortsat tildeler én enkelt licens til organisation og drift

af centrale energimarkeder? Er den rumænske stat fra den 1. januar

2020 forpligtet til at spærre et eksisterende monopol på driften af

elektricitetsmarkedet?

2) Omfatter det personelle anvendelsesområde for principperne om

fri konkurrence i forordning (EU) 2019/943, navnlig artikel 1, litra

b) og c), og artikel 3, operatøren af et elektricitetsmarked som en

varebørs? Har det nogen betydning for besvarelsen, om definitionen

af elektricitetsmarkedet i artikel 2, nr. 40), i forordning (EU)

2019/943 henviser til definitionen af elektricitetsmarkedet i artikel

2, nr. 9), i direktiv 2019/944?

3) Skal en medlemsstats tildeling af en enkelt licens til drift af

elektricitetsmarkedet

anses

for

udgøre

konkurrencebegrænsning som omhandlet i artikel 101 TEUF og 102

TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 106, stk.

1, TEUF?

DRV Intertrans

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af

de sociale sikringsordninger fortolkes således, at:– såfremt

myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt A1-attesterne,

efter

anmodning

fra

myndighederne

beskæftigelsesmedlemsstaten om at få disse A1-attester trukket

tilbage med tilbagevirkende kraft, begrænser sig til foreløbigt at

trække disse attester tilbage med en meddelelse om, at de ikke

længere er bindende, således at en straffesag i

beskæftigelsesmedlemsstaten kan fortsætte, og den medlemsstat, der

har udstedt A1-attesterne, først vil træffe endelig afgørelse, når

denne straffesag er endeligt afsluttet, gælder den til A1-attesterne

knyttede formodning for, at de pågældende arbejdstagere er

forskriftsmæssigt tilsluttet den sociale sikringsordning i den

udstedende medlemsstat, ikke længere, og A1-attesterne er ikke

længere

bindende

for

myndighederne

beskæftigelsesmedlemsstaten;

–

såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, kan myndighederne

beskæftigelsesmedlemsstaten i lyset af retspraksis ved Den

Europæiske Unions Domstol lade de pågældende A1-attester ude af

betragtning på grund af svig?

2. Skal artikel 13, stk. 1, litra b), nr. i), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, artikel 3, stk. 1, litra a),

og artikel 11, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om

betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse

af Rådets direktiv 96/26/EF samt artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af

21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for

international godskørsel fortolkes således, at det af den

omstændighed, at en virksomhed, der i en medlemsstat får udstedt

en vejtransporttilladelse af en medlemsstat i Den Europæiske Union

i henhold til forordning (EF) nr. 1971/2009 og forordning (EF) nr.

1072/2009 og således skal have et faktisk etableret og varigt

forretningssted i denne medlemsstat, nødvendigvis fremgår, at det

hermed uafkræfteligt er godtgjort, at virksomheden har hjemsted

som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 83/2004 i

denne stat, når det skal fastsættes, hvilken social sikringsordning der

finder

anvendelse,

myndighederne

beskæftigelsesmedlemsstaten er bundet af denne fastsættelse?

Verbraeken J. en Zonen

Spørgsmål:

»1. Skal artikel 13, stk. 1, litra b). nr. i), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, artikel 3, stk. 1, litra a),

og artikel 11, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om

betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

02.03.23

Social- og

Ældreministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

02.03.23

Transportministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

02.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-432/21

C-477/21

af Rådets direktiv 96/26/EF og artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-

Parlaments og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober

2009 om fælles regler for adgang til markedet for international

godskørsel fortolkes således, at det af den omstændighed, at en

virksomhed har fået en transporttilladelse i en EU-medlemsstat i

henhold til forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr.

1072/2009 og således skal have et faktisk og varigt forretningssted i

denne medlemsstat, nødvendigvis følger, at det er uafkræfteligt

godtgjort, at virksomheden med henblik på fastlæggelsen af, hvilken

social sikringsordning der finder anvendelse, har sit hjemsted som

omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 i denne

medlemsstat, og at myndighederne i beskæftigelsesstaten er bundet

af denne konstatering?«

»2. Kan en national ret i beskæftigelsesstaten, der fastslår, at den

omhandlede transporttilladelse er opnået ved svig, se bort fra denne

tilladelse, eller skal myndighederne i beskæftigelsesstaten på

grundlag af konstateringen af svig først anmode den myndighed, der

har udstedt tilladelsen, om at tilbagekalde den?«

Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

Påstande:

—Det

fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser

i henhold til artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 1, litra a)-d), artikel

13, stk. 1, litra a), og artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF

af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(1) og i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 5, litra a), b) og d), samt

artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle

(2), idet den har indført bestemmelser i den nationale ordning,

hvorefter skovforvaltning baseret på god praksis ikke tilsidesætter

bestemmelser om naturbeskyttelse i fugle- og habitatdirektivet.

—Det

fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser

i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,

sammenholdt med artikel 19, stk. 1, andet afsnit i traktaten om Den

Europæiske Union, artikel 216, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6, stk. 1, litra

b), og artikel 9, stk. 2, i Aarhuskonventionen af 25. juni [2005] om

adgang til miljøoplysninger, idet den har udelukket muligheden for,

naturbeskyttelsesorganisationer

kan

anfægte

skovforvaltningsplaner ved domstolene.

—Republikken

Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

MAV-START

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med artikel 31,

stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (chartret), fortolkes således, at den daglige hviletid i

artikel 3 [i det nævnte direktiv] er en del af den ugentlige hviletid?

2) Eller skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med

chartrets artikel 31, stk. 2, derimod fortolkes således, at den nævnte

artikel, henset til direktivets formål, alene fastlægger den minimale

ugentlige hviletid, dvs. skal den ugentlige hviletid have en varighed

på mindst 35 sammenhængende timer, såfremt der ikke foreligger

objektive eller tekniske betingelser eller betingelser vedrørende

arbejdets tilrettelæggelse, der udelukker dette?

3) Skal artikel 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets

artikel 31, stk. 2, fortolkes således, at når medlemsstatens lovgivning

og den gældende kollektive overenskomst fastlægger, at der skal ydes

en sammenhængende ugentlig hviletid på mindst 42 timer, er det

også obligatorisk, efter et arbejde, der er gennemført på

arbejdsdagen, der ligger før den ugentlige hviletid, at yde den daglige

hviletid på 12 timer, der er garanteret sammen med den ugentlige

hviletid i medlemsstatens lovgivning desangående og i den gældende

kollektive overenskomst, såfremt der ikke foreligger objektive eller

tekniske betingelser eller betingelser vedrørende arbejdets

tilrettelæggelse, der udelukker dette?

4) Skal artikel 3 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets

artikel 31, stk. 2, fortolkes således, at en arbejdstager også har ret til

en minimumshvileperiode, der skal ydes i løbet af 24 timer, såfremt

den pågældende arbejdstager uanset grund ikke skal arbejde de

følgende 24 timer?

5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3

og 5 i direktiv [2003/88], sammenholdt med chartrets artikel 31, stk.

2, da fortolkes således, at den daglige hviletid [skal] ydes forud for

den ugentlige hviletid?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

02.03.23

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

02.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-666/21

C-684/21

C-695/21

C-711/21

og C-

712/21

C-723/21

Åklagarmyndigheten

Spørgsmål:

a) Skal begrebet godstransport i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning

(EF) nr. 561/2006 anses for ligeledes at omfatte transporter med et

køretøj med en totalvægt på over 3,5 ton, hvis primære

anvendelsesområde er at udgøre et midlertidigt boligrum til privat

brug?

b) Er det i så fald af nogen betydning, hvor stor lastkapacitet

køretøjet har, eller hvordan køretøjet er registreret i det nationale

vejtrafikregister?

Papierfabriek Doetinchem

Spørgsmål:

1. I henhold til Domstolens praksis skal vurderingen af, om

elementer af et produkts udseende alene er bestemt af produktets

tekniske funktion, foretages med hensyn til det omhandlede design,

objektive omstændigheder, der tydeliggør begrundelsen for at vælge

elementerne af det pågældende produkts udseende, oplysninger om

produktets brug samt om der foreligger alternative design, der gør

det muligt at opnå den samme tekniske funktion (Domstolens dom

af 8.3.2018

–

C- 395/16

–

DOCERAM GmbH mod CeramTec

GmbH

–

ECLI:EU:C:2018:172). Hvilken betydning har, henset til

spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger andre design, det forhold,

at indehaveren af designet også råder over designretten til stort antal

alternative design?

2. Skal der ved vurderingen af, om elementer af et produkts

udseende alene er bestemt af produktets tekniske funktion, tages

hensyn til, at formgivningen muliggør flere farver, hvis den

farvemæssige gengivelse som sådan ikke fremgår af registreringen?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Har dette

forhold indflydelse på designets beskyttelsesomfang?

Recreatieprojecten Zeeland e.a

Spørgsmål:

Skal artikel 56, stk. 1, TEUF fortolkes således, at den er til hinder for

en national bestemmelse i en medlemsstat, som indrømmer

operatørerne af et begrænset og kontrolleret antal godkendte

hasardspilsforetagender på sit område en undtagelse fra det generelle

forbud mod reklame for sådanne foretagender uden samtidig at

fastsætte en mulighed for, at operatører af hasardspilsforetagender

med hjemsted i andre medlemsstater kan opnå samme undtagelse

fra reklameforbuddet for disse foretagender på medlemsstatens

område?

État belge, représenté par le Secrétaire d’État à l’Asile et la

Migration m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 7 og 47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder og artikel 5, [artikel 6, stk. 6,] og artikel

13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.

december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold, i lyset af dommen [af 19.6.2018, Gnandi (C-181/16,

EU:C:2018:465)], fortolkes således, at den ret, der behandler et

søgsmål til prøvelse af en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet

efter en afgørelse om afslag på international beskyttelse, ved

vurderingen af lovligheden af afgørelsen om tilbagesendelse kun kan

tage hensyn til ændringer i omstændighederne, der er af en sådan art,

at de har en væsentlig indvirkning på vurderingen af situationen i

lyset af ovennævnte artikel 5, og som er indtrådt inden Conseil du

Contentieux des Etrangers’ afslutning af den internationale

beskyttelsesprocedure?

2. Skal de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 5 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december

2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, være

indtrådt på et tidspunkt, hvor udlændingen havde lovligt ophold

eller tilladelse til at forblive?«

Stadt Frankfurt (Oder) et FWA

Spørgsmål:

a. Skal artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets

vandpolitiske

foranstaltninger

–

herefter

»vandrammedirektivet«

–

fortolkes således, at alle medlemmer af den

af et projekt direkte berørte offentlighed har ret til ved domstolene

at påberåbe sig tilsidesættelser af forpligtelsen til

a) at undgå en forringelse af kvaliteten af vandforekomster, der er

bestemt til fremstilling af drikkevand,

Transportministeriet

O-sag

Dom

02.03.23

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

Dom

02.03.23

Skatteministeriet

O-sag

Dom

02.03.23

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

02.03.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Energistyrelsen

O-sag

02.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-760/21

C-49/22

b) at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling

af drikkevand, under henvisning til beskyttelse af tredjemand i

forbindelse med forbuddet mod forringelse af grundvand (jf.

Domstolens dom af 28.5.2020[, Land Nordrhein-Westfalen], C-

535/18, præmis 132 f., […], og af 3.10.2019[, Wasserleitungsverband

Nördliches Burgenland m.fl.], C-197/18,

præmis 40 og 42 […])?

b. Såfremt spørgsmål a) skal besvares benægtende:

Har sådanne sagsøgere, til hvem fremstillingen og rensningen af

drikkevandet er overdraget, under alle omstændigheder ret til at

påberåbe sig tilsidesættelser af forbuddene og forpligtelserne i

henhold til vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3?

2. Indeholder vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3, også for

vandforekomster uden for beskyttelseszoner som omhandlet i

vandrammedirektivets artikel 7, stk. 3,

andet punktum, ud over mere langsigtede planlægningsforpligtelser

forvaltningsplaner og indsatsprogrammer i lighed med

vandrammedirektivets artikel 4 en forpligtelse til at nægte at

godkende konkrete projekter på grund af en tilsidesættelse af

forbuddet mod forringelse (jf. Domstolens dom af 28.5.2020 [, Land

Nordrhein-Westfalen], C-535/18,

præmis 75 […])?

M.fl. spøgsmål

Kwizda Pharma mod Landeshauptmann, Wien

Spørgsmål:

1a) Skal et produkt for at kunne kvalificeres som fødevare til særlige

medicinske formål dokumenterbart være i stand til at opnå de

anpriste sygdoms- eller lidelsesspecifikke resultater udelukkende i

forbindelse med [den bestemte] kost, der sundhedsmæssigt er

indikeret af denne sygdom eller lidelse med hensyn til denne lidelses

eller sygdoms krav til tilførsel af næringsstoffer? 1b) Skal det i denne

forbindelse kun lægges til grund, at der er tale om en [bestemt] kost,

hvis en person ændrer sin kost således, at der indtages andre eller

supplerende næringsstoffer, som optages af kroppen gennem

fordøjelsen?

1c) Er det desuden et krav for kvalificeringen som fødevare til

særlige medicinske formål, at den lidelse eller sygdom, som

produktet er beregnet til, kræver en [bestemt] kost, som indebærer,

at patienten optager næringsstofferne i produktet, som ikke kan

optages gennem den normale kost?

1d) Skal fødevaren til særlige medicinske formål udelukkende

opfylde sin medicinske virkning derved, at den indeholder alle eller

nogle af disse næringsstoffer, som ikke kan optages gennem den

normale kost, men som er nødvendige eller obligatoriske for

patienten for at opretholde den pågældendes livsfunktioner?

I benægtende fald: Af hvilken art skal ingredienserne i et produkt

være for at opfylde kravene til en fødevare til særlige medicinske

formål?

2a) Udelukker klassificeringen af et produkt som kosttilskud, at dette

produkt også kan klassificeres som fødevare til særlige medicinske

formål?

2b) I benægtende fald: Ud fra hvilke kriterier skal det afgøres, at et

bestemt kosttilskud ikke kan klassificeres som en fødevare til særlige

medicinske formål?

2c) Kan [en bestemt] »kost« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra

g), i forordning (EU) 609/2013 også alene bestå af anvendelse af

»kosttilskud« som omhandlet i direktiv 2002/46/EF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud?

2d) Er det tilstrækkeligt for at kvalificere en fødevare som en

fødevare til særlige medicinske formål, at den indeholder

næringsstoffer, som også kan optages gennem indtagelse af

kosttilskud eller andre fødevarer, men som specifikt er sammensat

med henblik på en bestemt sygdom eller lidelse?

M.fl. spørgsmål

Austrian Airlines

Spørgsmål:

[1] Skal artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar

2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange

forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

(herefter »forordning nr. 261/2004«) fortolkes således, at den

omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til

vedkommendes

endelige

bestemmelsessted,

som

det

transporterende luftfartsselskab skal tilbyde, hvis en flyafgang

aflyses, også kan udgøres af en repatrieringsflyvning, der udføres

som en statslig myndighedsudøvelse, når det transporterende

luftfartsselskab ganske vist ikke kan gøre noget retligt krav på at

Lægemiddelstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

02.03.23

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Transportministeriet

O-sag

02.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-84/22

T-70/22

C-119/21 P

C-375/21

skulle transportere passageren, men ville kunne tilmelde og betale

flyvningen for luftfartspassageren og på grundlag af en kontraktlig

aftale med staten i sidste ende udfører flyvningen med det samme

fly og med de samme afgangs- og ankomsttidspunkter som den

oprindelige, men aflyste flyvning?

[2] Skal artikel 8, stk. 1, i [forordning nr. 261/2004] fortolkes således,

at en passager, som selv tilmelder sig en repatrieringsflyvning som

den i det første præjudicielle spørgsmål omtalte og i den anledning

betaler et obligatorisk bidrag til statens omkostninger i den

anledning, har et direkte af forordning nr. 261/2004 følgende krav

mod luftfartsselskabet på refusion af sine udgifter, også når

udgifterne ikke udelukkende udgøres af omkostninger til selve

flyvningen?

Right to Know

Spørgsmål:

(1) Skal referater fra formelle møder i en medlemsstats udøvende

magt, hvorregeringsmedlemmer er forpligtet til at give møde og

handle som en kollektivmyndighed, med henblik på anmodning om

adgang til miljøoplysninger indeholdti disse referater, betragtes som

»interne meddelelser« eller som offentligemyndigheders

»sagsbehandling«, som omhandlet henholdsvis i artikel 4, stk. 1, litra

e), og artikel 4, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til

miljøoplysninger og omophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF?

(2) Rækker princippet om retskraft (som drøftet i Köbler, sag C-

224/01, ECLI:EU:C:2003:513 og efterfølgende retspraksis) ud over

domskonklusionen itidligere domme, således at det derudover

omfatter konklusioner angående defaktiske omstændigheder eller

retlige spørgsmål, der er behandlet i den tidligeredom? Med andre

ord, er princippet om retskraft begrænset til tilfælde, hvoradgangen

til søgsmål er afskåret (cause of action estoppel), eller omfatter

detligeledes tilfælde, hvor anbringender er afskåret (issue estoppel)?

M.fl. spørgsmål

Novasol mod ECHA

Påstande:

—ECHA’s afgørelse SME D (2021)8531-DC

af 25. november 2021,

hvorved ECHA fandt, at sagsøgeren ikke kan godkendes som en

SMV og ikke er berettiget til de nedsatte gebyrer for mellemstore

virksomheder, som krævet på tidspunktet for indgivelsen, annulleres

i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde.

—

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

PlasticsEurope mod ECHA (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-207/18 ophæves.

—Den

anfægtede retsakt annulleres.

—Subsidiært

hjemvises sagen

til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellanternes

annullationssøgsmål.

—ECHA

tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i

forbindelse med nærværende appelsag og i forbindelse med sagens

behandling for Retten, herunder intervenienternes omkostninger.

Sdruzhenie „Za Zemyata – dostap do pravosadie“ e.a.

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 4, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 18 i direktiv

2010/75/EU samt artikel 13 og 23 i direktiv 2008/50/EF fortolkes

således, at den kompetente myndighed ved behandlingen af en

ansøgning om dispensation i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv

2010/75/EU skal vurdere, om indrømmelse af dispensationen

under hensyntagen til alle relevante videnskabelige oplysninger om

miljøforurening, herunder foranstaltningerne inden for rammerne af

det relevante luftkvalitetsprogram i en given zone eller et givent

bymæssigt område som omhandlet i artikel 23 i direktiv

2008/50/EF, kan bringe overholdelsen af miljøkvalitetskravene i

fare?

2. Skal artikel 4, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 18 i direktiv

2010/75/EU samt artikel 13 og 23 i direktiv 2008/50/EF fortolkes

således, at den kompetente myndighed ved behandlingen af en

ansøgning om dispensation som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i

direktiv 2010/75/EU skal undlade at fastsætte mindre strenge

emissionsgrænseværdier for luftforurenende stoffer fra et anlæg,

såfremt en sådan dispensation ville være i strid med de

foranstaltninger, der er fastlagt i det relevante luftkvalitetsprogram,

som er vedtaget i den givne zone eller det givne bymæssige område

som omhandlet i artikel 23 i direktiv 2008/50/EF, og kunne bringe

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

O-sag

02.03.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

08.03.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-568/21

C-604/21

C-9/22

målsætningen om at holde perioden med overskridelse af

luftkvalitetsnormerne så kort som muligt i fare?

3. Skal artikel 4, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 18 i direktiv

2010/75/EU og artikel 13 i direktiv 2008/50/EF fortolkes således,

at den kompetente myndighed ved behandlingen af en ansøgning

om dispensation som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i direktiv

2010/75/EU skal vurdere, om fastsættelsen af mindre strenge

emissionsgrænseværdier for luftforurenende stoffer fra et anlæg

under hensyntagen til alle relevante videnskabelige oplysninger om

miljøforurening, herunder den kumulative effekt med andre kilder

til det pågældende forurenende stof, vil bidrage til, at de relevante

luftkvalitetsnormer, der i henhold til artikel 13 i direktiv

2008/50/EF er fastlagt for en given zone eller et givent bymæssigt

område, overskrides, og om den i bekræftende fald skal undlade at

give den dispensation, som ville true opfyldelsen af

miljøkvalitetskravene?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Skal Dublinforordningens artikel 2, litra l), fortolkes således, at et

diplomatisk kort, der er udstedt af en medlemsstat i henhold til

Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, er en

opholdstilladelse i denne bestemmelses forstand?

Vapo Atlantic

Spørgsmål:

1. Skal artikel 1, nr. 3), i direktiv 98/34/EF fortolkes således, at

fastlæggelsen

–som

ved den omtvistede nationale lovgivning

–

den procentdel af biobrændstoffer, som en erhvervsdrivende i

overensstemmelse med artikel 7a i direktiv 98/70/EF, der er indført

ved direktiv 2009/30/EF, og i overensstemmelse med det mål, der

er angivet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF, er forpligtet til at

iblande brændstoffer, som den pågældende overgiver til forbrug, er

omfattet af begrebet »andet krav« som omhandlet i førstnævnte

direktivs artikel 8, stk. 1?

2. Skal artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34/EF, hvad konkret angår

udtrykket »medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af en

international eller europæisk standard«, fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en bestemmelse i national ret, som

fastlægger procentdelene for iblanding af biobrændstoffer i

overensstemmelse med artikel 7a, stk. 2, i direktiv 98/70/EF, der er

indført ved direktiv 2009/30/EF, og i overensstemmelse med det

mål, der er angivet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF?

3. Skal artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2009/30/EF og artikel

4, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/1513 fortolkes således, at der er tale

om beskyttelsesklausuler, der er fastsat i bindende

fællesskabsretsakter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i

direktiv 98/34/EF?

4. Medmindre det er ufornødent i lyset af besvarelsen af de

foregående spørgsmål, ønskes følgende spørgsmål besvaret: Skal

artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34/EF fortolkes således, at en national

bestemmelse som den i denne sag omhandlede, der i henhold til

artikel 7a, stk. 2, i direktiv 98/70/EF, som er indført ved direktiv

2009/30/EF, fastsætter procentdelen for iblanding af

biobrændstoffer, ikke kan gøres gældende over for den

erhvervsdrivende?

An Bord Pleanála e.a.

Spørgsmål:

Det første spørgsmål er:

Har artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF til følge, at begrebet

»planer og programmer [...] samt ændringer deri [...] som udarbejdes

og/eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed [...]«,

omfatter en plan eller et program, der er udarbejdet og/eller vedtaget

i fællesskab af en lokal myndighed og en privat bygherre som ejer af

grunde, der støder op til dem, der ejes af en lokal myndighed?

Det andet spørgsmål er:

Har artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF til følge, at begrebet

»planer og programmer [...] samt ændringer deri [...] som kræves

ifølge love og administrative bestemmelser«, omfatter en plan eller

et program, som udtrykkeligt er indeholdt i en lokal myndigheds

lovbestemte udviklingsplan (idet denne udviklingsplan er udarbejdet

i henhold til en lovbestemmelse), enten generelt, eller når det i

udviklingsplanen bestemmes, at den lokale myndighed »udarbejder

områdespecifikke retningslinjer for de strategiske udviklings- og

fornyelsesområder [...] ved hjælp af de relevante mekanismer i form

af lokalplaner [...] skematiske masterplaner og lokale

miljøforbedringsplaner«?

Det tredje spørgsmål er:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

09.03.23

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-42/22

C-50/22

C-133/22

C-142/22

Har artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF til følge, at

begrebet »planer og programmer [...] som udarbejdes inden for

landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport,

affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme,

fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne

for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omhandlet i

bilag I og II til direktiv 85/337/EØF [...]«, omfatter en plan eller et

program, der ikke i sig selv er bindende, men som udtrykkeligt er

indeholdt i en lovbestemt udviklingsplan, som er bindende, eller som

foreslår eller i realiteten indeholder en ændring af en plan, der selv

blev underkastet en strategisk miljøvurdering?

Det fjerde spørgsmål er:

Er artikel 2, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU til hinder for, at den

kompetente

myndighed

forbindelse

med

miljøkonsekvensvurderingsprocessen tager hensyn til obligatoriske

offentlige politikker, navnlig politikker, som ikkeudelukkende er

baseret på miljøkriterier, og som under visse omstændigheder

fastlægger situationer, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan gives

tilladelse?

Companhia de Seguros

Spørgsmål:

»A. Skal sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a), og dermed

nu momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a), fortolkes således, at

begrebet »forsikrings- og genforsikringstransaktioner« med henblik

på momsfritagelse omfatter tilknyttede eller supplerende aktiviteter

såsom køb og salg af dele af beskadigede køretøjer?

B. Skal sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra c), og dermed

nu momsdirektivs artikel 136, litra a), fortolkes således, at anskaffelse

og salg af dele af beskadigede køretøjer anses for udelukkende at

have været anvendt af en enhed, der er fritaget for moms, når disse

varer ikke har givet ret til fradrag af moms?

C. Er det i strid med princippet om afgiftsneutralitet, hvis

forsikringsselskabers salg af dele af beskadigede køretøjer ikke er

fritaget for moms, når der ikke har været ret til fradrag af moms?«

SOGEFINANCEMENT

Spørgsmål:

1. Er princippet om, at sanktioner i henhold til artikel 23 i direktiv

2008/48/EFskal være effektive, henset til retssikkerhedsprincippet

og princippet ommedlemsstaternes procesautonomi, til hinder for,

at retten af egen drift kan gøre enbestemmelse i national ret, der er

baseret på ovennævnte direktivs artikel 14, ogsom i national ret

sanktioneres ved kontraktens ugyldighed, gældende efterudløbet af

den forældelsesfrist på fem år, som forbrugeren har til ved et

søgsmåleller ved en indsigelse at gøre kreditaftalens ugyldighed

gældende?

2. Er princippet om effektiviteten af den sanktion, der fremgår af

artikel 23 idirektiv 2008/48/EF, til hinder for, at retten, henset til

retssikkerhedsprincippet, princippet om medlemsstaternes

procesautonomi og dispositionsprincippet, kanerklære kreditaftalen

for ugyldig, efter at denne af egen drift har gjort enbestemmelse i

national ret, der er baseret på ovennævnte direktivs artikel 14,

gældende, uden at forbrugeren har anmodet om eller i det mindste

givet sitsamtykke til en sådan annullation?

LACD

Spørgsmål:

1. Kan der være tale om et andet krav, som ikke relaterer sig til

ydelsens kontraktmæssighed, som omhandlet i artikel 2, nr. 14), i

direktiv 2011/83/EU oget andet krav, som ikke relaterer sig til

ydelsens kontraktmæssighed, i henhold tilartikel 2, nr. 12), i direktiv

(EU) 2019/771, såfremt garantigiverens forpligtelse erknyttet til et

forhold, der kan tilskrives forbrugerens person, navnlig

dennessubjektive holdning til varen (her: spørgsmålet om

forbrugeren er tilfreds medvaren, hvilket vedkommende afgør efter

eget forgodtbefindende), uden at dissepersonlige forhold skal hænge

sammen med varens tilstand eller egenskaber?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal manglende opfyldelse af krav, der kan tilskrives forbrugerens

person (her: forbrugerens tilfredshed med den erhvervede vare),

kunne fastslås ud fra objektivefaktorer?

The Minister for Justice and Equality

Spørgsmål:

1. Should Article 27 of the Framework Decision be interpreted as

meaning that a decision to surrender a person creates a legal

relationship between him, the executing State and the requesting

State such that any issue taken to have been finally determined in

that decision must also be taken to have been determined for the

Skatteministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Justitsministeriet

O-sag

09.03.23

Justitsministeriet

O-sag

09.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 235: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/2-23

C-169/22

purposes of the procedure for obtaining consent to further

prosecution or punishment for other offences?

2. If the answer to Question 1 is that Article 27 does not require that

interpretation, does a national procedural rule breach the principle

of effectiveness if it operates so as to prevent the person concerned

from relying, in the context of the consent application, upon a

relevant judgment of the Court of Justice of the European Union

delivered in the period of time after the order for surrender?

Groenland Poultry

Spørgsmål:

1) Skal artikel 47, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr.

1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser

til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL) fortolkes således, at tilfælde af »force

majeure eller ekstraordinære omstændigheder« også omfatter en

situation, hvor støttemodtageren mister brugsretten til lejede aktiver,

fordi lejeaftalen opsiges som følge af, at ejeren af de udlejede aktiver

(udlejeren) er insolvent?

2) Skal artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF)

nr.

1974/2006

15.

december

2006

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) i lyset af proportionalitetsprincippet fortolkes således, at

såfremt en støttemodtagers bedrift– i perioden, hvor en forpligtelse,

der er pålagt som betingelse for ydelse af støtte, udføres

–

helt eller

delvist overdrages til en anden person, og denne anden

støttemodtager, på trods af, at vedkommende allerede har opfyldt en

betydelig del af den pågældende forpligtelse, indstiller sin

landbrugsvirksomhed, og det ikke er muligt for efterfølgeren at

overtage forpligtelsen, skal den person, der overtog forpligtelsen

[retteligt: støtten], da alene tilbagebetale den støtte, som er ydet

vedkommende (for den periode vedkommende var støttemodtager),

eller tillige tilbagebetale den støtte, der er ydet til den første

støttemodtager?

3) Hvilke betingelser skal den nationale ret tage hensyn til ved

fortolkningen af artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) med henblik på at afgøre, hvorvidt »det ikke er muligt for

efterfølgeren at overtage forpligtelsen«?

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

09.03.23