Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2638124_0001.png
Europaudvalget
Referat af
4.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 26. oktober 2021
kl. 16.50
vær. 2-133
Jens Joel (S), Rasmus Nordqvist (SF), Anne Sophie Callesen (RV),
Søren Søndergaard (EL) og Katarina Ammitzbøll (KF).
Statsminister Mette Frederiksen.
Desuden deltog:
Jens Joel fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Afrapportering af møde i Det Europæiske Råd den 21. - 22. oktober 2021
Det Europæiske Råd 21-22/10-21 - Bilag 8 (konklusioner)
Stigende energipriser
Statsministeren:
Vi ser på udviklingen i de stigende energipriser med stor alvor, også i Danmark.
Diskussionen afspejlede landenes forskellige holdninger til, hvad EU skal gøre i denne situation.
Der er dog enighed om, at det på den korte bane er et nationalt anliggende. Det gælder både for
husholdninger og for virksomheder. Vi vender tilbage til emnet på mødet i december, og energimi-
nistrene i EU mødes allerede i dag om samme emne.
Derudover har vi bedt Kommissionen om at undersøge gas- og elmarkedet samt kvotemarkedet.
Vi er også enige om, at vi på længere sigt skal sikre vores egen forsyningssikkerhed og mere stabi-
le energipriser i Europa. Flere på mødet påpegede det problematiske i afhængigheden af russisk
gas. Det er et synspunkt, jeg ikke alene deler, men som jeg også selv fremførte.
På europæisk plan er der meget divergerende holdninger til atomkraft. En del lande insisterer på,
at atomkraft skal betragtes som et rent grønt anliggende. Sådan ser vi det ikke med danske briller
–
vi har behov for reel vedvarende energi, som er sol, vand og vind.
Dette var en kort diskussion.
Migration
Statsministeren:
Denne diskussion fyldte for alvor. En af de store bekymringer lige nu er, at Alek-
sandr Lukasjenko i Belarus bruger migranter til at presse Europa i håbet om at destabilisere de
europæiske samfund ved at sende mennesker ind over grænsen. Det er på alle måder utrolig
usympatisk. Det er dybt alvorligt, at migration bliver brugt som en måde at undergrave og destabili-
sere hinandens samfund på. I den sammenhæng havde vi en længere diskussion om, hvordan vi
Side 109
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/10-21
4. europaudvalgsmøde 26/10 2021
sikrer EU's ydre grænser, hvilket er helt afgørende, da vi flere steder ikke har indre grænser i det
europæiske fællesskab.
Vi diskuterede, om frontstaternes grænseværn skal finansieres af fællesskabets kasse, hvilket det
ikke bliver i dag. Men vi er alle sammen afhængige af, at der er en ydre grænse, der faktisk funge-
rer, og derfor er vi ét af de lande, der har
opfordret til, at EU’s
eksterne grænser også kan under-
støttes økonomisk af EU’s store budget. Det
var en lang og lidt ophedet diskussion.
Det siger sig selv, at det skal være inden for de internationale forpligtelser. Kommissionen skal
vende tilbage til Rådet med en anbefaling og vurdering af, om der er behov for at
ændre på EU’s
regelsæt, og om der er behov for at ændre på det økonomiske og finansielle.
Rasmus Nordqvist:
Jeg læser i konklusionerne, at man bl.a. kigger på finansiering gennem NDI-
CI’en
(instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde). Vil Rådet
bruge de 10 pct., som er øremærket migrationsformål, til grænsesikring i Europa? Det taler lidt
imod hele grundlaget i NDICI’en, som jo er udvikling ude i verden. Da man forhandlede instrumen-
tet, diskuterede man netop, om midlerne pludselig ville gå til grænseværn, men man besluttede, at
de skal gå til forebyggelse af grundlæggende årsager til migration. Hvad mener man med det, der
står i konklusionerne?
Statsministeren:
Det har jeg ikke mulighed for at svare på mundtligt. Beklager.
Rasmus Nordqvist:
Så lad mig komme med en politisk holdning, som statsministeren kan tage
med tilbage: Det er farligere at begynde at bruge de langsigtede udviklingsmekanismer i NDICI-
instrumentet på grænseværn end på at forebygge migration. Det er et fantastisk instrument, hvor vi
har muskler til rent faktisk at gøre noget. Da man målrettede 10 pct. af midlerne til migration, be-
sluttede man netop, at midlerne skulle bruges til at forebygge de grundlæggende årsager til migra-
tion, og at midlerne ikke måtte gå til grænsehegn osv. Jeg opfordrer til, at man fra dansk side hol-
der fast i det, man besluttede, for det er ikke sidste gang, statsministeren kommer til at diskutere
det.
Retsstatssituationen i Polen
Statsministeren:
Det er nu andet topmøde i træk, hvor vi bruger meget tid på at diskutere noget,
som i mine øjne slet ikke burde diskuteres, nemlig om man som EU-medlemsland bakker op om
Europas grundlæggende værdier. Vi diskuterede bl.a. minoriteters rettigheder og domstolenes uaf-
hængighed. Polen fik mulighed for at forklare sig. Vi var rigtig mange, der benyttede lejligheden til
at understrege, at domstolenes uafhængighed ikke er noget, man kan tjekke ind og ud af som
medlemsland. Jeg forventer, at denne diskussion vil fortsætte. Jeg gjorde det klart, at vi finder situ-
ationen uacceptabel, og vi har udtrykt vores støtte til, at Kommissionen nu tager de skridt over for
Polen, som de måtte mene er relevante.
Rasmus Nordqvist:
På andet møde om EU’s fremtid i sidste uge i Strasbourg fyldte spørgsmålet
om retsstat også ekstremt meget. Det bekymrede mig meget at se, at parlamentarikere fra lande
som Polen, Ungarn og Slovenien forsøgte at destabilisere diskussionen, så vi blev forhindret i at
have den grundlæggende diskussion. Det er stærkt bekymrende, og jeg er glad for, at den danske
regering har været tydelig om sin holdning. Bør Rådet foretage sig yderligere? Tidligere har pro-
Side 110
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/10-21
4. europaudvalgsmøde 26/10 2021
blemet været, at Parlamentet og Kommissionen rykker, nationale parlamenter rykker, men Rådet
opererer meget bag lukkede døre.
Søren Søndergaard:
Det er pudsigt, at man ikke kan læse ét ord om det største punkt på mødet i
konklusionerne. Vi har tidligere i Europaudvalget diskuteret middagene og frokosternes betydning
på topmøder. Når der ikke er nogen konklusioner, kan det være svært helt præcist at vide, hvad
der blev besluttet, og hvad det næste skridt er. Selvfølgelig kan man sige, at der formelt ikke blev
besluttet noget, men når man har brugt noget tid på det, er der vel en idé om, hvordan man kom-
mer videre.
I pressen
–
som er det, jeg må forholde mig til
–
er der skitseret to linjer. Én linje repræsenteret af
Tyskland, som lyder: Ro på, vi skal finde en forhandlingsløsning, nu skal vi ikke presse på. På den
anden side står Holland, som meget klart har sagt: Ikke en krone til Polen, så længe der er proble-
mer med retsstatsprincipperne. Var Danmark på linje med Tyskland eller Holland?
Vil statsministeren bekræfte, at diskussionen på ingen måde handlede om EU-rettens forrang, men
alene handlede om domstolenes uafhængighed og overholdelse af menneskerettighederne? Man
kan jo føre mange diskussioner om EU-rettens forrang og især, hvor den ikke gælder, nemlig alle
de områder, som EU ikke har nogen kompetence på. Der gælder EU-rettens forrang selvfølgelig
ikke. Derfor kan vi også sagtens få den danske højesteret til at konstatere, at EU-rettens forrang
ikke er absolut. Men hvis EU-Domstolen ikke har noget at skulle have sagt i fortolkningen af artikel
2 TEU, og alle kan fortolke artiklen forskelligt, så er det hele jo ligegyldigt. Denne diskussion hand-
ler ikke om EU-rettens forrang, men alene om retsstatsprincipper, menneskerettigheder og over-
holdelse af traktaten.
Anne Sophie Callesen:
Jeg spurgte på mødet den 14. oktober 2021, om statsministeren var be-
kendt med situationen ved den polske grænse, og fik oplyst, at det var statsministeren ikke. Jeg
håber, at det har ændret sig, fordi det efterhånden er rimelig bredt dækket
–
også i danske medier
–
hvad der foregår på grænsen mellem Polen og Belarus, herunder Polens forhold til menneskeret-
tigheder og asylbehandling. Regeringen skylder stadig svar på, hvor man stiller sig i forhold til den
konkrete måde, som Polen forvalter grænsen på. Der bliver stadig fundet lig på grund af angiveligt
ulovlige pushbacks. Men det er svært at få noget at vide, fordi Polen samtidig har begrænset ad-
gang for journalister. Hvad er statsministerens kommentar til Polens overholdelse af menneskeret-
tigheder i den sammenhæng?
Benelux-landene advokerer for at smække pengekassen i, Tyskland ønsker en dialogsøgende
tilgang. Vi har to institutioner over for hinanden, Kommissionen og Parlamentet. Det er derfor afgø-
rende, at medlemslandene melder klart ud, hvor de står. Hvor står Danmark? Jeg håber, at stats-
ministeren bakker op om at turde tage de nødvendige instrumenter i brug. Statsministeren har tidli-
gere udtalt, at det er godt, at der er en kobling mellem overholdelse af retsstatsprincipperne og ud-
betaling af midler. Mener statsministeren så, at det er nødvendigt at holde midlerne tilbage nu?
Statsministeren:
Vi har i hele diskussionen
om MFF’en
sagt, at der bør være en kobling mellem
budgettet og retsstatsprincippet. Det mener vi fortsat fra dansk side, og det har vi også gjort gæl-
dende nu. Det er jo spændende, hvad de forskellige lande mener, men det var ikke til diskussion
på topmødet. Den diskussion er taget uden om mødet. Proceduren er den, at Kommissionen ven-
Side 111
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/10-21
4. europaudvalgsmøde 26/10 2021
der tilbage med forslag til, hvordan vi håndterer situationen. Når vi har modtaget forslaget, kan vi
komme til at skulle tage konkret stilling til udbetalinger, budget og koblingen til retsstatsprincippet.
Jeg kan forstå, jeg skal placere mig mellem Holland og Tyskland. Det er oplagt, at der er en kobling
mellem retsstatsprincippet og udbetalinger fra den fælles kasse, men Merkel har jo ret i, at vi gerne
vil finde en løsning med Polen. Jeg har i hvert fald et meget stort ønske om, at Polen vedbliver med
at være medlem af det europæiske fællesskab
–
nøjagtig som jeg har det med alle andre lande
–
men med de fælles spilleregler, vi har. Løsningen kan godt komme til at indebære, at penge tilba-
geholdes.
Vi mener ikke, at de grundlæggende værdier skal være til diskussion, og Søren Søndergaard har
ret i, at det ikke er et spørgsmål om forrang. Dette handler
om, om der i alle EU’s
medlemslande er
et uafhængigt retssystem. Forrangsdiskussionen er meget mere kompliceret end som så, og den
kan man også have politiske holdninger til. Det er til gengæld noget af det allermest grundlæggen-
de i de europæiske samfund, at man har et uafhængigt retssystem.
Jeg har ikke mulighed for at vurdere konkrete tilfælde ved den polske grænse, men vi lægger til
grund fra dansk side, at Polen selvfølgelig overholder de internationale spilleregler, som Polen og-
så er underlagt, herunder både retten til at søge asyl og at respektere menneskerettighederne.
COP26
Statsministeren:
Vi nærmer os COP26. Højniveaumødet er allerede i næste uge. Her vedtog vi
også konklusioner, og vi valgte fra dansk side sammen med en række ligesindede lande at appel-
lere til, at G20-mødet, som finder sted i weekenden forud for mødet i Glasgow, bliver brugt til både
at højne de nationale reduktionsmål og at sikre den nødvendige klimafinansiering, så vi faktisk
kommer i mål med Parisaftalen. Det er jo det, COP26 handler om.
Rasmus Nordqvist:
Det er gode konklusioner, I har fået vedtaget på COP26. Men nogle politikere
forsøger at skyde skylden for de højere energipriser på den grønne omstilling, og det er bekymren-
de. Nu har vi lige fået løftet EU’s ambitioner med »Fit for 55« osv., og jeg troede, at øvelsen gik ud
på at løfte ambitionerne endnu mere. Fornemmer statsministeren, at vi nu skal til at kæmpe for, at
de ikke ryger længere ned?
Statsministeren:
Vi ser allerede, at det europæiske samarbejde bruger de stigende energipriser til
at sætte spørgsmålstegn ved den grønne omstilling, og jeg tror, vi kommer til at se endnu mere af
det. Det er afgørende, at vi fra dansk side indtager et andet synspunkt
–
de stigende energipriser
skyldes ikke den grønne omstilling. Det er bl.a. vores afhængighed af de fossile brændstoffer
–
herunder naturgassen og gassen fra Rusland
–
der udgør et problem. Det er ikke vores vedvaren-
de energi. Det er den danske regerings synspunkt, og vi kommer til at gentage det rigtig mange
gange, for de stigende energipriser vil blive brugt til at skrue ambitionerne ned. Det er ærgerligt, at
vi skal bruge vores tid på at forsvare de beslutninger, der allerede er truffet, for den tid burde vi
bruge på at få beslutningerne implementeret i virkelighedens verden. Det er jo ikke beslutningerne i
sig selv, der er afgørende, det er at få det til at virke, og for hvert møde vi bruger på at diskutere,
om »Fit for 55« var en god idé eller ej, bliver der mindre tid til at få det til at fungere i virkelighedens
verden. Vi gentager vores synspunkt, og de stigende energipriser må virkelig ikke bruges til at
Side 112
 EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/10-21
4. europaudvalgsmøde 26/10 2021
skære ned på ambitionerne
–
tværtimod burde vi bruge COP26 til at højne de nationale ambitioner.
Mødet sluttede kl. 17.22.
Side 113