Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 259
Offentligt
2666771_0001.png
Europaudvalget
Referat af
5.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
torsdag den 4. november 2021
kl. 12.30
vær. 2-133
Jens Joel (S), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Søndergaard
(EL), Christoffer Aagaard Melson (V), Kim Valentin (V), Alex Ahrendt-
sen (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).
Finansminister Nicolai Wammen, forsvarsminister Trine Bramsen og
erhvervsminister Simon Kollerup
Desuden deltog:
Søren Søndergaard fungerede som formand under hele mødet.
L
Punkt 1. Meddelelser fra formanden
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 123
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
L
Punkt 2. Udvalgets behandling af udtalelser om følgende to sager i "klar til 55-pakken"
a) Udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om Kommissionens forslag om
revision af kvotehandelsdirektivet
KOM (2021) 0551
Bilag 3 (udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget)
b) Udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Skatteudvalget om
Kommissionens forslag om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme
KOM (2021) 0564
Bilag 3 (udtalelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
og Skatteudvalget)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 126
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
2666771_0003.png
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv vedr.
forordningsforslaget om et indre marked for digitale tjenester (DSA)
KOM (2020) 0825
Bilag 7 (henvendelse af 19/8-21 fra Dansk Erhverv)
KOM (2020) 0825
Bilag 14 (henvendelse af 2/11-21 fra Forbrugerrådet Tænk)
Forbrugerrådet Tænk
Politisk chef Helle Agerdal Olsen
Chefjurist Anette Høyrup
Dansk Erhverv
Chefkonsulent Betina Schiønning
Helle Agerdal Olsen:
Vi er her i dag for at understrege vigtigheden af, at regeringens mandat til
forhandlingerne
om DSA’en
(forordningen om digitale tjenester) indeholder tilstrækkelig forbruger-
beskyttelse. Vi noterer os med tilfredshed, at regeringen lader til at have inkluderet dette hensyn i
det fornyede forhandlingsoplæg, som erhvervsministeren vil forelægge for udvalget senere i dag.
Det er en god udvikling i forhold til det foreløbige forhandlingsoplæg, som ministeren forlagde i maj.
Vi vil fremføre vigtigheden af, at man pålægger onlineplatforme et direkte ansvar for at beskytte
forbrugerne i henhold til den generelle forbrugerlovgivning, herunder når det gælder mangler og
produktskader. Det kan man gøre i DSA’ens
artikel 5, så det bliver bindende.
Vi kan se, at danskerne i stigende grad handler online, især på internationale online handelsplat-
forme, som giver sælgere fra tredjelande adgang til EU-forbrugere. Vi ser, at farlige produkter fra
bl.a. tredjelande finder vej til forbrugerne, fordi platformene i dag ikke er underlagt de samme regler
som andre importører. Platformene har ikke et ansvar for at sikre, at EU-lovgivningen er overholdt.
På den måde skades konkurrencen, og forbrugersikkerheden trædes under fode. Det mener vi
ikke kan fortsætte.
I 2020 offentliggjorde Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med en række europæiske forbrugeror-
ganisationer resultatet af en test, hvor vi havde indkøbt og testet 250 forskellige produkter fra onli-
nemarkedspladser såsom Wish og Amazon. Det viste sig, at 66 pct. af de testede produkter fejle-
de, enten elektrisk, fysisk eller med hensyn til kemisk sikkerhed. Mange af fejlene var ret alvorlige
og kunne være til fare for forbrugerne. Som eksempel kan nævnes en røgalarm, som ikke kunne
opfatte røg.
Vi står her sammen med Dansk Erhverv, fordi vi ikke mener, at erhvervet eller forbrugerne kan væ-
re tjent med, at internationale platforme
som i forvejen har en masse fordele på markedet
også
i denne henseende får særstatus og fritages for ansvar. Vi ved, at det optager forbrugerne: 95 pct.
af forbrugerne mener, at onlineplatforme bør være ansvarlige for de produkter, der gøres tilgænge-
lige, og at de skal være sikre. Vi har udført en tilsvarende undersøgelse, som viste, at hele 98 pct.
af forbrugerne mener, at man burde kunne henvende sig direkte til den platform, man har handlet
med, uanset hvilket problem man oplever efter sit køb.
Side 127
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Vi ved desuden, at onlinehandel vil vokse i fremtiden og vil skabe vækst for danske og europæiske
virksomheder. Netop derfor er det så utrolig afgørende for forbrugernes tillid og tryghed.
Vi vil derfor opfordre udvalget til at sikre, at Danmark
i forhandlingerne om DSA’en
lægger vægt på,
at online platforme pålægges et direkte ansvar for at overholde forbrugerlovgivningen, herunder
importøransvaret på lige fod med fysisk importør, når de formidler eller sælger produkter fra tredje-
lande til europæiske forbrugere.
Som sagt noterer vi os med tilfredshed, at regeringen lader til at have inkluderet dette i det fornye-
de forhandlingsoplæg, og vi er af den opfattelse, at det er et helt centralt element af det mandat,
som ministeren skal sendes til forhandlingerne med.
Betina Schiønning:
I Dansk Erhverv er vi ligesom Forbrugerrådet Tænk glade for, at regeringen
nu vil arbejde hårdt for, at onlinemarkedspladser som f.eks. Amazon, Wish, Alibaba og LightIn-
TheBox ligestilles med importører, når de formidler et produkt fra en sælger i et tredjeland til en
forbruger i EU.
Grunden til, at vi går så meget op denne sag, er, at Kommissionens
forslag til DSA’en –
som det
ligger lige nu
risikerer at undergrave den produktregulering, som man i EU har finpudset i løbet af
årtier
både på europæisk niveau og i de enkelte medlemsstater. Man har skabt et finmasket sik-
kerhedsnet af regler, som virksomheder i leverandørkæderne er forpligtet til at efterleve. Det er
selvfølgelig for at beskytte forbrugerne i EU og for at sikre fair vilkår for de virksomheder, der over-
holder de gældende EU-regler.
I EU er det anslået 90 pct. af kontrollen af produkter og dokumenter, som først og fremmest sker
hos virksomhederne. Det er ikke EU-systemets myndigheder, der kontrollerer produkterne eller
emballagerne. Myndighederne fortager stikprøver og griber ind, hvis brodne kar vælger at se bort
fra lov og sikkerhed. De danske myndigheder gør et virkelig godt stykke arbejde, men de har ikke
ressourcer til at kontrollere alle containere, der kommer til havnene, eller alle de pakker, der kom-
mer til lufthavnene. Og det skal de heller ikke.
Som erhvervsorganisation for ansvarlige virksomheder er vi helt enige med Forbrugerrådet Tænk i,
at virksomheden, som tjener pengene på produkterne, skal sikre, at de er lovlige, før forbrugeren
får adgang til at købe dem. For så vidt angår produkter fra tredjelande betyder det helt konkret, at
virksomhederne, som gerne vil importere og sælge de varer, har pligt til at sikre sig, at sælgerne og
fabrikanterne i tredjelandene har styr på deres processer, styr på deres produkter og styr på deres
emballager. Det er den forudgående kontrol, som er helt central for importørerne, og den er helt
central for, at vi kan opretholde det grundlæggende princip om, at varer ikke bliver bragt i omsæt-
ning i EU, medmindre de overholder lovgivningen.
Før internettet og onlinemarkedspladsernes fremkomst var det selvsagt også muligt for en forbru-
ger at komme i besiddelse af produkter fra tredjelande, som ikke nødvendigvis overholdt EU-
lovgivningen. Det kunne ske ved, at man tog på ferie til et tredjeland, f.eks. Thailand eller Kina, og
tog produkter med hjem i kufferten. Efter man havde fået internetadgang, kunne man måske også
finde frem til en tredjelandssælgers hjemmeside selv og arrangere en eller anden transport hjem til
EU. Det så man igennem fingrene med i reguleringen, fordi der reelt var tale om privat import: For-
Side 128
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
brugeren foranstaltede selv alt arbejdet med at få produkterne hjem, og det drejede sig selvsagt
om ganske få produkter.
Nu er situationen en anden, og vi har på godt og ondt været igennem en digital revolution
mest
godt, fordi det har givet en masse mennesker mange flere muligheder. Men det private importhul er
faktisk det, som online markedspladserne har udnyttet og placeret deres forretningsmodel i. De
tjener rigtig mange penge på at lette forbrugernes adgang til sælgere i alle dele af verden.
Hvis du spørger disse markedspladser
Amazon, Wish, Alibaba
hvilken rolle de selv synes, de
spiller i leverance af produkter, siger de: Ingen. De er bare formidlere. De letter sådan set bare for-
brugernes adgang til at gøre det, de altid har haft mulighed for: at rejse ud i verden og hente pro-
dukter hjem eller finde en eller anden hjemmeside et sted i verden, hvorfra de kan bestille noget.
Men spørger I os, er onlinemarkedspladserne i de situationer, vi taler om, lige så meget importører
som den virksomhed, der tager produkterne hjem fra f.eks. Kina i en container og på den måde
forbinder forbrugerne med sælgere i Kina. Den eneste forskel er, at forbindelsen skabes fysisk med
fragten for importøren og digitalt via onlinemarkedspladsen, hvad enten produkterne pakkes en-
keltvis og sendes med fly eller samles i en container på et skib.
I en digitaliseret verden med global handel giver det simpelt hen ikke mening, at den ene forret-
ningsmodel
de fysiske importører
skal stå med ansvaret for at sikre, at produkterne er lovlige
forud for salget, samt ansvaret for
hvis der alligevel skulle være noget galt, og forbrugerne kom-
mer til skade, mens den anden forretningsmodel er helt ansvarsfritaget. Og med Kommissionens
forslag lægger man op til at ansvarsfritage dem, så de kun har pligt til at fjerne produkterne, hvis
nogle finder ud af, at de er ulovlige. Her tænker vi primært på myndighederne, og det er en ganske
lille del af de ulovlige produkter, som myndighederne opfanger
af gode grunde.
I den perfekte verden var onlinemarkedspladserne allerede blevet underlagt omfattende regulering
og ligestillet med fysiske importører i henhold til miljølovgivningen, produktlovgivningen og i alle
andre lovmæssige henseender. Men det er altså ikke sket, og
under arbejdet med DSA’en
har vi
nu mulighed for at gøre det effektivt og sikre, at onlinemarkedspladser ikke i al fremtid skal være
undtaget for den regulering, som vi har for produkter og emballager.
Det er på den baggrund, vi er så glade for at se, at regeringen nu
med støtte fra et flertal af Fol-
ketingets partier
har fremlagt er revideret forhandlingsoplæg, som viser, at man vil arbejde hårdt
for at få rettet op på ubalancen i reguleringen og for, at online markedspladserne bliver lige så an-
svarlige som fysiske importører, når de formidler produkter fra sælgere i tredjelande til forbrugere i
EU.
Anette Høyrup:
Overordnet set er vi rigtig glade for, at forhandlingsoplægget har flyttet sig i en
positiv retning. Det er så vigtigt at sikre forbrugernes grundlæggende rettigheder
de nævnes og-
så i DSA’en, som
den ligger i dag, men det er en undtagelse. Hovedreglen er, at platformene er
ansvarsfrie. Vi skal med forhandlingsoplægget sikre, at hovedreglen i stedet bliver, at platformene
er direkte ansvarlige for at sikre forbrugernes rettigheder, herunder følge reglerne for produktsik-
kerhed.
Derfor blev vi lidt bekymrede, da vi så, at ansvaret
selv om det er blevet bredere
kun skulle
nævnes i en præambel, for præamblen er jo ikke bindende. I dag står der rigtig mange fine ting i
Side 129
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
præamblen til
DSA’en, men
hvis man kigger på teksten, på ordlyden, er platformene ikke bundet
og har som udgangspunkt ikke direkte ansvar for at sikre forbrugerrettighederne. Det står kun nede
i en undtagelse. Det er lidt teknisk, men pointen er, at I skal sikre jer, at ministeren mener, at plat-
formenes forpligtelse fremover skal være bindende og gælde for alle forbrugerrettigheder og grund-
læggende rettigheder.
Kim Valentin:
Venstre er vi meget enige i de anførte punkter. Jeg skal blot sige, at forhandlingsop-
lægget
selv om det har flyttet sig
jo ingen sikkerhed giver for, at man opnår netop den beskyt-
telse af forbrugeren. Derfor har Venstre bedt om at få lagt afgørende vægt på det med produktan-
svaret, og vi ved endnu ikke, om ministeren har taget det med. Men hvis ikke der står »afgørende
vægt«, må jeg meddele ministeren, at vi ikke kan støtte forhandlingsoplægget.
Det er helt afgørende for os, at man ikke kommer hjem med et resultat, der åbner op for unfair
konkurrencevilkår. Der er ikke lige vilkår for fysiske og online handelsplatforme. Jeg ville bare lige
præcisere det. Der er i øvrigt en masse andre dele af
DSA’en, som
efter vores mening burde blive
arbejdet bedre igennem
for at sige det lige ud
inden den bliver til lov, men det er noget andet.
Det vigtigste er det med ansvaret.
Søren Søndergaard:
Enhedslisten har samme position som Venstre.
Katarina Ammitzbøll:
Tak til Dansk Erhverv for et godt oprids af problematikken. Det sætter vi
meget stor pris på. Vi ligger helt på linje med Enhedslisten og Venstre, når det gælder produktan-
svar. Det er afgørende, at der er produktansvar, og at platformene sidestilles med importørerne.
Skal delen omkring reklamationsadgang præciseres i forhandlingsoplægget? Der står, at man altid
skal have en form for forankring med en EU-aktør, selv om man er formidler mellem tredjelande.
Anette Høyrup:
Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er præciseret i forhandlingsoplægget, at en
platform er ansvarlig. Uanset om man sidder i et tredjeland eller Europa, skal man have en euro-
pæisk repræsentant, der kan rettes krav til, som man kan komme i kontakt med, og som kan have
ansvar. Når platformene skal være ansvarlige for dette, gælder det også reklamationsretten. Man
skal ikke finde en sælger i Kina for at gøre sine mangelskrav gældende. Så der er taget højde for
forbrugerrettigheder generelt
vi skal bare sikre, at regeringen ikke kun lægger op til, at det kom-
mer til at stå i præamblen, men at det bliver bindende.
Betina Schiønning:
Vi er her i dag for at give vores fælles input til det, der handler om importøran-
svaret og handlen fra tredjelande. Dansk Erhverv mener, at onlinemarkedspladsen
når en for-
bruger bliver forbundet med en sælger i tredjeland
skal stå fuldt og helt på mål for alt, hvad for-
brugeren må have ret til, og alt, hvad markedsovervågningsmyndighederne må have af ærinder at
udøve. Men når vi taler om produkter, som bliver formidlet inden for EU
altså produkter, som er
bragt lovligt i omsætning i EU
mener vi, at det skal være muligt at tage et gyldigt formidlerforbe-
hold efter de allerede gældende regler.
I dag har vi alene talt om produkter, som kommer fra tredjelande til europæiske forbrugere, uden
nogen reelt er ansvarlige. Myndighedsrepræsentanten eller EU-repræsentanten, som der er blevet
lagt op til, er heller ikke reelt ansvarlig.
Side 130
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Den fungerende formand:
Tusind tak, fordi I mødte frem. Det er jo god timing, når nu vi skal be-
handle emnet senere på mødet, og jeres input vil selvfølgelig indgå i diskussionen.
Side 131
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Punkt 4. Rådsmøde (økonomi og finans
budget) den 12. november 2021
EUU alm. del (20211)
Bilag 47 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Jeg forelagde som bekendt EU’s 2022-budget
til forhandlingsoplæg d. 8. juli
2021. Derudover gav jeg udvalget en orientering om seneste status over forhandlingerne den 2.
september. Den 12. oktober præsenterede Kommissionen et ændringsbrev til det oprindelige bud-
getforslag.
Ændringsbrevet skal ses som led i en fast årlig praksis, hvor Kommissionen på baggrund af nye
informationer justerer budgetforslaget.
1. Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til Kommissionens forslag til EU's budget for
2022
Politisk drøftelse
KOM (2021) 0642
Rådsmøde 3824
Bilag 1 (samlenotat)
Finansministeren:
Kommissionens ændringsbrev indebærer et samlet forpligtelsesniveau på ca.
169 mia. euro og et betalingsniveau på ca. 171 mia. euro. Det er en opjustering på ca. 1,2 mia.
euro i både forpligtelser og betalinger i forhold til Kommissionens oprindelige budgetforslag. Stig-
ningen er hovedsageligt en konsekvens af den opdaterede profil for udmøntning af brexit-reserven,
der følger den endelige aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det betyder, at en del af ud-
betalingen i 2021 udskydes til 2022.
Derudover foreslår Kommissionen at nedjustere betalingerne til programmet for et digitalt Europa
(DIGITAL) med 216 mio. euro på grund af den sene vedtagelse af retsakten.
Kommissionen foreslår også at opjustere betalingsniveauet til humanitær bistand med 265 mio.
euro målrettet flygtninge i Tyrkiet. Det er den afledte effekt af ændringsbudget 5 til 2021-budgettet,
som jeg forelagde for udvalget d. 2. september 2021.
Derudover foreslår Kommissionen at øge forpligtelsesniveauet under førtiltrædelsesbistanden til
Tyrkiet med 71 mio. euro ligeledes med henblik på håndtering af flygtningesituationen.
Kommissionen foreslår desuden en justering af bevillingerne til en række decentrale agenturer. Det
gælder f.eks. en opjustering af midlerne til lægemiddelagenturet (EMA) med 14 mio. euro og en
nedjustering af midlerne til it-agenturet (eu-LISA) med 13 mio. euro.
Vanen tro opdaterer Kommissionen også udgiftsniveauet til den direkte landbrugsstøtte baseret på
opdaterede data og det justerede retsgrundlag. Opdateringen af landbrugsstøtten indebærer en
stigning på 70 mio. euro i forpligtelser og betalinger.
På administrationsområdet foreslår Kommissionen bl.a. fremover at bogføre Storbritanniens pensi-
onsbetalinger som formålsbestemte indtægter på udgiftssiden frem for at opføre det som en del af
indtægtsgrundlaget.
Side 132
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Endelig vedrører Kommissionens ændringsbrev nogle justeringer til EU-budgettets indtægtsside.
Forhandlingssituationen
Forhandlingerne er nu i den afsluttende fase. Både Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget
deres positioner til EU-budgettet. Rådets position, som jeg tidligere har orienteret om, indebærer et
samlet forpligtelsesniveau på ca. 168 mia. euro og et betalingsniveau på ca. 170 mia. euro. Det er
ca. 1,4 mia. euro lavere for forpligtelser end i Kommissionens opdaterede forslag og ca. 0,7 mia.
euro lavere for betalinger end i Kommissionens forslag. Rådspositionen modererer nogle af de
meget store stigninger, som Kommissionen har lagt op til. Samtidig er der i rådspositionen stadig et
solidt fokus på danske prioriteter inden for bl.a. forskning, klima, migration og digitalisering.
Europa-Parlamentet vedtog sin position d. 20. oktober. Den indebærer et samlet forpligtelsesni-
veau på ca. 171 mia. euro og et betalingsniveau på ca. 172 mia. euro. Sammenligner man med
Rådets position, ligger Parlamentet 4,1 mia. euro højere i forpligtelser og 2,5 mia. euro højere i be-
talinger. Der er altså et godt stykke mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Derfor bliver forhandlin-
gerne heller ikke nemme. Hvis alt går efter bogen, kan Rådet blive enige med Europa-Parlamentet
om en landingsbane i forbindelse med ecofinrådsmødet om budget næste fredag.
Regeringens holdning
Når det kommer til regeringens tilgang til budgetforhandlingerne, er der ingen slinger i valsen i for-
hold til det mandat, udvalget har givet. Vi følger med andre ord den traditionelle danske budgetan-
svarlige tilgang. Den linje indebærer, at vi skal tage højde for, at presset på de offentlige finanser er
steget betydeligt som følge af den igangværende pandemi. Der er blevet pumpet historisk mange
penge ud i de europæiske samfund
både
i de nationale budgetter, EU’s genopretningsfond og
via EU-budgettet. Det er godt. Det har været nødvendigt for at holde hånden under de europæiske
økonomier.
Men nu står vi også over for en situation, hvor der er behov for at begynde at konsolidere og fore-
tage vanskelige prioriteringer. Det er situationen i de nationale budgetter, og det er situationen for
EU-budgettet. Derfor bliver EU-budgettet nødt til at afspejle de rammer, som mange nationale
budgetter i øjeblikket er underlagt. Det indebærer bl.a., at vi skal blive bedre til at prioritere og foku-
sere udgifterne på de områder, hvor en fælleseuropæisk indsats virkelig giver merværdi. Det gæl-
der eksempelvis klima, digitalisering, migration og forskning. Derfor bliver vi også nødt til at mode-
rere udgiftspresset, så vi sikrer en prioritering af moderne politikker, uden at vi unødigt belaster
medlemslandenes offentlige finanser.
Covid-19-pandemien har samtidig understreget nødvendigheden af, at vi har luft nok i budgettet til
at kunne håndtere uforudsete udgifter i løbet af året. Det gælder ikke kun udgifterne relateret til
covid-19, men også til eksempelvis håndtering af migration. Vi må ikke sætte os selv i en situation,
hvor vi ikke kan handle hurtigt på europæisk niveau, hvis en ny krise skulle opstå. Slet ikke, når
nationale råderum er begrænsede. Vi mener derfor, at der er behov for en større margen op til ud-
giftslofterne, så EU langt hurtigere kan reagere, hvis der i løbet af året opstår uforudsete behov.
Det er et udtryk for rettidig omhu.
Side 133
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Kim Valentin:
Til sidst i sin tale anfører ministeren klogt nok, at der skal være en margen. Der er vi
helt enige. Men kan ministeren komme nærmere ind på, hvor stor den skal være? Det fremgår ikke
nogen steder.
Der står i samlenotatet, at Danmark lægger vægt på, at prioriteringen af EU-udgifter skal være på
lige fod med nationale budgetprioriteringer, og at bevillinger til samhørighedspolitikken skal priorite-
res. Hvad mener man med de formuleringer?
Når der står, at merudgifterne skal finansieres ved hjælp af omprioriteringer, hvad skal der så rent
faktisk ske?
Resten af mine spørgsmål stiller jeg skriftligt.
Finansministeren:
Helt overordnet kan man sige, at regeringen går ind til budgetforhandlingerne
med en klar forventning om, at vi i fællesskab kan finde et godt kompromis. Det er vores ar-
bejdshypotese. Hvis det set med danske øjne ikke lykkes, er vi parat til at stemme nej. Det er en
væsentlig forudsætning, at de danske synspunkter bliver hørt
det gælder både for det samlede
udgiftsloft og den større margen, men også for prioriteringen af klima, migration og forskning. Der-
for lægger vi afgørende vægt på, at centrale danske hovedprioriteter imødekommes i et vist om-
fang.
For så vidt angår margen har vi ikke lagt os fast på et bestemt tal. Men vi er bekymrede over, at
Europa-Parlamentets udspil nærmest går helt op til de øvre grænser, for det vil sige, at der er me-
get lidt at give af, skulle vi komme i en situation
det være sig covid-19, migration eller noget tredje
som vi ikke lige har forudset. Derfor synes vi, at det er vigtigt, at vi får mere luft end det, der teg-
ner sig i Europa-Parlamentets position. Hvad den præcise landingsbane ender med at blive, er for
tidligt at sige, men Parlamentets udspil vil indgå som en del af det samlede billede, når vi skal tage
stilling. Det er således ikke enkelte forhold, der helt automatisk udløser et dansk nej. Mit udgangs-
punkt er, at jeg tror, vi kan finde hinanden, på trods af at det altid er vanskelige forhandlinger. Skul-
le vi mod forventning ende med at stå en i situation, hvor regeringen mener, at nej er det rigtige
svar, vil vi tage kontakt til de partier, der har givet regeringen mandat i sagen.
Der bliver spurgt til, hvor der konkret kan findes besparelser. Først og fremmest er det vigtigt at
sige
og det er også sådan, jeg opfatter Venstres tilgang
at det er muligt at finde besparelser i
EU’s budget, samtidig med at vi prioriterer områder som f.eks. migration og klima.
Efter vores me-
ning er der lagt op til nogle meget store stigninger for visse programmer
som er vigtige
og det
er altså muligt at prioritere et område uden at forhøje bevillingerne helt så meget, som Kommissio-
nen og Europa-Parlamentet lægger op til.
Det gælder f.eks. Frontex: Kommissionen har forslået en stigning i bevilling på 50 pct. og det på et
tidspunkt, hvor Revisionsretten har udtalt skarp kritik af Frontex’ effektivitet.
Regeringen mener, at
det bør være muligt at udnytte de allerede afsatte midler mere effektivt. I så fald vil vi se positivt på,
at man tilfører yderligere midler til Frontex, for det er en af de allervigtigste opgaver i EU. Men vi
synes ikke, at det er en god idé bare lige at lægge 50 pct. oveni, uden at man
set med vores øjne
i tilstrækkelig grad har kigget på anbefalingerne om, hvordan man kan bruge pengene bedre og
mere effektivt. Eller for at citere noget, som jeg ofte hører fra Venstres side: Flere penge er ikke
altid løsningen, hvis pengene, der er der i forvejen, kan bruges bedre. Her mener jeg dog, at vi skal
Side 134
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
gøre begge dele. Der er behov for flere penge, fordi Frontex er udfordret med sine opgaver, men
der er også brug for, at pengene, som bliver afsat, bruges klogere, bedre og mere effektivt.
Der er andre steder, hvor man har lagt op til stigninger i budgettet på over 25 pct., f.eks. til Et Krea-
tivt Europa, InvestEU og Erasmus+. Det er jo ikke, fordi det ikke er væsentlige områder, og det kan
også være fornuftigt at tilføje flere midler. Men man kan godt lægge op til en mindre stigning, end
Kommissionen har gjort i første omgang.
Kim Valentin:
Jeg er glad for, at ministeren er bekendt med Venstres prioriteter. De væsentligste
forskelle ligger i budgetkategorierne 1, 2 og 3, og især 1 og 2, som omhandler digital forandring og
den grønne dagsorden. Der skal hives penge op af lommen til disse områder, og det er sådan set
det, Europa-Parlamentet siger. Derfor bliver det nogle svære prioriteringer at gå til. Alene på sam-
hørighed, resiliens og værdier er der en forskel på 1,4 mia. euro. Det er alligevel en pæn sum. På
det indre marked, innovation og det digitale område ligger forskellen på 1,1 mia- euro
altså to
tredjedele af den samlede forskel. Hvad siger ministeren til de prioriteringer?
På den ene side vil man gerne til bordet med en grøn og digital dagsorden. På den anden side hø-
rer man ministeren sige, at de ikke skal komme igennem med de store stigninger. Det er derfor, jeg
spørger, hvad margenen skal være, og hvor pengene skal findes henne. Man kan jo ikke hive dem
ud af de andre budgetkategorier. De kan ikke hives ud af Frontex, hvilket jeg i øvrigt er enig med
ministeren i
det er et vigtigt område, men det er jo ikke store summer. Derfor står det i min optik
ikke helt klart, hvordan man egentlig vil gå til forhandlingen. Jeg er med på, at I gerne vil stemme
nej, men jeg ved jo, at det kun sker i meget sjældne tilfælde
i virkeligheden aldrig i sådanne for-
handlinger. Muligheden er der, men man finder jo en løsning, så derfor er prioriteringerne interes-
sante.
Finansministeren:
Jeg tror, Kim Valentin fortalte sig, da han sagde, at regeringen gerne ville
stemme nej. Regeringen håber ikke på at komme i en situation, hvor vi skal stemme nej. Som sagt
forventer vi, at forhandlingerne bliver hårde, men at man lander et kompromis, når kampene er
kæmpet færdig. Det vil være i alles interesse. Der er selvfølgelig en mulighed for at stemme nej,
hvis man ender et sted, som Danmark ikke kan stå inde for. I så fald vil regeringen på baggrund af
tidligere drøftelser i Europaudvalget tage kontakt til de partier, som har støttet forhandlingsoplæg-
get.
Hvor står vi med forhandlingerne? Vi har at gøre med et klassisk dilemma. Hvis man mener, at der
skal være luft i margenerne, uden at der skal tilføres flere penge til EU-budgettet, må man gøre sig
nogle prioriteringer. Her siger regeringen så, at Kommissionens forslag til øgede bevillinger
poster, som er vigtige og klogt at prioritere højere
måske alligevel skal nedskaleres en smule. Det
er også væsentligt, at prioriteringerne ikke strider imod de danske interesser.
For budgetkategori 1 lægger vi derfor vægt på, at der skal prioriteres midler til excellencebaseret
forskning og digitalisering, da det er noget, som EU har brug for, og som man i Danmark er god til.
For budgetkategori 2 lægger vi vægt på, at midlerne bidrager til en samlet reduktion i forhold til
Kommissionens forslag. Men vi lægger samtidig vægt på, at midlerne prioriteres til den grønne
omstilling samt dokumenterbare, omkostningseffektive resultater.
Side 135
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Vi har ikke en indstilling til, præcis hvor man skal skrue op og ned. Til gengæld har vi en overordnet
tilgang om, at Kommissionen har foreslået for høje stigninger på visse udgiftsposter. Helt overord-
net så vi jo gerne, at Rådet havde haft vilje til at gå længere på nogle af de tunge poster som f.eks.
landbrugspolitikken eller strukturfondsmidler, inden forhandlingerne mellem Kommissionen og Par-
lamentet gik i gang. Her kunne man have foretaget sig skarpe prioriteringer, for så havde man ikke
behøvet finde pengene andre steder. Danmark pressede også på for det på de områder, hvor det
var muligt. Nu skal vi så finde et kompromis på den bane, der er lagt ud.
2. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 136
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Punkt 5.
Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 6 til EU’s budget for 2021
Vedtagelse
EUU alm. del (20211)
Bilag 47 (kommenteret dagsorden)
KOM (2021) 0955
Bilag 2 (samlenotat)
Finansministeren:
Kommissionen foreslår samlet set at mobilisere ekstra 1.361 mio. euro i forplig-
telser og 450 mio. euro i betalinger. Alle betalingerne finansieres ved omprioriteringer fra landdi-
striktsstøtten, og 888 mio. euro i forpligtelser findes ligeledes ved omprioriteringer samt de reste-
rende midler under nødhjælpsinstrumentet. Kommissionens forslag til ændringsbudget 6 vedrører
merudgifter relateret til tre ting:
1. Indkøb af 200 millioner covid-19-vaccinedoser, som skal doneres til lav- og mellemind-
komstlande. Indkøbet beløber sig til i alt 1,3 mia. euro i forpligtelser og 450 mio. euro i be-
talinger.
2. Yderligere 58 mio. euro allokeret til EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at
kunne udøve nødhjælp resten af året. Det skyldes det store træk på civilbeskyttelsesme-
kanismen som følge af evakueringer i Afghanistan og nødhjælp til Haiti på grund af jord-
skælv.
3. Flere små merudgifter i forbindelse med implementeringen af færdigforhandlede fiskeriaf-
taler med en række tredjelande.
Med forslaget er der altså en nettomerudgift på ca. 474 mio. euro i forpligtelser. Disse midler mobi-
liseres igennem fleksibilitetsinstrumentet, som ligger uden for udgiftslofterne. Fleksibilitetsinstru-
mentet mobiliseres ligeledes i forbindelse med betalingerne, der dog modsvares fuldt ud af omprio-
riteringer under landdistriktsstøtten. Eftersom det alene er betalinger på EU-budgettets udgiftsside,
der påvirker det danske EU-bidrag i det givne finansår, påvirker forslag til ændringsbudget 6 ikke
det danske EU-bidrag negativt. Faktisk vil forslaget til ændringsbudget 6 isoleret medføre en min-
dre reduktion på 3,5 mio. kr., såfremt ændringsbudgettet vedtages i sin nuværende form. Det skyl-
des, at forslaget indebærer en teknisk justering af EU’s indtægtskilde baseret
på ikke-genanvendt
plast.
Regeringen kan som udgangspunkt støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 6. Det er
vigtigt med en fælles europæisk indsats på områder, hvor det virkelig giver en merværdi. Derfor er
jeg tilfreds med, at ændringsbudgettet adresserer problemer med sundhedssituationen samt hu-
manitære kriser og naturkatastrofer. Samtidig er jeg tilfreds med, at merudgifterne hovedsageligt
findes gennem omprioriteringer inden for de eksisterende rammer. Regeringen vil derfor i den vide-
re proces for ændringsbudgettet aktivt afsøge mulighederne for at finde yderligere omprioriteringer,
så vi ikke bare sender regningen videre til skatteborgerne.
Jeg vil for god ordens skyld oplyse om, at der pågår en drøftelse med Kommissionen på teknisk
niveau om nødhjælpsinstrumentets anvendelsesområde for donation af vacciner til tredjelande.
Kommissionen har dog oplyst, at dette ligger inden for anvendelsesområdet.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 137
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
FO
Punkt 6. Rådsmøde (økonomi og finans) den 9. november 2021
EUU alm. del (20211)
Bilag 47 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Jeg forelægger sagen om en EU-standard for grønne obligationer til forhand-
lingsoplæg. De øvrige sager forelægges til orientering.
FO
1. Forslag til EU-standard for grønne obligationer
Tidlig forelæggelse
KOM (2021) 0391
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 2)
Finansministeren:
Forud for ecofinrådsmødet den 13. juli 2021 orienterede jeg om forordningsfor-
slaget om en EU-standard for grønne obligationer (EuGB). Det vil sige obligationer, der finansierer
miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. Formandskabet har netop fremsendt første del af et kom-
promisforslag og kommer senere med anden del. Herefter er det muligt, at landene relativt hurtigt
når til enighed på teknisk niveau. Derfor forelægger jeg nu sagen til forhandlingsoplæg i Europaud-
valget.
EU-standarden har til formål at bidrage til den grønne omstilling ved at gøre det lettere at finansiere
bæredygtige aktiviteter. Standarden kan benyttes af både private og offentlige udstedere, og den er
frivillig at bruge.
En fælles standard vil gøre det nemt for investorer at identificere grønne obligationer, hvor kravene
til at anvende midlerne til miljømæssigt bæredygtige aktiviteter er høje. Udstederne af grønne obli-
gationer får en fast og forudsigelig ramme for at levere produkter af høj kvalitet. Standarden bygger
på fire centrale elementer:
1. Hele obligationens provenu skal bruges til at finansiere aktiviteter, der lever op til EU-
taksonomien
dvs. klassifikationssystemet, som fastsætter de tekniske krav for, hvad der
er bæredygtigt, f.eks. hvad der er er bæredygtigt byggeri.
2. Udstederen skal rapportere, hvordan provenuet for obligationen er blevet anvendt, samt
hvilke effekter det har haft på klima og miljø.
3. Uafhængige eksterne konsulenter skal vurdere, om obligationen finansierer reelt bæredyg-
tige aktiviteter både før udstedelsen og efter obligationens løbetid.
4. Der etableres et fælles EU-tilsyn med de eksterne konsulenter. De nationale tilsynsmyn-
digheder skal føre tilsyn med, at udstederne offentliggør de oplysninger, som standarden
kræver. Dette system for tilsyn skal sikre markedets tillid til de eksterne vurderinger og
standarder som helhed.
Standarden tager hensyn til det særlige ved offentlige udgifter. F.eks. kan en statsrevisor være
konsulent, og det er bl.a. muligt at finansiere grønne subsidier igennem standarden.
Side 138
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
FO
Regeringen støtter en ambitiøs standard, der kan skabe et velfungerende marked for grønne
obligationer og sikre flere investeringer i den grønne omstilling.
Regeringen lægger vægt på, at provenuet for grønne obligationer skal finansiere aktiviteter, der
følger EU-taksonomien. Det er samtidig centralt for regeringen, at standarden får et bredt optag i
markedet.
Vi lægger derudover vægt på, at aktiviteter finansieret med en grøn obligation skal opfylde de
samme krav i hele obligationens løbetid
helst de krav, som var gældende, da provenuet blev
brugt. Aktiviteterne skal dermed ikke leve op til strengere krav på et senere tidspunkt, hvis EU-
taksonomien bliver opdateret. Det sker for at sikre forudsigelige rammer.
Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og imødekommer i væsentlig grad
regeringens prioriteter. Det er således de samme krav i hele obligationens løbetid. Og provenuet
skal finansiere aktiviteter, der følger EU-taksonomien.
Kompromisforslaget siger dog, at offentlige udstedere kan benytte en mindre del af provenuet på
aktiviteter, som lever op til taksonomien, men som ikke skal efterleve de konkrete tekniske krav,
hvor en delegeret forordning præciserer taksonomien.
Vi vil arbejde for, at denne fleksibilitet bliver reduceret, eller at den ikke bliver udvidet, som nogle
lande ønsker. Det skal sikre ensartede krav for private og offentlige udstedere.
Regeringen lægger vægt på, at standarden underbygges af et troværdigt tilsyn. Det kan hermed
støttes, at der føres et effektivt og proportionalt fælles tilsyn med de eksterne konsulenter samt na-
tionale tilsyn med udstederne. Det skaber tillid til standarden. Et kompromisforslag foreligger endnu
ikke på denne del af forslaget.
Regeringen beder således om udvalgets mandat, så vi fra dansk side kan tilslutte os et samlet
kompromisforslag på linje med de nævnte prioriteter, når situationen måtte tilsige, at det kan lade
sig gøre.
Alex Ahrendtsen:
Jeg vil gerne takke ministeren for en forholdsvis publikumsvenlig fremstilling af
et virkelig kompliceret område. Jeg ved, at sekretariatet har gjort, hvad de kunne for at skrive det
så enkelt som overhovedet muligt i materialet. Det er teknisk kompliceret; jeg har ganske enkelt
svært ved at gennemskue følgerne af forslaget, og derfor kommer Dansk Folkeparti til at stemme
nej til forhandlingsoplægget.
Kim Valentin:
Venstre støtter forhandlingsoplægget. Grønne obligationer er faktisk i underskud på
markedet, så derfor er det noget med at få dette til at virke så hurtigt som muligt. Taksonomien
som bliver fremlagt her er sådan set fin nok. Regeringens forhandlingsoplæg er meget bredt og
uden stærke formuleringer, men jeg tror også, at det handler om at have en fælles holdning til
grønne obligationer og få det ud hurtigt.
Jeg er dog nervøs for, om det kommer til at være ens overalt i Europa. Kommer ministeren i for-
handlingerne til at lægge meget vægt på det? Altså vil man bare kunne søge hen, hvor kontrollen
med grønne obligationer er mest løs? I givet fald vil vi få udvandet begrebet, og det vil blive lagt ind
som et risikoelement ved grønne obligationer, hvorefter renten helt automatisk vil stige. Det må
helst ikke ske.
Side 139
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Finansministeren:
Jeg tror, vi er mange, der kan blive enige om, at visionen med de grønne obli-
gationer som sådan er enkel. Når man så kommer ned i teknikken bliver det meget komplekst, og
det anerkender jeg. Dansk Folkepartis beslutning om ikke at støtte forhandlingsoplægget ærgrer
mig, men jeg håber, at man vil kunne indtage en mere positiv holdning, når det har fået lov til at
vise sit værd. Jeg forstod det ikke sådan, at Dansk Folkeparti af princip havde en negativ holdning
til grønne obligationer, men at der var usikkerhedsmomenter i det foreliggende, som gjorde, at man
ikke følte sig tryg ved at støtte forhandlingsoplægget på nuværende tidspunkt. Det er helt fair.
Venstre støtter forhandlingsoplægget, men bekymrer sig samtidig for, om der vil være lige vilkår for
alle, altså om der vil være tilstrækkeligt tilsyn. Med forslaget bliver der lagt op til flere elementer af
tilsyn, både nationalt og fælles, og jeg er enig med Kim Valentin i, at det er en afgørende forudsæt-
ning. For det første etableres et fælles EU-tilsyn i regi af Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed (ESMA), som skal føre tilsyn med de eksterne konsulenter og bl.a. sikre, at de
har valide metoder og processer for at vurdere, hvordan aktiviteter lever op til EU-standarden. For
det andet skal de nationale myndigheder, f.eks. Finanstilsynet i Danmark, føre tilsyn med, at aktø-
rer, der udsteder obligationer, har offentliggjort de oplysninger, som standarden kræver, f.eks. et
faktaark om udstedelsen. Formandskabet har endnu ikke fremsendt et kompromisforslag på disse
dele af Kommissionens forslag.
Regeringen kan støtte det foreslåede system for tilsyn, særlig fordi der sikres et tilsyn med de eks-
terne konsulenter, hvilket er afgørende for at skabe en pålidelig standard. Tilsynet vurderes desu-
den at være både proportionalt og effektivt. Vi vurderer, at det todelte tilsyn er vigtigt, og det skulle
gerne medføre lige vilkår for alle.
Anne Valentina Berthelsen:
Socialistisk Folkeparti kan støtte regeringens forhandlingsoplæg. Det
lader dog til, at der er et enormt pres på for at fremme brugen af atomkraft i Europa. Denne indstil-
ling deler Socialistisk Folkeparti ikke, men det forekommer ret sandsynligt, at det bliver mast ind i
diskussionen om grønne obligationer. Vil regeringen med næb og klør kæmpe imod, at det bliver
muligt at fremme atomkraft med grønne obligationer? Det er ret vigtigt, at Danmark indtager en
position, der siger: Dette er ikke en vej, vi skal gå. Jeg vil gerne bede ministeren kommentere på
det.
Katarina Ammitzbøll:
Vi har tidligere haft lejlighed til at spørge ind til emnet, og da blev der udtrykt
en bekymring for brugen og definitionen af »grøn«, som det følger af taksonomien. Der stod, at
definitionen af en grøn obligation kunne blive justeret, men det har man fået ændret nu, så det ikke
får betydning for den pågældende investering. Hvis kriterierne for, hvad en grøn obligation er, ikke
er klare, kan man jo risikere, at det hele bliver noget kortsigtet og skaber usikkerhed.
For Det Konservative Folkeparti er det desuden vigtigt, at det ikke bliver dyrere eller mere kompli-
ceret at optage boliglån. Det må ministeren gerne kommentere på.
Det Konservative Folkeparti støtter regeringens forhandlingsoplæg.
Søren Søndergaard:
Hvis Enhedslisten nu vælger at støtte dette forhandlingsoplæg, kan ministe-
ren så garantere, at der ikke gives betegnelsen grønne obligationer til noget, der finansierer atom-
kraft og gas?
Side 140
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Hvor lang er disse obligationers løbetid? Findes der en øvre grænse? Der er i sagens natur meget
stor forskel på, om det er 10-årige obligationer, eller om man binder sig til gas i f.eks. 30 år, hvilket
ville være en klimamæssig katastrofe. Jeg noterede mig, at ministeren sagde, at man
når først
man havde sagt A
forpligtede sig til at fortsætte til B. Det vil sige, at man ikke kan ændre på be-
tingelserne, når først man har udstedt obligationen. Så hænger man på den.
De to spørgsmål må vi have afklaret, hvis man tager klimadiskussionen seriøst.
Finansministeren:
Regeringen støtter på ingen måde en inklusion af atomkraft og naturgas i tak-
sonomien. Men det er korrekt, at der er et stigende pres fra nogle lande for, at atomkraft skal tæn-
kes med. Den 13. juli 2021 havde vi en diskussion om det i Ecofin-rådet, og her gav jeg udtryk for,
at Danmark ikke så atomkraft som noget, der skulle være med i taksonomien. Andre lande så an-
derledes på sagen.
Selv om jeg gerne ville kunne komme med en garanti for, at atomkraft eller for den sags skyld gas
ikke kommer med i taksonomien, er jeg ikke i stand til det. Jeg kan kun sige, hvad Danmark vil ar-
bejde for. Og jeg hører den holdning, som jeg tror, et stort flertal af Folketinget deler. Men nogle af
de meget store lande har andre synspunkter, så det bliver en kamp, vi skal tage. Det ændrer dog
ikke på, at regeringen arbejder imod naturgas og atomkraft i taksonomien.
For en god ordens skyld: Forslaget til EU-standard for grønne obligationer ændrer og afgør ikke,
hvad der står i taksonomien
jeg tror heller ikke, det var det, Søren Søndergaard mente. Men Sø-
ren Søndergaard spørger, om jeg kan love, at taksonomien ikke bliver ændret, fordi den er grund-
laget for obligationerne.
Der er ikke fastlagt en øvre grænse for længden på lån, men lånet skal efterleve krav om udstedel-
sestidspunkt i taksonomien. Der vil altså også være mulighed for lange løbetider, og i den forbin-
delse problematiserer Søren Søndergaard
som jeg forstår det
at man kan bruge de lån til at
finansiere ting, som er mindre grønne end andre, over en meget lang årrække. Omvendt vil der
være grønne obligationer, som Søren Søndergaard ville være glad for, som ikke ville kunne lade
sig gøre med meget korte løbetider. Dermed er der forskellige hensyn, som vi må veje op mod hin-
anden.
Søren Søndergaard:
Ministeren svarer fuldstændig klart, og jeg må jo nok erkende, at jeg havde
forudset svaret. Nej, ministeren kan ikke love, at vi ikke får grønne obligationer med masser af
atomkraft og gas. Oven i købet kan ministeren ikke love, at vi ikke får obligationer, der er bundet til
atomkraft og gas årtier ude i fremtiden
det vil sige: som kan lægge en bombe under den grønne
udvikling. Gas er et fossilt brændstof. Det er ikke en del af løsningen. Det er en del af problemet,
og jo længere tid det bliver betragtet som en del af det sammensatte menukort, jo større vil udfor-
dringen være med at få løst klimaproblemet. Og atomkraft: Jo, der er klimamæssige fordele, men
når det gælder naturen, er det en helt anden sag.
Jeg vil godt dvæle ved, hvorfor ministeren kan svare så klart. Det er, fordi vi her i udvalget har væ-
ret med til at fratage ministeren indflydelse. Europaudvalget har givet den indflydelse til nogle an-
dre. Det synes jeg bare, vi skal være klar over. Det skete i 2019, da vi gav Kommissionen tilladelse
til gennem en delegeret retsakt at kunne være med til at afgøre, hvad der er grønt. Dette skete
imod Enhedslistens stemme
vi ville ikke være med til det, fordi vi ikke har tillid til, at Kommissio-
Side 141
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
nen skal træffe den beslutning. Vi ønsker i stedet, at vi som parlamentarikere skal være med til at
bestemme. Men der var desværre et flertal, som gav Kommissionen lov til at afgøre det gennem en
delegeret retsakt. Og det er den delegerede retsakt, som de nu bruger til at afgøre, om taksonomi-
en kommer til at omfatte atomkraft, gas og eventuelt andre vederstyggeligheder. Det har ministeren
ganske rigtig ikke nogen indflydelse på. For hvis Kommissionen vedtager det, så er det sådan, og
så kommer det til at danne grundlaget for de grønne obligationer.
Det vil sige, at vi kommer i en situation, hvor vi kan stemple obligationer som grønne, selv om de i
virkeligheden enten er kulsorte eller endda til fare for natur og mennesker. Det er det, der er pro-
blemet her. Vi er nødt til at holde fast i, at nogle beslutninger om delegerede retsakter gør det van-
skeligt for os på et senere tidspunkt at tage en politisk diskussion. Jeg tror egentlig, alle er enige i,
at det ikke er særlig hensigtsmæssigt med atomkraft i såkaldte grønne obligationer. Men vi kan
ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, da vi ikke ønsker at tage medansvar for noget, som kan
få en alvorlig betydning for kampen for at forhindre klimakatastrofen.
Finansministeren:
Bare for en god ordens skyld: I dag behandler vi reglerne for grønne obligatio-
ner. Som taksonomien ser ud i dag
altså de kriterier, man arbejder ud fra
er der hverken atom-
kraft eller gas med. Søren Søndergaard taler om en situation, hvor det kunne komme med. Og jeg
kan ikke give en garanti for, at den situation ikke på et tidspunkt kan opstå. Men det, vi tager stilling
til i dag, er ikke, hvorvidt man kan bruge betegnelsen grøn om atomkraft eller gas. Men Enhedsli-
sten vælger så på baggrund af noget, der ikke er emnet i dag, at forhindre, at vi kan bruge grønne
obligationer til at investere i rigtig mange gode grønne projekter. Det er jo et politisk valg, man kan
tage. Men jeg synes ærligt talt, at det er rigtig ærgerligt, og det må man jo så tænke videre over,
også hos Enhedslisten.
Vi er jo ikke uenige om, hvorvidt atomkraft eller gas skal kunne bruges fremadrettet. Men det hand-
ler om at få grønne obligationer til at muliggøre investeringer, så vi kan få en grøn omstilling af Eu-
ropa. Og det er der i den grad behov for. Men så vælger man at sige nej, fordi der på et tidspunkt
kan komme nogle ting ind, som man ikke bryder sig om, i stedet for at give mulighed for, at alt det,
som man kan gøre nu, og som er en del af det, får lov at virke. Det er simpelt hen bare et eksempel
på, at man når frem til forskellige konklusioner.
Søren Søndergaard:
Det var meget smart af ministeren at stille det sådan op, at sagen om de
grønne obligationer er helt konkret og her og nu, mens en ændring af taksonomien kun er rent teo-
retisk og ude i fremtiden. Men der foregår jo en diskussion om taksonomien lige nu. Kommissionen
har lige nu åbnet op for, at gas og atomkraft kan komme ind i taksonomien, og det er lige nu, at
150 grønne organisationer har sendt et brev, hvori de advarer kraftigt imod, at det sker. Og lige
netop i den situation vil man gå ned og diskutere grønne obligationer uden at rejse det spørgsmål.
Der er jo flere ting, man kunne gøre. Man kunne sige: Vi stemmer ja, men vi afventer lige ikrafttræ-
den, til vi har set, hvordan taksonomien ender med at være. Eller: Vi forudsætter, at taksonomien
ikke inkluderer atomkraft og gas. Eller: Vi forudsætter, at der bliver en diskussion i Rådet. For et
vist antal medlemmer af Rådet kan jo ophæve en delegeret retsakt. Man kan trække Kommissio-
nens kompetence tilbage.
Side 142
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Alle de ting kunne have være inkluderet i forhandlingsoplægget, hvis man ville kæmpe for det. Men
det har man så valgt ikke at gøre, og derfor siger vi: Stillet over for den meget konkrete risiko for, at
vi i løbet af ganske få måneder står med en taksonomi, der gør, at grønne obligationer kan bære
en sort fremtid, råber vi altså vagt i gevær. Ministeren har helt ret i, at det afspejler en politisk hold-
ning.
Finansministeren:
I virkeligheden har vi jo ikke forskellige politiske holdninger til, om det er en god
idé, at atomkraft og gas bliver en del af taksonomien. Vi har fuldstændig den samme holdning
bare så ingen sidder med et andet indtryk. Regeringen mener bare, at det, at nogle vil have nogle
ting ind i taksonomien, ikke skal stå i vejen for, at vi kan skabe en masse gode grønne ting med
grønne obligationer. Her ser vi så bare forskelligt på det.
Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at Søren Søndergaard først fremstillede det, som om al indfly-
delse var lagt over til Kommissionen, mens der i anden omgang blev foretaget en lille og meget
elegant retræte. For Rådet har jo faktisk lidt indflydelse i sagen. Hvis et kvalificeret flertal er imod
Kommissionens delegerede retsakt, bliver det ikke til noget. Det er muligvis en vigtig oplysning at
have med i denne debat.
Inden man gør dette til et stort ideologisk slagsmål, vil jeg sige, at der ingen tvivl er om, hvor Dan-
mark stiller sig i denne sag
– heller ikke blandt EU’s finansministre. Da vi diskuterede emnet i juli,
sagde jeg, at vi fra dansk side ikke så atomkraft som noget, der skulle med i taksonomien. Det gav
ikke nødvendigvis anledning til længere julekort fra alle mine kolleger. Men det er vores holdning,
det er Folketingets holdning, og det vil vi kæmpe for.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal mod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten har ytret sig imod det.
Side 143
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
2.
Revision af EU’s kapitalkravsregler (gennemførelse af Basel-anbefalinger
mv.)
Drøftelse
KOM (2021) 0663, KOM (2021) 0664, KOM (2021) 0665
EU-note (20211)
E 5 (EU-nyt om Basel III)
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 13)
Finansministeren:
På ecofinrådsmødet vil Kommissionen præsentere sit forslag til ændring i EU’s
regler om kapitalkrav
en sag, som har meget høj prioritet for regeringen, og som jeg også ved har
meget høj prioritet for Folketinget. Samlenotatet til udvalget redegør for de centrale dele af forsla-
get, herunder ting af stor betydning for Danmark. Selv om forslaget først kom den 27. oktober
2021, hvor der var frist for samlenotatet. Vi vil i den kommende tid analysere forslaget og udarbejde
et grund- og nærhedsnotat, der redegør nærmere for forslaget og dets konsekvenser samt rege-
ringens holdning til forslaget.
Forslaget gennemfører de seneste Baselanbefalinger om kapital- og likviditetskrav til kreditinstitut-
ter, som blev besluttet efter den finansielle krise, hvor mange institutter havde undervurderet risici
og derfor var sårbare, da krisen ramte. Nogle af anbefalingerne er allerede gennemført i EU og
trådt i kraft, mens de seneste anbefalinger nu skal gennemføres.
Forslaget har stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter, og vi har
fra dansk side i flere år gjort vores indflydelse gældende og søgt at påvirke, hvordan EU gennem-
fører anbefalingerne. Personligt har jeg også være meget engageret i sagen og har drøftet den
med flere kommissærer og ministerkolleger, bl.a. fra Tyskland og Frankrig.
Et centralt element i forslaget er et kapitalgulv for kreditinstitutters, som ved hjælp af egne risiko-
modeller selv beregner deres kapitalkrav. Gulvet betyder, at kapitalkravet, som institutterne selv
beregner, ikke kan blive mindre end 72,5 pct. af kapitalkravet beregnet efter en standardmetode,
som er fastlagt i reguleringen. Forslaget indebærer, at kapitalgulvet gennemføres på en måde, som
følger Baselanbefalingerne meget tæt.
Forslaget gennemfører også Baselanbefalinger om en revideret standardmetode, som bl.a. fast-
lægger kapitalkrav til boliglån og erhvervslån. Der foreslås en midlertidig undtagelse fra den gene-
relle standardmetode, når man beregner kapitalgulvet. Undtagelsen gælder boliglån med lav risiko
og lån til virksomheder uden kreditvurdering, som hovedsagelig er banklån. Der er tale om særlige
europæiske hensyn, hvor kapitalgulvet ellers vil indebære et betydelig højere kapitalkrav. Indtil
2032 opnår disse lån et lavere kapitalkrav, såfremt lånene er af en tilstrækkelig god kvalitet. Og det
indebærer et hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter. Den midlertidige løsning kan forlæn-
ges efter forslag fra Kommissionen.
Forslaget gennemfører desuden Baselanbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutters beholdninger
af aktier og obligationer og andre finansielle instrumenter. Kommissionen skønner, at forslaget vil
indebære en stigning i kapitalkravet for EU-landenes kreditinstitutter på op til ca. 9 pct.
Effekterne af forslaget for danske penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav kendes endnu ikke.
Tidligere analyser har peget på en betydelig stigning i kapitalkravet for danske penge- og realkre-
Side 144
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
ditinstitutter, som er blandt de højeste i EU, særligt som følge af kapitalgulvet. Det skyldes de dan-
ske institutters særlige karakteristika med udlån med generelt relativ lav risiko for tab, ikke mindst
boliglån og erhvervslån i de danske institutter. De midlertidige løsninger for dels boliglån med lav
risiko, dels lån til virksomheder uden kreditvurderinger kan dog i en periode mindske stigningen i
kapitalkrav.
EU-forhandlingerne om forslaget bliver vanskelige for Danmark. Nogle lande ventes at lægge vægt
på hensyn til særlige europæiske forhold ligesom os. Kommissionen og en række lande lægger
omvendt vægt på, at EU holder sig tæt til Baselanbefalingerne. De mener også, at Danmark alle-
rede har fået betydelige indrømmelser i det, der er lagt frem, og det bliver svært at holde fast i løs-
ningerne og endnu sværere at få flere indrømmelser, hvis de lande får deres vilje.
Forslaget handler også om andre ting end gennemførelse af Baselanbefalingerne. Det gælder bl.a.
øget integration af bæredygtighedsrisici, tilsyn af kreditinstitutters risikostyring og et krav om offent-
liggørelse af rapportering. Forslaget søger også at styrke proportionalitet i reglerne, det vil sige
styrke hensynet i reglerne til små og ikkekomplekse institutter. Derudover harmoniseres rammer for
regulering og tilsyn med filialer og banker hjemmehørende uden for EU.
Regeringen vil som nævnt i den kommende tid analysere forslaget og fastlægge en nærmere
holdning til forslaget og tilgang til forhandlingerne i Rådet på baggrund af en samlet vurdering. Vi vil
også søge at belyse de økonomiske konsekvenser af forslaget for Danmark. Regeringen støtter
generelt løsninger, som i så høj grad som muligt anerkender danske forhold, herunder forret-
ningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.
Det er vores foreløbige vurdering, at den foreslåede tilgang til kapitalgulvet isoleret set ikke imøde-
kommer os, men at behandlingen af boliglån med lav risiko og lån til virksomheder uden kreditvur-
dering indeholder positive elementer, der også ses som indrømmelser til Danmark, som dæmper
effekterne af kapitalgulvet.
Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for fortsat at fremme danske interesser i denne sag, og det er mit klare
indtryk, at der er bred opbakning til i det danske Folketing.
Alex Ahrendtsen:
Dette er på mange måder noget værre bøvl for Danmark for at sige det, som
det er. Og det er en tilbagevendende problemstilling
nu er det Basel IV, vi er i gang med. Jeg har
modtaget meget bekymrende henvendelser, hvor der bl.a. peges på, at det for det første vil forvær-
re situationen for vores fine system herhjemme. For det andet vil det i værste fald koste Danmark
helt op imod 16-18 mia. kr. om året. Kan regeringen muligvis have sovet lidt i timen i Bruxelles, el-
ler er det, fordi der ingen vilje er til at imødekomme Danmark på dette ret så vigtige område?
Finansministeren:
Det er rigtigt nok en sag, der både er bøvlet og har stået på i mange år. På den
ene side har vi et ønske om med Baselreglerne at sørge for, at Europas banker og kreditinstitutter
er solide og rustet til fremtidige udfordringer. Det er grundlæggende fornuftigt. Men på den anden
side har vi i Danmark et helt unikt og utrolig velfungerende realkreditsystem. Vi bryder os ikke om,
at det skal gå ud over dansk realkredit, at resten af Europa skal polstres til at kunne stå bedre imod
kriserne, og det har været en kamp, som skiftende regeringer har kæmpet.
Alex Ahrendtsen spurgte, om det skyldtes, at regeringen har sovet i timen, eller at de andre lande
har andre holdninger. Vi har på ingen måde sovet i timen. Tværtimod. Regeringen
og tidligere
Side 145
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
regeringer
har brugt rigtig mange kræfter på det. Jeg har også engageret mig personligt med
møder med flere af kommissærerne og europæiske kolleger. Embedsapparatet er i den grad også
på bolden. Ingen lande har et system helt som vores, men for dem er der andre problematikker. På
den baggrund har vi skabt alliancer for at presse på over for Kommissionen med det resultat, at vi
har flyttet tingene i en retning, som tilgodeser Danmark i forhold til, hvordan det kunne have set ud.
Vi håber, at vi kan komme endnu videre, men jeg er nødt til at sige, at de indrømmelser, Danmark
på nuværende tidspunkt har fået, af visse andre EU-lande samt Kommissionen bliver set som ret
store. Nogle mener, at de er for store. Derfor er jeg ikke i stand til at love yderligere indrømmelser til
Danmark
nogle vil mene, at man endog skal trække i den anden retning. Men jeg kan love, at vi
vil kæmpe med næb og klør for danske interesser i denne sag. Det har vi gjort hele vejen igennem,
og sådan skal det også være, for det er en meget vigtig sag for Danmark.
Det skal dog siges, at presset på Kommissionen for at foretage yderligere ændringer ikke bliver
større, i takt med at vores allierede får løst nogle af deres problemer
for nu at udtrykke det diplo-
matisk.
Katarina Ammitzbøll:
Denne sag er virkelig vanskelig. Vi skal ikke give mandat i dag, men det er
vanskeligt, og det ser jo ud til at komme til at koste os dyrt, 0,6-0,8 pct. af vores bnp. Det er virkelig
heftigt. Kan vi gøre noget for at presse imod, eller er det bare en damptromle, der er på vej mod
os? Det svarer jo slet ikke til vores model og vores realkreditsystem herhjemme.
Søren Søndergaard:
Jeg kan fuldstændig bekræfte, at både denne og tidligere regeringer har
gjort meget for at kæmpe for realkreditten, og at der absolut ikke har været sovet i timen. Men jeg
kan også konstatere, at det var mest effektivt i starten, da der var mange, som trak på samme
hammel
regeringen, Folketinget og europaparlamentsmedlemmerne, både i Parlamentet og i
deres politiske grupper. Er det stadig en mulighed at kæmpe imod, og hvem koordinerer i givet fald
den indsats? Såfremt processen ikke allerede er skredet for langt frem, tror jeg, det er afgørende,
at nogen sætter sig for bordenden og koordinerer. Jeg husker, at europaparlamentsmedlemmer
som f.eks. Bendt Bendtsen dengang ydede en stort indsats for at prøve at reducere de negative
effekter for den danske realkredit. Kan ministeren kommentere på det?
Finansministeren:
Forleden havde jeg lejlighed til at drøfte dette med Erhvervsudvalget. Det var
et lukket samråd, så jeg skal ikke gå i detaljer, men blot sige, at jeg har et klart indtryk af, at dette er
en sag, hvor der er fælles fodslag på tværs af de politiske linjer. Erhvervsudvalget har planlagt en
rejse til Bruxelles i starten af næste år med henblik på at gøre det danske parlaments indflydelse
gældende.
Det er en rigtig god idé, som Søren Søndergaard skitserer: på alle leder og kanter at prøve at på-
virke processen. Jeg tager gerne initiativ til et møde med Folketingets partier og europaparlamen-
tarikere. Det bliver fortsat en lang kamp, men det er ikke afgjort endnu. Vi er oppe imod ganske
mange andre med andre synspunkter end Danmark. Nogle af dem, som vi normalt regner blandt
vores allierede, er meget Basel-tro
ikke for at genere Danmark, men de vil gerne stå fast om
principperne om Basel og har ikke en
set med danske øjne
så konstruktiv tilgang, som de plejer
at have, når det gælder vores problemstillinger. Det er med til at komplicere tingene.
Side 146
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Katarina Ammitzbøll spørger til tallene for, hvad det vil betyder for dansk økonomi. Jeg har også
set forskellige estimater af det. Alle organisationer kan jo komme med bud, men Finansministeriet
har endnu ikke verificeret nogen af dem. Det er ikke for at anfægte problemets alvor
det er blot
for at hejse et flag og sige: Der er mange tal i cirkulation, og der foreligger endnu ikke beregninger
fra officiel dansk side. Der findes også nogle i EU, som mener, at det samlet set kan have positive
virkninger for EU-landene. Det er kompliceret stof, og vi har behov for at dykke dybere ned i det, før
jeg har lyst til at komme med et bud på den økonomiske konsekvens af sagen.
Alex Ahrendtsen:
Det lader til, at emnet ligger ministeren stærkt på sinde. Det er jeg glad for. Der-
til er det rart, at regeringens vagthund Enhedslisten også bakker synspunktet op. Det var jeg dog
klar over.
Indtil videre har der været Basel I, Basel II, Basel III og nu Basel IV. Vi får nok også Basel V, før vi
har løst problemet. Derfor tænkte jeg på, om ikke det var på tide at ændre strategi. Baselaftalen er
god for mange lande, fordi den sikrer, at det ikke går så galt som i f.eks. USA. Den er imidlertid
svær at forene med det danske system, så kunne man ikke gå efter en særlig protokol a la som-
merhusprotokollen, som kan gøre det muligt at have vores særlige system i Danmark, uden at vi
skal leve op til rammerne i Basel IV? Basel søger at skabe soliditet hos lande, hvor det ikke er så
solidt, men det er det danske system, så det giver ikke mening at ødelægge det, bare fordi andre
ikke har et lige så godt system.
Jeg synes egentlig, at Den Europæiske Union skylder os det. Hvert år hælder vi 25 mia. kr. i EU.
De skiftende regeringer er så loyale. Vi implementerer stort set alt, hvad der kommer fra EU af bå-
de forordninger og direktiver i en grad, som man næste ikke kender i andre lande. Vil man overveje
en sådan protokol, hvis man ikke allerede har gjort det? Hvad skal der til for at få det?
Kim Valentin:
Der står i samlenotatet, at regeringen »støtter løsninger, hvor kapitalkrav afspejler
den faktiske risiko på eksponeringer (risikofølsomhed), samt at danske penge- og realkreditinstitut-
ter kan rummes i fælles og harmoniserede EU-regler.« Det er netop problemet. Med de nye regler
vil vi blive straffet for, at danske realkreditselskaber og banker foretager supergode kreditvurderin-
ger. Det er rigtigt, at kapitalkravene skal afspejle den faktiske risiko på eksponeringer
det skal
man være god til, for her foretager man en kreditvurdering. Men at danske penge- og realkreditin-
stitutter skal kunne rummes i fælles harmoniserede EU-regler er jo netop problemet. Det kan det
ikke. Vi er nødt til at arbejde sammen om at bevare realkreditsystemet. Det hører jeg sådan set
også ministeren lægge op til. Ellers risikerer man, at det gode dræber det bedste.
Jeg kan godt forstå, at de andre EU-lande vil forbedre kreditprocedurerne, og kapitalgulvet virker jo
fantastisk, hvis man har en elendig kreditvurderingsprocedure. Men det har vi ikke i Danmark, og
derfor bliver vi påvirket negativt. Kapitalkravet vil stige, hvilket koster penge, og det betyder, at ren-
ten stiger sammen med omkostningerne for boligejerne. Det er det, vi skal kæmpe imod. Vi risike-
rer også, at vi kommer til at skulle foretage os en masse lovmæssigt for at kompenserer for det
herhjemme, hvilket vi godt kan gøre jf. tidligere drøftelser, f.eks. ved at bløde op på nogle af vores
lokale kapitalkrav.
Hvornår forventer ministeren, at grund- og nærhedsnotatet bliver oversendt? Det er afgørende for
os at læse det, hvis der skal forelægges forhandlingsoplæg i næste uge.
Side 147
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Finansministeren:
Der skal ikke forelægges forhandlingsoplæg om sagen i næste uge. Jeg for-
venter, at der kan gå måneder, før det sker. Grund- og nærhedsnotater vil blive sendt til udvalget
inden for gældende frister.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle her. Vi kunne godt have siddet og drillet hinan-
den lidt. Eller sagt: I skulle have gjort A. Eller sagt: Jamen, den tidligere regering gjorde ikke B. Men
det er ikke ånden her. Ånden er, at vi i fællesskab
regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentet
prøver at se, om vi kan fremme en så vigtig sag for Danmark. Det er en god oplevelse.
Alex Ahrendtsen spørger, om man kunne løse problemet ved at få indføjet en protokol. Udfordrin-
gen er, at danske realkreditinstitutter er kreditinstitutter i EU-lovgivningens forstand. Derfor gælder
Basel også for dem, når der implementeres standarder i EU. Af den årsag mener regeringen, at
den bedste måde at varetage Danmarks interesser på i denne sammenhæng er at påvirke for-
handlingerne. De bliver svære og kommer til at tage tid. Også derfor er det dejligt med den opbak-
ning, der er i lokalet, til at bakke op om arbejdet.
Alex Ahrendtsen:
Skulle man ikke gøre som ræven og have to udgange? Eller altid have en plan
B i tilfælde af, at plan A ikke fungerer. Er det ikke oplagt at have protokoludgangen i baghånden,
hvis regeringens plan ikke lykkes? Det burde da kunne lade sig gøre at få en undtagelse.
Finansministeren:
Jeg tror, det er meget vigtigt at bruge vores kræfter på at påvirke forhandlin-
gerne. Der venter et slagsmål forude. Jeg tror også, at man fra EU’s side vil arbejde for at få alle
lande med. I øvrigt besluttes det med kvalificeret flertal, så vi kan ikke forhindre det, hvis nogen vil
presse det ned over hovedet på os.
Trods alle vanskelighederne oplever jeg et stærkt ønske om at få Danmark med. Derfor tror jeg, at
det vil være klogest, at vi forsøger at påvirke forhandlingsforløbet på alle leder og kanter. Forhå-
bentlig betyder det, at vi kan bevare de indrømmelser, vi har fået, og i bedste fald få yderligere. Jeg
forestiller mig, at vi kommer til at vende tilbage til det ad et par omgange. Vi skal have koordineret
på kryds og tværs, hvordan vi agerer bedst.
Side 148
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
3.
Evaluering af EU’s økonomiske og finanspolitiske rammer
Udveksling af synspunkter
KOM (2021) 0662
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 34)
Finansministeren:
Ecofin-rådet skal have en indledende drøftelse
af en evaluering af EU’s finans-
politiske rammer. Kommissionen skal præsentere sin meddelelse af 19. oktober 2021. Det eventu-
elle forslag om tilpasning af reglerne ventes først fremlagt engang næste år.
Kommissionen finder, at de økonomiske og finanspolitiske regler i EU har bidraget til at korrigere
og til at understøtte landenes indsats for at sikre en holdbar udvikling i underskud af gæld. Der pe-
ges da også på muligheder for forbedringer. Kommissionen finder det afgørende at sikre moderat
offentlig gæld i alle lande for at fastholde gunstige finansieringsvilkår og forebygge markedsuro.
Der skal således sikres gradvis, vedvarende og vækstvenlig gældsreduktion.
Der peges også på et behov for at sikre en god sammensætning af de offentlige finanser, hvor
man prioriterer offentlige investeringer i bl.a. grøn og digital omstilling.
Kommissionen vurderer, at de finanspolitiske tiltag under pandemien har bidraget markant til at
holde hånden under økonomien. Det understreger vigtigheden af at sikre råderum i gode tider, som
kan udnyttes i dårlige tider.
Kommissionen vurderer, at man bør se på muligheder for enklere finanspolitiske rammer, stærkere
nationalt ejerskab og bedre håndhævelse af reglerne. Meddelelsen peger desuden på vigtigheden
af nationale finanspolitiske rammer og nationale uafhængige finanspolitiske råd.
Kommissionen siger ikke noget konkret om eventuelle kommende forslag om at ændre på de fi-
nanspolitiske rammer. Meddelelsen peger i stedet på de nævnte overordnede temaer og åbner for
en offentlig debat.
Ecofin-rådet skal nu have en første drøftelse og kommer tilbage til sagen næste forår og sommer.
Kommissionen vil senere tage stilling til de næste skridt. Landene har forskellige syn på de finans-
politiske rammer, men har generelt ikke fastlagt holdninger til eventuelle ændringer. Mange lande
ventes dog at ønske simplere rammer.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU-landene fører økonomiske politikker, der sikrer grund-
lag for vækst, velfærd, beskæftigelse og grøn omstilling. Det gælder bl.a. om at fremme robuste
økonomier og forebygge gældskrise samt skabe råderum for at understøtte økonomien under til-
bageslag og muligheder for at gennemføre politiske prioriteter i relation til velfærd og grøn omstil-
ling. Regeringen er åben for at drøfte forbedringer og reglerne og deres implementering, der kan
fremme disse formål. Regeringen vil tage nærmere stilling til eventuelle udspil fra Kommissionen
og vende tilbage til sagen i Europaudvalget, når de måtte foreligge.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 149
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
4. Økonomisk genopretning: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF),
rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner og
finansiering af genopretningsinstrumentet (NGEU)
Status/udveksling af synspunkter/vedtagelse
KOM (2020) 0408
KOM (2020) 0408
Bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU's
genopretningsfacilitet)
EU-note (20201)
E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og
genopretningsplanen)
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 43)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 14 (spm, om, hvordan den formodede øgning i
BNP i 2024 i DK er beregnet)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 11 (spm. om genopretningsplanen fra Holland)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 17 (spm. om Rådets behandling af dne polske
genopretningsplan)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 10 (spm. om specifikke scorer for Estland,
Finland og Rumænien)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 15 (spm. om øget beskæftigelse i Danmark som
følge af EU-landenes genopretningsplaner)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 16 (spm. om, hvornår Kommissionen færdiggøre
vurderingen af genopretningsplanerne for Polen, Ungarn og Sverige)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 12 (spm., om, hvornår forudbetalingen af midler
fra genopretningsfaciliteten vil finde sted)
KOM (2020) 0408
Spørgsmål 13 (spm., om, hvornår Rådet offentliggør status
for arbejdet med genopretningsfaciliteten og landenes genopretningsplaner)
EUU alm. del (20201)
Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.
genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)
Finansministeren:
Ecofin-rådet skal igen gøre status over arbejdet med den økonomiske genop-
retning i EU og genopretningsplanerne. Rådet har godkendt beslutningsforslag fra 22 lande. Der er
ingen rådsbeslutninger på dette møde.
På det seneste ecofinrådsmøde understregede jeg igen behovet for efterlevelse af retsstatsprin-
cippet, også i relation til genopretningsplanerne. Jeg sagde der, at der bør være en klar sammen-
hæng mellem retsstatsprincippet og udbetalingen af EU-midler. Jeg ser frem til en aktivering af
retsstatsmekanismen snarest muligt.
Jeg sagde også, at Kommissionen bør vurdere de resterende planer grundigt og først komme med
en positiv vurdering, når der er fulgt tilstrækkeligt op på alle relevante landeanbefalinger. Jeg gjorde
det samtidig klart, at det var noget, vi så på med stor alvor
både fra regeringens og et flertal i Fol-
ketingets side.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 150
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
5. Udviklingen i energipriser
Udveksling af synspunkter
KOM (2021) 0660
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 53)
Finansministeren:
Ecofin-rådet skal også drøfte de stigende energipriser på baggrund af en med-
delelse fra Kommissionen om årsager og mulige tiltag. Der er tale om et globalt fænomen, som har
ramt Europa i særdeleshed og er højt på den europæiske dagsorden.
Kommissionen vurderer, at de stigende energipriser sandsynligvis er midlertidige og især skal ses i
lyset af en øget global efterspørgsel i takt med genopretningen efter pandemien. Tiltag som EU-
landene kan tage i brug, herunder af hensyn til de mest sårbare husholdninger omfatter f.eks. mid-
lertidige og målrettede skatte- og afgiftslempelser eller økonomisk støtte.
Regeringen ser med alvor på situation og følger den tæt. De højere energipriser kan mærkes på
den enkelte families varme-, gas- og elregning. Det gælder særligt de familier, der har sværest ved
at finde midler til uforudsete og uforskyldte ekstraregninger. Derfor er regeringen også i gang med
at undersøge, hvordan man bedst griber problemet med de stigende energipriser an.
Regeringen finder også, at udviklingerne må forventes at være midlertidige. Det er derfor vigtigt, at
vi på EU-niveau ikke foretager strukturelle ændringer af de europæiske gas-, el- og CO
2
-
kvotemarkeder på baggrund af den aktuelle situation. Udviklingen håndteres bedst med målrettede
nationale tiltag.
De stigende energipriser er primært drevet af udviklingen i prisen på fossile brændsler. Regeringen
ser derfor den grønne omstilling som en væsentlig del af løsningen til de stigende energipriser
ikke som en del af problemet. De stigende priser må derfor ikke føre til, at den grønne omstilling
bremses. Løsningerne er derimod, at den grønne omstilling accelereres
ikke kun i Danmark, men
i hele Europa. Vi skal ganske enkelt blive mindre afhængige af fossile brændsler.
Det er også afgørende, at den aktuelle situation ikke afsporer EU’s ambitiøse klimadagsorden og
ambitionsniveauet i drøftelserne af Kommissionens Fit for 55-pakke, som danner grundlaget for
EU’s klimapolitik og grønne
omstilling frem mod 2030.
Kim Valentin:
Der er væsentlig usikkerhed for både den europæiske og danske økonomi. Dels
fordi det er dyrt at være forbruger
f.eks. er prisen på benzin og diesel steget med mere end 40
pct. i løbet af det seneste år
dels fordi det kommer til at påvirke boligomkostninger. Det skaber
inflation i samfundet, ikke så meget i Danmark indtil videre, men i Tyskland er inflationen steget
alvorligt, lige i underkanten af 4 pct.
Der står i samlenotatet, at man vil holde øje med situationen, og at man
hvis der begynder at bli-
ve skabt usikkerhed for forbrugerne
vil træde ind med indsatsområder og virkemidler. Kan mini-
steren knytte nogle bemærkninger til det? Nu hører man, at det kan fremrykke grønne investerin-
ger, og det er jo fint. Kan ministeren uddybe dette også?
Side 151
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Finansministeren:
Vi ser på situationen med stor alvor. Der er ingen tvivl om, at stigende energi-
priser rammer særlig hårdt hos de familier, som har svært ved at finde midler til uforudsete og ufor-
skyldte ekstraregninger. Det gælder i øvrigt også mange af vores ældre. Derfor er regeringen i
gang med at undersøge, hvordan man bedst griber problemet an. For yderligere vil jeg henvise til
klima-, energi- og forsyningsministeren.
6. Rådskonklusioner om fremtiden for det europæiske semester
Godkendelse
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 59)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
Godkendelse
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 68)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
8. Internationale møder: Opfølgning på G20- og IMF-møder, 13.-14. oktober 2021
Information fra formandskabet og Kommissionen
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 74)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 152
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
9. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2020
Præsentation
Rådsmøde 3822
Økofin
Bilag 1 (samlenotat side 78)
Finansministeren:
Det forventes, at Revisionsretten vil præsentere årsberetningen om gennemfø-
relse af EU-budgettet for 2020. Årsberetningen blev offentliggjort den 26. oktober 2021, dagen in-
den fristen for samlenotat. Vi har derfor kun haft kort tid til at studere Revisionsrettens konklusioner.
Revisionsretten giver for 14. år i træk en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og konklu-
derer dermed, at regnskabet i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s indtægter samt
finansielle stilling. Revisionsretten vurderer, at den mest sandsynlige overordnede fejlforekomst i
2020 var 2,7 pct. Det er samme fejlforekomst som i 2019.
Regeringen finder det stærkt utilfredsstillende, at Revisionsretten afgiver en negativ erklæring om
de samlede betalinger. Når årsrapporten i de kommende måneder behandles i detaljen, vil vi derfor
arbejde på at få identificeret, hvor der skal sættes ind for fremadrettet at nedbringe fejlraten.
Rådets henstilling til decharge ventes behandlet på ecofinrådsmødet i begyndelsen af næste år.
Inden da vender jeg naturligvis tilbage til Europaudvalget med en uddybende gennemgang af sa-
gen og med henblik på et forhandlingsoplæg.
Søren Søndergaard:
Jeg er meget tilfreds med, at revisorerne har konstateret, at tallene er lagt
rigtigt sammen. Alletiders. To og to er fire og ikke fem. Hvad de bagvedliggende transaktioner an-
går må vi til gengæld konstatere, at der ingen forbedring er sket i forhold til sidste år. Og sidste år
da vi behandlede budgettet for 2019, fremgik det oven i købet, at det var gået lidt tilbage. Det vil
sige, at der bliver fastholdt en tilbagegang, hvor vi blev lovet, at det nu ville gå i den rigtige retning.
Selv om vi først skal have den egentlige diskussion næste år, kunne jeg godt tænke mig at høre
ministerens umiddelbare reaktion på dette. Jeg synes, det er meget voldsomt.
Søren Søndergaard:
Ministeren svarede ikke på spørgsmålet om den eksorbitant høje fejlrate i
EU, der gør, at man nu
for jeg ved ikke hvor mange gange
ikke kan få en ren straffeattest på
budgettet. Men det gør ikke noget. Jeg håber bare, at ministeren vil benytte tidsrummet fra nu og
frem til, at vi skal give decharge, til at overveje, hvordan Danmark kan skrue op for sin kritik.
For problemet er jo, at Danmark har skruet ned for sin kritik. Engang stemte en række lande imod
dechargen, og jeg mindes, at Danmark var med i hvert fald en enkelt gang. Derfra gik vi så over til
at have en tro på det gode i mennesket og en tro på, at det nu ville gå fremad. Vi må jo så bare
konstatere: Det har det ikke gjort.
Når vi skal diskutere dechargen efter jul, tror jeg, det kommer til at handle om, hvad vi kan gøre fra
dansk side for presse på for nogle reelle ændringer. Hvis ministeren vil forberede sig på det og
komme med nogle bud på det, er det ligegyldigt med svaret for nuværende.
Finansministeren:
Beklager, at jeg ikke fik svaret første omgang. Den negative erklæring er på
ingen måde tilfredsstillende, og vi vender tilbage til det. Men man skal overveje, hvordan man får
mest indflydelse. Er det ved på forhånd at sige, at man stemmer imod? Eller er det ved at sige, at
Side 153
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
man vil forbeholde sig retten til at stemme imod, men at man også vil indgå i
hvad man i uden-
rigspolitisk sammenhæng ville kalde en
kritisk dialog for at se, om man kan rykke noget og deref-
ter vurdere, hvad der er bedst? For år tilbage stemte Danmark ganske rigtigt imod. I senere år er vi
endt med at stemme for, efter vi i øvrigt har påvirket processen. Vi må tage stilling til, hvad der er
klogest, når vi skal forelægge forhandlingsoplæg. I reglen er det godt at sidde i lokalet og påvirke
tingene frem for at stå udenfor og sige, hvad man synes er galt.
10. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
11. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 154
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Punkt 7. Rådsmøde (udenrigsanliggender
forsvar) den 16. november 2021
Forsvarsministeren:
Der afholdes styringsrådsmøde i EU’s forsvarsagentur i forbindelse med det
formelle rådsmøde for EU’s forsvarsministre. Jeg forelægger rådsmødet i dag, da jeg deltager i et
vigtigt militært arrangement i næste uge.
1.
EU’s
træningsmissioner
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3826
udenrigsanliggender
Bilag 1 (samlenotat)
Forsvarsministeren:
På det kommende rådsmøde vil vi drøfte aktuelle anliggender og EU’s mili-
tære træningsmissioner, og jeg forventer en kort drøftelse af den aktuelle sikkerhedspolitiske situa-
tion. Jeg vil fremhæve den alvorlige migrantsituation ved grænsen til Belarus og udtrykke støtte til
de baltiske lande. Derudover forventer jeg at orientere om det nyligt udsendte danske fregatbidrag
til Guineabugten. Vi koordinerer denne indsats med øvrige europæiske allierede i området, bl.a.
Frankrig, Storbritannien, Spanien og Portugal.
På rådsmødet ventes også en drøftelse af militære træningsmissioner og af eventuelle forslag til
mulige nye indsatser. Flere lande har for nylig udtrykt støtte til en ny militær EU-træningsmission i
Ukraine. Det danske forsvar er til stede i Ukraine i rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden, hvor
vi især samarbejder med Storbritannien og bl.a. har udsendt rådgivere til det ukrainske forsvars-
akademi og sponsoreret ukrainske studerende ved det baltiske forsvarsakademi i Estland.
Der ventes også fokus på EU-NATO-samarbejdet, som jeg drøftede med generalsekretær Jens
Stoltenberg på vores møde i går. Vi var enige om, at EU ikke bør skabe strukturer, der duplikerer
NATO. I stedet må vi have en klar rollefordeling mellem de to organisationer. Vi skal sikre, at vi
udnytter hver organisations styrke, og at der ikke udføres de samme opgaver to gange. Fra dansk
side støtter vi et styrket samarbejde mellem EU og NATO med det udgangspunkt.
Vi står over for et trusselbillede, der kræver, at alle institutioner er på banen og bruger deres forcer.
Som jeg tidligere har sagt, har EU en afgørende rolle med hensyn til de nye trusler, bl.a. hybrid- og
cybertrusler, hvor EU har reguleringsmekanismer. Der er desværre trusler nok til alle, og det kræ-
ver, at alle organisationer bruger hver deres force.
Søren Søndergaard:
I samlenotatet fra Forsvarsministeriet om EU’s træningsmissioner står der
om Mali, at missionens formål er at bidrage til at
»genopbygge effektive og ansvarlige væbnede styrker i Mali, der er i stand til at varetage
landets langsigtede sikkerhed og under civil myndighed at genoprette landets territoriale in-
tegritet. Missionen leverer bl.a. uddannelse til enheder i Malis væbnede styrker, bidrager til
udviklingen af deres egen uddannelseskapacitet samt rådgiver de maliske myndigheder i
forhold til reformer af hæren.«
Det lyder rigtig godt, men hvordan mener ministeren, at det går? Der står, at Danmark ikke deltager
på grund af forbeholdet. Men med henblik på situationen i Mali kunne jeg hurtigt finde en anden
Side 155
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
grund til, at Danmark ikke deltager. Hvad er ministerens vurdering? Kunne der være andre grunde
til, at vi ikke deltager i øjeblikket og uddanner hæren i Mali, end at vi har et forsvarsforbehold?
Forsvarsministeren:
Forsvarsforbeholdet er bestemt heller ikke mit primære argument for, at vi
ikke deltager. Det er, at vi deltager i Takuba og MINUSMA, som er andre missioner. Men udviklin-
gen i Mali lige nu er bekymrende. Vi ser med meget stor bekymring på forlydender om, at Malis
regering vil samarbejde med Wagnergruppen, altså russiske lejesoldater, om sikkerheden. Men vi
er til stede i Mali, vi deltager i rammen af andre europæiske samarbejder, og det gør vi, fordi vi ser
problemstillinger med voksende terror og en bekymring for øgede migrantstrømme. Det kan sag-
tens lade sig gøre uden EU. Vi har også tidligere været i Mali i regi af FN, hvilket jeg ikke vil afvise,
at vi kommer igen.
Søren Søndergaard:
Jeg nævner forsvarsforbeholdet, fordi der står i samlenotatet, at det er be-
grundelsen for, at Danmark ikke deltager. Men der er så åbenbart også andre grunde, nu vi delta-
ger i noget andre steder. Men jeg prøver at spørge ind til, om ministeren mener, at træningen af
Malis væbnede styrker har ført dem i en rigtig retning? Og hvordan viser det sig konkret i det, der
forgår i Mali lige i øjeblikket?
Forsvarsministeren:
Det er et komplekst spørgsmål. For det første vil jeg give Søren Sønder-
gaard fuldstændig ret i, at forsvarsforbeholdet ikke er hovedargumentet for, at vi ikke deltager. Det
er ikke sikkert, at vi ville deltage, selv om vi ikke havde forbeholdet, fordi vi vurderer, at de andre
missioner er mere nyttige.
Jeg synes, det er svært at svare på, om træningsmissionerne har gjort en forskel, for hvad ville
alternativet have været? Hvor ville Mali have været i dag, hvis der ikke havde været den massive
indsats? Når Danmark har ønsket at deltage i Barkhane og Takuba, er det netop, fordi vi ønsker at
stabilisere de maliske sikkerhedsstyrker, så terrorgrupperinger ikke vokser yderligere. Hvis det ikke
gav mening overhovedet, skulle vi heller ikke have et ønske om at deltage i de missioner fremover.
Situationen i Mali er kompleks og bekymrende, og man kan ikke sige, at Mali i dag står et bedre
sted, end det gjorde tidligere. Men det kunne være, at Mali havde stået et meget værre sted, hvis vi
ikke havde været der.
2. Eventuelt
Fællesmøde med udenrigsministrene og forsvarsministrene med fokus på EU’s
kommende
strate-
giske kompas
Forsvarsministeren:
Aftenen før rådsmødet afholdes et fællesmøde med udenrigsministrene og
forsvarsministrene med fokus på EU’s kommende
strategiske kompas. Kompasset skal sætte ret-
ningen for EU’s forsvars-
og sikkerhedspolitik det næste årti. Mødet giver mulighed for at tilkende-
give danske prioriteter på områder som cyber, hybride trusler, påvirkningsoperationer, kritisk infra-
struktur og klima. Fællesmødet forelægges af regeringen på udvalgsmødet den 12. november
2021.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 156
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
3. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 157
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
FO
Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om et indre marked for
Digitale Services (DSA)
Revideret forhandlingsoplæg
KOM (2020) 0825
KOM (2020) 0825
svar på spm. 4 om konsekvenser for
produktsikkerheden, hvis det gøres til hovedreglen, at online platforme pålægges
et ansvar som importører/sælgere, fra erhvervsministeren
KOM (2020) 0825
KOM (2020) 0825
svar på spm. 5 om uoverensstemmelse
mellem forhandlingsoplæg i Europaudvalget og udkast til beretning vedr. B 125,
fra erhvervsministeren
KOM (2020) 0825
KOM (2020) 0825
svar på spm. 6 om uoverensstemmelse
mellem forhandlingsoplæg i Europaudvalget og udkast til beretning vedr. B 125,
fra erhvervsministeren
KOM (2020) 0825
KOM (2020) 0825
svar på spm. 7 om nyt
forhandlingsoplæg i Europaudvalget, fra erhvervsministeren
Rådsmøde 3797
konkurrenceevne
Bilag 4 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde
konkurrenceevne 27-28/5-21, FO på DSA)
KOM (2020) 0825
Bilag 10 (brev fra ERU vedr. beretning over B 125)
KOM (2020) 0825
Bilag 11 (brev fra EUU til erhvervsministeren vedr.
opdatering af regeringens mandat vedr. DSA)
KOM (2020) 0825
Bilag 4 (Danmarks Radios bemærkninger til Kommissionens
forslag til retsakt om digitale tjenester)
EU-note (20201)
E 45 (EU-note af 3/9-21 om DSA og beretning)
EUU alm. del (20201)
Bilag 162 (henvendelse af 12/12-20 fra flere medier vedr.
DSA)
KOM (2020) 0825
Bilag 15 (henvendelse af 2/11-21 fra Dansk Iværksætter
Forening)
EUU alm. del (20211)
Bilag 47 (kommenteret dagsorden)
KOM (2020) 0825
Bilag 13 (samlenotat)
KOM (2020) 0825
Bilag 12 (svar fra erhvervsministeren vedr. revideret mandat i
forhandlingerne om DSA)
Erhvervsministeren:
Både i Europaudvalget og i Erhvervsudvalget har der været stor politisk inte-
resse i sagen. Det er positivt, at de politiske mål, men også dilemmaerne i sagen, drøftes. Som jeg
også understregede i maj 2021, da jeg forelagde sagen til tidligt forhandlingsoplæg, ligger det mig
meget på sinde, at vi får skabt et langt mere trygt og ansvarligt internet. Vi skal med ro i maven
kunne lade vores børn og unge sidde bag ved skærmen
og vi skal sikre os, at de produkter, som
vi køber, lever op til de generelt høje standarder, vi har og også arbejder for i EU. Det er også der-
for, vi inden sommerferien lancerede hvidbogen om techgiganter.
Regeringen mener, at der er brug for en diskussion af, hvilket samfund vi gerne vil have, og hvor-
dan vi ønsker at regulere techgiganterne i den sammenhæng. Nogle af svarene kom vi med i au-
gust, hvor vi fremlagde 35 initiativer, der skærper kravene til techgiganter og sociale medier. Med
Side 158
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
udspillene lægger vi også op til at skærpe kampen mod ulovligt indhold på sociale medier med for-
slaget om ny dansk SoMe-lov.
FO
Revideret forhandlingsoplæg
præcisering af online markedspladsers ansvar for produkter
Forbrugersikkerhed ligger mig meget på sinde. Det er netop den manglende forbrugersikkerhed på
nogle af de globale online markedspladser, som er årsagen til, at jeg forelægger et revideret for-
handlingsoplæg.
Regeringen har hele tiden været ambitiøse omkring at sikre forbrugerbeskyttelsen generelt og sær-
ligt på online markedspladser. Vi har sat vores præg på forslaget på baggrund af det mandat, som
udvalget gav mig i maj 2021– særligt med hensyn til online markedspladser. Vi har under forhand-
lingerne arbejdet for, at der altid skal være en aktør, man kan stille til ansvar for de produkter, der
sælges på online markedspladser, og som importeres til EU. Vi har også været med til at sikre, at
online markedspladser bliver pålagt nye krav og ikke længere bør kunne tjene penge på at formidle
farlige produkter til danske forbrugere. De nye krav betyder bl.a., at online markedspladser skal
have informationer om de sælgere, som er på deres platforme. Det er nogle af de ting, som vi er
lykkedes godt med indtil nu.
Men som forhandlingerne er skredet frem, er det blevet klart, at vi har et behov for at få præciseret
mandatet. Det handler igen om, at vi alle skal være trygge, når vi handler online og bruger internet.
Derfor skal vi sørge for, at de store platforme ikke kan tjene penge på at formidle farlige og ulovlige
produkter, som kan være både livsfarlige og sundhedsskadelige for danske forbrugere. Det vil
samtidig skabe en mere fair konkurrencesituation for de danske og europæiske virksomheder, der
lever op til sikkerhedskravene og bruger mange kræfter og ressourcer på at opnå de høje standar-
der, vi forventer.
I maj fik jeg opbakning til, at der altid skulle være en aktør at stille til ansvar for ulovlige produkter
fra tredjelande. Jeg beder i dag om udvalgets opbakning til, at regeringen skærper linjen ved, at vi
nu lægger stor vægt på, at der altid bør være en aktør at stille til ansvar for overholdelsen af EU-
lovgivningen.
Der er således en særlig udfordring, når online markedspladser formidler produkter mellem en
sælger i et tredjeland og en forbruger i EU. Derfor præciseres det endvidere, at online markeds-
pladser i de situationer skal pålægges forudgående forpligtelser samt være ansvarlige for de pro-
dukter fra tredjelande, som platformen formidler salg af. Dermed pålægges online markedspladser
et egentligt ansvar, der svarer til det ansvar en importør har efter gældende lovgivning. Det inde-
bærer bl.a., at online markedspladser pålægges ansvar for, at de produkter de sælger, eksempel-
vis efterlever relevante produktsikkerhedsregler.
Når farlige produkter kommer ind på det danske marked gennem online markedspladser, er en af
de største udfordringer, at ingen tager ansvaret for at tilbagekalde de farlige produkter. Online mar-
kedspladser skal derfor have ansvaret for, at enten sælgeren eller platformen selv tilbagekalder de
farlige produkter. Derudover skal online markedspladser være ansvarlige for at sikre, at forbruger-
ne får de rette informationer om et produkt, som sælges på markedspladsen. Platformen skal også
sikre, at produkter, som allerede er vurderet farlige, tages ned og forbliver nede. Desuden skal for-
brugerne have en reel klagemulighed, og man skal kunne klage til markedspladsen, f.eks. over et
Side 159
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
produkt, der ikke lever op til sikkerhedskravene. Markedspladsen kan herefter rette klagen mod
sælgeren af produktet, hvis denne ikke har levet op til kravene i forordningen.
Øvrige tilpasninger af forhandlingsoplægget
Siden jeg forelagde forhandlingsoplæg i maj, er vi naturligvis også blevet klogere på andre dele af
forslagets indhold, som på daværende tidspunkt stod uklart. Det har vi forsøgt at præcisere i det
forhandlingsoplæg, der er forelagt i dag, og jeg vil kort nævne dem for jer her.
Det gælder bl.a. forslagets bestemmelser om, hvem og hvordan der kan udstedes et påbud til plat-
forme fra andre medlemsstater, og hvorvidt påbudsbestemmelserne udgør en undtagelse til afsen-
derlandsprincippet i e-handelsdirektivet. Under forhandlingerne er det blevet klart for os, at det ikke
var hensigten med forslaget. Det er nu præciseret i kompromisforslaget, således at regeringen ale-
ne lægger vægt på, at afsenderlandsprincippet fastholdes. Endelig præciseres det, at de håndhæ-
vende myndigheder skal have adgang til de største platformes algoritmer, og at der gives bedre
rammer for adgangen til data for både forskere og myndigheder udpeget af medlemsstaterne. Det
skal selvfølgelig ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolig information.
Andre landes holdning til online markedspladsers ansvar for farlige produkter
Vi har med det det reviderede mandat om ansvar til online markedspladser brug for helt klart og
tydeligt at vise de andre lande, hvor vi mener, at forslaget skal bevæge sig hen. Og her er jeg klar
til at gå rigtig langt. Jeg vil gerne slå fast, at regeringen står på forbrugernes side. Vi ønsker at sæt-
te effektivt ind over for online markedspladser, som ikke spiller efter vores fælles regler. Men for at
forventningsafstemme allerede nu, vil jeg også nævne, at vi står ret alene i EU
både med det
eksisterende og det præciserede mandat. Vi har delvis støtte fra få lande, som også mener, at for-
pligtelserne hvad angår ulovlige produkter fra tredjelande skal strammes, og vi arbejder naturligvis
hårdt for at få flere ombord.
Afslutning
Jeg håber, at udvalget kan støtte regeringens linje og det reviderede forhandlingsoplæg, så vi hæ-
ver ambitionsniveauet her i udvalget, men på en måde, hvor de gode folk, vi har på arbejde for at
fremme Danmarks interesser, kan lykkes med at få endnu flere medlemsstater med. Det er den
balance, vi skal søge at lande, så vi reelt får tingene skubbet i den rigtige retning.
Forhandlingerne om
DSA’en (forordning om digitale tjenester) kører med høj hastighed frem mod
konkurrenceevnerådsmødet den 25. november 2021, hvor det er min forventning, at vi skal god-
kende den generelle indstilling. Derfor kommer jeg tilbage til udvalget den 18. november 2021, hvor
jeg vil orientere udvalget om Rådets generelle indstilling, og hvordan de danske prioriteter er af-
spejlet heri.
Den fungerende formand:
Formelt set kan udvalget vælge at bakke op om tillægsmandatet, og
så gælder det. Udvalget kan også vælge ikke at give tillægsmandatet, og så gælder kun det oprin-
delige mandat.
Uden at have afstemt det med samtlige udvalgsmedlemmer tør jeg godt på udvalgets vegne sige
tak til ministeren, for at komme tilbage og forelægge forhandlingsoplæg om et tillægsmandat. I ud-
valget har vi ofte diskuteret, at det kunne være rart med reviderede forhandlingsoplæg i sager, hvor
der er sket en udvikling, så man ikke baserer sig på et uaktuelt mandat. Man erkender, at der er
Side 160
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
sket noget nyt, og vender tilbage med et nyt forhandlingsoplæg om et tillægsmandat. Tusind tak til
ministeren for det. Det behøver ikke være en engangsforeteelse, hvis der skulle komme andre sa-
ger som denne.
Kim Valentin:
Jeg er enig i, at det er godt, at ministeren beder om en udvidelse af mandatet. Hvad
lægger ministeren i »stor vægt« på ansvaret for online markedspladser? Jeg vil godt vide, præcis
hvor meget vægt man vil gå til forhandlingerne med. For os kunne der godt stå »afgørende vægt«.
Det er helt afgørende, at ministeren kommer hjem med noget, der er bedre
og meget bedre
end det, Kommissionen har foreslået. Ellers står vi i en situation, hvor ingen for alvor ved, hvem der
har ansvaret. Enten er det det ene, eller også er det det andet. Hvis man lægger sig midt imellem,
får vi rigtig svært ved rent juridisk at afklare, hvor produktansvaret i virkeligheden ligger. Vi mener,
at Kommissionen har udarbejdet dette forslag forkert, og ansvaret er ikke den eneste problemstil-
ling. Der er også omkostningsniveauet for danske virksomheder.
Desuden er en anden problemstilling om målrettede onlinereklamer kommet mig for øre. Mener
ministeren, at dette forslag begrænser mulighederne for målrettede onlinereklamer? Det vil have
voldsomme konsekvenser for en lang række erhverv i Danmark. Jeg er klar over, at målrettede
reklamer både kan være positivt og negativt, og det er fremhævet flere steder i denne fremlæggel-
se, men hvor står regeringen egentlig hvad det angår? Vi har mange små virksomheder i Dan-
mark, der vil blive påvirket af det.
Jeg er også bekymret over, at man lægger tidsfrister ind på noget af det materiale, der helt givetvis
skal fjernes. Hvis tidsfristerne er meget korte, risikerer vi, at de bare fjerner det hele for at være
sikre. Hvis man forstiller sig, at f.eks. Facebook har en meget lille indtjening på et område, så vil de
ikke risikere noget ved at forbryde sig mod denne lovgivning. Hvis de gør det, har det en ret stor
konsekvens, og derfor vil de bare fjerne det hele for at være sikker på, at de har fjernet alt, der fal-
der under denne lovgivning. Derfor synes jeg, at der mangler klarhed over tidsfristerne, og hvilke
konsekvenser der i virkeligheden er.
Endelig er der sat ret store bødestørrelser ind på op til 6 pct. Det er voldsomt, for der er mange
forretninger, der ikke kører med 6 pct. i bunden, og derfor kan man forestille sig, at der skal være
en masse undtagelser fra det. Hvad mener regeringen om det?
Katarina Ammitzbøll:
Det er godt, ministeren kommer tilbage med et revideret forhandlingsoplæg,
for det havde vi jo en forventning om efter mødet i maj, selv om det var lidt tvivlsomt, om det ville
ske.
For Det Konservative Folkeparti er det også utrolig vigtigt, at man tager produktansvaret seriøst, og
vi vil gerne vide, hvad ministeren synes, at han forpligter sig til, når der står »stor vægt«. Derudover
er der også klageadgangen og reklamationsretten, når varer sælges af en sælger i et tredjeland og
købes af en forbruger i EU.
Når varer allerede er i omløb i EU, og man er formidler, er det meget vigtigt, at det samme pro-
duktansvar følger med hele vejen. For hvis der er et forbehold dér, kan de nærmest gå uden om
kravene. Så det er utrolig vigtigt, at man forpligter sig til at lukke alle huller, både af hensyn til for-
brugeren og miljøet.
Side 161
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Det er desuden vigtigt for os at sikre, at behovet for at lukke alle muligheder for omgåelse afstem-
mes med de øvrige fagministerier, fordi der netop er andre hensyn, der skal tages
især med hen-
syn til miljø og det grønne område. Vi havde også samme spørgsmål til direkte markedsføring, for
der er visse små-
og mellemstore virksomheder, som rejser en bekymring om det i DSA’en.
Vi vil følge dette meget nøje.
Søren Søndergaard:
I Europaudvalget er det det talte ord, der gælder, og jeg synes ikke, at mini-
steren helt tydeligt fik præciseret revisionen af det, som kaldes håndhævelsen, hvor der også er
ændret noget. For præcisionens skyld tror jeg, at det ville være godt, hvis ministeren simpelthen
gennemgik det samlede forhandlingsoplæg og opsummerede, hvor der er ændret i forhold til tidli-
gere på alle de punkter, hvor man ønsker en ændring, så vi har helt styr på det.
Jeg synes, det skal være klart, hvad vi gør her. Hvis vi siger ja til forhandlingsoplægget, som mini-
steren beder om, kan vi så komme i den situation, at vi om et stykke tid kan opleve danske børn
blive ganske alvorligt syge af et importeret stykke legetøj, uden at vi kan stille nogen til ansvar for at
have formidlet salget af det fra et land uden for EU? Og hvor vi i ovenikøbet vil blive foreholdt af
regeringen, at vi i sidste ende selv stemte for det forslag, der gjorde den situation mulig? Jeg sy-
nes, at vi skylder os selv og alle borgere et klart svar på, om det kan blive resultatet af det mandat,
som regeringen ønsker at få fra Europaudvalget.
Anne Valentina Berthelsen:
Jeg vil starte med at takke ministeren for at komme tilbage, ligesom
andre har gjort. Jeg synes, det er meget konstruktivt, og som andre har fremhævet, er det en prak-
sis, som vi godt kan henholde os til fremover i andre sager, hvor der er en udvikling.
Socialistisk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget. Jeg har dog et lille ønske, som jeg gerne vil
have et helt kort svar på fra ministeren, og det er måske lidt i forlængelse af Søren Søndergaards
spørgsmål. Vil ministeren arbejde for, at importøransvaret kommer helt ind i artiklen og ikke kun i
bemærkninger for at sikre, at det bliver taget alvorligt?
Erhvervsministeren:
Tak til jer alle sammen, og selv tak med hensyn til at komme tilbage. Det
gode ved, at vi bytter sæde en gang imellem, er jo, at man også selv arbejder som folketingsmed-
lem, så er man minister et stykke tid, og så er man måske folketingsmedlem igen. Jeg prøver i
hvert fald på at give så gode arbejdsbetingelser som muligt. Jeg tør ikke love, at vi lykkes med det i
alle sager, men jeg synes, det giver god mening, og jeg er glad for udvalgets kvittering for indsat-
sen.
Til Anne Valentina Berthelsen: Forbrugerrådet Tænk fremhævede tidligere på dagen, da de var her
som deputation, at de ønskede at få et direkte ansvar for at beskytte forbrugerne i henhold til den
generelle forbrugerlovgivning skrevet ind i artikel 5. Vi vil jo altid kæmpe for at få tingene ind i artik-
lerne, hvor det binder. Men hvis det viser sig på den sidste dag, inden tingene skal bringes til kon-
klusion, at man højst kan få det med som betragtning i præamblen, er det at foretrække, frem for
slet ikke at få det med. Men jeg vil gerne forsikre Socialistisk Folkeparti og øvrige partier om, vi altid
kæmper for at få noget ind i artiklerne, fordi det selvfølgelig er der, det står med tungest vægt.
I denne sag ligger Danmark ikke i midten af ambitionsniveauet. Vi er trækdyrene sammen med
nogle ganske få lande med vores ønske om at hæve ambitionsniveauet, og vi vil kæmpe til det
sidste for, at importøransvaret kommer med. Det er ikke det samme som på forhånd at sige, at vi
Side 162
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
stemmer imod, hvis ikke det lykkes. Jeg tror, at det er den rigtige måde at gribe dette forhandlings-
kompleks an på.
Det mandat, I gav mig med i maj 2021, har vi faktisk kunnet bruge til at flytte sagen i en bedre ret-
ning. Hvis vi havde lagt afgørende vægt på importøransvaret, tror jeg ikke, at vores stemme ville
være lige så tung i de videre forhandlinger med de lande, vi nu forsøger at tiltrække til den danske
position, så vi kan mobilisere tilstrækkelig kraft til at gøre indstillingen mere ambitiøs. Det er også
lidt svar på det dilemma, som Søren Søndergaard ridser op.
Ved at lægge stor vægt på importøransvaret får vi mulighed for at være aktive i forhandlingerne,
fordi vi spiller på alle tangenter. Hvis vi vælger at lægge afgørende vægt på importøransvaret fra
starten, decimerer vi den stemme, Danmark taler med. Det er simpelthen risikoen ved det. Vi me-
ner bestemt, at det skal være med, men jeg frygter, at det vil forringe chancen for rent faktisk at få
det med, hvis vi lægger afgørende vægt på det. Derfor synes jeg, at den store vægt er den rigtige
vægt, som betyder, at vi vil kæmpe til det sidste for at få importøransvaret med.
Til Kim Valentin: Jeg har bemærket, at der har været bekymrede miner over de målrettede rekla-
mer, men det bliver ikke begrænset med det nuværende forslag. Der vil blive stillet krav om gen-
nemsigtighed i onlinereklamer, men det vil ikke begrænse muligheden for at bruge målrettede re-
klamer, hvilket er relevant for den lille tøjhandler på gågaden i X-købing, Y-købing og Z-købing. Jeg
synes ikke, det er urimeligt, at man kræver gennemsigtighed
det tror jeg vi alle sammen som
borgere, der bliver udsat for reklame, synes er godt. Men det betyder ikke, at man helt afskærer
muligheden for at få reklamer med.
Det har fra starten været et dansk ønske, at forordningen skal indeholde klart definerede tidsfrister
for nedtagning af ulovligt indhold. Det mener Kommissionen ikke, og de henviser til de såkaldte
påbudsbestemmelser, som giver medlemslandene fleksibilitet til at fastsætte tidsfrister i påbudde-
ne. Der er enkelte lande, som ligesom Danmark mener, der er behov for at få harmoniserede krav
om tidsfristerne, men samtidig er der en række lande, som er mere eller mindre fleksible over for
normative tidsfrister.
Jeg tror egentlig, at vi er meget på linje med Venstre i, at der skal være en balance, hvor vi får fjer-
net det ulovlige indhold rimelig hurtigt, for hvis det er ulovligt, skal det væk. Men på den anden side
skal det selvfølgelig heller ikke gøres overilet, for almindelig debatindhold eller andet indhold, som
vi hylder i et land med en høj grad af ytringsfrihed, skal selvfølgelig have lov til at være til stede. Vi
er meget opmærksomme på, at vi værner om de balancer, og det er svært og dilemmafyldt. Jeg
kan jo ikke sige præcis, hvor snittet skal være, men dét, vi har lagt på bordet her, er den rigtige vej
at gå. Uden skrappe tidsfrister kunne man godt frygte, at kampen for fjernelse af ulovligt indhold
bliver for slap.
Det er rigtigt, at der er et ambitiøst bødeniveau i forslaget, og det har vi støttet helt fra starten. De 6
pct. af den globale årlige omsætning er rigtig meget, og det er også for visse overtrædelser af for-
ordningen. Vi arbejder på, at det er på et niveau, der kan mærkes, så de store techgiganter også
reagerer på det. Nogle af dem er blevet så store, at almindelige bødeniveauer, som vi kender i
sammenhæng i dansk lovgivning, efter min vurdering ikke ville gøre en forskel. Derfor skal det op i
Side 163
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
en vægtklasse, hvor det bider, og derfor bakker vi op om de høje niveauer. Det skal kunne mær-
kes, hvis vi vil have en effekt ud af det.
Til Katarina Ammitzbøll: Jeg har prøvet at svare lidt bredt på de forskellige spørgsmål til vægten i
forhandlingsoplægget. Vi sigter på, at forbrugerne i princippet skal have de samme rettigheder i det
digitale univers, som de har ved køb i en fysisk butik. Så uagtet om du køber et produkt fra et tred-
jeland via en online platform, skal du have de samme rettigheder, som du ville have, hvis produktet
var blevet kørt ind i en lastbil i EU og solgt i en lille lejetøjsbutik. Jeg hørte egentlig også Forbruger-
rådet Tænk kvittere for den måde, vi har lagt forhandlingsoplægget på, og jeg synes også, at det er
den eneste rigtige måde at gøre det på.
Til Søren Søndergaard: Jeg gennemgik de justeringer i forhandlingsoplægget, som jeg mente hav-
de størst vægt og interesse. Det handler om påbuddet for afsenderlandsprincippet, adgang til data,
produktansvar, som jeg har nævnt. På håndhævelsessiden er der ikke lagt op til ændringer. Det er
måske rart nok bare lige at have de overskrifter på, hvis man sidder og følger med derude.
Det er jo farligt at svare bekræftende til sådan et spørgsmål som Søren Søndergaard stiller
kan
man forstille sig, at vi kan stå i en situation, hvor vi får vedtaget en DSA med danske stemmer, hvor
der ikke ender med at være et produktansvar? Ja, det kan vi godt risikere, og det er rigtig farligt at
sidde her og sige, men det er jo i realiteten det, der kan ske. Ville vi sikre, at vi fik et produktansvar
ved at lægge afgørende vægt på det? Nej. Tværtimod tror jeg, at vi vil risikere, at den danske
stemme og mulighed for at flytte
DSA’en i retning af mere importøransvar, ville blive mindre. Derfor
mener jeg, at det rigtige niveau er den store vægt, og så lade vores dygtige folk gøre alt, hvad de
overhovedet kan, for at få det med. Det er vores bedste chance for få importøransvaret med, og
derfor håber jeg også, at vi kan enes om det niveau for mandatet.
Kim Valentin:
Jeg synes, at tidsfristerne er meget problematiske. I et tænkt eksempel kan man
forestille sig en terrorist lægge et opslag op, som derefter tages ned, som det skal. Dagen efter
lægger Politiken et opslag ud om det, som terroristen lagde op, og det bliver også taget ned, fordi
man måske ser det samme billede eller et eller andet. De har ikke tid til at undersøge det ordentligt.
Der skal være ytringsfrihed til at debattere det, som terroristen har lagt op, så hvordan sikrer man,
at det rigtige tages ned, men ikke det, vi gerne vil beholde?
Jeg kan ikke se, at dette forslag regulerer den problematik, og så risikerer vi, at det hele bliver taget
ned i én stor pærevælling, og så skal man slås om det. Nyheder er jo døde efter 24 timer, så det vil
påvirke den almene debat, at dette forslag ikke regulerer den problematik. Det er et tænkt eksem-
pel, men jeg gør det så firkantet for at vise, at den stramme tidsfrist for nedtagning kan have utilsig-
tede konsekvenser.
Jeg mener simpelthen, at dette forslag på mange måder er noget makværk. Jeg ved godt, at det er
et hårdt ord, men det virker lidt præmaturt, at det skal tvinges igennem nu. Jeg mener også, at om-
rådet skal reguleres, men jeg er ikke sikker på, at vi nået til noget, der er godt nok til decideret at
lovgive. Jeg synes, at det er svært at sige ja til.
Jeg forstår godt, at vi står alene på nogle af områderne, men det er jo, fordi markedet i Danmark er
meget udviklet. Mange af de andre lande har slet ikke de åbne dialogfora og markedsplatforme. Vi
er meget mere åbne end mange af de andre, og derfor forstår de måske ikke de problemstillinger,
Side 164
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
som vi står med. Det risikerer i sidste ende at fjerne danskernes forståelse for EU som et sted, der
er rart at være, hvis ikke vi passer på med lige præcis lovgivning som det her.
Venstre så gerne, at vi markerer, at importøransvar er afgørende, for det er vigtigt for os. På den
anden side, kan jeg ikke høre, at der er flertal imod den formulering, som ministeren bruger, og vi
vil ikke stå udenfor. Derfor vil jeg ikke stemme imod forhandlingsoplægget på det grundlag, men
jeg må påpege, at det er afgørende for os, at ministeren kommer hjem med et resultat, der ikke
stiller danske virksomheder dårligere i morgen, end de er i dag. Jeg tror, at det bliver en meget
svær forhandling. Vi vil følge det tæt, og vi vil kritisere, hvis resultatet ikke er godt nok.
Alex Ahrendtsen:
Regeringen kom jo i en slem kattepine, efter det lykkedes Dansk Folkeparti at
få flertal for en ret omfattende beretningstekst i Erhvervsudvalget. Det bevirkede, at regeringen blev
nødt til at kigge på sit mandat, hvorefter man har indkaldt til møder og forsøgt at finde en vej. Der
har været forskellige forslag, og regeringen lagde sig til sidst fast på »stor vægt« og »vægt« i for-
skellige afsnit.
Man ser ofte, at danske politikere springer op som løver i Danmark og falder ned som lam, når de
kommer til EU. Men i dette tilfælde har vi oplevet politikere, der er sprunget op som løver i Er-
hvervsudvalget og faldet ned som lam i Europaudvalget. Man er ret klar i beretningen, som et fler-
tal bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Uffe Elbæk stemte for. I to tilfælde pålægger man endda regeringen at gøre en
lang række ting. Regeringen siger nej sammen med Radikale Venstre og Liberal Alliance
det er,
som det er. Det er derfor lidt skuffende, når partier springer fra i Europaudvalget. Fra dét, der burde
være det rigtige, nemlig »afgørende vægt«.
Så vidt jeg kan forstå, springer både Venstre og Det Konservative Folkeparti fra den meget skarpe
og præcise beretningstekst fra Erhvervsudvalget. Derfor synes jeg, det er så ærgerligt, at man
springer op som en løve og falder ned som et lam. Især når flere partier over for Forbrugerrådet
Tænk tilkendegiver, at man ville lægge afgørende vægt på importøransvar, da de var i deputation
tidligere på mødet.
Jeg må nok indrømme, at jeg ikke altid forstår politik, og derfor er det måske også en god idé, at
jeg forlader politik. For Dansk Folkeparti er det afgørende, at der bliver lagt afgørende vægt på im-
portøransvar. Regeringen har sine forklaringer og sine grunde til at gå med »stor vægt«. Jeg havde
egentlig håbet på, at der i Europaudvalget efter mødet i Erhvervsudvalget fortsat ville være flertal
for »afgørende vægt«. Det er der desværre ikke, og det er jeg virkelig ked af.
Regeringens begrundelse for »stor vægt« er, at man bliver dårligere stillet ved at vælge »afgøren-
de vægt«. Det er en underlig måde at argumentere på. Med »afgørende vægt« signalerer man, at
det er så vigtigt for os, at vi vil lægge »afgørende vægt« ind bag. I stedet signalerer man med »stor
vægt«, at det er vigtigt for os, men det er heller ikke så vigtigt for os, at vi vil sætte ind med det tun-
ge skyts.
Har man ikke på forhånd strakt våben ved at bruge »stor vægt« og dermed også svigtet forbruger-
ne i Danmark? Vil regeringen ikke overveje at lægge »afgørende vægt« ind, sådan som beret-
ningsteksten vedrørende beslutningsforslag B 125 lægger op til?
Side 165
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Kim Valentin:
Jeg går selvfølgelig lige så meget op i at der bliver lagt »afgørende vægt« som Alex
Ahrendtsen. Men jeg kan også tælle, og jeg kunne fornemme, at flertallet bag beretningen fra Er-
hvervsudvalget var væk, da Socialistisk Folkeparti tidligere på mødet meddelte, at de kunne støtte
forhandlingsoplægget. Det betød, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, og vi
vil ikke sidde uden for de kommende forhandlinger. Jeg spurgte ind til, hvad »stor vægt« er, og jeg
får en forklaring om, at man hellere vil sidde med ved bordet end være udenfor. Men vi lægger af-
gørende vægt på, at man ikke kommer hjem med et resultat, der stiller de danske virksomheder
ringere end i dag.
Søren Søndergaard:
Jeg undrer mig over, at der er så ringe opbakning til det danske synspunkt.
Hvorfor er der ikke er flere lande, der bakker op? Der må da være massevis af småfabrikanter i
f.eks. Italien eller Frankrig, som gennem fællesregler i EU er blevet tvunget til at bruge penge på at
nå op på nogle standarder, som måske ikke var udgangspunktet. De bliver presset af konkurrence
fra Kina eller andre lande og ser, at der kommer ting ind, der kan sælges billigt fra lande uden for
EU, fordi de ikke nødvendigvis lever op til de standarder. Det gør det svært for dem rent faktisk at
lave en forretning på det. Jeg skulle næste tro, at nogle af de lande, der var mindst regulerede
hvis de altså følger EU-lovgivningen, for det skal de jo
var dem, der var mest energiske med at
sige, at så skal den lovgivning også gælde for andre.
Vi kan da ikke bare invitere til unfair konkurrence fra lande, der ikke engang lever op til noget så
elementært, som at tingene ikke må være farlige for børn. Derfor har jeg så svært ved at forstå,
hvis interesse man varetager. Det er jo ikke den nationale småkapitals interesser. Er det storkapita-
lens interesser? Jeg tror, at Fiat og Citroën er rystende ligeglade med dette. Er det i virkeligheden
techgiganternes interesser, man varetager? Jeg ved det ikke
det er et åbent spørgsmål. Jeg er
bare forundret over, at forhandlingsbilledet i virkeligheden er så svært og beder ministeren om at
gøre mig lidt klogere.
Jeg vil så gerne kunne støtte ministerens forhandlingsoplæg
ikke fordi jeg synes, det er godt,
men fordi det er bedre end sidst. Det er anskuelsesundervisning eller konsekvenspædagogik, at
hvis der sker fremskridt, så skal det understøttes. Problemet er bare, at jeg ligesom Alex Ahrendt-
sen og Kim Valentin mener, at det ville være en katastrofe, hvis Danmark tager medansvar for et
samlet lovforslag, der ender med, at danske børn kommer til skade, og man derefter kan sige, at
det har I selv stemt for.
Hvad er forløbet i forhandlingerne? Er der mulighed for, at ministeren kan forhandle på basis af det
mandat, vi giver nu, som ministeren har søgt om, men at ministeren kommer tilbage, inden der så
at sige endeligt slås søm i? Jeg ved slet ikke om det teknisk er en mulighed. Jeg ved godt, det er
besværligt for ministeren. Jeg ved godt, at samtlige folk, der skal rådgive ministeren, vil sige, at det
er farligt
det er jo ikke dårlige mennesker, men selvfølgelig er det noget rod. Men der er trods alt
en relativ stor gruppe, som er meget bekymrede for det, og vi så før, at Dansk Erhverv kom hånd i
hånd i deputation med Forbrugerrådet Tænk og sagde, at vi har et problem. Det var måske en mu-
lighed, der gjorde, at vi kunne samles om det mandat, ministeren har fremlagt, velvidende at før det
endelige søm slås i, så har vi mulighed for at tage stilling igen.
Erhvervsministeren:
Det er en rigtig spændende debat, og jeg synes, vi alle sammen rører ved
noget, der er utrolig svært, men på samme tid også enormt vigtigt. For mig er det store puslespil
Side 166
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
forbrugernes opbakning. Denne sag er så borgernær, så forbrugernær, så virksomhedsnær, og
den vedrører alles hverdag. Hvis vi fejler på sådan en sag, så tror jeg, mange vil rulle med øjnene.
Det er også vigtigt, at vi ikke trækker tiden for længe, så vi ikke bliver færdige, fordi der er alle muli-
ge detaljer, vi vil også gerne vil have på plads, og der går for lang tid. Vi er i min optik allerede lidt
bagud
vi er ikke foran bolden hvad angår techgiganter, hverken i Danmark eller i EU. Jeg synes,
at vi rimelig snart skal hjælpe med at få vedtaget en regulering, som selvfølgelig har et højere am-
bitionsniveau, end Kommissionens udspil. Det har vi allerede løftet med det mandat, vi fik i maj
2021, og det vil det nuværende mandat
uagtet at det ikke er »afgørende vægt«
også løfte. Fak-
tisk er det min helt oprigtige fornemmelse og vurdering af situationen, at den afgørende vægt ville
være i vejen for at komme hjem med bedre resultater til danske virksomheder og danske forbruge-
re i betragtning af det billede, der er foran os.
Jeg kan ikke svare fuldstændig entydigt på, hvad der holder de andre lande tilbage. Jeg har talt
med ministre fra f.eks. Portugal og Finland, og jeg bruger rådsmøder i Bruxelles til en-til-en-snakke
med ministre for hele tiden at flytte dialogen i den rigtige retning. Vi har gode venner i Frankrig, og
der er en god dialog. Vi forsøger at opdyrke samarbejdet, og jeg kan mærke, at det gør en forskel,
at vi som lille engageret land skubber på i denne sag. Jeg ved, at noget af det handler om, at man
ikke ønsker den brede regulering, som dette forslag i realitetens verden er. De vil hellere have en
mere sektorspecifik regulering. Jeg mener, at platformsøkonomien fungerer horisontalt, og derfor
er vi også nødt til at have et regulatorisk modsvar til det. Men hvis jeg ikke kan flytte andre landes
overbevisning, er vi jo lige vidt, og derfor kan det brede mandat flytte flest. Det er i hvert fald det, vi
kan se, der er mest held med nu.
Jeg føler mig ikke i tvivl om, hvor f.eks. Venstre ligger. Det bliver sagt meget klart og tydeligt, men
der er forskel på kort og terræn, og vi kører efter terrænet og prøver at holde os inde ved bordet og
skubbe på tingene. Det vil jeg gerne kvittere for, for det er den måde, vi kan skabe resultater på, og
jeg har ingen interesse i at komme tilbage med et dårligt resultat for danske virksomheder.
Ingen minister kan love at komme tilbage med et rigtig godt resultat. Men jeg kan love, at vi vil gø-
re, hvad vi kan for vores virksomheder. De knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at leve op til
høje standarder og producere legetøj, der ikke slår børn ihjel, og at der er gode kvalitetsprodukter
på hylderne. Det skal de belønnes for
også ved, at vi strammer op på den unfair konkurrence,
der kommer via de store platforme. Det tror jeg, vi kan med dette mandat, og derfor håber jeg, at vi
kan samles om det. Søren Søndergaard antyder en mulighed for det, og jeg kommer tilbage til ud-
valget, når sagen er endeligt behandlet i Rådet den 25. november 2021. Det bliver ikke med et nyt
forhandlingsoplæg, men med en forlæggelse af den generelle indstilling og status. Men vi må nød-
vendigvis forhandle på baggrund af mandatet fra i dag, for der er relativt kort tid fra i dag til hen-
holdsvis den 18. og den 25. november. Der bliver selvfølgelig også en efterfølgende dialog, hvor
Europa-Parlamentet kommer til at spille en større rolle. Der kan vi også komme tilbage og fortælle,
hvordan der forhåbentlig er kommet fremskridt i sagen. Jeg har indtryk af, at Europa-Parlamentet
også er relativt ambitiøse i denne sag.
Vi arbejder for, at f.eks. de publicistiske medier bliver undtaget, så vi undgår den situation, som Kim
Valentin skitserer. Jeg ved godt, det er karikeret, men det er jo ikke mere karikeret, end at vi alle
sammen er optaget af, at der gud hjælpe mig skal slås ned på ulovligt indhold
det skal væk. Vi vil
Side 167
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
ikke have terror eller andre ulovligheder florerende på de sociale medier, men vi værner samtidig
om vores ytringsfrihed.
Jeg synes også, det er relevant at give videre, at Kommissionen har gjort det meget klart, at den
DSA, som er lagt frem, respekterer de grundlæggende rettigheder, som er fastsat i Charteret om
Grundlæggende Rettigheder. Det gælder også ytringsfriheden. Det er altså vurderet, og vi kommer
alle sammen til at følge, om det så også slår igennem, som vi gerne vil have det. Men det er vores
og Kommissionens vurdering, at der ikke er et problem for ytringsfriheden, men at vi tværtimod
løser problemet med ulovligt indhold. Det skal vi være opmærksomme på i fællesskab og passe
på, for regeringen ønsker også at passe på.
Katarina Ammitzbøll:
Det er netop vigtigt, at det ikke bliver forhastet. Ministeren sagde først, at
det er vigtigt, og at vi skal tage ansvar for borgerne, men samtidig er der et vist tempo på, og vi må
heller ikke drukne os i små detaljer. Men det er virkelig vigtigt, at det bliver set grundigt igennem.
Det er også derfor, det har kørt meget længe, og der har været rigtig mange holdninger til det. Vi
har drøftet det med europaparlamentsmedlemmerne, som har belyst for os, at meget af det, vi sad
med her i København, jo kun var toppen af isbjerget. Det var meget mere komplekst, end jeg over-
hovedet har kunnet sætte mig ind i på mange måder, så derfor er det rigtig vigtigt, at man ikke ale-
ne følger det til dørs, men også følger op på implementeringen.
Det Konservative Folkeparti vil gerne støtte forhandlingsoplægget, men det er meget vigtigt, at det
virkelig er noget, man arbejder på og følger til dørs. Det er også vigtigt, at man sikrer, at implemen-
teringen foregår, som den skal, så der ikke er smuthuller og ting, der alligevel ikke fungerer, som vi
opdager om et par år. Det er komplekst, og jeg vil i hvert fald håbe på, at ministeren tager opgaven
på sig og sammen med sine øvrige kollegaer fortsætter drøftelserne. De skal også fortsætte, efter
det formentlig bliver vedtaget, så man ser på eksekveringen og følger op på, om tiltagene også
virker, eller om noget skal justeres.
Alex Ahrendtsen:
Vi kan jo tærske langhalm på det, men det behøver vi for så vidt ikke, for sagen
er jo egentlig meget klar. Jeg vil dog sige, at Dansk Folkeparti var en løve i Folketingssalen, vi var
en løve i Erhvervsudvalget, og vi agter også at være en løve her i Europaudvalget. Det betyder, at
vi fastholder, at det skal være »afgørende vægt« i stedet for »stor vægt«, og derfor kan vi ikke støt-
te forhandlingsoplægget. Vi kan glæde os over, at beslutningsforslaget, beretningsteksten og det
arbejde, som Dansk Folkeparti og øvrige partier indtil dag har sat i værk, trods alt har rykket rege-
ringen i den rigtige retning, som i højere grad tager hånd om dette. Vi er bare ikke sikre på, at det
er nok.
Søren Søndergaard:
Vi behøver jo ikke at trække det i langdrag. Djævlen ligger selvfølgelig i de-
taljen, og når ministeren meddeler, at man kommer tilbage i november 2021, men med en oriente-
ring og ikke et ny forhandlingsoplæg, så tager vi stilling på baggrund af det forhandlingsoplæg, der
ligger i dag. Det kan vi ikke støtte. Jeg håber, at ministeren vil bruge bl.a. vores nej til at understre-
ge i Bruxelles, at ministeren udgør moderationens stemme i Danmark, for der er nogle, der er me-
get mere vilde for at sikre forbrugernes interesser. Forhåbentlig kan det bruges til at presse på,
ligesom de ting, der har været tidligere, er blevet brugt til at presse på, og det er udmærket.
Side 168
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 259: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/11-21
5. europaudvalgsmøde 4/11 2021
Erhvervsministeren:
Jeg medtager alt, jeg overhovedet kan, der kan fremme forbrugernes og de
små virksomheders sag. Dette er en af de EU-sager, vi kommer vi til at tale mere om, for nu får vi
forhåbentlig snart første regulatoriske ramme på plads. Med den udvikling teknologien har og med
de bekymringer, man kan have fra erhvervslivets og forbrugernes side, skal vi alle sammen være
oppe på dupperne og følge sagen, og det kommer regeringen også til at gøre.
Den fungerende formand:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.
Mødet sluttede kl. 16.10.
Side 169