EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 268
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

3. marts 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-311/22

Titel og kort sagsresumé

Moesgaard Meat 2012 (forelagt af Højesteret)

Spørgsmål:

1. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at »produktion

af slagtekroppe« omfatter den slagteproces, der foregår, fra dyret bliver taget

fra opstaldningen, bedøves og aflives, indtil der foreligger store

standardudskæringer, således at slagtedyrets vægt skal beregnes før afskæring

af hals og hoved samt udtagning af organer og indvolde, eller omfatter

»produktion af slagtekroppe« produktionen af svinekroppe efter udtagning af

organer og indvolde og efter afskæring af hals og hoved og efter afblødning

og nedkøling, således at slagtedyrets vægt først skal beregnes på dette

tidspunkt?

2. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at der ved

opgørelsen af antal produktionsdage, der indgår i kapaciteten »pr. dag«, alene

skal medregnes de dage, hvor bedøvelse, aflivning og umiddelbar opskæring

af slagtesvinet finder sted, eller skal der også medregnes de dage, hvor der

forekommer slagtemæssige behandlinger af slagtesvinene, herunder

klargøring af dyret til slagtning, nedkøling af det slagtede dyr og afskæring af

dyrets hoved og hals?

3. Skal bilag I, punkt 6.4.a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes således, at et slagteris

»kapacitet« skal beregnes som den maksimale produktion pr. dag inden for 24

timer med forbehold for fysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger, som

slagteriet faktisk iagttager, men dog ikke lavere end dets realiserede

produktion, eller kan etslagteris »kapacitet« være lavere end dets realiserede

produktion, f.eks.

Hvis den realiserede produktion er sket under

tilsidesættelse af defysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger for

produktionen, somer forudsat ved beregningen af slagteriets »kapacitet«?

SCHUFA HOLDING

Emne:

Det nationale råderum til at regulere privates behandling af personoplysninger

(databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 2 og 3)"

Sagen vedrører:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Rigsadvokaten

Proces-

skridt

Dato

09.03.23

C-634/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

16.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

1. Skal artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse, EUT 2016, L 119, s. 1[, berigtiget i EUT 2018, L 127, s 2])

fortolkes således, at allerede en automatisk udarbejdelse af en

sandsynlighedsværdi om en registrerets evne til at tilbagebetale et lån udgør

en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, som har

retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende, hvis

denne værdi, som er beregnet ved hjælp af personoplysninger om den

pågældende, af den dataansvarlige videregives til en dataansvarlig tredjemand,

og denne tredjemand anvender denne værdi som det afgørende grundlag for

sin beslutning om at indgå, gennemføre eller afslutte et aftaleforhold med den

pågældende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 6, stk. 1, og

artikel 22 i forordning (EU) 2016/679 (generel forordning om

databeskyttelse) fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse, hvorefter anvendelsen af en sandsynlighedsværdi

–

i det

foreliggende tilfælde vedrørende en fysisk persons betalingsevne og

betalingsvilje under inddragelse af oplysninger om fordringer

–

vedrørende

en bestemt fremtidig adfærd for en fysisk person med henblik på beslutningen

om at indgå, gennemføre eller afslutte et aftaleforhold med denne person

(scoring) kun er lovlig, hvis visse yderligere betingelser, som er nærmere

beskrevet i begrundelsen for forelæggelsen, er opfyldt?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-70/22

Titel og kort sagsresumé

Novasol mod ECHA

Påstande:

—ECHA’s afgørelse SME D (2021)8531-DC

af 25. november 2021,

hvorved ECHA fandt, at sagsøgeren ikke kan godkendes som en

SMV og ikke er berettiget til de nedsatte gebyrer for mellemstore

virksomheder, som krævet på tidspunktet for indgivelsen, annulleres

i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde.

—

Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

PlasticsEurope mod ECHA (appel)

Påstande:

—Rettens

dom i sag T-207/18 ophæves.

—Den

anfægtede retsakt annulleres.

—Subsidiært

hjemvises sagen

til Retten med henblik på realitetsbehandling af appellanternes

annullationssøgsmål.

—ECHA

tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i

forbindelse med nærværende appelsag og i forbindelse med sagens

behandling for Retten, herunder intervenienternes omkostninger.

Sdruzhenie „Za Zemyata – dostap do pravosadie“

e.a.

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 4, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 18 i direktiv

2010/75/EU samt artikel 13 og 23 i direktiv 2008/50/EF fortolkes

således, at den kompetente myndighed ved behandlingen af en

ansøgning om dispensation i henhold til artikel 15, stk. 4, i direktiv

2010/75/EU skal vurdere, om indrømmelse af dispensationen

under hensyntagen til alle relevante videnskabelige oplysninger om

miljøforurening, herunder foranstaltningerne inden for rammerne af

det relevante luftkvalitetsprogram i en given zone eller et givent

bymæssigt område som omhandlet i artikel 23 i direktiv

2008/50/EF, kan bringe overholdelsen af miljøkvalitetskravene i

fare?

2. Skal artikel 4, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 18 i direktiv

2010/75/EU samt artikel 13 og 23 i direktiv 2008/50/EF fortolkes

således, at den kompetente myndighed ved behandlingen af en

ansøgning om dispensation som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

08.03.23

C-119/21 P

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

C-375/21

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-568/21

C-604/21

C-9/22

direktiv 2010/75/EU skal undlade at fastsætte mindre strenge

emissionsgrænseværdier for luftforurenende stoffer fra et anlæg,

såfremt en sådan dispensation ville være i strid med de

foranstaltninger, der er fastlagt i det relevante luftkvalitetsprogram,

som er vedtaget i den givne zone eller det givne bymæssige område

som omhandlet i artikel 23 i direktiv 2008/50/EF, og kunne bringe

målsætningen om at holde perioden med overskridelse af

luftkvalitetsnormerne så kort som muligt i fare?

3. Skal artikel 4, stk. 3, TEU sammenholdt med artikel 18 i direktiv

2010/75/EU og artikel 13 i direktiv 2008/50/EF fortolkes således,

at den kompetente myndighed ved behandlingen af en ansøgning

om dispensation som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i direktiv

2010/75/EU skal vurdere, om fastsættelsen af mindre strenge

emissionsgrænseværdier for luftforurenende stoffer fra et anlæg

under hensyntagen til alle relevante videnskabelige oplysninger om

miljøforurening, herunder den kumulative effekt med andre kilder

til det pågældende forurenende stof, vil bidrage til, at de relevante

luftkvalitetsnormer, der i henhold til artikel 13 i direktiv

2008/50/EF er fastlagt for en given zone eller et givent bymæssigt

område, overskrides, og om den i bekræftende fald skal undlade at

give den dispensation, som ville true opfyldelsen af

miljøkvalitetskravene?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Skal Dublinforordningens artikel 2, litra l), fortolkes således, at et

diplomatisk kort, der er udstedt af en medlemsstat i henhold til

Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, er en

opholdstilladelse i denne bestemmelses forstand?

Vapo Atlantic

Spørgsmål:

1. Skal artikel 1, nr. 3), i direktiv 98/34/EF fortolkes således, at

fastlæggelsen

–som

ved den omtvistede nationale lovgivning

–

den procentdel af biobrændstoffer, som en erhvervsdrivende i

overensstemmelse med artikel 7a i direktiv 98/70/EF, der er indført

ved direktiv 2009/30/EF, og i overensstemmelse med det mål, der

er angivet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF, er forpligtet til at

iblande brændstoffer, som den pågældende overgiver til forbrug, er

omfattet af begrebet »andet krav« som omhandlet i førstnævnte

direktivs artikel 8, stk. 1?

2. Skal artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34/EF, hvad konkret angår

udtrykket »medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af en

international eller europæisk standard«, fortolkes således, at denne

bestemmelse er til hinder for en bestemmelse i national ret, som

fastlægger procentdelene for iblanding af biobrændstoffer i

overensstemmelse med artikel 7a, stk. 2, i direktiv 98/70/EF, der er

indført ved direktiv 2009/30/EF, og i overensstemmelse med det

mål, der er angivet i artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF?

3. Skal artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2009/30/EF og artikel

4, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/1513 fortolkes således, at der er tale

om beskyttelsesklausuler, der er fastsat i bindende

fællesskabsretsakter som omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje led, i

direktiv 98/34/EF?

4. Medmindre det er ufornødent i lyset af besvarelsen af de

foregående spørgsmål, ønskes følgende spørgsmål besvaret: Skal

artikel 8, stk. 1, i direktiv 98/34/EF fortolkes således, at en national

bestemmelse som den i denne sag omhandlede, der i henhold til

artikel 7a, stk. 2, i direktiv 98/70/EF, som er indført ved direktiv

2009/30/EF, fastsætter procentdelen for iblanding af

biobrændstoffer, ikke kan gøres gældende over for den

erhvervsdrivende?

An Bord Pleanála e.a.

Spørgsmål:

Det første spørgsmål er:

Har artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF til følge, at begrebet

»planer og programmer [...] samt ændringer deri [...] som udarbejdes

og/eller vedtages af en national, regional eller lokal myndighed [...]«,

omfatter en plan eller et program, der er udarbejdet og/eller vedtaget

i fællesskab af en lokal myndighed og en privat bygherre som ejer af

grunde, der støder op til dem, der ejes af en lokal myndighed?

Det andet spørgsmål er:

Har artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF til følge, at begrebet

»planer og programmer [...] samt ændringer deri [...] som kræves

ifølge love og administrative bestemmelser«, omfatter en plan eller

et program, som udtrykkeligt er indeholdt i en lokal myndigheds

lovbestemte udviklingsplan (idet denne udviklingsplan er udarbejdet

i henhold til en lovbestemmelse), enten generelt, eller når det i

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

09.03.23

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-42/22

C-50/22

C-133/22

udviklingsplanen bestemmes, at den lokale myndighed »udarbejder

områdespecifikke retningslinjer for de strategiske udviklings- og

fornyelsesområder [...] ved hjælp af de relevante mekanismer i form

af lokalplaner [...] skematiske masterplaner og lokale

miljøforbedringsplaner«?

Det tredje spørgsmål er:

Har artikel 3, stk. 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF til følge, at

begrebet »planer og programmer [...] som udarbejdes inden for

landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport,

affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme,

fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne

for fremtidige anlægstilladelser til de projekter, der er omhandlet i

bilag I og II til direktiv 85/337/EØF [...]«, omfatter en plan eller et

program, der ikke i sig selv er bindende, men som udtrykkeligt er

indeholdt i en lovbestemt udviklingsplan, som er bindende, eller som

foreslår eller i realiteten indeholder en ændring af en plan, der selv

blev underkastet en strategisk miljøvurdering?

Det fjerde spørgsmål er:

Er artikel 2, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU til hinder for, at den

kompetente

myndighed

forbindelse

med

miljøkonsekvensvurderingsprocessen tager hensyn til obligatoriske

offentlige politikker, navnlig politikker, som ikkeudelukkende er

baseret på miljøkriterier, og som under visse omstændigheder

fastlægger situationer, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan gives

tilladelse?

Companhia de Seguros

Spørgsmål:

»A. Skal sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra a), og dermed

nu momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a), fortolkes således, at

begrebet »forsikrings- og genforsikringstransaktioner« med henblik

på momsfritagelse omfatter tilknyttede eller supplerende aktiviteter

såsom køb og salg af dele af beskadigede køretøjer?

B. Skal sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra c), og dermed

nu momsdirektivs artikel 136, litra a), fortolkes således, at anskaffelse

og salg af dele af beskadigede køretøjer anses for udelukkende at

have været anvendt af en enhed, der er fritaget for moms, når disse

varer ikke har givet ret til fradrag af moms?

C. Er det i strid med princippet om afgiftsneutralitet, hvis

forsikringsselskabers salg af dele af beskadigede køretøjer ikke er

fritaget for moms, når der ikke har været ret til fradrag af moms?«

SOGEFINANCEMENT

Spørgsmål:

1. Er princippet om, at sanktioner i henhold til artikel 23 i direktiv

2008/48/EFskal være effektive, henset til retssikkerhedsprincippet

og princippet ommedlemsstaternes procesautonomi, til hinder for,

at retten af egen drift kan gøre enbestemmelse i national ret, der er

baseret på ovennævnte direktivs artikel 14, ogsom i national ret

sanktioneres ved kontraktens ugyldighed, gældende efterudløbet af

den forældelsesfrist på fem år, som forbrugeren har til ved et

søgsmåleller ved en indsigelse at gøre kreditaftalens ugyldighed

gældende?

2. Er princippet om effektiviteten af den sanktion, der fremgår af

artikel 23 idirektiv 2008/48/EF, til hinder for, at retten, henset til

retssikkerhedsprincippet, princippet om medlemsstaternes

procesautonomi og dispositionsprincippet, kanerklære kreditaftalen

for ugyldig, efter at denne af egen drift har gjort enbestemmelse i

national ret, der er baseret på ovennævnte direktivs artikel 14,

gældende, uden at forbrugeren har anmodet om eller i det mindste

givet sitsamtykke til en sådan annullation?

LACD

Spørgsmål:

1. Kan der være tale om et andet krav, som ikke relaterer sig til

ydelsens kontraktmæssighed, som omhandlet i artikel 2, nr. 14), i

direktiv 2011/83/EU oget andet krav, som ikke relaterer sig til

ydelsens kontraktmæssighed, i henhold tilartikel 2, nr. 12), i direktiv

(EU) 2019/771, såfremt garantigiverens forpligtelse erknyttet til et

forhold, der kan tilskrives forbrugerens person, navnlig

dennessubjektive holdning til varen (her: spørgsmålet om

forbrugeren er tilfreds medvaren, hvilket vedkommende afgør efter

eget forgodtbefindende), uden at dissepersonlige forhold skal hænge

sammen med varens tilstand eller egenskaber?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal manglende opfyldelse af krav, der kan tilskrives forbrugerens

person (her: forbrugerens tilfredshed med den erhvervede vare),

kunne fastslås ud fra objektivefaktorer?

Skatteministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Justitsministeriet

O-sag

09.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-142/22

C-169/22

C-356/22

C-339/21

The Minister for Justice and Equality

Spørgsmål:

1. Should Article 27 of the Framework Decision be interpreted as

meaning that a decision to surrender a person creates a legal

relationship between him, the executing State and the requesting

State such that any issue taken to have been finally determined in

that decision must also be taken to have been determined for the

purposes of the procedure for obtaining consent to further

prosecution or punishment for other offences?

2. If the answer to Question 1 is that Article 27 does not require that

interpretation, does a national procedural rule breach the principle

of effectiveness if it operates so as to prevent the person concerned

from relying, in the context of the consent application, upon a

relevant judgment of the Court of Justice of the European Union

delivered in the period of time after the order for surrender?

Groenland Poultry

Spørgsmål:

1) Skal artikel 47, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr.

1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser

til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL) fortolkes således, at tilfælde af »force

majeure eller ekstraordinære omstændigheder« også omfatter en

situation, hvor støttemodtageren mister brugsretten til lejede aktiver,

fordi lejeaftalen opsiges som følge af, at ejeren af de udlejede aktiver

(udlejeren) er insolvent?

2) Skal artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF)

nr.

1974/2006

15.

december

2006

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) i lyset af proportionalitetsprincippet fortolkes således, at

såfremt en støttemodtagers bedrift– i perioden, hvor en forpligtelse,

der er pålagt som betingelse for ydelse af støtte, udføres

–

helt eller

delvist overdrages til en anden person, og denne anden

støttemodtager, på trods af, at vedkommende allerede har opfyldt en

betydelig del af den pågældende forpligtelse, indstiller sin

landbrugsvirksomhed, og det ikke er muligt for efterfølgeren at

overtage forpligtelsen, skal den person, der overtog forpligtelsen

[retteligt: støtten], da alene tilbagebetale den støtte, som er ydet

vedkommende (for den periode vedkommende var støttemodtager),

eller tillige tilbagebetale den støtte, der er ydet til den første

støttemodtager?

3) Hvilke betingelser skal den nationale ret tage hensyn til ved

fortolkningen af artikel 44, stk. 2, litra a), i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) med henblik på at afgøre, hvorvidt »det ikke er muligt for

efterfølgeren at overtage forpligtelsen«?

Pro Rauchfrei

Spørgsmål:

1. Omfatter begrebet markedsføring som omhandlet i artikel 8, stk.

3, første punktum, i direktiv 2014/40/EU udbud af tobaksvarer til

salg i automater på den måde, at enkeltpakningerne med cigaretter i

automaten ganske vist er påtrykt de ved lov påbudte advarsler, men

disse pakninger i første omgang ikke er synlige i automaten for

forbrugeren, og advarslerne på de nævnte pakninger først kan ses,

når den forinden af personalet ved kassen åbnede automat bliver

aktiveret af kunden, og enkeltpakningen med cigaretter derved

kommer ud på kassebåndet før betalingstransaktionen?

2. Omfatter forbuddet i artikel 8, stk. 3, første punktum, i direktiv

2014/40/EU imod, at advarslerne er » skjult [af] andre elementer«,

det tilfælde, at hele tobaksemballeringen er skjult i forbindelse med

præsentationen af varen i en automat?

Colt Technology Services e.a.

Sagen vedrører:

Er artikel 18 TEUF, 26 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 55 TEUF,

artikel 3 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018 samt artikel 16 og 52 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder

for en national lovgivning, der i forbindelse med, at de

administrative myndigheder bemyndiges til at fastsætte

telekommunikationsoperatørernes godtgørelse for aflytning af

telekommunikation, som under forsyningspligt udføres efter

Justitsministeriet

O-sag

09.03.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

09.03.23

Sundhedsministeriet

O-sag

Dom

09.03.23

Justitsministeriet

F-sag

Dom

16.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-351/21

C-438/21 P

C-439/21 P

C-440/21 P

C-449/21

C-508/21 P

og C-509/

21 P

C-671/21

anmodning fra de judicielle myndigheder, ikke bestemmer, at

princippet om fuldstændig refusion af de omkostninger, som

operatørerne konkret har afholdt og på behørig vis har

dokumenteret i relation til disse aktiviteter, skal overholdes, og

endvidere pålægger de administrative myndigheder at opnå en

omkostningsbesparelse i forhold til de tidligere kriterier for

fastsættelse af godtgørelsen?

Beobamk

Sagen vedrører:

1) Er betalingstjenesteudbyderen i henhold til artikel 38, stk. 1, litra

a), i direktiv 2007/64/EF omfattet af en indsatsforpligtelse eller en

resultatforpligtelse med hensyn til tilvejebringelse af »oplysninger

om betalingsmodtageren«?

2) Omfatter »oplysninger om betalingsmodtageren«, jf. denne

bestemmelse, de oplysninger, der gør det muligt at identificere den

fysiske eller juridiske person, der har modtaget betalingen?

Pharmaceutical Works Polpharma mod EMA (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Frifindelse

i søgsmålet anlagt i første instans.

—Pharmaceutical

Works Polpharma S.A. tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Towercast

Spørgsmål:

Skal artikel 21, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.

januar 2004 om kontrol med fusioner fortolkes således, at den er til

hinder for, at en fusion, som ikke har fællesskabsdimension som

omhandlet i den nævnte forordnings artikel 1, som ligger under de

tærskler for obligatorisk forudgående kontrol, der er fastsat i national

ret, og som ikke har givet anledning til en henvisning til Europa-

Kommissionen i henhold til forordningens artikel 22, af en national

konkurrencemyndighed anses for at udgøre et misbrug af en

dominerende stilling, der er forbudt i henhold til artikel 102 TEUF,

henset til konkurrencestrukturen på et nationalt marked?

Dansk Erhverv mod Kommissionen, pant i grænsebutikker

Påstande:

1. Den appellerede doms konklusion ophæves.

2. Der afsiges dom i sag T-47/19, Danske Erhverv mod

Kommissionen, idet afsnit i den anfægtede afgørelse 1 annulleres.

3. Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale omkostningerne i

appelsagen.

4. Hver part og hver intervenient tilpligtes at bære deres egne

omkostninger i sagen i første instans

Gargždu geležinkelis

Sagen vedrører:

Skal artikel 47, stk. 4, første og andet punktum, i direktiv

2012/34/EU fortolkes således, at bestemmelsen utvetydigt forbyder

indførelsen af nationaleretsforskrifter, der bestemmer, at i tilfælde af

overbelastet infrastruktur kan intensiteten for så vidt angår

anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen på tidspunktet for

kapacitetstildelingen tages i betragtning? Har det nogen betydning

for denne bedømmelse, hvorvidt jernbaneinfrastrukturens

udnyttelsesgrad er knyttet til den tidligere faktiske udnyttelse af

denne infrastruktur eller den planlagte udnyttelse i den periode, hvor

den relevante køreplan er gældende? Har bestemmelserne i artikel 45

og 46 i direktiv 2012/34/EU, der tillægger den offentlige

infrastrukturforvalter eller den enhed, der træffer afgørelse om

kapaciteten, et bredt skøn i forbindelse med samordningen af den

ansøgte kapacitet, og gennemførelsen af disse bestemmelser i

national ret nogen betydning for denne bedømmelse? Har den

omstændighed, at det i et bestemt tilfælde er blevet fastslået, at

infrastruktur er overbelastet, som følge af, at to eller flere

jernbanevirksomheder ansøger om kapacitet for så vidt angår

transporten af det samme gods, nogen betydning for denne

bedømmelse?

Betyder bestemmelsen i artikel 45, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, der

bestemmer, at »[i]nfrastrukturforvalteren kan give bestemte

transportydelser fortrinsstilling ved planlægningsprocessen og

samordningen, jf. dog artikel 47 og 49«, at infrastrukturforvalteren

ligeledes kan anvende en national prioritetsregel i tilfælde, hvor det

ikke er blevet fastslået, at infrastrukturen er overbelastet? I hvilket

omfang (på grundlag af hvilke kriterier) skal infrastrukturforvalteren,

inden det fastslås, at en infrastruktur er overbelastet, foretage

samordning af ansøgningerne om kanaler samt høring af ansøgere

på grundlag af artikel 47[, stk. 1], første punktum, i direktiv

2012/34/EU? Bør denne høring af ansøgere omfatte bedømmelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

16.03.23

Lægemiddelstyrelsen

Sundhedsministeriet

O-sag

Dom

16.03.23

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

16.03.23

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

16.03.23

Transportministeriet

O-sag

16.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

af, om to eller flere ansøgere har indgivet konkurrerende

ansøgninger om transport af samme fragt (gods)?

C-26/22 og

C-64/22

SCHUFA Holding

Spørgsmål:

1. Skal artikel 77, stk. 1, sammenholdt med artikel 78, stk. 1, i Europa

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse, herefter »databeskyttelsesforordningen«) (EUT

2016, L 119, s. 1) forstås således, at tilsynsmyndighedens resultat,

som denne meddeler den registrerede,

a) har karakter af en afgørelse af et andragende? Dette med den

konsekvens, at domstolsprøvelsen af en klageafgørelse truffet af en

tilsynsmyndighed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel

78, stk. 1, principielt er begrænset til, om myndigheden har behandlet

klagen, undersøgt klagens genstand i rimeligt omfang og underrettet

klageren om resultatet af undersøgelsen,

eller

b) skal forstås som en realitetsafgørelse truffet af en myndighed?

Dette med den konsekvens, at domstolsprøvelsen af en

klageafgørelse truffet af en tilsynsmyndighed i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 78, stk. 1, fører til, at

domstolen skal prøve realitetsafgørelsens fulde indhold, idet

tilsynsmyndigheden i det konkrete tilfælde

–

f.eks. hvis skønnet

reduceres til nul

–

af domstolen også kan blive forpligtet til en

konkret

foranstaltning

som

omhandlet

databeskyttelsesforordningens artikel 58

2. Er en opbevaring af oplysninger hos et privat

kreditoplysningsbureau, hvor personoplysninger fra et offentligt

4 og 5, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848

af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT 2015, L 141, s. 19)

opbevares uden konkret anledning med henblik på at kunne give

oplysning i tilfælde af en forespørgsel, forenelig med artikel 7 og 8 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af

12. december 2007 (herefter »chartret«

–

EUT 2007, C 303, s. 1)?

3a. Er private databaser (navnlig et kreditoplysningsbureaus

databaser), som oprettes sideløbende med de statslige databaser, og

hvori oplysningerne fra de statslige databaser (i den foreliggende sag

insolvensbekendtgørelser) opbevares i længere tid, end det er

reguleret inden for den snævre ramme i henhold til forordning

2015/848 sammenholdt med national ret, principielt lovlige?

3b. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Følger det

af retten til at blive glemt i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 17, stk. 1, litra d), at disse oplysninger skal slettes, når den

fastsatte behandlingstid for det offentlige register er udløbet?

4. Såfremt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, første

afsnit, litra f), kommer i betragtning som eneste retsgrundlag for

opbevaring af oplysninger hos private kreditoplysningsbureauer

med hensyn til de oplysninger, der også opbevares i offentlige

registre, foreligger der da allerede en legitim interesse for et

kreditoplysningsbureau, hvis dette uden konkret anledning overtager

oplysningerne fra det offentlige register, for at disse oplysninger kan

stå til rådighed i tilfælde af en forespørgsel?

5. Må adfærdskodekser, som er godkendt af tilsynsmyndighederne i

henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 40 og indeholder

frister for kontrol og sletning, som går ud over opbevaringsfristerne

for offentlige registre, suspendere den afvejning, der skal finde sted

i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, første

afsnit, litra f)?

Apotheke B.

Spørgsmål:

1. a) Skal artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83 fortolkes

således, at det krav, der fremgår af denne bestemmelse, også er

opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet i hovedsagen

–

indehaveren af en

forhandlingstilladelse aftager lægemidler fra andre personer, som i

henhold til de nationale retsforskrifter også har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne, men ikke

selv er indehaver af en sådan tilladelse, eller som i henhold til dette

direktivs artikel 77, stk. 3, er fritaget fra pligten til at opnå en sådan

tilladelse, og de pågældende lægemidler kun aftages i ringe omfang?

b) Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares benægtende, er det

da relevant for opfyldelsen af det i artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv

2001/83 omhandlede krav, om de lægemidler, der er aftaget som i

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Justitsministeriet

O-sag

16.03.23

C-47/22

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

16.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-100/21

hovedsagen og som beskrevet i det første spørgsmål, litra a), kun

udleveres til personer, som i henhold til dette direktivs artikel 77, stk.

2, har tilladelse eller bemyndigelse til at udlevere lægemidler til

forbrugerne, eller også til personer, som selv er indehavere af en

forhandlingstilladelse?

2. a) Skal artikel 79, litra b), samt artikel 80, litra g), sammenholdt

med kapitel 2.2 i vejledningen fortolkes således, at personalekravene

også er opfyldt, hvis den ansvarlige person, som det er tilfældet i

hovedsagen, er (fysisk) fraværende fra virksomheden i en periode på

fire timer, men kan kontaktes telefonisk i denne periode?

b) Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 79 og artikel 80,

litra g), sammenholdt med kapitel 2.3, stk. 1, i vejledningen, fortolkes

således, at personalekravene i henhold til disse bestemmelser

henholdsvis vejledningen er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

de medarbejdere, der er til stede i virksomheden under

den ansvarlige persons fravær som beskrevet i det andet spørgsmål,

litra a), navnlig under en inspektion foretaget af medlemsstatens

kompetente myndighed, ikke er i stand til selv at kunne give

oplysninger om de relevante skriftlige procedurer for deres

respektive ansvarsområder?

c) Skal direktiv 2001/83, og navnlig direktivets artikel 79 og artikel

80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3 i vejledningen, fortolkes

således, at der ved vurderingen af, om der er et tilstrækkeligt antal

kompetente medarbejdere til rådighed på alle niveauer i en

grossistvirksomhed, også

–

som det er tilfældet i hovedsagen

–

skal

tages hensyn til aktiviteter, der er udlagt til tredjepersoner (eller

aktiviteter, som udføres af tredjepersoner på kontrakt), og er det

nævnte direktiv til hinder for, at der indhentes en sagkyndig rapport

til brug for denne vurdering, eller påbyder det sågar, at der indhentes

en sådan rapport?

3. Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 77, stk. 6, og

artikel 79, fortolkes således, at tilladelsen til at udøve virksomhed

som lægemiddelgrossist også skal trækkes tilbage, hvis det

konstateres, at et krav i henhold til dette direktivs artikel 80 ikke er

opfyldt, som f.eks. i hovedsagen i forbindelse med aftagelse af

lægemidler i strid med det nævnte direktivs artikel 80, stk. 1, litra b),

men dette krav atter overholdes, i hvert fald på det tidspunkt, hvor

medlemsstatens kompetente myndighed henholdsvis den

involverede domstol træffer sin afgørelse? Såfremt dette besvares

benægtende: Hvilke andre EU-retlige krav er der til vurdering,

navnlig, hvornår skal tilladelse (kun) suspenderes i stedet for at

trækkes tilbage?

Daimler

Spørgsmål:

1. Sigter artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv

2007/46/EF sammenholdt med artikel 5, stk. 2, i forordning (EF)

nr. 715/2007 også mod at beskytte individuelle bilkøberes

interesser? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

2. Omfatter dette også en individuel bilkøbers interesse i ikke at købe

en bil, som ikke opfylder de EU-retlige krav, navnlig ikke en bil, som

er forsynet med en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet

i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

3. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en køber, der uden at

ønske det har købt en bil, som af fabrikanten er markedsført med en

ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 715/2007, kun undtagelsesvis kan gøre

civilretlige krav om erstatning uden for kontraktforhold gældende

over for fabrikanten, navnlig også et krav om tilbagebetaling af den

købspris, der er betalt for bilen, til gengæld for udlevering og

overdragelse af bilen, nemlig hvis fabrikanten har handlet forsætligt

og i strid med god tro?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

4. Er det påbudt i henhold til EU-retten, at der foreligger et

civilretligt erstatningskrav uden for kontraktforhold for bilkøberen

mod bilfabrikanten ved enhver culpøs (uagtsom eller forsætlig)

handling fra fabrikantens side med hensyn til markedsføring af en

bil, som er udstyret med en ulovlig manipulationsanordning som

omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?

Uafhængigt af besvarelsen af det første til fjerde spørgsmål:

5. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en bilkøber i henhold til

national ret må tåle modregning af fordelen ved den faktiske

benyttelse af bilen, hvis den pågældende af fabrikanten i form af

erstatning uden for kontraktforhold kræver tilbagebetaling af

købsprisen for en bil, som er markedsført med en ulovlig

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i

Miljøministeriet

Transportministeriet

O-sag

Dom

21.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

T-825/19

T-826/19

C-70/21

C-412/21

forordning (EF) nr. 715/2007, til gengæld for udlevering og

overdragelse af bilen?

Såfremt dette ikke er tilfældet:

6. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis denne fordel ved

benyttelsen beregnes ud fra den fulde købspris, uden at der foretages

et fradrag på grund af bilens reducerede værdi som følge af

monteringen af en ulovlig manipulationsanordning og/eller med

hensyn til den af køberen ikke ønskede benyttelse af en bil, som ikke

er i overensstemmelse med EU-retten?

Uafhængigt af besvarelsen af det første til sjette spørgsmål:

7. Er § 348, stk. 3, i Zivilprozeßordnung (den tyske retsplejelov), for

så vidt som denne bestemmelse også vedrører afsigelse af

forelæggelseskendelser i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF,

uforenelig med de nationale domstoles forelæggelseskompetence i

henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, således at den ikke kan

anvendes på afsigelser af forelæggelseskendelser?

Tazzetti SpA mod Kommissionen

Påstande:

—Europa-Kommissionens

afgørelse (note) af 27. september 2019

ARES (2019) 6014426 rettet til sagsøgeren, Europa-Kommissionens

afgørelse (note) af 27. september 2019 ARES (2019) 6024220 rettet

til sagsøgeren, Europa-Kommissionens afgørelse (note) af 30.

september 2019 ARES (2019) 6048224 rettet til Tazzetti SA,

afgørelse (note) ARES 6871575 rettet til Tazzetti SA samt

efterfølgende udstedte retsakter annulleres, og i givet fald efter at det

i henhold til artikel 277 TEUF er blevet fastslået, at Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2019/661 af 25. april 2019 om

sikring af, at det elektroniske kvoteregister for markedsføring af

hydrofluorcarboner fungerer efter hensigten (EUT L 112, s. 11 af

26.4.2019), navnlig dens artikel 7, er ulovlig, fastslås det, at de

ovennævnte afgørelser om gennemførelse af den nævnte forordning

ikke kan finde anvendelse og følgelig annullation af disse afgørelser.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Tazzetti mod Kommissionen

Påstande:

—Det

fastslås, at de anfægtede afgørelser er ugyldige og

uvirksomme efter en forudgående konstatering af, at disse afgørelser

er ulovlige, og

–

eventuelt

–

at gennemførelsesforordning 2019/661,

navnlig dens artikel 7, ikke finder anvendelse.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50/EF,

sammenholdt med bilag XI hertil, idet grænseværdierne for

koncentrationerne af PM10 systematisk og vedvarende er blevet

overskredet for så vidt angår døgngrænseværdien i zonen/det

bymæssige område EL0004 Thessaloniki, der har været gældende

siden 2005.

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF,

sammenholdt med bilag XV, del A, hertil, herunder navnlig

forpligtelsen i henhold til dette direktivs artikel 23, stk. 1, andet

afsnit,

til

fastsætte

egnede

foranstaltninger,

så

overskridelsesperioden bliver kortest mulig, idet den ikke inden den

11. juni 2010 havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at

sikre overholdelsen af grænseværdierne for PM10 i zonen/det

bymæssige område EL0004 Thessaloniki.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Dual Prod SRL

Sagen vedrører:

1) Kan bestemmelserne om princippet om uskyldsformodning i

artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i

direktiv 2008/118/EF, fortolkes således, at de er til hinder for en

retlig situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor en

administrativ foranstaltning om suspension af en bevilling til

fremstilling af alkohol kan træffes på grundlag af simple

formodninger, som er genstand for en igangværende strafferetlig

efterforskning, uden at der foreligger en endelig fældende dom i en

straffesag?

2) Kan bestemmelserne om princippet ne bis in idem i artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF,

fortolkes således, at de er til hinder for en retlig situation som den i

hovedsagen foreliggende, hvor én og samme person for de samme

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

22.03.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

22.03.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

23.03.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

23.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-726/21

C-11/22

handlinger kan pålægges to sanktioner af samme (suspension af

bevilling til fremstilling af alkohol), som alene adskiller sig hvad

angår [sanktionernes varighed]?

INTER CONSULTING

Spørgsmål:

Er det ved en vurdering af, om der er sket en tilsidesættelse af

princippet ne bis in idem tilladt at sammenholde alene de faktiske

omstændigheder, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet af

28. september 2015 fra �½upanijsko državno odvjetništvo u Puli

[(distriktsanklagemyndigheden i Pula, Kroatien)] [udelades], med de

relevante faktiske omstændigheder, som er angivet i konklusionen til

anklageskriftet af 9. januar 2015 fra Staatsanwaltschaft Klagenfurt

[(anklagemyndigheden i Klagenfurt, Tyskland)] [udelades] og i

konklusionen til dom af 3. november 2016, afsagt af Landesgericht

Klagenfurt [(den regionale domstol i Klagenfurt)] [udelades], som

blev stadfæstet ved dom af 4. marts 2019 afsagt af Oberster

Gerichtshof [(øverste domstol, Østrig)], eller kan de faktiske

omstændigheder, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet

fra

�½upanijsko

državno

odvjetništvo

Puli

([distriktsanklagemyndigheden i Pula)] [udelades], sammenholdes

med de faktiske omstændigheder, som er angivet i begrundelsen til

dommen af 3. november 2016, afsagt af Landgericht Klagenfurt

[(den regionale domstol i Klagenfurt)], som blev stadfæstet ved

dommen afsagt af Oberster Gerichtshof [(øverste domstol)], og som

var genstand for en gennemført af Staatsanwaltschaft Klagenfurt

[(anklagemyndigheden i Klagenfurt)] [udelades] mod flere personer,

herunder især mod GR og HS, idet disse sidstnævnte faktiske

omstændigheder efterfølgende var blevet udeladt i det indgivne

anklageskrift

fra

Staatsanwaltschaft

Klagenfurt

[(anklagemyndigheden i Klagenfurt)][udelades] af 9. januar 2015 (og

disse faktiske omstændigheder ikke blev gengivet i konklusionen til

anklageskriftet)?

Est Wind Power

Spørgsmål:

1. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,

navnlig første alternativ under begrebet »projektets påbegyndelse« i

punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig

»påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortolkes

således, at dette betegner påbegyndelsen af arbejdet, uanset hvilket

investeringsprojekt det er forbundet med, eller kun betegner

påbegyndelsen af et arbejde, der har sammenhæng med anlæggelsen

af det investeringsprojekt, hvormed der skal produceres energi fra

vedvarende kilder?

2. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,

navnlig første alternativ under begrebet »projektets påbegyndelse« i

punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig

»påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortolkes

således, at den kompetente myndighed i medlemsstaten i en

situation, hvor den har konstateret, at arbejdet i forbindelse med en

investering er påbegyndt, i henhold til princippet om beskyttelse af

den

berettigede

forventning

desuden

skal

vurdere

investeringsprojektets udviklingstrin og sandsynligheden for, at

dette investeringsprojekt fuldføres?

3. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, kan andre

objektive omstændigheder, f.eks. verserende retssager, som hindrer

fortsættelsen af investeringsprojektet, da tages i betragtning ved

vurderingen af investeringsprojektets udviklingstrin?

4. Har det i den foreliggende sag betydning, at Den Europæiske

Unions Domstol i sag C-349/17, Eesti Pagar, i præmis 61 og 68 har

fastslået, at den eventuelle eksistens af en tilskyndelsesvirkning ikke

kan anses for at være et kriterium, der er klart og enkelt at anvende

for de nationale myndigheder, eftersom efterprøvelsen heraf kræver,

at der i hver enkelt sag foretages komplekse økonomiske

vurderinger, og at et sådant kriterium følgelig ikke er i

overensstemmelse med kravet om, at kriterierne for anvendelsen af

en undtagelse er klare og lette at anvende for de nationale

myndigheder?

5. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal Den

Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte, navnlig fodnote

66 til punkt 126 i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, sammenholdt

med punkt 19 (44) i samme meddelelse, da fortolkes således, at den

nationale myndighed ved vurderingen af kriteriet om arbejdets

påbegyndelse ikke skal foretage en økonomisk vurdering af

Justitsministeriet

O-sag

23.03.23

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

Miljøministeriet

O-sag

23.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-83/22

C-87/22

C-226/22

investeringsprojektet i hver enkelt sag? 6. Såfremt det forrige

spørgsmål besvares bekræftende, skal Den Europæiske Unions

bestemmelser om statsstøtte, navnlig sidste alternativ under

begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19 (44) i meddelelse fra

Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og

energi 2014-2020«, nemlig »indgåelse af andre forpligtelser, som gør

investeringen irreversibel«, da fortolkes således, at enhver anden

forpligtelse

–

med undtagelse af køb af grunde og forberedende

arbejde (såsom indhentelse af en byggetilladelse)

–

gør investeringen

irreversibel, uafhængigt af omkostningerne ved den indgåede

forpligtelse?

7. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,

navnlig begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19 (44) i

meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, fortolkes således, at de

ufravigelige betingelser for påbegyndelsen af arbejdet er eksistensen

af en brugsret for producenten til grunden og en national tilladelse

til at gennemføre investeringsprojektet?

8. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal begrebet

»national tilladelse til at gennemføre et investeringsprojekt« da

fortolkes i lyset af den nationale lovgivning, og kan der i denne

henseende kun være tale om en tilladelse, på grundlag af hvilken

byggearbejdet

forbindelse

med

investeringsprojektet

gennemføres?

Tuk Tuk Travel

Spørgsmål:

Skal artikel 169, stk. 1, TEUF og artikel 169, stk. 2, litra a), TEUF

og artikel 114, stk. 3, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for

artikel 5 i direktiv 2015/2302om pakkerejser og sammensatte

rejsearrangementer, da denne artikel blandt de bindende

oplysninger, der skal gives til den rejsende forud for aftaleindgåelsen,

ikke omfatter den i direktivets artikel 12 anerkendte ret til at opsige

aftalen om en pakkerejse inden dens begyndelse med fuld refusion

af alle betalinger i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder, der i væsentlig grad påvirker leveringen af

pakkerejsen?

Er artikel 114 TEUF og 169 TEUF samt artikel 15 i direktiv

2015/2302

til

hinder

for

anvendelsen

forhandlingsgrundsætningen og kongruensprincippet, som er fastsat

i artikel 216 og artikel 218, stk. 1, i Ley de Enjuiciamiento Civil (lov

om den civile retspleje, herefter »civilprocesloven«), når disse

processuelle principper kan hindre den fulde beskyttelse af den

sagsøgende forbruger?

Spørgsmål:

1. Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.

november 2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000

(EUT 2003, L 338, s. 1) fortolkes således, at anmodningen fra en

medlemsstat, der har kompetence til at påkende sagens realitet, hvis

den finder, at en ret i en anden medlemsstat, som barnet har en særlig

tilknytning til, er bedre egnet til at behandle sagen eller en specifik

del af sagen, om at erklære sig kompetent, også kan tages til følge,

hvis den anden medlemsstat er en medlemsstat, som barnet har

sædvanligt opholdssted i efter ulovligt at være blevet bortført dertil?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 15

i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EFT 2003, L 338, s.

1) fortolkes således, at de i denne bestemmelse nævnte kriterier for

overførsel af kompetencen er endeligt reguleret, uden at der kræves

yderligere kriterier med hensyn til en sag anlagt i henhold til artikel

8f i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige

virkninger af internationale barnebortførelser?

Nexive Commerve e.a.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og stk. 3, samt

artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.

december 1997 om fællesregler for udvikling af Fællesskabets indre

marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester

i Fællesskabet, fortolkes således, at de er til hinder for en national

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

23.03.23

Social- og

Ældreministeriet

O-sag

23.03.23

Transportministeriet

O-sag

23.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 268: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/3-23

C-271/22

–

C-275/22

lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1, stk. 65 og 66, i

lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i lovdekret nr. 50 af 24.4.2017,

som ændret og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter alene

virksomhederne inden for postsektoren, herunder dem, som ikke

leverer tjenester, der er omfattet af befordringspligten, kan forpligtes

til økonomisk at bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af

forvaltningsmyndigheden for postsektoren, således at det dermed

bliver muligt at udelukke enhver form for offentlig medfinansiering

fra statens budget?

2) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, samt artikel 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december

1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked

for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af

20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på

fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet,

fortolkes således, at de driftsomkostninger, som kan dækkes med

bidrag fra de postbefordrende virksomheder, også kan inkludere

omkostningerne vedrørende regulering af posttjenester, der ikke er

omfattet af befordringspligten, og de omkostninger, som afholdes af

strukturer, der varetager opgaver vedrørende administration og

politisk styring (de såkaldte »horisontale« strukturer), hvis aktivitet

ikke direkte er rettet mod regulering af markederne for posttjenester,

men alligevel udgør et middel til udøvelse af alle myndighedens

institutionelle opgaver, hvorfor de respektive omkostninger

indirekte og delvist (efter proportionale andele) kan henføres til

postsektoren?

3) Er proportionalitetsprincippet, princippet om forbud mod

forskelsbehandling, artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og

tredje punktum, samt artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for

udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om

ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det

indre marked for posttjenester i Fællesskabet, til hinder for en

national lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1, stk. 65

og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i lovdekret nr. 50 af

24.4.2017, som ændret og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017),

hvorefter virksomhederne inden for postsektoren forpligtes til at

bidrage til finansieringen af forvaltningsmyndigheden for

postsektoren, uden mulighed for at sondre mellem leverandører af

kurer- og eksprestjenester på den ene side og befordringspligtige

virksomheder på den anden side, og derfor uden mulighed for at

tage højde for den forskellige intensitet af reguleringsaktiviteten,

som den nationale forvaltningsmyndighed udfører ved de forskellige

typer af posttjenester?

Keolis Agen m.fl.

Spørgsmål:

Det første spørgsmål

- Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at

bestemmelsen finder direkte anvendelse i forholdet mellem en privat

transportoperatør, som er overdraget én enkelt offentlig tjeneste, og

dennes ansatte, når der navnlig tages hensyn til liberaliseringen af

sektoren for personbefordring med jernbane?

Det andet spørgsmål

- Hvor lang er den rimelige overførselsperiode for fire ugers betalt

ferie som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003, når perioden for

optjening af ferierettigheder er et år?

Det tredje spørgsmål

- Er anvendelsen af en ubegrænset overførselsperiode i mangel af en

national lovbestemmelse eller overenskomstmæssig bestemmelse

vedrørende denne overførsel i strid med artikel 7, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003?

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

23.03.23