Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 274
Offentligt
27.2.2023
DA
Den Europæiske Unions Tidende
L 61/37
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/420
af 24. februar 2023
om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive
foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om
ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2022/1230
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger
mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (
1
), særlig artikel 2, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådet vedtog den 18. juli 2022 gennemførelsesforordning (EU) 2022/1230 (
2
), som opstiller en ajourført liste over
de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på (»listen«).
(2)
Rådet har, hvor det var praktisk muligt, forelagt alle personerne, grupperne og enhederne en begrundelse for, hvorfor
de er opført på listen.
(3)
I en bekendtgørelse offentliggjort i
Den Europæiske Unions Tidende
gjorde Rådet de personer, grupper og enheder, der
er opført på listen, opmærksom på, at det havde besluttet at bevare dem herpå. Rådet gjorde også de pågældende
personer, grupper og enheder opmærksom på, at de kan indgive en anmodning om at få Rådets begrundelse for,
hvorfor de er opført på listen, medmindre en sådan begrundelse allerede er meddelt dem.
(4)
Rådet har foretaget en gennemgang af listen som krævet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001. Rådet tog
under denne gennemgang hensyn til de bemærkninger, som de pågældende har indgivet til Rådet, og til de ajourførte
oplysninger fra de kompetente nationale myndigheder om status for de opførte personer og enheder på nationalt
plan.
(5)
Rådet har kontrolleret, at kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i Rådets fælles
holdning 2001/931/FUSP (
3
) har truffet afgørelse for alle de på listen opførte personer, grupper og enheder om, at
de har været involveret i terrorhandlinger som defineret i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP.
Rådet har også konkluderet, at de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles
holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, fortsat bør være omfattet af de specifikke restriktive
foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2580/2001.
(
1
) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70.
(
2
) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1230 af 18. juli 2022 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF)
nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og
om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2022/147 (EUT L 190 af 19.7.2022, s. 1).
(
3
) Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af
terrorisme (EFT L 344 af 28.12.2001, s. 93).