Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 286
Offentligt
2672983_0001.png
Europaudvalget
Referat af 12. europaudvalgsmøde
Mødedato:
fredag den 10. februar 2023
Tidspunkt:
kl. 10.30
Sted:
vær. 2-133
Dagsorden
1. Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggender) den 20. februar 2023
Forelæggelse ved udenrigsministeren
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
2. Rådsmøde nr. 3933 (almindelige anliggender) den 21. februar 2023
Forelæggelse ved udenrigsministeren
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
3. Sager på Finansministeriets område:
Forelæggelse ved finansministeren
FO
Den 9. februar 2023
a) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021
Tidlig forelæggelse/vedtagelse
EUU alm. del (20222)
Bilag 184 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 142, senest
behandlet i EUU 2/12-22)
b) Retningslinjer for EU's budget for 2024
Tidlig forelæggelse/vedtagelse
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 185 (samlenotat)
Side 365
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
4. Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023
Forelæggelse ved økonomiministeren
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
FO
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indsamling og
videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af
forordning (EU) 2018/1824
Forelæggelse ved kirkeministeren, ministeren for landdistrikter og ministeren for nordisk
samarbejde
Tidlig forelæggelse
KOM (2022) 0571
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 155 (udvalgsmødereferat side 294, senest
behandlet i EUU 13/1-23)
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede regler om fair
adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)
Forelæggelse ved digitaliserings- og ligestillingsministeren
Tidlig forelæggelse
KOM (2022) 0068
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 81 (udvalgsmødereferat side 81, senest behandlet i
EUU 25/11-22)
7. Prioritering af EU-sager fra Kommissionens arbejdsprogram for 2023
KOM (2022) 0548
EU-note (20222)
E 14 (EU-note om prioritering af sager fra Kommissionens
arbejdsprogram)
8.
Drøftelse af debatarrangement om EU’s prioriteter de kommende
år
9. Drøftelse af en karrieredag i Folketinget for at få flere danskere i EU-institutionerne
EUU alm. del (20222)
EUU alm. del
svar på spm. 15 om opgørelse over antal
danskere ansat i EU-institutionerne sammenlignet både med tal fra de andre 26
medlemsstater og med det antal, man ville kunne forvente ud fra landenes
størrelse, fra finansministeren
10. Drøftelse af udvalgsspørgsmål vedr. komitésag om pvc i bly
EUU alm. del (20222)
EUU alm. del
svar på spm. 33 om forløbet i
komitésagen vedr. Kommissionens forslag om ændring af bilag XVII med hensyn
til begrænsning af bly og blyforbindelser i PVC, fra miljøministeren
EUU alm. del (20222)
Spørgsmål 34
FO
L
L
L
L
Side 366
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
L
L
11. Drøftelse af
forslag fra DI til arrangement om ”biosolutions” (grønne bioteknologier)
12. Godkendelse af rejserapport for udvalgsrejse til Bruxelles i uge 5
EUU alm. del (20222)
Bilag 209 (udkast til rejserapport)
L
L
13. Drøftelse af en mulig teknisk gennemgang af den amerikanske Inflation Reduction Act
14. Eventuelt
Der vedlægges foreløbige oversigter over det under 1-2 og 4 nævnte møder.
Praktiske oplysninger:
Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske
senest kl. 12.00 dagen inden mødet
ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).
Der vil være pladsbegrænsning.
Anvendte forkortelser:
FF =Forventet forhandlingsoplæg
FO =Forhandlingsoplæg
FL =Forventet lukket behandling
L
=Lukket behandling
Side 367
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggender) den 20. februar 2023
1. Ruslands aggression mod Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3932
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 181 (udvalgsmødereferat side 315, senest
behandlet i EUU 20/1-23)
2. Den aktuelle udvikling i Afghanistan
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3932
Bilag 1 (samlenotat side 4)
3. Klimadiplomati
Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 3932
Bilag 1 (samlenotat side 7)
4. Eventuelt
5. Siden sidst
Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.
Side 368
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Rådsmøde nr. 3933 (almindelige anliggender) den 21. februar 2023
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2023 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3933
Bilag 1 (samlenotat)
2. Eventuelt
3. Siden sidst:
a) Orientering forud for domme fra EU-Domstolen: Forenede sager C-615/20 og C-
671/20, YP m.fl., forenede sager C-181/21 og C-269/21, G. m.fl. og sag C-204/21,
Kommissionen mod Polen (sager om retsstatsprincippet)
EUU alm. del (20211)
Bilag 551 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-181/21 og
C-269/21)
EUU alm. del (20201)
Bilag 492 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-615/20 og
C-671/20)
Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.
Side 369
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023
1. Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
Drøftelse
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat 2)
EU-note (20221)
E 2 (EU-nyt om status pr. 7/10-22 over EU-sanktioner over for
Rusland)
EUU alm. del (20222)
Bilag 155 (udvalgsmødereferat side 288, senest
behandlet i EUU 13/1-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 231 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/12-22)
2.
Revision af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer
Drøftelse
KOM (2022) 0583
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, senest
behandlet i EUU 2/12-22)
3. Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og
revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede genopretningsplan
Godkendelse
KOM (2020) 0408, KOM (2023) 0037
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat side 22)
EUU alm. del (20222)
Bilag 155 (udvalgsmødereferat side 289, senest
behandlet i EUU 13/1-23)
4. Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 23.-24. februar 2023
Godkendelse
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat side 34)
5. Eventuelt
6. Siden sidst
Dagsordenspunkt 1, 2, 3 og 4 hører under Økonomiministeriets ressort.
Side 370
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
2672983_0007.png
Europaudvalget
Referat af 12
.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 10. februar 2023
kl. 10.30
vær. 2-133
Niels Flemming Hansen (KF), formand, Henrik Møller (S), Kim Valen-
tin (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander
Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Bigum (SF), Søren Søn-
dergaard (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Theresa Scavenius
(ALT).
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Nicolai
Wammen, økonomiminister Troels Lund Poulsen, minister for landdi-
strikter Louise Schack Elholm og digitaliserings- og ligestillingsmini-
ster Marie Bjerre.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3932 (udenrigsanliggender) den 20. februar 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Alle punkter forelægges til orientering.
1. Ruslands aggression mod Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3932
Bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (20222)
Bilag 181 (udvalgsmødereferat side 315, senest
behandlet i EUU 20/1-23)
Udenrigsministeren:
Rådsmødet finder sted lige inden årsdagen for Ruslands brutale invasion.
Jeg forventer igen en bred statusdrøftelse af situationen samt af den fortsatte EU-støtte til Ukraine,
særlig i lyset af det nyligt afholdte EU-Ukraine-topmøde i Kyiv. Ukraines udenrigsminister, Dmytro
Kuleba, vil muligvis også deltage i mødet.
Vi har den seneste tid set et kvalitativt gearskifte i de militære donationer til Ukraine. Det er en bred,
international tendens, og det gælder også Danmark. I denne uge annoncerede vi et samarbejde
med Tyskland og Nederlandene om en donation af mindst 100 istandsatte Leopard 1-kampvogne
til Ukraine. Det er et markant dansk bidrag og et stærkt signal om sammenhold og handlekraft. Og
det er vel at mærke i tillæg til vores nylige danske donation af hele det danske CAESAR-artillerisy-
Side 371
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
stem. Derudover er det positivt, at EU-landene for nylig er blevet enige om vedtagelse af en sy-
vende tranche under den europæiske fredsfacilitet (EPF) på 500 mio. euro til Ukraines væbnede
styrker.
Udviklingen er udtryk for en stigende erkendelse af, at opgaven nu er at sikre, at Ukraine ikke alene
skal kunne forsvare sig, herunder mod en mulig russisk forårsoffensiv, men også genetablere sin
territoriale integritet. Kun derved kan Ukraine sættes i den bedst mulige forhandlingsposition med
henblik på en mulig fredsforhandling.
Jeg forventer også, at EU’s rolle i
præsident Volodymyr Zelenskyjs fredsformel for Ukraine vil blive
drøftet. Fra dansk side ser vi på, hvordan vi kan engagere os inden for områder, hvor vi har særlig
ekspertise, f.eks. fødevaresikkerhed, energisikkerhed samt retsforfølgelse af internationale forbry-
delser. Danmark er på ukrainsk invitation for nyligt indtrådt i en kernegruppe af lande, som under-
søger de juridiske muligheder og modeller for retsforfølgelse af Rusland for deres aggression mod
Ukraine. Det er et stort og vanskeligt arbejde, som vi deltager i med ligesindede.
På et mere overordnet plan er det vigtigt, at EU bedst muligt bistår Ukraine i at fastholde internatio-
nalt fokus på Ruslands krænkelser af folkeretten og fremmer den globale opbakning til fredsform-
len. Det er helt essentielt for dens succes.
Jeg forventer også en drøftelse af, hvordan EU yderligere kan støtte Ukraines kamp mod korrup-
tion. De seneste offentlige korruptionssager har demonstreret, at der fortsat er alvorlige udfordrin-
ger og derfor også behov for en styrket indsats på området. Det er endnu vigtigere nu i lyset af de
kommende genopbygningsindsatser og Ukraines integrationsproces i EU. Der er både brug for po-
litiske initiativer og teknisk støtte. Vi
har via EU’s Antikorruptionsinitiativ
(EUACI) en helt central
platform, som Danmark står i spidsen for. Det vil vi blive ved med.
Endelig vil drøftelsen også kunne komme omkring sanktioner, hvor der er forventning om en 10.
sanktionspakke i løbet af de kommende uger. Vi kender ikke indholdet endnu. Vores position er at
presse på for de hårdest tænkelige sanktioner, der kan opnås enighed om. Jeg forventer bl.a. en
udvidelse af Belarussanktionerne for at sikre ensretning med Ruslandsanktionerne. Huller skal luk-
kes, og vi skal undersøge, hvor der kan strammes yderligere.
Afslutningsvis vil jeg kort nævne, at Ukraine planlægger forskellige markeringer af årsdagen den
24. februar. I New York planlægger man bl.a.
et møde i FN’s Generalforsamling, hvor man ønsker
at sikre opbakning til principper for en retfærdig fred. Det følger vi selvfølgelig også tæt, for det
skulle helst blive en manifestation med stor opbakning.
Alex Ahrendtsen:
Jeg vil gerne anerkende regeringens Ukrainekurs, som jeg mener, vi kan være
stolte af. Dansk Folkeparti støtter den et hundrede procent. Det er en glæde at se, at regeringen
ikke ryster på hånden. Fortsæt den vej
vi er med.
Theresa Scavenius:
Indtil videre har vores strategi indebåret sanktioner samt økonomisk og mate-
riel støtte. Hvor længe vil vi blive ved med den strategi? Hvor langt kan vi gå, før vi reelt er i krig
med Rusland? Hvor er den røde grænse, som vi jo gerne vil undgå?
Findes der diplomatiske linjer, som arbejder ud fra et ønske om deeskalering, eller som forsøger at
fredsmægle, så vi kan undgå den militære løsning?
Side 372
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Søren Søndergaard:
En gang imellem opstår der nogle ord, som kommer til at dominere en de-
bat. Nu er der noget, der hedder den ukrainske fredsformel. Hvad pokker betyder det? Det er vist
noget med, at Zelenskyj holdt en tale, og nu er det blevet
EU’s politik at gå ind for den ukrainske
fredsformel. Kan udenrigsministeren henvise til et dokument, hvor Danmark udlægger, hvad den
ukrainske fredsformel står for mere præcist? Der var nemlig mange elementer i den tale, bl.a. at
fratage Rusland vetoretten i
FN’s Sikkerhedsråd.
Det har jeg intet imod, men hvis det skal være
forudsætningen for våbenstilstand, kommer det til at tage noget tid. Vil udenrigsministeren definere
mere præcist, hvad Danmark og EU forstår ved den ukrainske fredsformel? Danmark bakker op
om EU, og for EU spiller det åbenbart
fremgår det af samlenotatet
en central rolle. Så længe
der er besættelsestropper på ukrainsk jord, har Ukraine ret til at gøre modstand for at forsvare sin
nationale selvbestemmelsesret, og vi skal hjælpe. Det er sådan set et meget simpelt standpunkt.
Men der ligger jo
som jeg har forstået det
betydeligt mere i den ukrainske fredsformel.
Udenrigsministeren:
Til Theresa Scavenius: Der er grænser for, hvad jeg kan sige om strategi og
taktik på et åbent møde. Der bliver også spurgt til, hvor længe vi blive ved med at gøre det, vi gør.
Vi skal huske på proportionaliteten her: Det er en ulovlig angrebskrig. Et suverænt land er blevet
besat, og det er en overtrædelse af folkeretten. Ukraines forsvar er legitimt, og det er legitimt, at vi
støtter det, og det skal vi blive ved med. Jeg synes, vi skal være lige så ukrainske, som ukrainerne
er. Det ville være forkert af os at begynde at overveje, hvad en fredsløsning kunne være. Det er et
land, der er besat. De prøver at kæmpe besættelsestropperne ud af landet. Det understøtter vi
dem i, det er selvforsvar. Og så må det være op til Ukraine at vurdere, hvornår fronterne står, som
de skal stå. Lige nu er Zelenskyjs erklæring ultimativ: Russerne skal drives ud af hele Ukraines ter-
ritorie. Hvis de når til en anden konklusion på et andet tidspunkt, er det dem, der må definere det.
Det må være vores tilgang til det.
Den ukrainske fredsformel er for nærværende nok i højere grad et koncept end noget, der betyder
fred, hvis folk skriver under på det. Det er defineret ved ti punkter:
1. Nuklear sikkerhed
2. Fødevaresikkerhed
3. Energisikkerhed
4. Frigivelse af fanger og deporterede
5. Implementering af FN-pagten
6. Tilbagetrækning af russiske styrker og indstilling af fjendtligheder
7. Retfærdighed, inklusive accountability
8. Øjeblikkelig beskyttelse af miljøet
9. Forebyggelse af eskalering
10. Bekræftelse på krigens afslutning
Vi vil gerne understøtte de punkter, hvor vi har særlig kompetence. I sidste uge holdt vi en konfe-
rence her i byen sammen med Ukraine og Storbritannien. Konferencen handlede ikke mindst om
Side 373
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
accountability og opgør med aggressionsforbrydelser, fordi Den Internationale Domstol (ICC) har
begrænset jurisdiktion. Hvad kan man gøre? Hvordan kan man sikre sig, at man får samlet beviser
rettidigt, selv om man ikke har en juridisk platform, hvor man kan gøre dem gældende, medmindre
man tilvejebringer dem ved et særtribunal eller andet? Det er et eksempel på et punkt, hvor Dan-
mark understøtter en proces, som kan bringe Ukraine videre.
Fredsformlen har desuden det politiske, strategiske sigte, at det signalerer et Ukraine, som gerne
vil freden, og som har en dagsorden, der rækker videre end ”bare” kamp på landjorden og at slå
besættelsestropperne tilbage. Fredsformlen tegner nemlig også et perspektiv om et Ukraine i frem-
tiden. Det er jo en kendt sag, at der også før besættelsen var udfordringer i Ukraine. Vi har arbejdet
med det i mange år, det har været en dansk prioritet at understøtte Ukraine i god regeringsførelse.
Der var noget at komme efter, og det er der jo fortsat.
Fredsformlen er et koncept, som konkretiseres i dialog mellem Ukraine og alle mulige internatio-
nale aktører. Det er det, der er sigtet frem mod årsdagen og en eventuel vedtagelse ved FN’s
Ge-
neralforsamling. Det er sådan, jeg ser på det.
Kim Valentin:
Der går gasledninger igennem krigszonen i Ukraine. Hvordan lykkes det, at de ikke
eksploderer?
Udenrigsministeren:
En af udfordringer vi står med i forbindelse med krigen i Ukraine er, at russi-
ske narrativer har det med at brede sig globalt. Visse steder slås man med følgevirkninger af
manglende fødevareforsyning, og fødevarepriserne går op, og mange kigger på situationen udefra
og siger: Kunne ukrainerne ikke bare lægge deres våben, fordi så var problemet løst? Der er brug
for at række ud og skabe alliancer.
Det er jo glædeligt, at det er lykkedes at bevare gasledningerne, og at der indtil videre ikke er sket
nogen ulykker. Men der ligger desværre ikke et aftalegrundlag eller andet, som garanterer, at der
ikke sker noget. At man hidtil ikke har forgrebet sig på det, er et udtryk for, at krigens parter trods alt
har haft den omtanke indtil videre. Der ligger en kæmpe udfordring her, ikke mindst på det nukleare
område. Det er noget, Det Internationale Atomenergiagentur arbejder på: Kan man indføre sikker-
hedszoner eller noget andet? Enhver krig kan jo gå galt, og her ville det kunne gå rigtig, rigtig galt,
med en effekt, der rækker langt ud over Ukraines befolkning.
Side 374
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
2. Den aktuelle udvikling i Afghanistan
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3932
Bilag 1 (samlenotat side 4)
Udenrigsministeren:
Udviklingen i Afghanistan er stærkt bekymrende. Omkring 28 millioner af-
ghanere
cirka to tredjedele af civilbefolkningen
forventes at få brug for humanitær bistand i
2023. Økonomien er i ruiner. Grundlæggende menneskerettigheder er under pres, ikke mindst
med Talibans uacceptable krænkelser af kvinder og pigers rettigheder.
På rådsmødet skal vi drøfte, hvordan EU skal forholde sig til den situation. Det er klart, at vi står
over for et vanskeligt dilemma. På den ene side kan det ikke accepteres, at Taliban fratager afgha-
nerne deres grundlæggende rettigheder og tilbageruller 20 års hårdt tilkæmpede udviklingsfrem-
skridt. På den anden side er vores humanitære bistand til den afghanske civilbefolkning helt afgø-
rende for, at krisen ikke løber yderligere ud af kontrol.
Samtidig er Taliban
hvor nedslående den erkendelse end må være
lige nu den eneste autoritet,
der holder sammen på landet. Det hører også med til overvejelserne, at det risikerer at resultere i
øgede flygtningestrømme og terrortrusler imod Europa, hvis Afghanistan bliver endnu mere skrø-
beligt.
Det er
ikke et dilemma, som EU står alene med. Derfor vil vi også høre fra FN’s
vicegeneralsekre-
tær, Amina
Mohammed, om FN’s perspektiv på,
hvordan det internationale samfund fremadrettet
bør gå til udfordringerne i Afghanistan.
Hovedbudskabet fra FN’s side ventes at være, at det internationale samfund og donorer trods Tali-
bans uacceptable tiltag bør fastholde et bredt bistandsengagement for ikke at lade de afghanske
kvinder og piger i stikken. Og at den diplomatiske kontakt til Taliban fastholdes, så de ikke isoleres
fra verdenssamfundet, som det skete i 1990’erne.
De fleste medlemslande ventes at bakke op om en sådan balanceret tilgang med manøvrerum til
fortsat at kunne yde bistand og fortsætte den diplomatiske påvirkningsindsats over for Taliban. Men
med klar betoning af, at Talibans handlinger kalder på tydelig afstandtagen fra et samlet EU.
Denne tilgang bakker regeringen også op om. Vi vil arbejde for, at kvinder i udgangspunktet fortsat
både skal kunne modtage bistand og kunne deltage i gennemførelsen af bistandsindsatser, før at
indsatser vil kunne støttes. For Danmark er det også helt centralt, at EU ikke anerkender Taliban,
så længe den afghanske befolkning frarøves sine rettigheder.
Det er ikke en let nød at knække. Jeg vil derfor på rådsmødet
opfordre til, at vi fra EU’s side fører
en tæt dialog med ligesindede lande samt ngo- og FN-partnere, så der sikres en fælles vej frem. Vi
skal fremstå samlet i vores afvisning af Talibans handlinger.
Formanden:
Situationen i Afghanistan påkræver i høj grad opmærksomhed, der gør, at også vi
her i udvalget ikke glemmer Afghanistan. Jeg vil gerne gå meget langt med høring af eksperter,
åbenhed osv., hvis ministeren mener, at vi kan gøre noget. Udenrigsministeriet må endelig sige til.
Alex Ahrendtsen:
Jeg er kritisk over for tilgangen til Afghanistan. Jeg anerkender alle dilemma-
erne
det er pest eller kolera. Problemet er, at vi styrker regimet, hvis vi kommer med bistand og
Side 375
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
hjælp. Uanset om regimet falder sammen eller bliver styrket og holder sammen på landet, vil flygt-
ningene forsøge at komme ud af landet, fordi situationen er så forfærdelig. Og så vil de ankomme
til vore breddegrader. Min holdning er, at vi ikke skal støtte gennem FN og de der programmer. Vo-
res opgave i Europa er at sørge for, at de ikke får adgang til vore lande. Er det en farbar vej for
udenrigsministeren?
Udenrigsministeren:
Vi er sådan set enige hvad angår analysen af situationen. Du bruger udtryk-
ket pest eller kolera, og det er det jo, det er. Det er et rigtigt dilemma. På den ene side er der et
fuldstændig rædselsfuldt regime, som vi ikke vil anerkende, understøtte eller være i dialog med. Vi
er endda mere restriktive end de fleste andre lande ude i verden. På den anden side er der en hu-
manitær katastrofe. Man kan mene alt muligt om EU’s asylsystem og beskyttelse af ydre grænser,
og det ser vi ikke nødvendigvis særlig forskelligt på, men der findes jo ikke et hegn, der er højt nok
til at holde 28 millioner fattige afghanere ude, hvis de sætter sig i bevægelse. Derfor bliver man
nødt til at have den balancerede tilgang.
Det handler om at få givet hjælp på en måde, hvor man ikke understøtter regimet. Det er den afvej-
ning, vi har foretaget. Det hører i øvrigt ikke under mit ressort, men til ministeren for udviklingssam-
arbejde og global klimapolitiks. At trække al støtten og udelukkende fokusere på at holde dem ude
som du formulerede det
er dog ikke ladsiggørligt i den virkelige verden. Jeg ville heller ikke
mene, at det var i overensstemmelse med menneskelige, humanitære overvejelser om ikke at
overlade folk i nød til sig selv. Vi er restriktive med kontakten kontakt til regimet, og vi er i vedva-
rende dialog
med bl.a. danske ngo’er om,
hvordan vi skal gribe situationen an, og der er sådan set
bred opbakning til at følge den linje, jeg her har skitseret. Hvis man ønsker at komme nærmere ind
på detaljerne, vil ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik kunne svare på det.
Sofie Carsten Nielsen:
Jeg er enig med udvalgets formand i, at vi ikke må glemme Afghanistan.
Radikale Venstre bakker op om regeringens linje. Hvis det gør opbakningen bred, er det jo godt.
Flygtningenævnet meldte i slutningen af januar 2023, at de ændrer praksis, fordi halvdelen af be-
folkningen i Afghanistan bliver undertrykt og diskrimineret alene på grund af deres køn. Derfor har
man nu besluttet at ændre praksis, sådan at man bevilger asyl i henhold til menneskerettighederne
til afghanske kvinder i Danmark, såfremt de nogensinde kommer hertil, hvilket nok bliver rigtig
svært i sig selv. Derfor er jeg meget tilfreds med, at man fortsætter både den hårde linje over for
regimet, men på alle mulige måder forsøger at hjælpe de piger og kvinder, der er i en fuldstændig
afsindig uholdbar og frygtelig situation. Det gælder også mænd, men i særdeleshed kvinder og pi-
ger.
Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe. Derfor er jeg både helt forstående
men
også nysgerrig
over for den operationelle pause, som bistandspartnerne holder nu. Man under-
søger konsekvenser og mulige dispensationer, så man kan få lov at hjælpe disse piger og kvinder.
Kan ministeren sige noget om, hvor længe den operationelle pause skal stå på? Det betyder vel
reelt, at kvinder og piger ikke får nogen som helst hjælp lige nu? Jeg forstår udmærket dilemmaet,
men hvad er forventningerne til at kunne genoptage samarbejdet med de ngo-partnere, som vel er
de eneste partnere, vi har derinde?
Side 376
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Udenrigsministeren:
Tak for opbakningen. Den brede opbakning er ikke blot i partipolitisk for-
stand, men også i forhold til ngo’er og FN.
Man vil få en bedre diskussion om dette med ministeren for udviklingssamarbejde og global klima-
politik, men det er rigtigt, at dekretet rummer undtagelser, nemlig for sundhedssektoren og primær
uddannelse, og der pågår et arbejde med sigte på at lave yderligere undtagelser med et mere lo-
kalt afsæt.
Afghanistan har i virkeligheden aldrig været én funktionel, ensartet statsdannelse. Ikke engang Det
Britiske Imperium fik kontrol over det land. Og når jeg siger, at Taliban har det, så er det jo også
med en form for moderation. Derfor har vi brug for at have
et tæt samarbejde med de ngo’er,
der
virker dernede, så vi har en klar bevidsthed om, hvor man kan gøre en forskel uden at gå på kom-
promis med det, som vi ikke vil gå på kompromis med, nemlig kvinders mulighed for at deltage i
bistandsprojekter m.v.
FN har fremlagt en plan for en styrket monitorering, som gør, at man over de kommende måneder
vil måle på, hvorvidt kvinder fortsat deltager i levering af bistand og modtager bistand. Det er med
afsæt i denne monitorering, man løbende har mulighed for at tilpasse indsatsen. Det kan man sag-
tens dykke meget mere ned i, og så skal man nok gøre det med ministeren for udviklingssamar-
bejde og global klimapolitik.
Side 377
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
3. Klimadiplomati
Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner
Rådsmøde 3932
Bilag 1 (samlenotat side 7)
Udenrigsministeren:
Her forventer jeg, at vi vedtager rådskonklusioner, som skal danne rammen
om EU’s klima- og energidiplomatiske arbejde i det kommende år.
Danmark og Tyskland har i efteråret etableret en vennegruppe for klimaambitiøse lande i EU, hvor
vi sammen arbejder for, at rådskonklusionerne bliver så ambitiøse som muligt.
EU skal gå forrest på klimadagsordenen. Det er afgørende, at vi skaber alliancer og tilskynder
store udledere til mere ambitiøse klimamål. Samtidig skal vi holde dem fast på deres forpligtelser.
Ellers når vi ikke i mål. Det er ikke nok at sætte ambitiøse mål, man skal også indfri dem.
Vi har set, hvordan krigen i Ukraine og den afledte energikrise har gjort forsyningssikkerhed til det
vigtigste for EU på den korte bane, når det kommer til klima og energi
med rette. Det er positivt,
at energikrisen har fået europæerne til at spare på energien og sat skub på investeringer i vedva-
rende energi. Men den energidiversificering, som vi oplever både i EU og i tredjelande, må ikke un-
derminere de langsigtede klimamål. Vejen frem er en global udfasning af både kul, olie og gas.
Jeg vil på rådsmødet tale for, at EU i højere grad aktivt bidrager til at løfte det globale ambitionsni-
veau, særlig frem mod COP28. Det gælder på tværs af hele spektret
reduktioner, tilpasning og
finansiering. Og EU skal selv vise klimalederskab ved styrkede nationalt bestemte bidrag. Jeg vil
på rådsmødet understrege behovet for at fremme udfasning af kul, olie og gas. Jeg vil også gen-
nem aktivt klimadiplomati
fremhæve EU’s
vigtige rolle i at fremme en retfærdig grøn energiomstil-
ling i de store udlederlande samt på det afrikanske kontinent.
Samtidig skal EU bidrage til, at der bliver leveret på klimafinansieringsforpligtelserne
ikke mindst
til de mest sårbare lande. Derudover skal EU have større fokus på sammenhængen mellem klima-
forandringer og sikkerhed for at forebygge og håndtere konflikter. Det drøftede vi også i relation til
Sahel her i udvalget, da jeg forelagde rådsmødet i januar. På selve rådsmødet opfordrede jeg helt
konkret til, at EU skal blive bedre til at koordinere mellem eksisterende systemer for tidlig varsling i
EU og i andre organisationer.
Marianne Bigum:
EU’s klimadiplomati er en meget spændende sag. Det lyder rigtig godt
med ven-
negruppen af klimaambitiøse EU-lande. Vil ministeren forklare nærmere, hvem gruppen består af,
og hvad de danske mærkesager er i initiativet?
Det fremgår af samlenotatet, at regeringen finder det vigtigt, at de udviklede lande indfrier deres
kollektive forpligtelse til at mobilisere 100 mia. dollars årligt fra 2020 i klimabistand. Det er helt klart
vigtigt. Det betyder vel også, at vi vil arbejde for, at de penge, som de rige lande sparede i 2020
det vil sige endnu ikke har betalt
– naturligvis skal leveres på et senere tidspunkt. Ifølge OECD’s
egen opgørelse mobiliserede de rige lande kun 83,3 mia. dollars. Man sparede altså 16,7 mia. dol-
lars i 2020, som svarer til ca. 100 mia. kr. De penge mangler jo derude til en meget vigtig indsats.
Det samme gælder for underforbruget i 2021 og 2022. Er det regeringens holdning, at de sparede
penge skal indhentes senere?
Side 378
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
På COP27 blev det besluttet, at vi skal udbedre tab og skader. Dog fremgår det ikke under afsnittet
om regeringens generelle holdninger. Vil ministeren fortælle mere om, hvordan Danmark arbejder
på at sikre, at beslutningen fra COP27 om, at der skal skaffes nye additionelle midler til tab og ska-
der, føres ud i livet? Og hvad arbejder Danmark sammen med vennegruppen for, at der kommer til
at stå i rådskonklusionerne om tab og skader?
Udenrigsministeren:
Vennegruppen samler for nærværende 11 lande: Nederlandene, Spanien,
Irland, Sverige, Finland, Letland, Litauen, Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Danmark. Disse
lande prioriterer generelt den grønne omstilling højt. Hovedformålet med at samle denne kreds af
lande er at få promoveret de stærke nationale dagsordener i EU-sammenhæng og internationalt.
Det er den danske hovedprioritet, og det er i erkendelse af, at Danmark står for en promille af det
samlede globale CO
2
-udslip. Uanset hvad vi måtte gøre i en dansk kontekst, rækker det som en
snebold et vist sted, hvis ikke andre følger med. Derfor leder vi med eksempel.
Det gælder også klimafinansiering, hvor vi har allokeret 25 pct. af vores udviklingsbistand til klima-
bistand. Derudover mobiliserer vi betydelige ressourcer gennem udviklingsbanker, såsom investe-
ringsbanken for udviklingslande. Det betyder, at vi i Danmark bidrager med ca. 1 milliard amerikan-
ske dollar, hvilket svarer til 1 pct. af det internationalt definerede klimafinansieringsmål på 100 milli-
arder. Det mener jeg sådan set godt, vi kan være bekendt, og med afsæt i det, kan vi presse de
andre lande. Det er ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, som udvalget skal
inddrage til at belyse de videre aspekter af, hvordan dette implementeres, herunder Danmarks in-
ternationale arbejde med at levere på tab og skader.
Theresa Scavenius:
Det er enormt spændende og fantastisk, at vi indgår i disse internationale alli-
ancer, og jeg tror, det er den eneste vej frem til at føre rigtig god klimapolitik. Vi er ved at nedsætte
en arbejdsgruppe, der skal arbejde med europæisk klima- og energipolitik. Arbejdsgruppen vil rigtig
gerne byde ind med, hvordan vi kan inspirere til dette samarbejde. Det er en invitation, jeg håber, I
har lyst til at tage imod, så vi i fællesskab kan finde gode løsninger på de store udfordringer, vi står
over for.
Søren Søndergaard:
Der har tidligere været klimaalliancer med nogle af de progressive udvik-
lingslande i Latinamerika og Afrika. På COP27 var den alliance vel rigtig dårlig? Hvis det skal batte
internationalt, skal der jo være en bredere alliance end bare en med nogle vesteuropæiske lande.
Er det en prioritet at genopbygge alliancen med de lande, og hvordan ser ministeren mulighederne
for det?
Den tidligere regering understregede i sit klimaprogram, at Danmark skulle arbejde for menneske-
rettigheder som en del af klimaaftaler
altså kvinders rettigheder, oprindelige folks rettigheder, så
de ikke bliver fordrevet fra deres jord osv. Det kan jo gå hen og blive meget aktuelt. F.eks. kan vi
tage et kig på et byggeri i Saudi-Arabien, hvor man er meget grøn. Så grøn, at det danske Uden-
rigsministerium åbenbart opfordrer virksomheder til at deltage i dette grønne projekt. Men det byg-
ger på, at man fordriver tusindvis af oprindelige folk fra deres land, inklusive dræber nogle af dem.
Er det også den nuværende regerings opfattelse, at menneskerettigheder skal indgå i klimapro-
grammer? Og vil man tage det op i forbindelse med de nationalbestemte bidrag (NDC), f.eks. ved
at starte med at integrere det
i EU’s eget nationalbestemte bidrag?
Side 379
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Udenrigsministeren:
Min opgave på rådsmødet er at sørge for, at der bliver tilvejebragt en ramme
i Det Europæiske Råd, der gør, at Europa kan arbejde offensivt med klimadiplomati. Vi har arbejdet
for, at kvinder, oprindelige folk og jobskabelse osv. er en integreret del af enhver grøn omstillings-
diskussion. Desuden skal alle verdensmålene tænkes ind i alt, hvad vi gør.
Søren Søndergaard:
Det er rigtigt, at meget af dette hører under ministeren for udviklingssamar-
bejde og global klimapolitiks ressort. Deltager han også på rådsmødet? Nogle af tingene er svære
at måle abstraktionsniveauet på
f.eks. det med menneskerettigheder, som både den tidligere og
denne regering altså slår sig op på. Det er jo godt. På et topmøde skal der vel kæmpes for, at det
kommer ind som en reel prioritet i EU’s formuleringer.
Alliancer med Latinamerika og Afrika er helt afgørende for, at man kan flytte noget ved fremtidige
COP’er.
Udenrigsministeren:
Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik deltager ikke på
dette rådsmøde for udenrigsministre, det gør udenrigsministeren. Der ligger et ret stort arbejdsdo-
kument her, som jo er et udtryk for et pænt højt ambitionsniveau. Og så gælder det i denne sag,
som i alle mulige andre sager, at man kan ønske sig, at noget bliver mere konkret eller ambitiøst,
mens andre trækker tingene i en anden retning. Vores tilgang er at få en kreds af lande, som prø-
ver at holde ambitionsniveauet så højt som overhovedet muligt. I denne form repræsenterer doku-
mentet den balance.
Partnerskaber er vigtige, og det er en af grundene til, at regeringen har valgt at lave et setup, hvor
ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik også har et særligt ansvar for klima. Det
er udtryk for, at vi ønsker at bruge de ressourcer, vi har, til hele tiden at fremme klimadagsordenen.
I det ligger også at fremme de partnerskaber, du efterlyser. For du har selvfølgelig helt ret i, at
denne udfordring ikke kan løses i en kreds af vesteuropæiske lande. Der skal være et bredere ou-
treach og alliancer i verden. Det skal der i øvrigt i mange sammenhænge. Europa er nødt til at
vågne op og tænke over, hvordan man gør det, så vi ikke bare sidder i de rene meningers klub
med hinanden og ikke forstår, at vi skal have resten af verden med, hvis vi skal løse vores udfor-
dringer.
Theresa Scavenius:
Jeg har en supplerende kommentar til det, Søren siger: Selvfølgelig er det
vigtigt også at have det globale syd med, men vi skal først finde en fælles strategi internt i Europa,
bl.a. i relation til G20. Efterfølgende kan man indlede samarbejde med f.eks. det globale syd.
Udenrigsministeren:
Jeg er enig. Når man lægger den ramme, er man også nødt til at tænke
over, hvad det er for en verden, rammen skal lægges ned over, og så begynder alting at blive
svært. Vi kan godt være meget ultimative og sige, at vi kun kan gøre noget, hvis en masse betin-
gelser er opfyldt, men så vil vi ikke kunne gøre noget mange steder i verden, og så fremmer man
ikke sit hovedformål, nemlig at minimere CO
2
-udslippet.
Theresa Scavenius:
Det er jo også derfor, det hedder klimadiplomati
det handler om, at vi snak-
ker sammen og overbeviser andre om, at det er en god idé. Det handler ikke om at trække noget
ned over hovederne på nogen, men om at snakke sammen
bl.a. gennem G20. Skal vi f.eks. lave
en ny handelspolitik? Det er jo netop klimadiplomatiet, der er spændende, så det ikke bliver kon-
fliktbaseret.
Side 380
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Jordskælv i Tyrkiet og Syrien
Theresa Scavenius:
Er der nogen effekter, vi skal være opmærksomme på efter jordskælvet i Tyr-
kiet og Syrien?
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 381
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3933 (almindelige anliggender) den 21. februar 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Der er kun et enkelt punkt på dagsordenen, som forelægges til orientering.
Under »Eventuelt« vil jeg kort orientere om to sager, henholdsvis EU-reformgruppens anbefalinger
og den kommende procedureberetning og udpegelsen af en ny dansk repræsentant i Det Økono-
miske og Sociale Udvalg (ØSU). Derudover vil jeg under »Siden sidst« orientere om tre retssager
ved EU-Domstolen.
1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2023 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3933
Bilag 1 (samlenotat)
Udenrigsministeren:
Den endelige dagsorden er endnu ikke fastlagt. Men vi har allerede nu en
god idé om, hvad vi kan forvente, der kommer op.
Europæisk konkurrenceevne
For det første vil stats- og regeringscheferne skulle følge op på de drøftelser om europæisk konkur-
renceevne, som foregår netop nu på det ekstraordinære topmøde i Bruxelles. Det er en strategisk
drøftelse af,
hvordan vi skal styrke EU’s konkurrenceevne i lyset af de tiltagende geopolitiske udfor-
dringer. Og hvordan vi skal gøre EU’s industri-
og handelspolitik mere robust.
Drøftelsen på topmødet til marts vil være mere fokuseret, og stats- og regeringscheferne vil skulle
tage stilling til mere konkrete forslag. De vil tage udgangspunkt i Kommissionens grønne industri-
plan, der blev fremlagt i sidste uge og indeholder en pakke af forslag til styrkelse af EU’s konkur-
renceevne inden for grønne teknologier. F.eks. ventes den kommende Net Zero Industry Act at in-
deholde forslag om at fjerne regulatoriske barrierer og forkorte tilladelsesprocesser inden for ved-
varende energi. Det er regeringens holdning, at der er tale om positive takter. Vi er enige i behovet
for at fjerne regulatoriske barrierer
især med fokus på nye grønne teknologier. Vi er også åbne for
midlertidige, målrettede og faktabaserede lempelser af de gældende statsstøtteregler, men det skal
gøres klogt.
Til gengæld er vi skeptiske over for øgede muligheder for produktions- og driftsstøtte til virksomhe-
der, der allerede er konkurrencedygtige. Fokus bør være på at fremme nye teknologier for at sikre,
at EU også fremadrettet kan spille en vigtig rolle på den globale scene, og for at bidrage til EU’s for-
syningssikkerhed.
Mulig reform af
EU’s finanspolitiske regler
Overordnet vil drøftelsen tage udgangspunkt i en meddelelse fra Kommissionen, der blev præsen-
teret i november 2022. Derudover vil den bygge videre på drøftelser, der vil finde sted i Ecofin-rå-
det forud for Det Europæiske Råd.
Kommissionen ønsker med sit udspil at sikre regler, som landene føler større ejerskab over, og
som derfor i højere grad rent faktisk bliver implementeret. Kommissionens lægger f.eks. op til at
Side 382
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
fjerne kravet om 1/20 årlig reduktion af gæld over 60 pct. af bnp. Til gengæld fastholdes EU-trakta-
tens krav om, at landenes offentlige underskud ikke må overskride 3 pct. af bnp, og at gælden skal
udgøre højst 60 pct. af bnp. Kommissionen lægger desuden op til at indføre nationale planer for
finans- og strukturpolitikken og årlige udgiftslofter som det primære mål for finanspolitikkerne.
Regeringen vil gå åbent og konstruktivt til drøftelserne om en reform af de finanspolitiske regler. Vi
lægger overordnet vægt på, at en reform skal fastholde et højt og realistisk ambitionsniveau. Det er
i Danmarks interesse at have effektive regler, der sikrer, at der tages hånd om økonomiske proble-
mer i EU-landene.
Jeg vil generelt henvise til økonomiministeren, der forelægger Ecofin-rådets kommende drøftelse
af sagen senere i dag.
Reform af EU’s elmarked
Fra dansk side mener vi, at EU’s nuværende elmarked generelt er velfungerende. Det har været
med til at sikre EU’s forsyningssikkerhed og understøtte en omkostningseffektiv
grøn omstilling. En
reform bør derfor foretages klogt og med fokus på at fremtidssikre elmarkedet med henblik på at
integrere mere vedvarende energi. Derfor er det vigtigt
som med al EU-lovgivning
at der bliver
lavet en uddybende konsekvensanalyse, før vi kaster os ud i en reform. Desuden skal elmarkedet
fortsat i fremtiden sikre incitament til at investere i vedvarende energi.
Ruslands krig i Ukraine
Det er svært at spå om, hvad vinklen konkret vil være. Det vil afhænge af udviklingen i krigen. Men
jeg vil naturligvis arbejde for, at vi sikrer fortsat fuld støtte til Ukraine
militært, humanitært, finan-
sielt og politisk. Og jeg vil støtte eventuelle nye sanktioner mod Rusland.
Alt i alt forventer vi en tung dagsorden. Jeg vil se frem til at drøfte den på rådsmødet. Den vil som
vanligt blive fulgt op af en mere dybdegående drøftelse på det næstkommende rådsmøde, når der
er et konklusionsudkast at tage udgangspunkt i. Det vil jeg selvfølgelig vende tilbage til her i Euro-
paudvalget til den tid.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 383
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
2. Eventuelt
EU-reformgruppens anbefalinger
Udenrigsministeren:
Først vil jeg gerne sige tak til jer, som deltog i den gode drøftelse af EU-re-
formgruppens anbefalinger for et par uger siden. Jeg er helt opmærksom på den opgave, der ligger
foran os med
udmøntningen af UFO’s beretning
fra 2022. Det er positivt, at Folketinget vil enga-
gere sig mere i EU-sagerne. Det er vigtigt, at vi i den kommende tid får talt om at finde løsninger,
som også virker i praksis, og som ikke svækker dansk interessevaretagelse i EU.
Det er et arbejde som regeringen prioriterer. Jeg vil derfor gerne invitere udvalget til et møde, hvor
vi kan fortsætte den gode dialog om udmøntningen af reformgruppens arbejde. Jeg vil vende til-
bage til udvalget med en præcis dato for mødet.
Nyt medlem af Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU)
Udenrigsministeren:
Udvalget fik den seneste orientering herom den 9. december 2022. Forbru-
gerrådet TÆNK var udpeget til at sidde som repræsentanter på civilsamfundssiden i mandatperio-
den 2020-2025, men ønsker nu at udtræde af ØSU. Derfor har regeringen rakt ud til de organisati-
oner, der oprindeligt havde tilkendegivet deres interesse i at sidde i ØSU for den igangværende pe-
riode. Kun to organisationer, Faglige Seniorer og Nyt Europa, bekræftede deres interesse i at over-
tage pladsen.
Fra regeringens side har vi på baggrund af fastsatte kriterier besluttet at tilbyde Faglige Seniorer
pladsen. Det er vurderingen, at Faglige Seniorer er den bedst kvalificerede kandidat blandt de to
organisationer med bl.a. et markant højere antal medlemmer og et virke tættere på
ØSU’s
rolle og
mandat end Nyt Europa.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 384
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
3. Siden sidst:
a) Orientering forud for domme fra EU-Domstolen: Forenede sager C-615/20 og C-
671/20, YP m.fl., forenede sager C-181/21 og C-269/21, G. m.fl. og sag C-204/21,
Kommissionen mod Polen (sager om retsstatsprincippet)
EUU alm. del (20211)
Bilag 551 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-181/21 og
C-269/21)
EUU alm. del (20201)
Bilag 492 (notat om afgivelse af indlæg i sag C-615/20 og
C-671/20)
Udenrigsministeren:
Jeg vil nævne tre retssager ved EU-Domstolen, hvor der falder dom inden
længe. Alle tre sager handler om retsstatsprincippet og de polske domstoles uafhængighed, og
den danske regering har afgivet indlæg i de tre sager. Sagerne handler nærmere bestemt om de
grundlæggende krav, som EU-retten stiller til nationale domstole
nemlig at de skal være uaf-
hængige, upartiske og forudgående oprettet ved lov. De første to sager er forelagt af polske dom-
stole, og den sidste er en sag anlagt af Kommissionen mod Polen.
Regeringen følger sagerne tæt, og for os er det centralt, at vores grundlæggende værdier respek-
teres af alle medlemslande.
Overholdelse af retsstatsprincippet er afgørende for EU’s legitimitet og
er en nødvendig forudsætning for bl.a. samarbejdet i det indre marked.
Regeringen har i sine indlæg i sagerne argumenteret for, at medlemslandene er forpligtede efter
EU’s traktater til at sikre domstoles uafhængighed.
Jeg kan i øvrigt henvise til de tre notater om sagerne, som er oversendt til udvalget den 28. april
2021, den 16. august 2021 og den 7. juni 2022.
EU-Domstolen forventes at afsige dom i alle tre sager i løbet af de næste måneder.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 385
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Punkt 3. Sager på Finansministeriets område:
Finansministeren:
Jeg forelægger regnskabsgodkendelsen for EU’s budget for 2021 –
den så-
kaldte decharge
til forhandlingsoplæg. Jeg forelægger
Rådets retningslinjer for EU’s budget for
2024 til orientering.
FO
a) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021
Tidlig forelæggelse/vedtagelse
EUU alm. del (20222)
Bilag 184 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 142, senest
behandlet i EUU 2/12-22)
Finansministeren:
Den 2. december 2022 forelagde jeg revisionsrettens årsberetning til udvalgets
orientering. I mellemtiden er vi i Rådet begyndt at drøfte et udkast til en rådshenstilling på arbejds-
gruppeniveau, og vi forventer, at der opnås det nødvendige kvalificerede flertal for rådshenstillin-
gen inden ecofinrådsmødet den 14. marts 2023.
Det er i sidste ende Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge for Kommissionen.
Forinden henstiller Rådet til Europa-Parlamentet, om man mener, at der bør gives en sådan. Hen-
stillingen indeholder derudover Rådets bemærkninger til Kommissionen om regnskabet.
Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger for at efterkomme bemærkningerne i både
Europa-Parlamentets afgørelse og Rådets henstilling. Kommissionen følger altså op på vores hen-
stilling.
Revisionsretten giver for 15. år i træk en positiv erklæring om regnskabets rigtighed og konkluderer
dermed, at regnskabet i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU’s indtægter samt finan-
sielle stilling. Revisionsretten giver ligeledes en positiv erklæring om EU’s indtægter
og udgifterne i
genopretningsfonden.
I Revisionsrettens undersøgelse af de bagvedliggende transaktioner er billedet dog væsentlig mere
kritisk. Revisionsretten vurderer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i betalingerne for EU-bud-
gettet udgør 3 pct. Det er en stigning fra 2020, hvor fejlforekomsten var 2,7 pct. På baggrund af fejl-
forekomsten giver Revisionsretten for tredje år i træk en afkræftende erklæring om udgifternes lov-
lighed og rigtighed. Dermed vurderer Revisionsretten, at fejlen er både væsentlig og gennemgri-
bende. Der er altså tale om en forværring at situationen på trods af klare henstillinger fra Rådet om
at nedbringe fejlraten.
Revisionsretten har derudover udarbejdet en særskilt rapport om EU-budgettets performance. Heri
peger retten på, at der er behov for bedre måling af de resultater, der opnås med EU-budgettet.
Derudover fremhæver Revisionsretten, at Kommissionens opgørelse af EU-budgettets bidrag til
bl.a. klima er væsentligt overestimeret.
FO
Jeg vil nu præsentere regeringens forhandlingsoplæg:
Side 386
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Regeringen finder det utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate igen er steget og fortsat er over
væsentlighedstærsklen på 2 pct. Det er stærkt utilfredsstillende, at Revisionsretten for tredje år i
træk har afgivet en afkræftende erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen vil derfor
lægge vægt på, at problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissio-
nen og medlemslandene, og at henstillingen tager tilstrækkelig højde for den stigende fejlrate.
Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på
de områder, der typisk er fejlbehæftede. I særdeleshed når udgifterne på de områder vokser i både
absolut størrelse og som andel af budgettet.
Vi skal også undersøge årsagerne til, at fejl opstår. Derfor vil regeringen lægge vægt på, at der fo-
kuseres på årsagerne til kompleksiteten i reglerne, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som
vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.
Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at der træffes nødvendige foranstaltninger for at styrke
kontrol, revision og dokumentation i samarbejdet med forvaltningsmyndighederne, og at der arbej-
des for en balance mellem effektivitet og kontrol.
Sund forvaltning er både vigtig i
EU’s traditionelle budget og i genopretningsfonden, som flere
lande nu har fået udbetalt midler fra. Regeringen vil derfor lægge vægt på, at der skabes klarhed
over metoden for udbetalinger i genopretningsfonden, og at der udarbejdes en metode for delvis
suspension af midler ved manglende opfyldelse af mål og milepæle.
Effektmåling er centralt for at sikre, at EU’s budget opnår de ønskede resultater. Regeringen vil
lægge vægt på et stærkt fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen i programmer fi-
nansieret gennem EU’s budget.
Regeringen vil ligeledes lægge vægt på, at performancevurdering skal stå mål med den admini-
strative byrde forbundet hermed, og at performancevurderingen behandles som en integreret del af
dechargehenstillingen.
Endelig vil regeringen lægge afgørende vægt på, at danske interesser samt vores kerneallieredes
interesser er tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen. Det betyder bl.a., at det samlede sprog i henstil-
lingen skal afspejle alvorligheden af endnu en stigning i fejlraten
den tredje negative erklæring
om betalingerne i træk
samt et fokus på, at effektmåling og opfølgning fremstår som en central
prioritet.
På nuværende tidspunkt forventer jeg ikke, at danske prioriteter vil blive tilstrækkeligt afspejlet i
rådshenstillingen til, at vi fra dansk side kan støtte. I forhandlingsoplægget til udvalget sidste år
gjorde jeg det klart, at der var behov for at se forbedringer i fejlraten. Det var også mit meget klare
budskab i Bruxelles, og det var Rådets budskab i henstillingen sidste år. Virkeligheden er imidlertid,
at fejlraten ikke er forbedret, men er steget endnu en gang. Og Revisionsretten giver for tredje år i
træk en negativ erklæring. I fravær af meget tydelig kritik i henstillingen mener jeg derfor, at det ville
være et passende signal at stemme imod Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om at give de-
charge til Kommissionen. Jeg håber, at udvalget vil støtte forhandlingsoplægget.
Side 387
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Søren Søndergaard:
Jeg blev så træt, da ministeren talte, for hvad er anderledes end sidste år?
Men ministeren overraskede jo med den afgørende vægt, og så vågnede jeg op. Vi støtter forhand-
lingsoplægget.
Enhedslisten er tilfreds med, at man sætter barren lidt højere, også i forhold til næste år. Fordi lyk-
kes man med at få stærkere sprogbrug inkluderet i rådshenstillingen, og der så alligevel ikke sker
noget næste år, så må det i sagens natur have en konsekvens. I 28 år har Revisionsretten konsta-
teret, at det ikke kan godkendes.
Hvor mange milliarder er fejlbehæftet?
Alex Ahrendtsen:
Jeg forventede, at jeg skulle sidde her og blive mere og mere bedrøvet over alle
de sørgelige nyheder fra Bruxelles, og vupti, så vågnede jeg sørme op, fordi regeringen jo faktisk
vil stemme imod. Jeg havde regnet med, at jeg ikke skulle støtte forhandlingsoplægget, og så over-
rasker finansministeren os alle
det skal regeringen have ros for. Det er glimrende, og derfor kan
vi også støtte forhandlingsoplægget. Vi håber, der kommer noget ud af det. Så tak for det.
Kim Valentin:
I Venstre mener vi, at det er en glimrende idé at give med grovfilen. Det er på tide at
markere, at det simpelthen ikke er godt nok. Held og lykke med det, og vi støtter selvfølgelig for-
handlingsoplægget.
Theresa Scavenius:
Jeg synes, det er interessant at finde årsagen til fejlraten. Den er jo faldet si-
den 2007, så vi er blevet bedre til noget, men hvorfor stagnerer det? Jeg støtter, at man undersø-
ger det nærmere.
Hvor gode er vi fra dansk side til at undgå fejl? Jeg har læst den danske genopretningsplan, og der
er masser af uklare og vage formuleringer, hvor der er ret stor spændvidde og en masse politik i
det. Hvordan kan vi fra dansk side undgå at bidrage til fejlraten? Vi kan godt være kritiske over for
EU og sige, at nogle af de andre lande ikke er gode nok, men spørgsmålet er, om vi også selv er
gode nok til, at pengene kommer ned i de kasser, de egentlig skal.
Niels Flemming Hansen:
Det Konservative Folkeparti bakker op om forhandlingsoplægget.
Finansministeren:
Det er rigtigt, at vi har diskuteret dette tidligere, bl.a. sidste år, hvor jeg opfor-
drede dem til at tage sig sammen. På daværende tidspunkt var vurderingen, at vi ville få mere ud
af at sidde inde i lokalet og påvirke teksterne end ved at stille os udenfor og stemme imod. Vi vil
fortsat forsøge at påvirke teksterne, og det er derfor ikke sikkert, at vi ender med at stemme imod.
Som det ligger nu, er det ikke i Danmarks interesse at stemme for, men derimod at vi sender et
stærkt signal. Andre lande kan meget vel tænkes at gøre det samme
Nederlandene har eksem-
pelvis været meget kritisk. Det er en skærpelse af den danske position, men jeg mener også, at si-
tuationen tilsiger det.
Der bliver spurgt, hvor meget af EU’s budget der er omfattet af fejl. Revisionspopulationen ud-
gjorde 142,8 mia. euro i 2021. Baseret på en samlet fejlforekomst på 3 pct. svarer det til, at ca. 4,3
mia. euro udbetalt via EU-budgettet var omfattet af fejl. Det er jo for højt, og det er derfor, vi reage-
rer, som vi gør.
Til Theresa Scavenius: Revisionsretten estimerer ikke en fejlrate for de enkelte medlemslande. Det
er Revisionsrettens opgave at estimere fejlniveauet for udbetalinger fra EU som helhed. Når det er
Side 388
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
sagt, fritager det jo ikke os fra at gøre alt, hvad vi kan, for at penge udbetalt til os forvaltes så kor-
rekt som muligt. Det ved jeg, man er meget optaget af, og sådan skal det naturligvis også være.
b) Retningslinjer for EU’s budget for 2024
Tidlig forelæggelse/vedtagelse
EUU alm. del (20222)
Bilag 185 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Retningslinjerne fungerer som overordnede budskaber til Kommissionen om,
hvordan Rådet ønsker, at budgetudkastet udformes. Jeg forventer, at retningslinjerne som vanligt
vil henvise til de klassiske budgetprincipper, som Danmark traditionelt har forsvaret i budgetfor-
handlingerne. Dertil forventer jeg, at der bl.a. indarbejdes en henvisning til behovet for at stabilisere
antallet af ansatte i EU’s institutioner. Og jeg forventer, at der opnås enighed om retningslinjerne på
embedsmandsniveau, og at retningslinjerne kan vedtages på et kommende ecofinrådsmøde, for-
mentlig til marts.
Kim Valentin:
Vi har et underskud af danskere i EU, og det er et af de områder, som jeg selv vil
prioritere den næste periode. Jeg håber, at Europaudvalget vil deltage flittigt i det arbejde, så vi kan
stå sammen om at gøre en stor indsats for at få flere danskere i EU-stillinger. Der er mange dan-
skere i chefstillinger i EU, men i lavere stillinger er det et ret stort problem. Det virker til, at de unge
ikke ønsker at arbejde i EU, og det skal vi have lavet om på, for der er masser af interessante karri-
eremuligheder, og det er en kæmpe fordel for Danmark. Vi mangler ca. 50 pct. danskere for at re-
præsentere Danmarks størrelse i EU-institutionerne
der er altså virkelig noget at arbejde med.
Derfor skal vi prøve at forberede vores studerende til concours, som man skal tage for at komme
ind. Det arbejde kan vi godt være mere præcise med. Jeg er glad for, at der er opbakning til det ar-
bejde fra finansministerens side.
Finansministeren:
Det er et velkendt problem og har været det igennem mange år. Tidligere rege-
ringer har arbejdet med det, herunder regeringen før denne. Jeg har selv brugt mange kræfter på
at rejse sagen over for Kommissionen, herunder budget- og administrationskommissær Johannes
Hahn. En mulighed, som vi drøfter med Kommissionen, er at oprette en såkaldt særconcours til
Danmark, fordi mismatchet er så markant. Irland er i øvrigt i en lignende situation. Der er mange
forskellige holdninger til det i EU
ikke alle synes, at der er grund til at oprette en særconcours for
nogen lande. Men det korte af det lange er, at det var en høj prioritet for den tidligere regering, og
det er også en høj prioritet for den nuværende regering, og jeg fortsætter, hvor jeg slap. Jeg ople-
ver, at Europaudvalget også er meget engageret i det, og det er super vigtigt. Jo flere steder vi kan
presse på og gøre synspunktet gældende, jo bedre. Hvis regering og Folketing står hånd i hånd
med det budskab, har det større effekt, end hvis vi hver især må forfægte vores synspunkter.
Theresa Scavenius:
Kunne man gøre en uddannelsespolitisk indsats herhjemme til at forberede
eventuelle danske kandidater til EU-stillinger?
Finansministeren:
Jeg har et åbent sind over for alle gode tiltag, der kan styrke vores repræsenta-
tion i EU. Der er allerede gjort meget, og jeg vil gerne sende et notat over med de initiativer, der er
taget, hvis det har udvalgets interesse. Netop fordi vi har taget så mange initiativer, kan vi have en
Side 389
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
reel diskussion med Kommissionen om særlige initiativer for Danmark. Havde vi ikke gjort noget
endnu, ville Kommissionens svar jo blot have været, at vi selv skulle sætte initiativer i værk, før vi
begynder at diskutere særregler for Danmark.
Når det er sagt, betyder det ikke, at der ikke er gode idéer, vi ikke har set endnu. Lad os endelig
kigge på alle de gode idéer. Det er en udfordring, at for få danskere går op til prøverne, og alt for få
danskere består prøverne. Det er der mange årsager til, og vi har en fælles opgave i at klæde vo-
res studerende på til prøverne, og i at opfordre embedsmænd i centraladministrationen til at tage
en concours. Vi skal skabe en kultur, hvor en periode i EU ikke er til ugunst for ens karriere, men
tværtimod er et plus. Der har nok været en tendens til, at medarbejdere, der tager afsted i en peri-
ode, er ude af øje, ude af sind, og dermed bliver passeret på karrierestigen herhjemme. Det er
selvfølgelig ikke fremmende for, at folk vælger den vej. I min optik er erfaringen fra et ophold i EU
et plus, også når man kommer hjem i en dansk sammenhæng. Vi har et arbejde foran os på den
bane. Der er ikke et quickfix, men der er allerede taget mange initiativer. Der er behov for endnu
mere, og jeg takker for Europaudvalgets fokus og opbakning til den dagsorden.
Formanden:
Der er i høj grad opbakning fra udvalget.
Kim Valentin:
Jeg vil orientere finansministeren om, at vi har emnet på dagsordenen i dag, hvor vi
bl.a. skal diskutere indsatsen på universiteterne. Vi skal målrette informationen om, at man kan
skabe en karriere i EU, da danskere har et godt ry, og at det ikke taler en til ugunst, når man øn-
sker at komme tilbage til Danmark.
Formanden:
Der udkommer en artikelserie om emnet i næste uge, som jeg har udtalt mig til, så
der bliver også sat fokus på emnet i den offentlige debat.
Side 390
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3931 (økonomi og finans) den 14. februar 2023
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
Økonomiministeren:
Alle sager forelægges til orientering. Jeg henviser generelt til samlenotatet.
Jeg vil ikke komme ind på sagen om genopretningsfaciliteten, som er en mindre teknisk opdatering
af den tyske genopretningsplan. Udvalget kan naturligvis spørge til sagen.
Jeg vil desværre ikke have mulighed for at deltage på ecofinrådsmødet som planlagt, idet jeg som
fungerende forsvarsminister er nødt til at prioritere et vigtigt NATO-forsvarsministermøde 14.-15.
februar. Danmark er repræsenteret af digitaliseringsminister og ligestillingsminister Marie Bjerre.
1. Økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
Drøftelse
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat 2)
EU-note (20221)
E 2 (EU-nyt om status pr. 7/10-22 over EU-sanktioner over for
Rusland)
EUU alm. del (20222)
Bilag 155 (udvalgsmødereferat side 288, senest
behandlet i EUU 13/1-23)
EUU alm. del (20222)
Bilag 128 (udvalgsmødereferat side 231 FO,
forhandlingsoplæg forelagt EUU 9/12-22)
Økonomiministeren:
Ecofin-rådet ventes denne gang bl.a. at fokusere på udsigterne for EU-lan-
denes økonomier i lyset af krigen. Drøftelsen finder sted på basis af Kommissionens nye vinter-
prognose, som offentliggøres på mandag.
Krigen udgør en betydelig kilde til ustabilitet, særlig for Europa, og påvirker fortsat europæisk øko-
nomi negativt. Det skyldes bl.a. høje energipriser, mindre samhandel og svækket tillid hos virksom-
heder og husholdninger. Alle EU-lande har vedtaget forskellige nationale støttetiltag bl.a. i lyset af
de høje energipriser. Et bredt flertal i Folketinget har i dag indgået en aftale om inflationshjælp.
Der er også lagt op til at gøre status over sanktionerne mod Rusland samt konsekvenserne af
sanktioner for russisk økonomi. Det er svært at bedømme konsekvenserne, bl.a. fordi russisk øko-
nomi og de offentlige finanser gennem store dele af 2022 var begunstiget af høje olie- og gaspri-
ser. Der har dog på det seneste været et større fald i Ruslands olie- og gasindtægter. Det har gjort
det sværere for Rusland at finansiere krigen mod Ukraine.
Effekten af sanktionerne på russisk økonomi vil måske især vise sig på lidt længere sigt, i takt med
at Ruslands manglende adgang til vigtige vestlige produkter og teknologi sætter sig i lavere inden-
landsk produktion, investeringer og produktivitet. Det er også Kommissionens vurdering, at de
hårde og konkrete effekter af sanktionerne på tværs af den russiske økonomi vil akkumuleres over
tid.
Regeringen følger nøje med i krigens konsekvenser. Det er vigtigt, at finanspolitikken i EU-landene
ikke bidrager unødigt til at øge kapacitets- og inflationspres i økonomierne. Regeringen støtter som
Side 391
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
bekendt stærke og hårde økonomiske sanktioner mod Rusland, som skal svække landets mulighe-
der for at finansiere krigen i Ukraine.
Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.
Side 392
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
2.
Revision af EU’s finanspolitiske og økonomiske rammer
Drøftelse
KOM (2022) 0583
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (20222)
Bilag 111 (udvalgsmødereferat side 140, senest
behandlet i EUU 2/12-22)
Økonomiministeren:
På det kommende rådsmøde ventes der lagt op til en begrænset drøftelse af
enkelte spørgsmål. Ecofin-rådet vil på senere rådsmøder komme tilbage til mere grundlæggende
drøftelser af en reform af reglerne, og hvor vi vender tilbage til udvalget med et forhandlingsoplæg.
Kommissionens overordnede udspil fra november 2022 lægger op til en ny ramme for reglerne,
hvor landene skal udarbejde mellemfristede planer for deres finans- og strukturpolitik. Planerne
skal fastlægge årlige udgiftslofter, der sikrer en holdbar udvikling i landenes gæld, og indeholde
planlagte investeringer og reformer. Vi havde i går indbudt til en teknisk gennemgang af det. Tak til
de mange medlemmer, der deltog. De gennemgåede plancher vil blive delt med Europaudvalget.
Jeg er glad for, at vi tog hul på diskussionen og de tekniske aspekter i udspillet, og vi vender tilbage
til udvalget i forbindelse med dette udspil.
Der vil være forskellige krav og retningslinjer for planerne og særlig de årlige udgiftslofter. Kravene
afhænger af Kommissionens vurderinger af gældens udvikling og holdbarhed. Jo højere gælden
er, og jo mere den skønnes at stige over de næste 10 år og på længere sigt, jo mere ambitiøse vil
kravene til landenes planer være. Kommissionen vil fastsætte retningslinjer for de årlige udgiftslof-
ter for lande med store eller moderate gældsudfordringer, men ikke for lande med lave gældsudfor-
dringer.
Landene skal selv udarbejde deres planer og fastlægge deres udgiftslofter i lyset af EU’s krav og
retningslinjer. Planerne skal vurderes af Kommissionen og godkendes af Ecofin-rådet. Hvis et land
med store eller moderate gældsudfordringer ikke får godkendt sin plan, vil landets finanspolitik blive
vurderet på basis af EU’s retningslinjer for de
årlige udgiftslofter.
På dette rådsmøde vil formandskabet lægge op til en begrænset drøftelse af udvalgte spørgsmål.
Det ventes bl.a. drøftet, om landene er enige i, at samarbejdet og reglerne skal baseres på mellem-
fristede nationale planer. Samt i hvilke tilfælde planerne skal kunne ændres, f.eks. ved et rege-
ringsskifte.
Det ventes også drøftet, hvordan kravene til de nationale planer skal fastsættes og overvåges.
Samt hvilken rolle Kommissionens vurdering af landenes gældsudfordringer skal spille i den forbin-
delse.
Der ventes bred enighed om, at reglerne skal have et mere mellemfristet fokus, og at der skal sik-
res et større nationalt ejerskab på basis af landenes egne flerårige planer. Der ventes også enig-
hed om, at det skal være muligt at tilpasse planerne i visse tilfælde, f.eks. ved nye regeringsdannel-
ser.
Side 393
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Der ventes forskellige meninger om forslaget om, at der skal fastlægges krav til landenes planer
med retningslinjer for deres udgiftslofter, når Kommissionen vurderer, at landene har høje eller mo-
derate gældsudfordringer. Nogle lande vil nok mene, at kravene risikerer at blive for ambitiøse,
særlig for lande med høj gæld, mens andre lande måske vil mene det modsatte. Det er en af de
diskussioner, vi vender tilbage til, når det bliver mere konkret.
Regeringen finder det centralt, at en reform af reglerne samlet set trækker i retning af sundere og
mere holdbare offentlige finanser i EU, især i lande med høj gæld, så alle lande bedre kan hånd-
tere lavkonjunkturer, og så vi undgår nye gældskriser.
Regeringen er umiddelbart åben over for idéen om, at samarbejdet baseres på nationale planer.
Det vigtige er, at kravene til planerne og det samlede nye regelsæt bidrager til det overordnede for-
mål om sundere offentlige finanser i EU.
Det kan være en god idé, at reglerne får et mere mellemfristet fokus. Der bør dog stadig være et
løbende samarbejde, hvor vi årligt holder øje med, at landene er på sporet i forhold til deres egne
planer og ikke udskyder reduktion af uholdbart høj gæld.
Det er også vigtigt, at idéen om et større nationalt ejerskab forankres i de nationale planer, og om
øget fleksibilitet går hånd i hånd med en styrket efterlevelse af reglerne.
Og det er naturligvis centralt for os, at den danske budgetlov kan rummes i de nye EU-regler.
EU-landene er fortsat ved at blive klogere på Kommissionens udspil, herunder hvordan man vil
vurdere landenes gældsudfordringer, og hvordan man vil fastsætte krav og retningslinjer for de na-
tionale planer, udgiftslofterne og finanspolitikken som helhed. Der er fortsat mange ting i Kommissi-
onens forslag, som skal afklares.
Der vil ikke blive konkluderet på reformen af reglerne på dette ecofinrådsmøde. Et muligt resultat af
drøftelsen på dette rådsmøde vil eventuelt kunne være, at man kan konstatere, at der er grundlag
for at gå videre med idéen om nationale planer.
Og så kommer vi tilbage til mere grundlæggende drøftelser på senere ecofinrådsmøder, formentlig
under det efterfølgende møde den 14. marts 2023. Kommissionen ventes på et tidspunkt at frem-
sætte et formelt lovforslag til en reform af reglerne, men det er usikkert hvornår.
Vi kommer tilbage til sagen og regeringens nærmere holdning her i udvalget, formentlig allerede før
næste ecofinrådsmøde den 14. marts.
Kim Valentin:
Jeg synes, det er godt at have nogle finanspolitiske regler, for nogle lande kan ikke
selv finde ud af det, og derfor skal de have nogle til at hjælpe sig.
Der er en fare for, at disse nye regler i højere grad end tidligere bliver et politisk instrument. Tidli-
gere satte reglerne nogle handlinger i gang, og man skulle afdrage på sin gæld på en bestemt
måde. De nye regler lægger i højere grad op til en forhandling, og på den måde lægger man mere
magt over i Kommissionen og hos forhandlerne. Det skal man være opmærksom på i de videre for-
handlinger og i forbindelse med forhandlingsoplægget senere.
Jeg vil gerne give et eksempel: Lande med en stor nominel gæld
altså typisk de store lande
bli-
ver lidt mindre ramt af de nye regler end af de gamle, og de små lande bliver ramt hårdere. Der er
Side 394
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
altså fare for, at man begunstiger de store lande. Jeg er godt klar over, at de små lande hurtigere
kan blive ramt af høj gæld end de store lande på grund af inertien i de store lande. Men jeg får for-
nemmelsen af, at de store lande bliver begunstiget, når jeg læser det fra ende til anden.
Theresa Scavenius:
Jeg er stadig ny i udvalget og prøver at forstå disse meget komplekse sager.
Vi skal finde en balance for, hvor meget vi ønsker, at Europa bliver et centralt styringsorgan, som
kan påvirke alle lande. Det er der grundlæggende politisk uenighed om herhjemme, men typisk har
vi fra dansk side trukket i retning af et mindre centraliseret EU. Vi skal diskutere, om vi ønsker, at
EU skal kunne håndhæve stærkere
herunder over for os selv
eller om vi ønsker mere frit spil
på nationalt niveau. Det er ikke noget, vi skal løse i morgen, men det er en balance, der er relevant
at diskutere fremadrettet.
Søren Søndergaard:
Er denne model ikke langt hen ad vejen den model, der blev brugt på Græ-
kenland med udgiftsloftet? Det er jo gået ad Pommern til for Grækenland
deres gæld er endnu
større i dag, end da de startede med at afdrage. Hele deres råderum går til at afdrage deres
enorme gæld, og det er svært at se, hvordan de overhovedet skal kunne komme ud af det. Efter
Enhedslistens opfattelse står det klart, at de regler, der lægges op til, ikke er tilstrækkelige til at løse
de problemer, som skal løses. Det kan godt være, de kan virke præventivt i de lande, der ikke har
oparbejdet så høj gæld endnu, men for lande som Grækenland synes vi, det er meget tvivlsomt.
Men det er en politisk ting, og vi vender tilbage til det, når der skal gives mandat.
Økonomiministeren:
Kim Valentin siger, at der kan være forskellige måder for landene at opføre
sig på. Generelt har jeg stor tiltro til folk, der er demokratisk valgt. Men det er rigtigt, at der er for-
skellige udfordringer EU-landene imellem både i forhold til gæld, demografi og konkrete udfordrin-
ger. Man kan jo ikke lovgive om, hvor mange børn folk skal få. Der var engang en gammel rege-
ring, som jeg sad i, hvor en minister kom til at sige, at vi skal have nogle flere børn. Det kan vi trods
alt ikke lovgive om. Men der er jo europæiske lande, hvor man nærmest kommer til at opleve en
tilbagegang i befolkningen, og det sætter sig også i økonomien. Der er forskellige aspekter af, hvad
man som regering trods alt kan beslutte. Men vi er et hundrede procent tilhængere af, at det er af-
gørende, at man har sunde offentlige finanser. Og det kan man jo gøre på mange forskellige må-
der.
Vi er på et meget tidligt stadie, og vi vender tilbage til en mere politisk, substantiel diskussion se-
nere. Men det er vigtigt at tage hul på diskussionen om, hvordan man sikrer en åben og transpa-
rent model for de instrumenter, der bliver indført. Og jeg er da enig i, at vi skal være opmærk-
somme på, hvorvidt man indfører regler, der de facto flytter politisk kompetence, som kan være
svære at gennemskue, og som ikke sikrer, at dem, der skal implementere reglerne, ikke har for stor
mulighed for at præge reglerne politisk. Det kommer jo også til at sætte sig i den måde, som lan-
dene bliver ratet på
det får en kæmpe konsekvens. Så jeg er enormt optaget af det spor, men det
er svært at gå ind i en stor substantiel diskussion nu, når vi er så tidligt på færde.
Søren Søndergaard spørger, om denne model er den samme, som man anvendte over for Græ-
kenland. Jeg må være svar skyldig. Det må vi vende tilbage til.
Theresa Scavenius:
Det er rigtigt, at vi skal kigge på kriterierne for, hvordan vi definerer bæredyg-
tighed. Det er også noget af det, EU vil arbejde med
såsom taksonomi
og som vi skal arbejde
Side 395
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
videre med, så vi har fælles regler på tværs af kloden. Det giver en bedre handelssituation og fair
konkurrence, at man ikke kan kalde noget grønt, hvis det ikke er det. Arbejdet er også i gang her-
hjemme med bl.a. markedsføringsloven, og det arbejde skal fortsætte.
3. Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og
revideret rådsbeslutning vedr. Tysklands opdaterede genopretningsplan
Godkendelse
KOM (2020) 0408, KOM (2023) 0037
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat side 22)
EUU alm. del (20222)
Bilag 155 (udvalgsmødereferat side 289, senest
behandlet i EUU 13/1-23)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 396
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
4. Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer, 23.-24. februar
2023
Godkendelse
Rådsmøde 3931
Bilag 1 (samlenotat side 34)
Økonomiministeren:
Det nye, indiske G20-formandskab afholder snart deres første G20-finans-
ministermøde, hvor EU vil være repræsenteret ved det svenske formandskab og Kommissionen.
Ecofin-rådet skal fastlægge en fælles EU-holdning til G20-mødet. Den fælles EU-holdning ventes
at opfordre til fortsat fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine i G20-regi. Derudover ventes den fæl-
les EU-holdning bl.a. at opfordre til påpasselig finanspolitik i lyset af den høje inflation, at man sikrer
fødevaresikkerheden gennem internationalt samarbejde og arbejder for at fremme den grønne om-
stilling.
Theresa Scavenius:
Jeg synes, det er et virkelig vigtigt instrument, at vi bruger alle disse internati-
onale organisationer til at løfte disse dagsordener. Jeg er meget optaget af, at vi internationaliserer
os og institutionaliserer os. Det er jo det, der under Donald Trumps valgperiode er blevet meget
spredt. Desto mere vigtigt er det, at vi fra dansk side understøtter disse globale institutioner.
Der står, at vi skal implementere klimatiltag og arbejde for at fremme den grønne omstilling, men
ofte mangler der handling bag ordene. Fremadrettet er vi nødt til at være mere konkrete. Hvad er
rent faktisk den danske grønne handelspolitiske position? Svaret kan ikke nødvendigvis trylles ud
af ærmet, men måske kan den nye arbejdsgruppe byde ind på det og udpege konkrete mærkesa-
ger, som G20-landene skal overbevises om, er rigtig gode idéer.
Økonomiministeren:
Vi er lidt oppe i helikopteren, i forhold til hvad finansministrene taler om med
hensyn til grønne løsninger. Men jeg skylder at sige, at der jo lige om lidt kommer et kæmpestort
dansk handelsfremstød i Indien, som har til formål at vise, hvilke grønne løsninger vi har i Dan-
mark. Nu kan Danmark jo ikke rejse rundt og vise hele verden, hvad man kan gøre på den grønne
teknologi, men Danmark er et af de foregangslande i EU, der har været længst fremme med at
sige, at en grøn udvikling ikke nødvendigvis betyder, at ens økonomi går i stå. Altså hele spørgs-
målet om, hvorvidt det betyder, at man får social ustabilitet og andet, når man skal udvikle sig i en
grøn retning. Vi har formået at udvikle os i en grøn retning og er blevet rigere som samfund.
Side 397
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Teknisk gennemgang af US IRA
Formanden:
Efter gennemgangen af US IRA (The U.S. Inflation Reduction Act) i går er det på
som punkt nummer 13 i dag, så vi er i gang med at debattere det.
Kim Valentin:
Jeg vil gerne rose økonomiministeren for at holde disse grundige formøder. Det gi-
ver en stor værdi, at man har tid til at forberede sig og få en meget kvalitativ dialog.
Theresa Scavenius:
Jeg vil også gerne rose for, at disse møder bliver afholdt, så særlig os, der er
nye i feltet, kan blive introduceret til det og komme lidt på efteruddannelse. Men hvad er det egent-
lig, US IRA består af? Vi
skal jo til at begynde at kigge på det fra EU’s side,
og skal vi matche det?
Inden vi begynder at gøre alle mulige ting, skal vi måske først finde ud af, hvad det rent faktisk er,
amerikanerne gør, og hvilken konsekvens vil det have for deres økonomi. Folk trommer på en helt
masse trommer, men måske er der også nogen, der har interesse i, at vi lige pludselig får en hel
masse statsstøtteordninger, vi kan dele ud.
Måske skal vi være lidt mere kølige og få analyseret, hvad det egentlig er, amerikanerne har tænkt
sig at gøre. Jeg er særlig interesseret i, hvor grønt det egentlig er. Som jeg typisk bemærker, kan
alting efterhånden kaldes noget med grønt og grønne teknologier, men oftest er det et lidt mere
modereret billede, når man kigger på detaljen. Spørgsmålet er derfor, hvor stor risiko der rent fak-
tisk er for, at vores grønne teknologier i Europa flytter ud? Udvalget kan måske bede jer om at
kigge på det og finde ud af, hvad amerikanerne gør.
Søren Søndergaard:
Jeg vil også gerne sige tak for den fremragende tekniske gennemgang i går.
Økonomiministeren:
Til Theresa Scavenius: US IRA er ikke på dagsordenen for dette rådsmøde,
men jeg synes jo, det er en god idé at tage en mere grundig drøftelse om det her i Europaudvalget.
Jeg glæder mig over, at I har sat det på dagsordenen. Jeg vil også gerne tilbyde, at vi kan facilitere
at komme mere i dybden med problemstillingen omkring US IRA og de faktuelle ting i det. Jeg er
også enig i, at man jo godt kan kalde noget grønt, som slet ikke er grønt. Hvilke kriterier lægger
man til grund for det? Der er også forskellige politiske opfattelser af, hvad bæredygtighed er. Det er
der både stor politisk diskussion om her på Christiansborg, men også landene imellem. Én ting er,
hvad vi definerer som bæredygtighed i Danmark, noget andet er, hvordan man gør det i Letland
eller Grækenland. Så det er sådan set en rigtig fin ting.
Sortlisten
Søren Søndergaard:
Vi har fået et offentligt notat oversendt, og det skal I have tak for. Det er et
endeligt svar på spørgsmål 21, og det er offentligt. Er det korrekt forstået?
Side 398
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Økonomiministeren:
Det er et svar på et spørgsmål, men der er også sendt noget over fortroligt,
så man skal passe på med, hvad man krydskører her. I respekt for fortroligheden, bør vi lukke for
dørene.
Søren Søndergaard:
Jeg citerer kun det, der er oversendt offentligt:
»Givet bl.a. den danske indsats er Tyrkiet forud for den aktuelle opdatering, som ventes vedta-
get ifm. ECOFIN den 14. februar 2023, fortsat opført på observationslisten, trods det, at et stort
flertal af EU-lande har vurderet og indstillet, at de substantielle tyrkiske fremskridt kan tale for at
fjerne landet helt fra observationslisten.«
Det kunne jeg godt tænke mig en yderligere forklaring på. Er det ikke et udtryk for, at sortlisten des-
værre er et politisk redskab? Det er da temmelig interessant, at Tyrkiet ikke bliver overført fra ob-
servationslisten til sortlisten, men bliver på observationslisten, på trods af at landet gang på gang
har fået advarsler. Vi kan ovenikøbet forstå, at der er lande, der helt vil fjerne dem.
Grundproblemet er jo ikke ændret. Man kan sige, at den politiske vilje er ændret, eller at de har vist
mere forhandlingsvillighed, men det har de jo altså gjort fem gange, hvor man har truffet beslutning
om at bevare dem på observationslisten uden at sætte dem på sortlisten, selv om de ikke opfylder
kriterierne. Derfor vil jeg gerne have ministerens kommentar på, om det ikke er et kæmpestort pro-
blem, at vi tilsyneladende har en sortliste i EU, der ikke bygger på objektive kriterier, men ser me-
get lemfældigt på opfyldelse af objektive kriterier?
NOT
Økonomiministeren:
Der er tale om objektive regler og kriterier. Jeg vil gerne komme med et
mere uddybende skriftligt svar, helst fortroligt, da jeg så vil kunne komme med flere informationer,
men det er jo ikke min beslutning. Jeg tror bare, at det ville kunne danne genstand for en bedre dis-
kussion. Desuden kunne svarene på nogle af Søren Søndergaards spørgsmål af nogle lande op-
fattes, som om jeg blander mig i deres anliggender.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 399
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
FO
Punkt 5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering
og om ændring af forordning (EU) 2018/1824
KOM (2022) 0571
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 155 (udvalgsmødereferat side 294, senest
behandlet i EUU 13/1-23)
Ministeren for landdistrikter:
Denne sag handler om Europa-Kommissionens forslag til en forord-
ning om korttidsudlejning, som har til hensigt at styrke medlemslandenes adgang til korttidsudlej-
ningsdata. Udvalget blev sidst orienteret om sagen den 13. januar 2023. I dag fremlægger jeg sa-
gen for at indhente et forhandlingsmandat.
Baggrund for forslaget
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 7. november 2022 sit forslag til en forordning om ind-
samling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring
af forordning (EU) 2018/1724.
Kommissionen har fundet det væsentligt at fremsætte forslaget, fordi korttidsudlejning af indkvarte-
ring er en voksende del af turismesektoren i Europa, og udlejningsaftrykket har fået øget betydning
for bl.a. boligmarkedet, turismen og deleøkonomien i særligt de større byer.
Medlemsstater på tværs af EU har af den grund indført national regulering af korttidsudlejning, som
bl.a. omfatter registreringsordninger for udlejere og dataudleveringsaftaler mellem myndighederne
og udlejningsplatformene.
Registreringsordningerne varierer dog i stort omfang fra land til land, og nogle steder endda også
lokalt og regionalt. Registreringsordningerne kan derfor være svært gennemskuelige og udgøre en
administrativ belastning for korttidsudlejerne.
Myndighedernes stadig flere anmodninger om data om korttidsudlejning fra udlejningsplatformene
udgør tilsvarende en administrativ byrde for især de internationale udlejningsplatforme. Mange ud-
lejningsplatforme afviser af den årsag at udlevere data om korttidsudlejning.
Derfor er mange medlemsstater i EU udfordrede i deres adgang til pålidelige data om korttidsudlej-
ning, som de kan anvende til at håndhæve eksisterende regler til udvikling af ny lovgivning eller an-
dre initiativer på området for korttidsudlejning.
Indholdet af forslaget
Forslagets overordnede formål er derfor at harmonisere og skabe gennemsigtighed i medlemssta-
ters indsamling og deling af større mængder data om korttidsudlejning, som netop vil kunne anven-
des til at håndhæve nationale regler og til udvikling af ny lovgivning eller andre initiativer på områ-
det for korttidsudlejning.
Side 400
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Som jeg tidligere har redegjort for, indebærer forslaget en valgfrihed for den enkelte medlemsstat,
som selv kan beslutte, om man ønsker at stille krav om indsamling og deling af data om korttidsud-
lejning. Medlemsstater, som ikke stiller disse datakrav, bliver altså ikke omfattet af forpligtelserne i
forordningen.
De medlemsstater, der derimod vælger at stille krav om indsamling og deling af data om korttidsud-
lejning, vil blive forpligtet til at udvikle og vedligeholde it-infrastruktur til en national digital registre-
ringsordning til udlejeres registrering og et nationalt digitalt kontaktpunkt til udlejningsplatformenes
deling af data om korttidsudlejning med myndighederne.
Forslaget vedrører korttidsudlejning af helårsboliger, værelser, sommerhuse osv., som udlejes via
platforme.
I forslaget har Kommissionen desuden lagt vægt på, at de enkelte medlemsstater fortsat selv kan
bestemme de overordnede regler for byplanlægning og anden national lovgivning om korttidsudlej-
ning.
De nuværende danske korttidsudlejningsregler (sommerhusloven)
I Danmark er korttidsudlejningsreglerne fastsat i sommerhusloven. Det gælder både de almindelige
regler, som skal forhindre erhvervsmæssig udlejning af bl.a. sommerhuse, og de såkaldte airbnb-
regler fra 2019, som fastsætter et udlejningsloft ved udlejning af egen fulde helårsbolig.
Mit ministerie har vurderet, at den nuværende danske tilsynspraksis efter sommerhusloven ikke
udløser forordningsforpligtelserne til bl.a. udvikling og vedligehold af ny it-infrastruktur. Baggrunden
for det er, at der i dag ikke er noget krav i sommerhusloven, som forpligter udlejere eller udlejnings-
platformene til at indsamle eller dele oplysninger om udlejningsomfang, når tilsynsmyndighederne i
konkrete sager anmoder om oplysninger.
Da loven ikke indeholder et krav om deling af oplysningerne, afviser udlejningsplatformene dog i
dag i langt de fleste tilfælde myndighedernes anmodninger om oplysninger. Tilsynsmyndigheden
indhenter derfor i stedet oplysninger om lejeindtægter hos Skatteforvaltningen med henblik på at
kunne træffe afgørelse på et mere oplyst grundlag. Det er dog kun i få af disse sager, at de indhen-
tede oplysninger er brugbare, idet oplysningerne om lejeindtægter som udgangspunkt ikke i sig
selv kan danne tilstrækkeligt grundlag for at kunne dokumentere en overtrædelse af sommerhuslo-
vens regler.
Det er regeringens vurdering, at de indhentede data vil kunne bidrage til viden om korttidsudlej-
nings betydning for bl.a. boligmarkedet og turisme. En systematisk adgang til data om korttidsudlej-
ning vil, hvis det indføres, desuden kunne styrke og effektivisere tilsynet med de danske korttidsud-
lejningsregler betydeligt.
Regeringen finder det på den baggrund relevant, at det efter forventet vedtagelse af forordningen
undersøges nærmere, om Danmark skal implementere forordningsforpligtelserne ved at indføre
krav om indsamling og deling.
Forventninger til andre landes holdninger
Som det sidste inden jeg går videre med selve forhandlingsoplægget, vil jeg nævne, at møderne i
Side 401
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
rådsarbejdsgruppen har afspejlet en generel opbakning til forslaget fra de fleste andre medlems-
stater.
Forhandlingsoplægget
Regeringen støtter forordningsforslagets overordnede formål om at skabe harmonisering og trans-
parens for indsamling og deling af store mængder data på det indre marked for korttidsudlejning.
I forhandlingerne lægger regeringen
stor vægt på, at forordningens forpligtelser kan indføres fleksibelt. Dermed vil medlemssta-
ter, der fra sag til sag indsamler data om korttidsudlejning, som udlejningsplatformene ikke
efter loven er forpligtet til at udlevere, ikke forpligtes til implementere forordningen eller ud-
vikle ny it-infrastruktur.
vægt på, at medlemsstaterne ikke forbydes at anvende data indsamlet gennem det digi-
tale kontaktpunkt til anden lovhåndhævelse end den, der vedrører korttidsudlejning, så
længe videredelingen sker i overensstemmelse med reglerne for beskyttelse af person-
data og anden relevant national lovgivning i medlemsstaterne.
vægt på, at medlemsstaterne sikres inddragelse og indflydelse i udformningen af eventu-
elle gennemførelsesretsakter om fælles tekniske specifikationer for det digitale kontakt-
punkt og den digitale registreringsprocedure, som Kommissionen måtte ønske at vedtage i
medfør af forordningen.
vægt på, at medlemsstaterne via it-infrastrukturen kan modtage oplysninger om antallet af
overnattende gæster og gæsternes nationalitet fra udlejningsplatformene.
Afslutningsvis vil jeg blot nævne, at det svenske formandskab sendte første kompromisforslag ud
den 27. januar 2023, og at det er regeringens vurdering, at kompromisforslaget ligger inden for lin-
jen af det forhandlingsoplæg, som jeg netop har præsenteret jer for.
Niels Flemming Hansen:
Det Konservative Folkeparti bakker op om forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard:
Kommissionens udgangspunkt for denne forordning er spørgsmålet om det
indre marked, og derfor har man valgt artikel 114 (TEUF). Man skriver direkte: »Myndighedernes
stigende anmodninger bliver af udlejningsplatformene oplevet som en stor administrativ byrde for
især multinationale udlejningsplatforme«. Man kunne i stedet have taget udgangspunkt i skattelov-
givningen eller noget andet og undgået artikel 114. Problemet med 114 er jo totalharmonisering,
som betyder, at de enkelte lande ikke kan stille skrappere krav, hvis man måtte ønske det. Vil mini-
steren bekræfte det?
Enhedslisten vil opfordre regeringen til at arbejde for en minimumsharmonisering. Vi er klar over, at
man ikke står særlig stærkt, hvis der er et kæmpe flertal for totalharmonisering. Men skulle det ske,
at Danmarks stemme måtte blive afgørende, skal regeringen lægge afgørende vægt på, at det bli-
ver minimumsharmonisering. Det betyder, at regeringen vil kunne stemme for, hvis Danmarks
stemme ikke er afgørende. Det er et forsøg på at lave et kompromis, og med det kompromis ville vi
kunne støtte forhandlingsoplægget.
Side 402
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Alexander Ryle:
Liberal Alliance støtter forslaget, men vi så hellere, at der blev oprettet én central
dataportal, i stedet for at hvert land skal opfinde deres egen, så man ender med 27 forskellige data-
systemer, som platformene skal tilpasse sig. Hver eneste teknisk forskel i de nationale systemer vil
jo kræve en dedikeret produktløsning fra platformens side, hvilket vil medføre betydelige omkost-
ninger til overholdelse af reglerne. Medlemsstaterne vil også kunne drage fordele af en enkel og
effektiv løsning til styring og rapportering af korttidsudlejning. Så vi forstår ikke helt, hvorfor hvert
enkelt land skal lave sit eget system. Kan regeringen bakke op om, at man laver et fælles system
på EU-niveau?
Desuden er vi skeptiske over for prisestimatet på 16-28 mio. kr. til udvikling af selvstændig it-infra-
struktur fra bunden. Vi er tidligere gået over tid og budget i forbindelse med udvikling af it-systemer,
og det er ikke engang dem alle sammen, der kommer til at virke i sidste ende.
Liberal Alliance mener også, at der bør være proportionalitet i de data, man efterspørger, sådan at
man ikke beder om alt muligt andet end akkurat det, man har brug for til håndhævelse af korttids-
udlejning. Det er oplagt at lave et fælles EU-udkast til, hvilke data man indsamler, sådan at hvert
land ikke finder på særønsker, som hæmmer det frie marked for korttidsudlejning.
Som jeg kan læse i samlenotatet, mener regeringen, det er vigtigt, at man kan anvende data til an-
den håndhævelse end vedrørende korttidsudlejning. Hvad ønsker regeringen at anvende den ind-
samlede data til? Mange af disse platforme rapporterer allerede til Skattestyrelsen, Danmarks Sta-
tistik og Eurostat, så der indsamles jo en del data. Men hvad vil regeringen bruge dataene til ud
over håndhævelse af korttidsudlejning?
Forventer regeringen overhovedet at gøre brug af ordningen, såfremt den skulle blive vedtaget,
som den ligger i dag?
Marianne Bigum:
Regeringen skriver, at det i de videre forhandlinger er vigtigt, at
»medlemsstaterne ikke forbydes at anvende data indsamlet gennem det digitale konktakt-
punkt til anden lovhåndhævelse end vedrørende korttidsudlejning, så længe videredelin-
gen sker i overensstemmelse med GDPR samt relevant national lovgivning i medlemssta-
terne«.
Præcis hvad mener regeringen med den formulering?
Regeringen skriver, at man vil videredele data, så længe det sker i overensstemmelse med GDPR
samt relevant national lovgivning. Vil regeringen sikre, at det sker i overensstemmelse med intenti-
onen i GDPR og princippet om dataminimering samt respekt for retten til privatliv?
Ministeren for landdistrikter:
Til Søren Søndergaard: Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel
114, fordi man vurderer, at det skal være vedtages ved kvalificeret flertal. Det er ved at blive imple-
menteret i DAC7 på skatteområdet. Det kan også være årsagen til, man ikke gør det på skatteom-
rådet. Man gør det med hjemmel i artikel 114, da det er et tilsynsforslag og ikke et skatteforslag.
Vi har ikke planlagt at implementere dette i Danmark på nuværende tidspunkt. I forbindelse med
evalueringen af deleøkonomistrategien vil vi vurdere, om vi har brug for at implementere dette. Vi
vedtog jo en stor deleøkonomisk aftale for en række år siden, og det var intentionen, at vi gerne
Side 403
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
ville indhente oplysninger om overnatninger, men det går ikke særlig godt. Det vil implementerin-
gen af denne forordning give os bedre muligheder for.
Overordnet set er det fornuftigt med fælles rammer for dataindsamling i Europa. Vi har en interesse
i, at vi får de oplysninger, vi beder om. Det gør vi ikke i dag, fordi der ikke er nogen fælles rammer.
Derfor er det en fordel for os, hvis vi gør det efter fælles regler
Danmark er trods alt et lille land.
Vores vurdering er, at det vil være en klar forbedring for Danmarks muligheder for rent faktisk at
føre tilsyn, hvis vi vælger at gøre det. Vi har ingen planer om aktuelt at indføre dette, men det kan
sagtens være, at vi i forbindelse med evalueringen af deleøkonomiaftalen bliver enige om, at vi
også ønsker at gøre det. Det er vores vinkel på det.
Alexander Ryle spørger, om ikke der kan være 1 platform i stedet for 27 forskellige platforme. Det
bliver ofte diskuteret i EU, for hvorfor skal vi opfinde den dybe tallerken 27 gange? Men det er min
erfaring fra min tid som skatteordfører, at der ikke laves fællesløsninger fra EU’s side på sådan
nogle ting. Det vil nok også krænke vores ret til at bestemme selv, hvordan vi gør det. Derfor tror
jeg, det er meget fornuftigt, at vi gør det på denne måde. Det forhindrer os ikke i at samarbejde
med hinanden, men det bliver ikke påtvunget oppefra, og det tror jeg egentlig er en meget fin løs-
ning.
Hvad vil det koste? Vi har foretaget forskellige vurderinger af det. I kan jo se, hvad vurderingen er i
første omgang. Du har fuldstændig ret i, at det er svært at spå om, hvad sådan noget kommer til at
koste. Det er vores bedste bud, og jeg tror også, det er et relativt konservativt bud. Jeg håber da, at
det kan gøres billigere, men vi kigger først nærmere på det, hvis vi beslutter at implementere det i
Danmark.
Proportionalitet er også noget af det, vi ville kigge på, hvis vi rent faktisk besluttede os for at indføre
det. Med denne forordning har vi muligheden for at gøre det efter nogle fælles regler, men jeg vil
mene, at vi skal tage det til den tid, hvis vi skal implementere det i Danmark.
Alexander Ryle og Marianne Bigum spørger, hvad man ellers vil have mulighed for at bruge data
til. Jeg ved ikke, præcis hvad vi har til hensigt at bruge dem til, men det kunne f.eks. være i forbin-
delse med skattekontrol eller risiko for social snyd. Vi har dog ikke drøftet mulighederne, da vi
endnu ikke har besluttet at implementere det, så jeg siger det på baggrund af, hvad jeg formoder.
Til Marianne Bigum: Forordningen vil blive gennemført under hensyntagen til beskyttelse af per-
sondata
selvfølgelig skal vi leve op til de regler, der er.
Formanden:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Enhedslisten har ytret sig imod det.
Side 404
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
FO
Punkt 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmoniserede
regler om fair adgang til og anvendelse af data (dataforordningen)
Tidlig forelæggelse
KOM (2022) 0068
Bilag 2 (samlenotat)
EUU alm. del (20222)
Bilag 205 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (20222)
Bilag 81 (udvalgsmødereferat side 81, senest behandlet i
EUU 25/11-22)
Digitaliserings- og ligestillingsministeren:
Forslaget blev offentliggjort i februar 2022 og blev fo-
relagt udvalget til orientering den 19. maj 2022 og senest i forbindelse med forelæggelsen af tele-
rådsmødet i december 2022.
Til en start vil jeg beklage den forsinkede oversendelse af samlenotatet. Jeg håber, at I har haft nok
tid til sætte jer ind materialet.
Forslagets indhold
Formålet med dataforordningen er at gøre EU førende i den globale dataøkonomi. Det er et omfat-
tende forslag med en række tiltag, der tilsammen skal give bedre adgang til data for forbrugere,
virksomheder og offentlige myndigheder, og som skal sikre retfærdighed i fordelingen af den værdi,
der kan udledes af data. Det skal bl.a. adressere det datamonopol, mange techgiganter i praksis
har. En øget datadeling i det indre marked skal ses som en mulighed for at fremme datadrevne
løsninger, og noget, der vil bidrage til at løse samfundets problemer, f.eks. klimaudfordringen.
Forslaget giver for det første forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder gratis adgang til
data fra deres forbundne produkter. Eksempelvis vil en forbruger kunne få adgang til sin bils tekni-
ske data, så han eller hun kan få den repareret hos andre end producenten. Og virksomheder kan
få adgang til data fra deres maskiner, så de kan optimere deres produktion. Andre eksempler kan
være, at virksomheder kan blive klogere på, hvor det er optimalt at opsætte vindmøller. Og fragtfir-
maer kan reducere deres benzinforbrug på baggrund af data fra bilernes kørehastighed og moto-
rens tilstand.
For det andet opstiller forslaget rammer for situationer, hvor virksomheder pålægges at dele data
med andre virksomheder. Hensigten er at sikre, at adgang til data baseres på retfærdige, rimelige,
ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. F.eks. oplever virksomheder
og særlig
SMV’er –
at
de ikke kan indgå en aftale om dataadgang, medmindre de accepterer vilkår om, at de kun inden
for begrænsede tidsrum kan tilgå data, eller at den anden part uden varsel kan opsige aftalen eller
øge prisen. For det tredje skal forslaget gøre det lettere for kunder at flytte deres data fra en cloud-
tjeneste til en anden. I dag oplever nogle kunder, at cloududbydere kræver høje gebyrer og stiller
kontraktmæssige hindringer i vejen for, at kunden kan skifte leverandør. Det vil forslaget adressere
ved, at der stilles minimumskrav til cloudtjenesters kontrakter. Udformningen af tekniske standarder
skal sikre at data kan flyttes og genanvendes på tværs af sektorer og systemer, heriblandt cloudsy-
stemer.
For det fjerde skal forordningen sikre, at offentlige myndigheder kan indhente og anvende data fra
virksomheder, når de har et ekstraordinært behov. Det kan eksempelvis være i offentlige nødsitua-
tioner, som vi så under covid-19.
Side 405
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Forhandlingssituationen
Det er forventningen, at det svenske EU-formandskab vil gå efter en generel indstilling i starten af
marts 2023. Som følge af forhandlingerne i Rådet er der sket en række ændringer af forslaget. Ek-
sempelvis har man skabt klarhed over definitionerne og anvendelsesområdet samt hvilke data, der
skal deles. Man har også ændret i kravene til cloudtjenester for at gøre dem teknisk realiserbare og
for at gøre det lettere for en kunde at anvende flere cloudtjenester samtidig. Set fra dansk side be-
væger Rådets tekst sig i den rigtige retning. Bl.a. er der formuleret mere teknisk realistiske krav til
cloudtjenester, og generelt er teksten blevet mere klar.
Forhandlingsoplæg
Og nu til forhandlingsoplægget, som jeg håber I vil støtte, så regeringen kan påvirke forhandlin-
gerne i Rådet:
FO
Regeringen lægger stor vægt på, at forordningens initiativer understøtter en effektiv, ansvarlig og
sikker adgang til og anvendelse af data, som skaber reel værdi for borgere og virksomheder. Og
hvor byrderne for virksomheder og offentlige myndigheder står mål med formålene, herunder at der
ikke pålægges virksomhederne unødige byrder.
Regeringen mener, at det kun er rimeligt, at brugere får adgang til de data, de selv er med til at
skabe. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at brugere af netværksforbundne produkter og tilhø-
rende tjenester
uanset størrelsen på producenten
får en adgangsret til de data, der generes af
de produkter, de ejer, lejer eller leaser.
Samtidig er det vigtigt for regeringen, at forordningen ikke får negative konsekvenser for dataøko-
nomien. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at incitamentet til at indsamle og lagre data fra
netværksforbundne produkter ikke fjernes. Og at en omfordeling af data genereret fra flere parter
baseres på klare vilkår og gennemsigtighed, herunder vilkår for at kræve godtgørelse for obligato-
risk datadeling.
I forhold til horisontale rammer for obligatorisk datadeling lægger regeringen stor vægt på, at disse
er klare, ikkediskriminerende og fair, og at de tager hensyn til fortroligheden af forretningshemme-
ligheder.
I den forbindelse lægger regeringen stor vægt på, at incitamenterne for virksomheder til at inve-
stere i berigelse af data ikke fjernes. F.eks. skal virksomhederne ikke tvinges til at dele data, de har
investeret i at berige, uden tilstrækkelig kompensation.
For så vidt angår cloudtjenester lægger regeringen stor vægt på, at forslaget gør det lettere for for-
brugere, virksomheder og offentlige myndigheder at skifte cloudtjeneste gennem øget såkaldt data-
portabilitet, og at kravene bliver teknisk mulige at efterleve, også for større og mere komplekse it-
løsninger.
Regeringen finder det vigtigt, at det i samfundsmæssige kriser bliver muligt for offentlige myndighe-
der at få adgang til virksomhedsdata til gavn for almenvellet. Regeringen lægger dog stor vægt på,
at offentlige myndigheders adgangsret til virksomhedsdata ved ekstraordinært behov afgrænses til
de situationer, hvor der foreligger et specifikt formål på baggrund af en offentligt erklæret nødsitua-
tion.
Side 406
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
I den forbindelse lægger regeringen stor vægt på, at adgang til og indsamling af oplysninger skal
ske gennem en rimelig, forudselig og transparent proces. Mikro-, små og mellemstore virksomhe-
der bør ikke undtages forpligtelser til at dele data med offentlige myndigheder i offentlige nødsituati-
oner.
Når virksomheder indgår aftaler om frivillig datadeling, er magtbalancen ofte skæv, så den ene part
ensidigt kan fastlægge vilkårene. Regeringen lægger derfor vægt på, at der etableres horisontale
rammer, der skal beskytte mikro-, små og mellemstore virksomheder mod urimelige vilkår for data-
deling, hvor den konkrete udformning af rammerne opnår den rette balance mellem at favne poten-
tielle urimelige vilkår og give tilstrækkelig juridisk klarhed.
I den sammenhæng lægger regeringen også vægt på, at alene de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, en dataindehaver er etableret i, bør kunne kræve data stillet til rådighed. Så adgang
til data på tværs af grænser går igennem de nationale myndigheder.
Regeringen mener, at det er nødvendigt at fremme datadeling på tværs, f.eks. i forbindelse med
skifte mellem cloudtjenester og i forbindelse med etableringen af de kommende fælles europæiske
dataområder. Derfor lægger regeringen vægt på, at systemer og tjenester, der kan behandle, dele
og give adgang til data, bygger på harmoniserede standarder for interoperabilitet. Interoperabilitet
betyder, at systemer på tværs af hinanden skal kunne tale sammen.
Med blik for forslagets krav til beskyttelse mod tredjelandes ulovlige adgang til data opbevaret i
cloudløsninger lægger regeringen vægt på, at tiltag til at fremme den europæiske dataøkonomi
skal kunne fungere i den globale økonomi og respektere internationale samarbejdspartnere og
handelsaftaler.
Endelig lægger regeringen vægt på, at der opstilles rammer, der kan sikre effektiv håndhævelse,
samtidig med at der ikke indføres unødige omkostninger for det offentlige i forbindelse med tilsyn
og håndhævelse. Regeringen finder, at der kan blive behov for, at sager af en vis størrelse eller
grænseoverskridende karakter håndteres af et EU-tilsyn.
Niels Flemming Hansen:
Danmark er et iværksætterland, og det undrer mig, at man vil lægge en
byrde på SMV’erne. Det bryder jeg mig ikke om. Kan man lægge nogle incitamenter ind, således at
dataøkonomien i Europa bliver større, så det er attraktivt for de små virksomheder at leve op til
denne forordning? Det er jo tungt for en virksomhed at skulle ind i dette regime, uden at det har
økonomi for virksomheden.
Theresa Scavenius:
Dataøkonomi er en ny ting, og derfor er det rigtig dejligt, at vi har fået en digi-
taliseringsminister, som kan fokusere på området, for det er et kæmpestort felt. Der er mange
spændende aspekter i det, men det kræver også, at vi holder tungen lige i munden.
Det er vigtigt at diskutere, for hvem vi gør dette. Er det for borgerne? Vi skal tænke os grundigt om.
Det lyder på ministeren, som om det handler om borgerhensyn, men man skal heller ikke overdrive
det. Det er ikke alle borgere, der kan overskue alle de data.
Det er enormt energikrævende at lagre store mængder data. Kan man overveje forældelsesfrister,
så der også slettes data?
Side 407
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Myndigheders tilgang til private virksomheders data i offentligt erklærede nødsituationer handler
om noget helt andet end borgerhensynet. Der skal arbejdes på en skarpere og mere restriktiv defi-
nition af, hvad en nødsituation er, og hvem der kan definere, hvornår vi står i en nødsituation. Vi
kunne foreslå en komité bestående af faglige eksperter og myndigheder, som vi også har i epide-
misystemer, hvor man igangsætter et apparat i tilfælde af nødsituationer. Vi skal huske på, at vi har
lande i EU, som går i autoritære retninger. Hvis Viktor Orbán får retten til at erklære en offentlig
nødsituation, kan han få adgang til alle data i Ungarn, og det ønsker vi jo ikke. Der skal være juridi-
ske eller faglige belæg for at igangsætte lige præcis den artikel.
Søren Søndergaard:
Er det korrekt forstået, at dette indebærer en indskrænkning af offentlige
myndigheders mulighed for at få stillet data til rådighed, når det gælder almenvellet? Ministeren
snakker om et ulige forhold. Hvad er det ulige forhold? Kan vi få et konkret eksempel på et pro-
blem?
KL (Kommunernes Landsforening) skriver i deres høringssvar, at
»forslaget er uklart i forhold til roller og konsekvenser for offentlige myndigheder, herunder
kommunerne og de data, som kommunerne behandler. Særligt er det uklart, om offentlige
myndigheder kan og i givet fald i hvilket omfang de vil være omfattet af begreberne »udby-
dere af databehandlingstjenester« og »dataindehaver««
Kan ministeren opklare det spørgsmål?
I Enhedslisten har vi det helt generelt stramt med forslaget, bl.a. på grund af de delegerede retsak-
ter, som vi ikke bryder os om. Det er et problem, at man overleverer delegerede retsakter til ikke-
valgte organer.
Digitaliserings- og ligestillingsministeren:
Til Niels Flemming Hansen: Det er en bekymring,
som regeringen deler på lange stræk, og jeg har også noteret de høringssvar, der er kommet ind.
Det er vigtigt at sikre små og mellemstore virksomheder mod for store administrative byrder. Vi me-
ner principielt ikke, det vil være rigtigt at undtage små og mellemstore virksomheder fra forordnin-
gen, fordi det er vigtigt, at man som bruger
og i øvrigt også som virksomhed
har adgangsret til
de data, man selv eller sine egne produkter genererer. Der er delte meninger om det, men det kan
også være en fordel for små og mellemstore virksomheder at være omfattet, fordi det gør dem lige
så attraktive som andre virksomheder, og derfor mener vi, at det er det rigtige at have dem med.
Det er vigtigt, at der bliver sikret en passende kompensation. Regeringen lægger vægt på, at små
og mellemstore virksomheder skal have ordentlige vilkår, så der stadig væk er incitamenter til at
berige og investere i data. De incitamenter må ikke fjernes, og vi mener, vi har dækket det godt af i
forhandlingsoplægget.
Hvad angår salg af data: Denne forordning kan jo sådan set være en fordel for små og mellem-
store virksomheder, som kan få adgang til deres egne data fra andre virksomheder, som de så kan
bruge til at skabe en forretning. Man skal forstå dette som en mulighed for at oparbejde en data-
økonomi for flere virksomheder. Det skulle gerne give en bedre økonomi samlet set og give nye
forretningsmuligheder.
Til Theresa Scavenius: Det er korrekt, at det er et borgerhensyn, at man kan få data om en selv.
Det kan være data i ens cloud, hvis man ønsker at flytte sine data til en anden cloud. Det kan også
Side 408
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
være data relateret til ens bilkørsel
der bliver lagret en masse data, når man bruger den. Disse
data kan du tage med til dit værksted. Virksomhederne får samme mulighed, nemlig at få de data,
der bliver genereret af de produkter, de selv producerer og sælger. Det giver mulighed for at ud-
vikle nye produkter og måske finde nogle løsninger på de klimaudfordringer, vi har, f.eks. ved at
være bedre til at måle energiforbrug, tænde og slukke automatisk osv.
Det er rigtigt, at det kræver mere energi at lagre mere data, men forordningen skulle også gerne
være med til at effektivisere, så man kan spare energi ved netop at have mere tilgængelig data.
Theresa Scavenius spørger også, om data skal slettes igen. Det er kun data, som ikke er forældet,
som er omfattet af denne forordning. Regeringen arbejder på, at der kan stilles krav til virksomhe-
der om en dataopbevaringspolitik om, hvornår man sletter data igen.
Til spørgsmålet om offentlig nødsituation, og hvordan man erklærer det: Det skal være en offentligt
erklæret nødsituation, og det er staterne, der erklærer den offentlige nødsituation. Der arbejdes på,
at man laver en national sikkerhedsmekanisme til at vurdere, om det er en erklæret nødsituation.
Eksempler på en nødsituation er covid-19 og naturkatastrofer
oversvømmelser eller jordskælv
eksempelvis.
Theresa Scavenius:
Den nationale mekanisme skal skrives ind i forordningen på en eller anden
måde, så f.eks. Orbán ikke kan udnytte dette nye regelsæt til at tage data fra sin egen befolkning.
Har vi sikret os mod, at de nationale regeringer kan misbruge det? En national mekanisme lyder
rigtig godt, men vi skal være sikre på, at det kommer med her, så vi ikke først lapper på efterføl-
gende.
Digitaliserings- og ligestillingsministeren:
Det er der taget højde for i forordningen. En fore-
spørgsel på at få udleveret data fra en virksomhed i et andet land skal gå igennem det lands myn-
digheder, som skal erklære, om det er en nødsituation, så man kan få adgang til den data. Det er
skrevet ind i Rådets tekst i kapitel 7, og i forhandlingsoplægget skriver vi, at det skal være en of-
fentligt erklæret nødsituation.
Søren Søndergaard spørger, om dette indskrænker de offentlige myndigheders muligheder for at
få data. Det gør det ikke, det er lige modsat. Man får mulighed for at få data i en offentligt erklæret
nødsituation.
Der bliver også spurgt til, om der er nogle ulige vilkår i dag. Det er det, der ofte opleves. Ofte ligger
de største virksomheder inde med meget brugbar data, og de små virksomheder er dårligt stillede i
forhandlingerne om at få adgang til de data. Magtbalancen er altså skæv. De større virksomheder
kan ofte ensidigt fastlægge vilkårene for samarbejdet, og vi vil gerne sikre, at små virksomheder
ikke bliver trynet og stillet urimelige vilkår, når de indgår kontrakter om datadeling. Derfor vil vi ind-
føre en regel om, at kontrakter om adgang til og brugen af data ikke er bindende for mikrovirksom-
heder og små og mellemstore virksomheder, hvis vilkårene er urimelige.
Søren Søndergaard
spørger også ind til KL’s høringssvar.
Vi vil arbejde for at opnå mere klarhed
om myndighedernes opgaver, og vi er nået langt med Rådet, som det ser ud lige nu.
Side 409
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Alexander Ryle:
Forslaget er lidt tungt. Jeg er glad for, at jeg også er it-ordfører og derfor måske
har lidt bedre forudsætninger for at forstå, hvad der står, end jeg ellers havde haft, hvis jeg kun var
EU-ordfører.
Som ministeren kommer ind på, er der en række fordele ved forslaget for forbrugere og erhvervs-
forbrugere, der anvender IoT-produkter (Internet of Things). De vil kunne drage fordele af reparati-
ons- og vedligeholdelsestjenester
også andre end producentens. Derfor er Liberal Alliance over-
ordnet set positive over for forslaget, men jeg synes, at der stadig er en del uklarheder. Jeg er enig
i det, som Niels Flemming Hansen siger om små og mikrovirksomheder
det pålægger dem en
masse byrder at være omfattet af denne forordning. Vil man som lille eller mikrovirksomhed kunne
være en del af forordningen, hvis man mener, at det er en fordel, men uden at det er et krav?
Der er en del uklare definitioner. Hvad er en »relateret tjeneste« til et IoT-produkt f.eks.? Ministeren
kommer også med nogle konkrete eksempler på typer af data: biler i forhold til reparation, maskiner
i forhold til vedligehold, køretøjer i forhold til brændstof. Men jeg synes ikke, jeg kan finde en klar
definition i materialet. Ministeren sagde, at der er en klar definition, så vil ministeren uddybe det?
Der er også andre definitioner, der ikke er så klare, f.eks. af »udbydere af databehandlingstjene-
ster« og »dataindehaver«
vil f.eks. offentlige myndigheder være omfattet af de begreber?
Marianne Bigum:
Jeg bemærker, at regeringen finder det vigtigt at afgrænse, hvornår offentlige
myndigheders adgang til virksomhedsdata må gøre sig gældende. Det er Socialistisk Folkeparti
positive over for. Vi mener, at grundlæggende borger- og forbrugerrettigheder skal vægtes med fo-
kus på gennemsigtighed, anvendelighed, ret til privatliv og egen data. Det er vigtigt, at borgerne og
forbrugerne står stærkt over for virksomheder og stat, og derfor mener vi, at regeringen fortsat bør
lægge vægten her i forhandlingerne.
Jeg vil bemærke, at Forbrugerrådet TÆNK er positive over for forslaget, men de lægger også vægt
på vigtigheden af en effektiv håndhævelse, og de minder om, at forslaget skal sikre, at forbrugerne
ikke kan samtykke sig ud af grundlæggende databeskyttelsesregler. Det er særlig vigtigt at tage
med, for det er jo det, vi ser derude lige nu.
Udgangspunktet for forordningen er, at den skal danne et fundament for udvikling af teknologi og
tjenester til fremme af vækst, innovation og konkurrenceevne. Det lyder alt sammen rigtig godt,
men kan ministeren give et godt eksempel, hvor forordningen kunne tænkes at komme en SMV til
gavn og danne grundlag for nye forretningsmodeller, vækst og innovation?
Theresa Scavenius:
Kapitel 7 handler om internationale overførsler. Jeg spørger til kriterier for at
erklære offentlig nødsituation, og hvem må erklære det? Hvis vi ikke kan komme det nærmere, sy-
nes jeg, vi skal argumentere for, at denne del af forordningen ikke hører hjemme her. Ellers risike-
rer man at åbne en kæmpe ladeport, som vi også så i forbindelse med covid-19-lovgivning. Det er
sindssygt farligt, det må vi altså ikke gøre. Definitionen skal være helt restriktiv, så der ikke kan for-
tolkes på det, og der skal være nogle virkelig gode argumenter for at erklære offentlig nødsituation,
og der skal være en form for faglig, juridisk vurdering indover. Det kan jeg stadig ikke se, fordi kapi-
tel 7 handler om noget helt andet, nemlig overførsler i internationale sammenhænge. Jeg vil appel-
lere til, at vi virkelig fokuserer på det, sådan at vi ikke kommer til at snige noget med ind ad bagdø-
Side 410
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
ren, hvor hensigten måske var fin, men hvor man pludselig har indført en artikel, som kan misbru-
ges. Jeg stadfæster det, fordi der er lande, der kan finde på at misbruge den slags artikler, og det
skal vi ikke give dem muligheden for.
Digitaliserings- og ligestillingsministeren:
Til Alexander Ryle: Vi mener, at små og mellemstore
virksomheder skal være med i forordningen og have en forpligtigelse til at dele IoT-data, fordi det
principielt bør være sådan, at man som bruger og virksomhed har adgang til at få de data, som er
skabt ved brug af ens egne produkter og handlinger. Det kan også for virksomheder være en
ulempe, hvis ikke de er omfattede af forordningen, fordi det gør det mindre attraktivt for brugere at
købe deres produkter, hvis ikke det er på lige vilkår. Vi er med på, at der er delte holdninger til det,
og vi må sikre en ordentlig balancegang. Vi deler bekymringen, og vi har derfor skærpet retorikken
omkring netop at sikre beskyttelsen af små og mellemstore virksomheder. Det er rigtigt, at der er
administrative byrder forbundet med at gøre data tilgængelig, og derfor er en passende kompensa-
tion vigtig, samt at det ikke gælder data, som virksomheden har beriget, men kun data, som bruge-
ren ellers virksomhedens produkter selv har skabt. Vi synes, vi har fået hegnet det godt ind med
forhandlingsoplægget. Det svarer også på dit spørgsmål om definitionen af, hvilken type data der
skal deles.
Offentlige myndigheder er ikke »udbydere af databehandlingstjenester« eller »dataindehavere«.
Til Marianne Bigum: Jeg er enig i, at det er vigtigt med effektiv håndhævelse og tilsyn. Der kan jo
være tilfælde, hvor det er svært for små medlemsstater at håndhæve reglerne, særlig over for store
techvirksomheder. Her er det også vigtigt at sikre et samarbejde mellem myndighederne, og det er
med i forordningen.
Et eksempel på, hvad vi får ud af denne dataforordning, kan være data lagret i en cloudløsning.
Hvis man ønsker at skifte til en anden udbyder, der kan give et bedre produkt eller en bedre pris,
kan man få hevet sine data ud og overføre dem til den anden løsning. Det kan også være land-
brugsvirksomheder, hvor landbrugsmaskiner genererer data om driften på marken, og de data kan
man bruge til at effektivisere arbejdet, så man kan bruge nogle færre ressourcer.
Til Theresa Scavenius: Jeg nærmer mig at forstå spørgsmålet. Det handler om, at det skal være en
offentligt erklæret nødsituation, f.eks. i tilfælde af naturkatastrofer. Regeringen arbejder for at af-
grænse offentlige myndigheders adgang til virksomhedsdata, men der er forskellige holdninger til
det. Nogle lande har ønsket at bevare eller udvide adgangsretten til data fra virksomheder, og her
er det vigtigt for regeringen, at vi afgrænser de offentlige myndigheder adgang til virksomhedsdata,
fordi det er vigtigt at beskytte virksomhederne mod urimelig aftalevilkår. Det er godt med i forhand-
lingsoplægget.
Søren Søndergaard:
Jeg har forståelse for, at ministeren bliver trukket i mindst to meget forskel-
lige retninger. Det er ikke så let, når man forsøger at være venlig over for alle.
I samlenotatet står der: »KL mener ikke, at kommunerne skal betale på markedsvilkår for at få ad-
gang til data hos private aktører i nødsituationer«. Er det korrekt, at der er lagt op til, at kommu-
nerne skal betale på markedsvilkår? Hvis det er det, er jeg enig med KL. Jeg synes under ingen
omstændigheder, at det offentlige i en nødsituation skal betale på markedsvilkår. De skal selvfølge-
lig betale en kostpris, men aldrig nogensinde på markedsvilkår.
Side 411
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
Der står også i samlenotatet: »KL mener endvidere, at det ikke virker rimeligt, at man kan afslå en
dataanmodning,
[…]
idet sådanne krav kan medføre procesbenspænd i reelle nødsituationer«. Er
det muligt at afslå i nødsituationer, hvis forordningen bliver vedtaget? Det mener jeg ikke, at det bør
være. Jeg er klar over, at der er en helt særlig diskussion om Orbán og offentlige myndigheders
misbrug af artikel 7 osv., men det må løses på en anden måde. Det skal ikke være sådan, at pri-
vate virksomheder kan afvise offentlige myndigheders anmodning om data med begrundelsen, at
anmodningen ikke er formuleret godt nok, eller at de vil have markedsprisen.
Alexander Ryle:
Vil små og mellemstore virksomheder ikke frivilligt kunne dele deres data og på
den måde opbygge den konkurrencemæssige fordel, som ministeren fremhæver, uden at det er et
krav?
Ministeren gav et par eksempler på situationer, der kan udløse en offentligt erklæret nødsituation,
nemlig naturkatastrofer og covid-19. Ministeren gav også nogle eksempler på typer af data, det
kunne dreje sig om, og hvilke løsninger det kunne være, f.eks. cloud eller maskiner på en mark.
Men jeg kan ikke helt se sammenhængen mellem, hvordan naturkatastrofer skulle kunne retfær-
diggøre, at man skal have data om cloudløsninger, eller hvordan covid-19 skulle retfærdiggøre, at
man får data om maskiner på en mark. Kunne ministeren komme med et nyt eksempel, der kan
binde de to ting sammen?
Digitaliserings- og ligestillingsministeren:
Til Søren Søndergaard: Hvis der er en offentligt er-
klæret nødsituation, kan man kræve at få data fra virksomheder. Virksomhederne skal kompense-
res på rimelige vilkår, nemlig den pris, det koster at stille data til rådighed. Det er en beskyttelse af
virksomhederne, og det mener vi er rimeligt. Man kan selvfølgelig diskutere, om små og mellem-
store virksomheder bør undtages, men vi mener, at det er hensigtsmæssigt, at de virksomheder
også er med i en offentligt erklæret nødsituation.
Til Alexander Ryle: Man kan godt lave frivillige aftaler om at datadele, men vi tror sådan set, at det
kan være en ulempe for virksomheder ikke at være omfattet, fordi nogle forbrugere kan vælge dem
fra, fordi de ikke er forpligtede til at dele data, og så ved man ikke, hvilke data man kan hive ud. Der
er delte meninger om, hvorvidt det skal være frivilligt eller forpligtende. Vi mener, at det er korrekt at
have små og mellemstore virksomheder med, både fordi man principielt som bruger og anden virk-
somhed har ret til at have sine data, men sådan set også fordi det kan være en fordel for de virk-
somheder at være med, så der er en ens forventning til det.
Theresa Scavenius:
Det er sindssygt vigtigt, at vi hele tiden beskytter borgerne, og data er define-
ret ekstremt bredt her. Det skal indsnævres. Og igen er det ret vigtigt at diskutere, hvem der define-
rer, hvornår der er en nødsituation.
Digitaliserings- og ligestillingsministeren:
Vi er sådan set enige i, at definitionerne skal være
meget klare, og vi synes egentlig også, at Rådets tekst arbejder i den rigtige retning med at få
nogle klare definitioner og regler. Det er også det, vi lægger op til i disse forhandlinger, da det bl.a.
sikrer, at der ikke lægges for mange byrder på virksomhederne. Det er indeholdt i forhandlingsop-
lægget.
Vi er udfordrede med at give mere præcise eksempler på, hvilke data der kan være nødvendige i
en offentlig nødsituation. Det er svært at forudsige, hvilke data der kan være relevante. Forslaget
Side 412
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 286: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/2-23
12. europaudvalgsmøde 10/2 2023
holder de situationer for øje, hvor der kan være noget data, der kan være anvendelig. Jeg kan ikke
komme det nærmere på stående fod.
Søren Søndergaard:
Oplysningerne i KL’s høringssvar og jeres materiale stemmer ikke overens.
Der står simpelt hen nogle andre ting om kompensationen, end det KL påstår. Det er lidt forvir-
rende, at KL’s bekymring
bare bliver refereret. Man kommer man i tvivl om, hvad der er gældende.
Det er bare en bemærkning til overvejelse.
Digitaliserings- og ligestillingsministeren:
Vi udarbejder først forhandlingsoplægget, når vi har
modtaget høringssvarene. Det er udtryk for, at vi netop har lyttet til KL, at det er taget med.
Formanden:
Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Enhedslisten har ytret sig imod det.
Mødet sluttede kl. 14.22.
Side 413