Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 287
Offentligt
MIM 22-23
Den 9. marts 2023
GRUNDNOTAT TIL Folketingets Europaudvalg
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009
for så vidt angår mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter
(komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen forventes at fremsætte forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1223/2009 for så vidt angår mærkning af duftstofallergener i kosmetiske
produkter. Forslaget indebærer indførsel af deklarationspligt af yderligere 56 navngivne
allergifremkaldende parfumestoffer (duftstofallergener). Fremover vil der være krav om, at såfremt
disse parfumestoffer anvendes i koncentrationer over 0,01 % i kosmetiske produkter, der afrenses
eller i 0,001 % i kosmetiske produkter, der ikke afrenses, skal parfumestofferne deklareres med navn
på produktet. Forslaget vurderes generelt at øge sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark, idet flere
forbrugere får mulighed for at undgå produkter, der indeholder allergifremkaldende
parfumestoffer. Forslaget vil medføre omkostninger for erhvervslivet, men disse vurderes ikke at
være væsentlige, idet forslaget har en lang overgangsperiode, hvor de nye krav kan indpasses i
branchens sædvanlige forretningsgange. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité
for Kosmetiske Produkter den 17. marts 2023. Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremsætte forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1223/2009 for så vidt angår mærkning af duftallergener i kosmetiske produkter.
Forslaget vil medføre en ændring af forordningens liste over stoffer med begrænsninger (bilag III).
Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 31, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1223/2009 om kosmetiske produkter.
Forslaget behandles i en forskrifts procedure med kontrol i Den Stående Komité for Kosmetiske
Produkter. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og
Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og
absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke
kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig