Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 293
Offentligt
Kære medlem af Udenrigsudvalget,
Følgende henvendelse fremsendes i tillæg til henvendelse af 7. februar 2023, vedrørende
nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.
Som det fremgik af den tidligere henvendelse opfordrer Europa-Parlamentet i en resolution EU-landene til
at sætte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste,
hvilket blandt andet bakkes op af Europa-
Kommissionens formand Ursula von der Leyen, folkevalgte i parlamenter i en række EU-lande, herunder
blandt andre Holland og Tyskland, samt den Hollandske regering. Opfordringen bakkes desuden op af
USA, hvor organisationen står på landets egen terrorliste.
Endvidere har parlamentet i Storbritannien samt senatet i Australien opfordret deres respektive
regeringer til at kategorisere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation.
Opfordringen til at sætte Iran Revolutionsgarde på terrorliste bakkes ydermere op af en lang række
organisationer og personligheder, herunder tidligere dansk Statsminister Anders Fogh Rasmussen, i en
fælles erklæring fra Freedom House. [1]
I relation til Europa-Parlamentets opfordring udtalte EU’s udenrigspolitiske chef Josep Borrell
efterfølgende den 23. januar 2023, at EU ikke kan stemple Irans Revolutionsgarde som en
terrororganisation, før EU-retten har afgjort, at den er det, og at EU-domstolen skal udstede en konkret
juridisk fordømmelse, før man kan gå videre med sagen. [2] [3]
Denne udlægning er imidlertid ikke hel sand. Til din information fremgår det af følgende artikel, hvorfor
EU kan og retmæssigt
bør inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.
The EU Can, and Should, Designate the IRGC as a Terrorist Group
By Matthew Levitt
The Lawfare Institute
The Washington Institute for Near East Policy
January 30, 2023
https://www.lawfareblog.com/eu-can-and-should-designate-irgc-terrorist-group
https://www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/eu-can-and-should-designate-irgc-terrorist-group
Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.
+45 2720 1499