EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 297
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

10. marts 2023

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-634/21

Titel og kort sagsresumé

SCHUFA HOLDING

Emne:

Det nationale råderum til at regulere privates behandling af personoplysninger

(databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 2 og 3)"

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse, EUT 2016, L 119, s. 1[, berigtiget i EUT 2018, L 127, s 2])

fortolkes således, at allerede en automatisk udarbejdelse af en

sandsynlighedsværdi om en registrerets evne til at tilbagebetale et lån udgør

en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, som har

retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende, hvis

denne værdi, som er beregnet ved hjælp af personoplysninger om den

pågældende, af den dataansvarlige videregives til en dataansvarlig tredjemand,

og denne tredjemand anvender denne værdi som det afgørende grundlag for

sin beslutning om at indgå, gennemføre eller afslutte et aftaleforhold med den

pågældende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 6, stk. 1, og

artikel 22 i forordning (EU) 2016/679 (generel forordning om

databeskyttelse) fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse, hvorefter anvendelsen af en sandsynlighedsværdi

–

i det

foreliggende tilfælde vedrørende en fysisk persons betalingsevne og

betalingsvilje under inddragelse af oplysninger om fordringer

–

vedrørende

en bestemt fremtidig adfærd for en fysisk person med henblik på beslutningen

om at indgå, gennemføre eller afslutte et aftaleforhold med denne person

(scoring) kun er lovlig, hvis visse yderligere betingelser, som er nærmere

beskrevet i begrundelsen for forelæggelsen, er opfyldt?

Nouryon Industrial Chemicals m.fl. mod Kommissionen

Emne:

REACH-forordningen

annullation

Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 16. oktober 2019 om kontrollen af en registrering

af dimethylether, forelagt Kommissionen af Det Europæiske

Kemikalieagentur.

Påstande:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

16.03.23

T-868/19

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

29.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-162/22

—Sagen

antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold.

—Den

anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—Der

træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som måtte være

retligt påkrævede.

Lietuvos Respublikos generaline prokuratura

Spørgsmål:

Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF

af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af

privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med

artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er til

hinder for, at de kompetente offentlige myndigheder anvender data, som er

lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, og som kan

tilvejebringe oplysninger om en brugers data og den kommunikation, som

denne har foretaget ved hjælp af et elektronisk kommunikationsmiddel, i

efterforskningen af embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om

der i det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med henblik på

bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af alvorlige trusler mod den

offentlige sikkerhed?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

30.03.23

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-339/21

Titel og kort sagsresumé

Colt Technology Services e.a.

Sagen vedrører:

Er artikel 18 TEUF, 26 TEUF, 49 TEUF, 54 TEUF og 55 TEUF,

artikel 3 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018 samt artikel 16 og 52 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder

for en national lovgivning, der i forbindelse med, at de

administrative myndigheder bemyndiges til at fastsætte

telekommunikationsoperatørernes godtgørelse for aflytning af

telekommunikation, som under forsyningspligt udføres efter

anmodning fra de judicielle myndigheder, ikke bestemmer, at

princippet om fuldstændig refusion af de omkostninger, som

operatørerne konkret har afholdt og på behørig vis har

dokumenteret i relation til disse aktiviteter, skal overholdes, og

endvidere pålægger de administrative myndigheder at opnå en

omkostningsbesparelse i forhold til de tidligere kriterier for

fastsættelse af godtgørelsen?

Beobamk

Sagen vedrører:

1) Er betalingstjenesteudbyderen i henhold til artikel 38, stk. 1, litra

a), i direktiv 2007/64/EF omfattet af en indsatsforpligtelse eller en

resultatforpligtelse med hensyn til tilvejebringelse af »oplysninger

om betalingsmodtageren«?

2) Omfatter »oplysninger om betalingsmodtageren«, jf. denne

bestemmelse, de oplysninger, der gør det muligt at identificere den

fysiske eller juridiske person, der har modtaget betalingen?

Pharmaceutical Works Polpharma mod EMA (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Frifindelse

i søgsmålet anlagt i første instans.

—Pharmaceutical

Works Polpharma S.A. tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Towercast

Spørgsmål:

Skal artikel 21, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.

januar 2004 om kontrol med fusioner fortolkes således, at den er til

hinder for, at en fusion, som ikke har fællesskabsdimension som

omhandlet i den nævnte forordnings artikel 1, som ligger under de

tærskler for obligatorisk forudgående kontrol, der er fastsat i national

ret, og som ikke har givet anledning til en henvisning til Europa-

Interessent

Justitsministeriet

Sags-

type

F-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

16.03.23

C-351/21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

16.03.23

C-438/21 P

C-439/21 P

C-440/21 P

Lægemiddelstyrelsen

Sundhedsministeriet

O-sag

Dom

16.03.23

C-449/21

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

16.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-508/21 P

og C-509/

21 P

C-671/21

C-26/22 og

C-64/22

Kommissionen i henhold til forordningens artikel 22, af en national

konkurrencemyndighed anses for at udgøre et misbrug af en

dominerende stilling, der er forbudt i henhold til artikel 102 TEUF,

henset til konkurrencestrukturen på et nationalt marked?

Dansk Erhverv mod Kommissionen, pant i grænsebutikker

Påstande:

1. Den appellerede doms konklusion ophæves.

2. Der afsiges dom i sag T-47/19, Danske Erhverv mod

Kommissionen, idet afsnit i den anfægtede afgørelse 1 annulleres.

3. Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale omkostningerne i

appelsagen.

4. Hver part og hver intervenient tilpligtes at bære deres egne

omkostninger i sagen i første instans

Gargždu geležinkelis

Sagen vedrører:

Skal artikel 47, stk. 4, første og andet punktum, i direktiv

2012/34/EU fortolkes således, at bestemmelsen utvetydigt forbyder

indførelsen af nationaleretsforskrifter, der bestemmer, at i tilfælde af

overbelastet infrastruktur kan intensiteten for så vidt angår

anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen på tidspunktet for

kapacitetstildelingen tages i betragtning? Har det nogen betydning

for denne bedømmelse, hvorvidt jernbaneinfrastrukturens

udnyttelsesgrad er knyttet til den tidligere faktiske udnyttelse af

denne infrastruktur eller den planlagte udnyttelse i den periode, hvor

den relevante køreplan er gældende? Har bestemmelserne i artikel 45

og 46 i direktiv 2012/34/EU, der tillægger den offentlige

infrastrukturforvalter eller den enhed, der træffer afgørelse om

kapaciteten, et bredt skøn i forbindelse med samordningen af den

ansøgte kapacitet, og gennemførelsen af disse bestemmelser i

national ret nogen betydning for denne bedømmelse? Har den

omstændighed, at det i et bestemt tilfælde er blevet fastslået, at

infrastruktur er overbelastet, som følge af, at to eller flere

jernbanevirksomheder ansøger om kapacitet for så vidt angår

transporten af det samme gods, nogen betydning for denne

bedømmelse?

Betyder bestemmelsen i artikel 45, stk. 2, i direktiv 2012/34/EU, der

bestemmer, at »[i]nfrastrukturforvalteren kan give bestemte

transportydelser fortrinsstilling ved planlægningsprocessen og

samordningen, jf. dog artikel 47 og 49«, at infrastrukturforvalteren

ligeledes kan anvende en national prioritetsregel i tilfælde, hvor det

ikke er blevet fastslået, at infrastrukturen er overbelastet? I hvilket

omfang (på grundlag af hvilke kriterier) skal infrastrukturforvalteren,

inden det fastslås, at en infrastruktur er overbelastet, foretage

samordning af ansøgningerne om kanaler samt høring af ansøgere

på grundlag af artikel 47[, stk. 1], første punktum, i direktiv

2012/34/EU? Bør denne høring af ansøgere omfatte bedømmelsen

af, om to eller flere ansøgere har indgivet konkurrerende

ansøgninger om transport af samme fragt (gods)?

SCHUFA Holding

Spørgsmål:

1. Skal artikel 77, stk. 1, sammenholdt med artikel 78, stk. 1, i Europa

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og

om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om

databeskyttelse, herefter »databeskyttelsesforordningen«) (EUT

2016, L 119, s. 1) forstås således, at tilsynsmyndighedens resultat,

som denne meddeler den registrerede,

a) har karakter af en afgørelse af et andragende? Dette med den

konsekvens, at domstolsprøvelsen af en klageafgørelse truffet af en

tilsynsmyndighed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel

78, stk. 1, principielt er begrænset til, om myndigheden har behandlet

klagen, undersøgt klagens genstand i rimeligt omfang og underrettet

klageren om resultatet af undersøgelsen,

eller

b) skal forstås som en realitetsafgørelse truffet af en myndighed?

Dette med den konsekvens, at domstolsprøvelsen af en

klageafgørelse truffet af en tilsynsmyndighed i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 78, stk. 1, fører til, at

domstolen skal prøve realitetsafgørelsens fulde indhold, idet

tilsynsmyndigheden i det konkrete tilfælde

–

f.eks. hvis skønnet

reduceres til nul

–

af domstolen også kan blive forpligtet til en

konkret

foranstaltning

som

omhandlet

databeskyttelsesforordningens artikel 58

2. Er en opbevaring af oplysninger hos et privat

kreditoplysningsbureau, hvor personoplysninger fra et offentligt

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

O-sag

16.03.23

Transportministeriet

O-sag

16.03.23

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Justitsministeriet

O-sag

16.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-47/22

4 og 5, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848

af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT 2015, L 141, s. 19)

opbevares uden konkret anledning med henblik på at kunne give

oplysning i tilfælde af en forespørgsel, forenelig med artikel 7 og 8 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af

12. december 2007 (herefter »chartret«

–

EUT 2007, C 303, s. 1)?

3a. Er private databaser (navnlig et kreditoplysningsbureaus

databaser), som oprettes sideløbende med de statslige databaser, og

hvori oplysningerne fra de statslige databaser (i den foreliggende sag

insolvensbekendtgørelser) opbevares i længere tid, end det er

reguleret inden for den snævre ramme i henhold til forordning

2015/848 sammenholdt med national ret, principielt lovlige?

3b. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Følger det

af retten til at blive glemt i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 17, stk. 1, litra d), at disse oplysninger skal slettes, når den

fastsatte behandlingstid for det offentlige register er udløbet?

4. Såfremt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, første

afsnit, litra f), kommer i betragtning som eneste retsgrundlag for

opbevaring af oplysninger hos private kreditoplysningsbureauer

med hensyn til de oplysninger, der også opbevares i offentlige

registre, foreligger der da allerede en legitim interesse for et

kreditoplysningsbureau, hvis dette uden konkret anledning overtager

oplysningerne fra det offentlige register, for at disse oplysninger kan

stå til rådighed i tilfælde af en forespørgsel?

5. Må adfærdskodekser, som er godkendt af tilsynsmyndighederne i

henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 40 og indeholder

frister for kontrol og sletning, som går ud over opbevaringsfristerne

for offentlige registre, suspendere den afvejning, der skal finde sted

i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, første

afsnit, litra f)?

Apotheke B.

Spørgsmål:

1. a) Skal artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv 2001/83 fortolkes

således, at det krav, der fremgår af denne bestemmelse, også er

opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet i hovedsagen

–

indehaveren af en

forhandlingstilladelse aftager lægemidler fra andre personer, som i

henhold til de nationale retsforskrifter også har tilladelse eller

bemyndigelse til at udlevere lægemidler til forbrugerne, men ikke

selv er indehaver af en sådan tilladelse, eller som i henhold til dette

direktivs artikel 77, stk. 3, er fritaget fra pligten til at opnå en sådan

tilladelse, og de pågældende lægemidler kun aftages i ringe omfang?

b) Såfremt det første spørgsmål, litra a), besvares benægtende, er det

da relevant for opfyldelsen af det i artikel 80, stk. 1, litra b), i direktiv

2001/83 omhandlede krav, om de lægemidler, der er aftaget som i

hovedsagen og som beskrevet i det første spørgsmål, litra a), kun

udleveres til personer, som i henhold til dette direktivs artikel 77, stk.

2, har tilladelse eller bemyndigelse til at udlevere lægemidler til

forbrugerne, eller også til personer, som selv er indehavere af en

forhandlingstilladelse?

2. a) Skal artikel 79, litra b), samt artikel 80, litra g), sammenholdt

med kapitel 2.2 i vejledningen fortolkes således, at personalekravene

også er opfyldt, hvis den ansvarlige person, som det er tilfældet i

hovedsagen, er (fysisk) fraværende fra virksomheden i en periode på

fire timer, men kan kontaktes telefonisk i denne periode?

b) Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 79 og artikel 80,

litra g), sammenholdt med kapitel 2.3, stk. 1, i vejledningen, fortolkes

således, at personalekravene i henhold til disse bestemmelser

henholdsvis vejledningen er opfyldt, hvis

–

som det er tilfældet i

hovedsagen

–

de medarbejdere, der er til stede i virksomheden under

den ansvarlige persons fravær som beskrevet i det andet spørgsmål,

litra a), navnlig under en inspektion foretaget af medlemsstatens

kompetente myndighed, ikke er i stand til selv at kunne give

oplysninger om de relevante skriftlige procedurer for deres

respektive ansvarsområder?

c) Skal direktiv 2001/83, og navnlig direktivets artikel 79 og artikel

80, litra g), sammenholdt med kapitel 2.3 i vejledningen, fortolkes

således, at der ved vurderingen af, om der er et tilstrækkeligt antal

kompetente medarbejdere til rådighed på alle niveauer i en

grossistvirksomhed, også

–

som det er tilfældet i hovedsagen

–

skal

tages hensyn til aktiviteter, der er udlagt til tredjepersoner (eller

aktiviteter, som udføres af tredjepersoner på kontrakt), og er det

nævnte direktiv til hinder for, at der indhentes en sagkyndig rapport

til brug for denne vurdering, eller påbyder det sågar, at der indhentes

en sådan rapport?

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

16.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-100/21

T-825/19

3. Skal direktiv 2001/83, navnlig direktivets artikel 77, stk. 6, og

artikel 79, fortolkes således, at tilladelsen til at udøve virksomhed

som lægemiddelgrossist også skal trækkes tilbage, hvis det

konstateres, at et krav i henhold til dette direktivs artikel 80 ikke er

opfyldt, som f.eks. i hovedsagen i forbindelse med aftagelse af

lægemidler i strid med det nævnte direktivs artikel 80, stk. 1, litra b),

men dette krav atter overholdes, i hvert fald på det tidspunkt, hvor

medlemsstatens kompetente myndighed henholdsvis den

involverede domstol træffer sin afgørelse? Såfremt dette besvares

benægtende: Hvilke andre EU-retlige krav er der til vurdering,

navnlig, hvornår skal tilladelse (kun) suspenderes i stedet for at

trækkes tilbage?

Daimler

Spørgsmål:

1. Sigter artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv

2007/46/EF sammenholdt med artikel 5, stk. 2, i forordning (EF)

nr. 715/2007 også mod at beskytte individuelle bilkøberes

interesser? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

2. Omfatter dette også en individuel bilkøbers interesse i ikke at købe

en bil, som ikke opfylder de EU-retlige krav, navnlig ikke en bil, som

er forsynet med en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet

i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

3. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en køber, der uden at

ønske det har købt en bil, som af fabrikanten er markedsført med en

ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 715/2007, kun undtagelsesvis kan gøre

civilretlige krav om erstatning uden for kontraktforhold gældende

over for fabrikanten, navnlig også et krav om tilbagebetaling af den

købspris, der er betalt for bilen, til gengæld for udlevering og

overdragelse af bilen, nemlig hvis fabrikanten har handlet forsætligt

og i strid med god tro?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:

4. Er det påbudt i henhold til EU-retten, at der foreligger et

civilretligt erstatningskrav uden for kontraktforhold for bilkøberen

mod bilfabrikanten ved enhver culpøs (uagtsom eller forsætlig)

handling fra fabrikantens side med hensyn til markedsføring af en

bil, som er udstyret med en ulovlig manipulationsanordning som

omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?

Uafhængigt af besvarelsen af det første til fjerde spørgsmål:

5. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en bilkøber i henhold til

national ret må tåle modregning af fordelen ved den faktiske

benyttelse af bilen, hvis den pågældende af fabrikanten i form af

erstatning uden for kontraktforhold kræver tilbagebetaling af

købsprisen for en bil, som er markedsført med en ulovlig

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 715/2007, til gengæld for udlevering og

overdragelse af bilen?

Såfremt dette ikke er tilfældet:

6. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis denne fordel ved

benyttelsen beregnes ud fra den fulde købspris, uden at der foretages

et fradrag på grund af bilens reducerede værdi som følge af

monteringen af en ulovlig manipulationsanordning og/eller med

hensyn til den af køberen ikke ønskede benyttelse af en bil, som ikke

er i overensstemmelse med EU-retten?

Uafhængigt af besvarelsen af det første til sjette spørgsmål:

7. Er § 348, stk. 3, i Zivilprozeßordnung (den tyske retsplejelov), for

så vidt som denne bestemmelse også vedrører afsigelse af

forelæggelseskendelser i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF,

uforenelig med de nationale domstoles forelæggelseskompetence i

henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, således at den ikke kan

anvendes på afsigelser af forelæggelseskendelser?

Tazzetti SpA mod Kommissionen

Påstande:

—Europa-Kommissionens

afgørelse (note) af 27. september 2019

ARES (2019) 6014426 rettet til sagsøgeren, Europa-Kommissionens

afgørelse (note) af 27. september 2019 ARES (2019) 6024220 rettet

til sagsøgeren, Europa-Kommissionens afgørelse (note) af 30.

september 2019 ARES (2019) 6048224 rettet til Tazzetti SA,

afgørelse (note) ARES 6871575 rettet til Tazzetti SA samt

efterfølgende udstedte retsakter annulleres, og i givet fald efter at det

i henhold til artikel 277 TEUF er blevet fastslået, at Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2019/661 af 25. april 2019 om

sikring af, at det elektroniske kvoteregister for markedsføring af

hydrofluorcarboner fungerer efter hensigten (EUT L 112, s. 11 af

26.4.2019), navnlig dens artikel 7, er ulovlig, fastslås det, at de

Miljøministeriet

Transportministeriet

O-sag

Dom

21.03.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

22.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

T-826/19

C-70/21

C-412/21

C-653/21

ovennævnte afgørelser om gennemførelse af den nævnte forordning

ikke kan finde anvendelse og følgelig annullation af disse afgørelser.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Tazzetti mod Kommissionen

Påstande:

—Det

fastslås, at de anfægtede afgørelser er ugyldige og

uvirksomme efter en forudgående konstatering af, at disse afgørelser

er ulovlige, og

–

eventuelt

–

at gennemførelsesforordning 2019/661,

navnlig dens artikel 7, ikke finder anvendelse.

—Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50/EF,

sammenholdt med bilag XI hertil, idet grænseværdierne for

koncentrationerne af PM10 systematisk og vedvarende er blevet

overskredet for så vidt angår døgngrænseværdien i zonen/det

bymæssige område EL0004 Thessaloniki, der har været gældende

siden 2005.

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF,

sammenholdt med bilag XV, del A, hertil, herunder navnlig

forpligtelsen i henhold til dette direktivs artikel 23, stk. 1, andet

afsnit,

til

fastsætte

egnede

foranstaltninger,

så

overskridelsesperioden bliver kortest mulig, idet den ikke inden den

11. juni 2010 havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at

sikre overholdelsen af grænseværdierne for PM10 i zonen/det

bymæssige område EL0004 Thessaloniki.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Dual Prod SRL

Sagen vedrører:

1) Kan bestemmelserne om princippet om uskyldsformodning i

artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i

direktiv 2008/118/EF, fortolkes således, at de er til hinder for en

retlig situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor en

administrativ foranstaltning om suspension af en bevilling til

fremstilling af alkohol kan træffes på grundlag af simple

formodninger, som er genstand for en igangværende strafferetlig

efterforskning, uden at der foreligger en endelig fældende dom i en

straffesag?

2) Kan bestemmelserne om princippet ne bis in idem i artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF,

fortolkes således, at de er til hinder for en retlig situation som den i

hovedsagen foreliggende, hvor én og samme person for de samme

handlinger kan pålægges to sanktioner af samme (suspension af

bevilling til fremstilling af alkohol), som alene adskiller sig hvad

angår [sanktionernes varighed]?

Syndicat Uniclima

Spørgsmål:

Tillader den harmonisering, som indføres ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/42/EF, 2014/35/EU og 2014/68/EU,

medlemsstaterne at fastsætte sikkerhedskrav og i givet fald

betingelserne og begrænsningerne herfor, der finder anvendelse på

det udstyr, de omhandler, når disse krav ikke medfører, at dette

udstyr, der, som »CE-mærkningen« attesterer, er i overensstemmelse

med kravene i disse direktiver, skal ændres?

Tillader den harmonisering, der indføres, medlemsstaterne alene i

forbindelse med anvendelsen af dette udstyr i bygninger, der er åbne

for offentligheden, og i forbindelse med særlige sikkerhedsrisici i

tilknytning til brand, at fastsætte sikkerhedskrav, der vil kunne

indebære en ændring af udstyr, der således som »CE-mærkningen«

attesterer, er i overensstemmelse med kravene i disse direktiver?

Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, kan

spørgsmålet da besvares bekræftende i de tilfælde, hvor de

pågældende sikkerhedskrav dels kun gælder som modvægt til dette

udstyrs anvendelse af brændbare kølemidler som alternativ til

fluorholdige drivhusgasser i overensstemmelse med de mål, der er

fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 517/2014 af 16.

april 2014 om fluorholdige drivhusgasser 1 , dels kun omfatter det

udstyr, der, selv om det er i overensstemmelse med kravene i disse

direktiver, ikke med hensyn til risikoen for brand i tilfælde af, at der

anvendes brændbare kølemidler, er omfattet af den

sikkerhedsforanstaltning, at det er hermetisk forseglet?

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

22.03.23

Miljøministeriet

O-sag

Dom

23.03.23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

23.03.23

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

23.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-726/21

C-11/22

INTER CONSULTING

Spørgsmål:

Er det ved en vurdering af, om der er sket en tilsidesættelse af

princippet ne bis in idem tilladt at sammenholde alene de faktiske

omstændigheder, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet af

28. september 2015 fra �½upanijsko državno odvjetništvo u Puli

[(distriktsanklagemyndigheden i Pula, Kroatien)] [udelades], med de

relevante faktiske omstændigheder, som er angivet i konklusionen til

anklageskriftet af 9. januar 2015 fra Staatsanwaltschaft Klagenfurt

[(anklagemyndigheden i Klagenfurt, Tyskland)] [udelades] og i

konklusionen til dom af 3. november 2016, afsagt af Landesgericht

Klagenfurt [(den regionale domstol i Klagenfurt)] [udelades], som

blev stadfæstet ved dom af 4. marts 2019 afsagt af Oberster

Gerichtshof [(øverste domstol, Østrig)], eller kan de faktiske

omstændigheder, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet

fra

�½upanijsko

državno

odvjetništvo

Puli

([distriktsanklagemyndigheden i Pula)] [udelades], sammenholdes

med de faktiske omstændigheder, som er angivet i begrundelsen til

dommen af 3. november 2016, afsagt af Landgericht Klagenfurt

[(den regionale domstol i Klagenfurt)], som blev stadfæstet ved

dommen afsagt af Oberster Gerichtshof [(øverste domstol)], og som

var genstand for en gennemført af Staatsanwaltschaft Klagenfurt

[(anklagemyndigheden i Klagenfurt)] [udelades] mod flere personer,

herunder især mod GR og HS, idet disse sidstnævnte faktiske

omstændigheder efterfølgende var blevet udeladt i det indgivne

anklageskrift

fra

Staatsanwaltschaft

Klagenfurt

[(anklagemyndigheden i Klagenfurt)][udelades] af 9. januar 2015 (og

disse faktiske omstændigheder ikke blev gengivet i konklusionen til

anklageskriftet)?

Est Wind Power

Spørgsmål:

1. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,

navnlig første alternativ under begrebet »projektets påbegyndelse« i

punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig

»påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortolkes

således, at dette betegner påbegyndelsen af arbejdet, uanset hvilket

investeringsprojekt det er forbundet med, eller kun betegner

påbegyndelsen af et arbejde, der har sammenhæng med anlæggelsen

af det investeringsprojekt, hvormed der skal produceres energi fra

vedvarende kilder?

2. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,

navnlig første alternativ under begrebet »projektets påbegyndelse« i

punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig

»påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortolkes

således, at den kompetente myndighed i medlemsstaten i en

situation, hvor den har konstateret, at arbejdet i forbindelse med en

investering er påbegyndt, i henhold til princippet om beskyttelse af

den

berettigede

forventning

desuden

skal

vurdere

investeringsprojektets udviklingstrin og sandsynligheden for, at

dette investeringsprojekt fuldføres?

3. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, kan andre

objektive omstændigheder, f.eks. verserende retssager, som hindrer

fortsættelsen af investeringsprojektet, da tages i betragtning ved

vurderingen af investeringsprojektets udviklingstrin?

4. Har det i den foreliggende sag betydning, at Den Europæiske

Unions Domstol i sag C-349/17, Eesti Pagar, i præmis 61 og 68 har

fastslået, at den eventuelle eksistens af en tilskyndelsesvirkning ikke

kan anses for at være et kriterium, der er klart og enkelt at anvende

for de nationale myndigheder, eftersom efterprøvelsen heraf kræver,

at der i hver enkelt sag foretages komplekse økonomiske

vurderinger, og at et sådant kriterium følgelig ikke er i

overensstemmelse med kravet om, at kriterierne for anvendelsen af

en undtagelse er klare og lette at anvende for de nationale

myndigheder?

5. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal Den

Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte, navnlig fodnote

66 til punkt 126 i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, sammenholdt

med punkt 19 (44) i samme meddelelse, da fortolkes således, at den

nationale myndighed ved vurderingen af kriteriet om arbejdets

påbegyndelse ikke skal foretage en økonomisk vurdering af

investeringsprojektet i hver enkelt sag? 6. Såfremt det forrige

spørgsmål besvares bekræftende, skal Den Europæiske Unions

bestemmelser om statsstøtte, navnlig sidste alternativ under

Justitsministeriet

O-sag

23.03.23

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

Miljøministeriet

O-sag

23.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-83/22

C-87/22

C-226/22

begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19 (44) i meddelelse fra

Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og

energi 2014-2020«, nemlig »indgåelse af andre forpligtelser, som gør

investeringen irreversibel«, da fortolkes således, at enhver anden

forpligtelse

–

med undtagelse af køb af grunde og forberedende

arbejde (såsom indhentelse af en byggetilladelse)

–

gør investeringen

irreversibel, uafhængigt af omkostningerne ved den indgåede

forpligtelse?

7. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,

navnlig begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19 (44) i

meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, fortolkes således, at de

ufravigelige betingelser for påbegyndelsen af arbejdet er eksistensen

af en brugsret for producenten til grunden og en national tilladelse

til at gennemføre investeringsprojektet?

8. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal begrebet

»national tilladelse til at gennemføre et investeringsprojekt« da

fortolkes i lyset af den nationale lovgivning, og kan der i denne

henseende kun være tale om en tilladelse, på grundlag af hvilken

byggearbejdet

forbindelse

med

investeringsprojektet

gennemføres?

Tuk Tuk Travel

Spørgsmål:

Skal artikel 169, stk. 1, TEUF og artikel 169, stk. 2, litra a), TEUF

og artikel 114, stk. 3, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for

artikel 5 i direktiv 2015/2302om pakkerejser og sammensatte

rejsearrangementer, da denne artikel blandt de bindende

oplysninger, der skal gives til den rejsende forud for aftaleindgåelsen,

ikke omfatter den i direktivets artikel 12 anerkendte ret til at opsige

aftalen om en pakkerejse inden dens begyndelse med fuld refusion

af alle betalinger i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære

omstændigheder, der i væsentlig grad påvirker leveringen af

pakkerejsen?

Er artikel 114 TEUF og 169 TEUF samt artikel 15 i direktiv

2015/2302

til

hinder

for

anvendelsen

forhandlingsgrundsætningen og kongruensprincippet, som er fastsat

i artikel 216 og artikel 218, stk. 1, i Ley de Enjuiciamiento Civil (lov

om den civile retspleje, herefter »civilprocesloven«), når disse

processuelle principper kan hindre den fulde beskyttelse af den

sagsøgende forbruger?

Spørgsmål:

1. Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.

november 2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000

(EUT 2003, L 338, s. 1) fortolkes således, at anmodningen fra en

medlemsstat, der har kompetence til at påkende sagens realitet, hvis

den finder, at en ret i en anden medlemsstat, som barnet har en særlig

tilknytning til, er bedre egnet til at behandle sagen eller en specifik

del af sagen, om at erklære sig kompetent, også kan tages til følge,

hvis den anden medlemsstat er en medlemsstat, som barnet har

sædvanligt opholdssted i efter ulovligt at være blevet bortført dertil?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 15

i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EFT 2003, L 338, s.

1) fortolkes således, at de i denne bestemmelse nævnte kriterier for

overførsel af kompetencen er endeligt reguleret, uden at der kræves

yderligere kriterier med hensyn til en sag anlagt i henhold til artikel

8f i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige

virkninger af internationale barnebortførelser?

Nexive Commerve e.a.

Spørgsmål:

1) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og stk. 3, samt

artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.

december 1997 om fællesregler for udvikling af Fællesskabets indre

marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF

med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester

i Fællesskabet, fortolkes således, at de er til hinder for en national

lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1, stk. 65 og 66, i

lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i lovdekret nr. 50 af 24.4.2017,

som ændret og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter alene

Erhvervsministeriet

Transportministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

23.03.23

Social- og

Ældreministeriet

O-sag

23.03.23

Transportministeriet

O-sag

23.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-271/22

–

C-275/22

C-260/22

virksomhederne inden for postsektoren, herunder dem, som ikke

leverer tjenester, der er omfattet af befordringspligten, kan forpligtes

til økonomisk at bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af

forvaltningsmyndigheden for postsektoren, således at det dermed

bliver muligt at udelukke enhver form for offentlig medfinansiering

fra statens budget?

2) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, samt artikel 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december

1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked

for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af

20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på

fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet,

fortolkes således, at de driftsomkostninger, som kan dækkes med

bidrag fra de postbefordrende virksomheder, også kan inkludere

omkostningerne vedrørende regulering af posttjenester, der ikke er

omfattet af befordringspligten, og de omkostninger, som afholdes af

strukturer, der varetager opgaver vedrørende administration og

politisk styring (de såkaldte »horisontale« strukturer), hvis aktivitet

ikke direkte er rettet mod regulering af markederne for posttjenester,

men alligevel udgør et middel til udøvelse af alle myndighedens

institutionelle opgaver, hvorfor de respektive omkostninger

indirekte og delvist (efter proportionale andele) kan henføres til

postsektoren?

3) Er proportionalitetsprincippet, princippet om forbud mod

forskelsbehandling, artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og

tredje punktum, samt artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for

udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og

forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om

ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det

indre marked for posttjenester i Fællesskabet, til hinder for en

national lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1, stk. 65

og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i lovdekret nr. 50 af

24.4.2017, som ændret og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017),

hvorefter virksomhederne inden for postsektoren forpligtes til at

bidrage til finansieringen af forvaltningsmyndigheden for

postsektoren, uden mulighed for at sondre mellem leverandører af

kurer- og eksprestjenester på den ene side og befordringspligtige

virksomheder på den anden side, og derfor uden mulighed for at

tage højde for den forskellige intensitet af reguleringsaktiviteten,

som den nationale forvaltningsmyndighed udfører ved de forskellige

typer af posttjenester?

Keolis Agen m.fl.

Spørgsmål:

Det første spørgsmål

- Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse

med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at

bestemmelsen finder direkte anvendelse i forholdet mellem en privat

transportoperatør, som er overdraget én enkelt offentlig tjeneste, og

dennes ansatte, når der navnlig tages hensyn til liberaliseringen af

sektoren for personbefordring med jernbane?

Det andet spørgsmål

- Hvor lang er den rimelige overførselsperiode for fire ugers betalt

ferie som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003, når perioden for

optjening af ferierettigheder er et år?

Det tredje spørgsmål

- Er anvendelsen af en ubegrænset overførselsperiode i mangel af en

national lovbestemmelse eller overenskomstmæssig bestemmelse

vedrørende denne overførsel i strid med artikel 7, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003?

Seven.One Entertainment Group

Spørgsmål:

1. Skal direktiv 2002/29/EF fortolkes således, at radio- og

fjernsynsforetagender er direkte og originært berettigede med

hensyn til retten til rimelig kompensation i henhold til artikel 5, stk.

2, litra b), i direktiv 2001/29/EF, som er fastsat i forbindelse med

den såkaldte undtagelse for privatkopiering?

2. Kan radio- og fjernsynsforetagender med hensyn til deres ret i

henhold til artikel 2, litra e), i direktiv 2001/29/EF udelukkes fra

retten til rimelig kompensation som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra

b), i direktiv 2001/29/EF, fordi de også i deres egenskab af

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

23.03.23

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

F-sag

29.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-333/22

C-715/20

C-34/21

C-556/21

filmproducenter kan have en ret til rimelig kompensation som

omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Er det lovligt at udelukke radio- og fjernsynsforetagenderne generelt,

selv om radio- og fjernsynsforetagender afhængigt af deres konkrete

programtilrettelæggelse til dels kun i meget ringe omfang erhverver

rettigheder som filmproducenter (navnlig fjernsynsprogrammer

med en stor andel af programmer, som tredjeparter har

licensrettighederne til), og til dels ikke erhverver rettigheder som

filmproducenter (navnlig arrangører af radioprogrammer)?

Ligue des droits humains

Spørgsmål:

1. »Kræver artikel 47 og artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, at der indføres retsmidler

over for en uafhængig tilsynsmyndighed som f.eks. Organe de

contrôle de l’information

policière, når denne udøver den

registreredes rettigheder over for den registeransvarlige?

2. Er artikel 17 i direktiv 2016/680 i overensstemmelse med artikel

47 og artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, således som Domstolen har fortolket

disse bestemmelser, for så vidt som den nævnte artikel 17 ikke

pålægger tilsynsmyndigheden

–

der udøver den registreredes

rettigheder over for den registeransvarlige

–

at informere denne

person om, at »den har foretaget den nødvendige kontrol eller

undersøgelse«, og »om adgangen til retsmidler«, når denne

information ikke muliggør nogen efterfølgende kontrol af

tilsynsmyndighedens indsats og vurdering af den registreredes

personoplysninger og de forpligtelser, der påhviler den

registeransvarlige?«

Spørgsmål:

1. Skal artikel 1 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af

EFS, UNICE og CEEP såvel som § 1 og § 4 i ovennævnte

rammeaftale fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for

national lovgivning, hvorefter arbejdsgiveren udelukkende er

forpligtet til skriftligt at begrunde en opsigelse af en tidsubegrænset

ansættelseskontrakt, hvorved lovligheden af opsigelsesgrundene

vedrørende tidsubegrænsede ansættelseskontrakter er underlagt

domstolsprøvelse, uden at der samtidig er fastsat en sådan

forpligtelse for arbejdsgiveren (dvs. en pligt til at angive en

begrundelse [org. s. 13], for kontraktens ophør) i relation til

tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (hvorfor det kun er

opsigelsesvarslet overholdelse af bestemmelserne om opsigelse af

kontrakter, der er underlagt domstolsprøvelse)?

2. Kan § 4 i ovennævnte rammeaftale og det generelle princip i EU-

retten om forbud mod forskelsbehandling (artikel 21 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

påberåbes inden for rammerne af en retstvist mellem private parter,

og har de ovennævnte regler dermed horisontal virkning?

Hauptpersonalrat der Lehrerinnen und Lehrer

Spørgsmål:

1. Skal artikel 88, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) fortolkes

således, at en bestemmelse for at være en mere specifik bestemmelse

for at sikre beskyttelse af rettighederne og frihedsrettighederne i

forbindelse med behandling af arbejdstageres personoplysninger i

ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 88, stk. 1, i forordning

(EU) 2016/679 skal opfylde de krav, der stilles til sådanne

bestemmelser i henhold til artikel 88, stk. 2, i forordning (EU)

2016/679?

2. Kan en national bestemmelse, som åbenbart ikke opfylder kravene

i henhold til artikel 88, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF, alligevel fortsat finde anvendelse?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Spørgsmål:

Skal artikel 27, stk. 3, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Justitsministeriet

F-sag

29.03.23

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

30.03.23

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

30.03.23

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

30.03.23

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/3-23

C-27/22

C-134/22

C-143/22

C-246/22

beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en

statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180) fortolkes således,

at de ikke er til hinder for, at appelinstansen, når afgørelser i sager

som de her omhandlede efter medlemsstatens retssystem kan

appelleres, under sagens behandling på begæring af medlemsstatens

kompetente myndighed træffer en foreløbig foranstaltning om

udsættelse af fristen for overførsel?

Volkswagen Group Italia et Volkswagen Aktiengesellschaft

Spørgsmål:

1) Kan sanktioner for ukorrekt handelspraksis som omhandlet i den

nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2005/29/EF

kvalificeres som administrative sanktioner af strafferetlig karakter?

2) Skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder for

en national lovgivning, hvorefter en administrativ bøde af

strafferetlig karakter, som en juridisk person er blevet pålagt for

ulovlig adfærd i form af ukorrekt handelspraksis, kan stadfæstes

under en retssag og blive endelig, såfremt samme person i

mellemtiden i en anden medlemsstat er blevet domfældt ved en

straffedom, som er blevet endelig, før retsafgørelsen i søgsmålet til

anfægtelse af den første administrative bøde af strafferetlig karakter

har fået retskraft?

3) Kan bestemmelserne i direktiv 2005/29, navnlig artikel 3, stk. 4,

og artikel 13, stk. 2, litra e), begrunde en fravigelse af forbuddet mod

dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem), der er fastsat i artikel 50 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(efterfølgende inkorporeret i traktaten om Den Europæiske Union

ved artikel 6 TEU) og Schengen-konventionens artikel 54?

GmbH

Spørgsmål:

Hvilket formål tjener artikel 2, stk. 3, andet afsnit, i Rådets direktiv

98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, hvorefter

arbejdsgiveren skal sende en genpart af i det mindste den i første

afsnit, litra b), nr. i) til v), nævnte skriftlige meddelelse til den

kompetente offentlige myndighed?

ADDE e.a.

Spørgsmål:

Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der er part i den

konvention, der blev undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, hvis

der på de betingelser, der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning

(EU) 2016/399, midlertidigt genindføres grænsekontrol ved de indre

grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den kontrol, der foretages

ved den pågældende grænse, i medfør af denne forordnings artikel

14, uden at direktiv 2008/115/EF finder anvendelse?

Staatsanwaltschaft Köln et Bundesamt für Güterverkehr

Spørgsmål:

Udgør transporten af tomme containere til [læsning] henholdsvis til

[losning] en uadskillelig del af transporten af læssede containere,

således at transporten af tomme containere er omfattet af den

privilegerede status, som transporten af læssede containere har, fordi

de sidstnævnte er undtaget fra bestemmelserne om cabotagekørsel i

forbindelse med kombineret transport?

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

O-sag

30.03.23

Miljøministeriet

F-sag

30.03.23

Justitsministeriet

O-sag

30.03.23

Transportministeriet

O-sag

30.03.23