Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 303
Offentligt
Den 9. marts 2023
MIM 20-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordninger PLAN/2022/1637 og
PLAN/2022/1635 af dd.mm.2023 om fornyet godkendelse af
mikroorganismerne
Bacillus thuringiensis aizawai
stammerne ABTS-1857 og
GC-91, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om
markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitésag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at mikroorganismerne Bacillus thuringiensis aizawai stammerne ABTS-
1857 og GC-91, gives fornyet godkendelse som aktivstof i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler (Komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at
mikroorganismerne forbliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj
2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt
angår listen over godkendte aktivstoffer. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité
for planter, dyr, fødevarer og foder den 22. og 23. marts 2023. Der er godkendt midler med
mikroorganismen Bacillus thuringiensis aizawai GC-91 i Danmark. Der er ingen væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller erhvervet.
Fremtidige konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en fornyet godkendelse vil
afhænge af, om der konkret søges om nye godkendelser af midler i Danmark, og af den efterfølgende
nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under danske forhold. Miljøstyrelsen vurderer,
at der er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed og miljø. Det er endvidere Miljøstyrelsens
vurdering, at Bacillus thuringiensis aizawai stammerne ABTS-1857 og GC-91 vil kunne godkendes
som lav-risiko stoffer. Regeringen agter på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om
fornyet godkendelse af mikroorganismerne Bacillus thuringiensis aizawai stammerne ABTS-1857 og
GC-91, og regeringen vil også kunne støtte lav-risiko status.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning PLAN/2022/1637
og PLAN/2022/1635 af dd.mm.2023 om fornyet godkendelse af mikroorganismerne
Bacillus
thuringiensis aizawai
stammerne ABTS-1857 og GC-91 jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.