Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 321
Offentligt
2677629_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
17. marts 2023
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
T-868/19
Titel og kort sagsresumé
Nouryon Industrial Chemicals m.fl. mod Kommissionen
Emne:
REACH-forordningen
og
annullation
af
Kommissionens
gennemførelsesafgørelse af 16. oktober 2019 om kontrollen af en registrering
af dimethylether, forelagt Kommissionen af Det Europæiske
Kemikalieagentur.
Påstande:
—Sagen
antages til realitetsbehandling og sagsøgerne gives medhold.
—Den
anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
—Der
træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som måtte være
retligt påkrævede.
Lietuvos Respublikos generaline prokuratura
Spørgsmål:
Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF
af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, sammenholdt med
artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser er til
hinder for, at de kompetente offentlige myndigheder anvender data, som er
lagret af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester, og som kan
tilvejebringe oplysninger om en brugers data og den kommunikation, som
denne har foretaget ved hjælp af et elektronisk kommunikationsmiddel, i
efterforskningen af embedsmisbrug i forbindelse med korruption, uanset om
der i det konkrete tilfælde er givet adgang til de nævnte data med henblik på
bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af alvorlige trusler mod den
offentlige sikkerhed?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Proces-
skridt
Dom
Dato
29.03.23
C-162/22
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
30.03.23
1
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-23
2677629_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-100/21
Titel og kort sagsresumé
Daimler
Spørgsmål:
1. Sigter artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv
2007/46/EF sammenholdt med artikel 5, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 715/2007 også mod at beskytte individuelle bilkøberes
interesser? Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:
2. Omfatter dette også en individuel bilkøbers interesse i ikke at købe
en bil, som ikke opfylder de EU-retlige krav, navnlig ikke en bil, som
er forsynet med en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet
i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?
Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
3. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en køber, der uden at
ønske det har købt en bil, som af fabrikanten er markedsført med en
ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 715/2007, kun undtagelsesvis kan gøre
civilretlige krav om erstatning uden for kontraktforhold gældende
over for fabrikanten, navnlig også et krav om tilbagebetaling af den
købspris, der er betalt for bilen, til gengæld for udlevering og
overdragelse af bilen, nemlig hvis fabrikanten har handlet forsætligt
og i strid med god tro?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:
4. Er det påbudt i henhold til EU-retten, at der foreligger et
civilretligt erstatningskrav uden for kontraktforhold for bilkøberen
mod bilfabrikanten ved enhver culpøs (uagtsom eller forsætlig)
handling fra fabrikantens side med hensyn til markedsføring af en
bil, som er udstyret med en ulovlig manipulationsanordning som
omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007?
Uafhængigt af besvarelsen af det første til fjerde spørgsmål:
5. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis en bilkøber i henhold til
national ret må tåle modregning af fordelen ved den faktiske
benyttelse af bilen, hvis den pågældende af fabrikanten i form af
erstatning uden for kontraktforhold kræver tilbagebetaling af
købsprisen for en bil, som er markedsført med en ulovlig
manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 715/2007, til gengæld for udlevering og
overdragelse af bilen?
Såfremt dette ikke er tilfældet:
6. Er det uforeneligt med EU-retten, hvis denne fordel ved
benyttelsen beregnes ud fra den fulde købspris, uden at der foretages
et fradrag på grund af bilens reducerede værdi som følge af
monteringen af en ulovlig manipulationsanordning og/eller med
hensyn til den af køberen ikke ønskede benyttelse af en bil, som ikke
er i overensstemmelse med EU-retten?
Uafhængigt af besvarelsen af det første til sjette spørgsmål:
7. Er § 348, stk. 3, i Zivilprozeßordnung (den tyske retsplejelov), for
så vidt som denne bestemmelse også vedrører afsigelse af
forelæggelseskendelser i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF,
uforenelig med de nationale domstoles forelæggelseskompetence i
henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, således at den ikke kan
anvendes på afsigelser af forelæggelseskendelser?
Tazzetti SpA mod Kommissionen
Påstande:
—Europa-Kommissionens
afgørelse (note) af 27. september 2019
ARES (2019) 6014426 rettet til sagsøgeren, Europa-Kommissionens
afgørelse (note) af 27. september 2019 ARES (2019) 6024220 rettet
til sagsøgeren, Europa-Kommissionens afgørelse (note) af 30.
september 2019 ARES (2019) 6048224 rettet til Tazzetti SA,
afgørelse (note) ARES 6871575 rettet til Tazzetti SA samt
efterfølgende udstedte retsakter annulleres, og i givet fald efter at det
i henhold til artikel 277 TEUF er blevet fastslået, at Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2019/661 af 25. april 2019 om
sikring af, at det elektroniske kvoteregister for markedsføring af
hydrofluorcarboner fungerer efter hensigten (EUT L 112, s. 11 af
26.4.2019), navnlig dens artikel 7, er ulovlig, fastslås det, at de
ovennævnte afgørelser om gennemførelse af den nævnte forordning
ikke kan finde anvendelse og følgelig annullation af disse afgørelser.
Interessent
Miljøministeriet
Transportministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
21.03.23
T-825/19
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
22.03.23
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-23
2677629_0003.png
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
T-826/19
Tazzetti mod Kommissionen
Påstande:
—Det
fastslås, at de anfægtede afgørelser er ugyldige og
uvirksomme efter en forudgående konstatering af, at disse afgørelser
er ulovlige, og
eventuelt
at gennemførelsesforordning 2019/661,
navnlig dens artikel 7, ikke finder anvendelse.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
Påstande:
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 13 i direktiv 2008/50/EF,
sammenholdt med bilag XI hertil, idet grænseværdierne for
koncentrationerne af PM10 systematisk og vedvarende er blevet
overskredet for så vidt angår døgngrænseværdien i zonen/det
bymæssige område EL0004 Thessaloniki, der har været gældende
siden 2005.
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2008/50/EF,
sammenholdt med bilag XV, del A, hertil, herunder navnlig
forpligtelsen i henhold til dette direktivs artikel 23, stk. 1, andet
afsnit,
til
at
fastsætte
egnede
foranstaltninger,
overskridelsesperioden bliver kortest mulig, idet den ikke inden den
11. juni 2010 havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at
sikre overholdelsen af grænseværdierne for PM10 i zonen/det
bymæssige område EL0004 Thessaloniki.
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Dual Prod SRL
Sagen vedrører:
1) Kan bestemmelserne om princippet om uskyldsformodning i
artikel 48, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i
direktiv 2008/118/EF, fortolkes således, at de er til hinder for en
retlig situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor en
administrativ foranstaltning om suspension af en bevilling til
fremstilling af alkohol kan træffes på grundlag af simple
formodninger, som er genstand for en igangværende strafferetlig
efterforskning, uden at der foreligger en endelig fældende dom i en
straffesag?
2) Kan bestemmelserne om princippet ne bis in idem i artikel 50 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
sammenholdt med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF,
fortolkes således, at de er til hinder for en retlig situation som den i
hovedsagen foreliggende, hvor én og samme person for de samme
handlinger kan pålægges to sanktioner af samme (suspension af
bevilling til fremstilling af alkohol), som alene adskiller sig hvad
angår [sanktionernes varighed]?
Syndicat Uniclima
Spørgsmål:
Tillader den harmonisering, som indføres ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/42/EF, 2014/35/EU og 2014/68/EU,
medlemsstaterne at fastsætte sikkerhedskrav og i givet fald
betingelserne og begrænsningerne herfor, der finder anvendelse på
det udstyr, de omhandler, når disse krav ikke medfører, at dette
udstyr, der, som »CE-mærkningen« attesterer, er i overensstemmelse
med kravene i disse direktiver, skal ændres?
Tillader den harmonisering, der indføres, medlemsstaterne alene i
forbindelse med anvendelsen af dette udstyr i bygninger, der er åbne
for offentligheden, og i forbindelse med særlige sikkerhedsrisici i
tilknytning til brand, at fastsætte sikkerhedskrav, der vil kunne
indebære en ændring af udstyr, der således som »CE-mærkningen«
attesterer, er i overensstemmelse med kravene i disse direktiver?
Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende, kan
spørgsmålet da besvares bekræftende i de tilfælde, hvor de
pågældende sikkerhedskrav dels kun gælder som modvægt til dette
udstyrs anvendelse af brændbare kølemidler som alternativ til
fluorholdige drivhusgasser i overensstemmelse med de mål, der er
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 517/2014 af 16.
april 2014 om fluorholdige drivhusgasser 1 , dels kun omfatter det
udstyr, der, selv om det er i overensstemmelse med kravene i disse
direktiver, ikke med hensyn til risikoen for brand i tilfælde af, at der
anvendes brændbare kølemidler, er omfattet af den
sikkerhedsforanstaltning, at det er hermetisk forseglet?
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
22.03.23
C-70/21
Miljøministeriet
O-sag
Dom
23.03.23
C-412/21
Justitsministeriet
O-sag
Dom
23.03.23
C-653/21
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
23.03.23
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-23
2677629_0004.png
C-726/21
C-11/22
INTER CONSULTING
Spørgsmål:
Er det ved en vurdering af, om der er sket en tilsidesættelse af
princippet ne bis in idem tilladt at sammenholde alene de faktiske
omstændigheder, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet af
28. september 2015 fra �½upanijsko državno odvjetništvo u Puli
[(distriktsanklagemyndigheden i Pula, Kroatien)] [udelades], med de
relevante faktiske omstændigheder, som er angivet i konklusionen til
anklageskriftet af 9. januar 2015 fra Staatsanwaltschaft Klagenfurt
[(anklagemyndigheden i Klagenfurt, Tyskland)] [udelades] og i
konklusionen til dom af 3. november 2016, afsagt af Landesgericht
Klagenfurt [(den regionale domstol i Klagenfurt)] [udelades], som
blev stadfæstet ved dom af 4. marts 2019 afsagt af Oberster
Gerichtshof [(øverste domstol, Østrig)], eller kan de faktiske
omstændigheder, som er angivet i konklusionen til anklageskriftet
fra
�½upanijsko
državno
odvjetništvo
u
Puli
([distriktsanklagemyndigheden i Pula)] [udelades], sammenholdes
med de faktiske omstændigheder, som er angivet i begrundelsen til
dommen af 3. november 2016, afsagt af Landgericht Klagenfurt
[(den regionale domstol i Klagenfurt)], som blev stadfæstet ved
dommen afsagt af Oberster Gerichtshof [(øverste domstol)], og som
var genstand for en gennemført af Staatsanwaltschaft Klagenfurt
[(anklagemyndigheden i Klagenfurt)] [udelades] mod flere personer,
herunder især mod GR og HS, idet disse sidstnævnte faktiske
omstændigheder efterfølgende var blevet udeladt i det indgivne
anklageskrift
fra
Staatsanwaltschaft
Klagenfurt
[(anklagemyndigheden i Klagenfurt)][udelades] af 9. januar 2015 (og
disse faktiske omstændigheder ikke blev gengivet i konklusionen til
anklageskriftet)?
Est Wind Power
Spørgsmål:
1. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,
navnlig første alternativ under begrebet »projektets påbegyndelse« i
punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig
»påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortolkes
således, at dette betegner påbegyndelsen af arbejdet, uanset hvilket
investeringsprojekt det er forbundet med, eller kun betegner
påbegyndelsen af et arbejde, der har sammenhæng med anlæggelsen
af det investeringsprojekt, hvormed der skal produceres energi fra
vedvarende kilder?
2. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,
navnlig første alternativ under begrebet »projektets påbegyndelse« i
punkt 19 (44) i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, nemlig
»påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet«, fortolkes
således, at den kompetente myndighed i medlemsstaten i en
situation, hvor den har konstateret, at arbejdet i forbindelse med en
investering er påbegyndt, i henhold til princippet om beskyttelse af
den
berettigede
forventning
desuden
skal
vurdere
investeringsprojektets udviklingstrin og sandsynligheden for, at
dette investeringsprojekt fuldføres?
3. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, kan andre
objektive omstændigheder, f.eks. verserende retssager, som hindrer
fortsættelsen af investeringsprojektet, da tages i betragtning ved
vurderingen af investeringsprojektets udviklingstrin?
4. Har det i den foreliggende sag betydning, at Den Europæiske
Unions Domstol i sag C-349/17, Eesti Pagar, i præmis 61 og 68 har
fastslået, at den eventuelle eksistens af en tilskyndelsesvirkning ikke
kan anses for at være et kriterium, der er klart og enkelt at anvende
for de nationale myndigheder, eftersom efterprøvelsen heraf kræver,
at der i hver enkelt sag foretages komplekse økonomiske
vurderinger, og at et sådant kriterium følgelig ikke er i
overensstemmelse med kravet om, at kriterierne for anvendelsen af
en undtagelse er klare og lette at anvende for de nationale
myndigheder?
5. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal Den
Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte, navnlig fodnote
66 til punkt 126 i meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, sammenholdt
med punkt 19 (44) i samme meddelelse, da fortolkes således, at den
nationale myndighed ved vurderingen af kriteriet om arbejdets
påbegyndelse ikke skal foretage en økonomisk vurdering af
investeringsprojektet i hver enkelt sag? 6. Såfremt det forrige
spørgsmål besvares bekræftende, skal Den Europæiske Unions
bestemmelser om statsstøtte, navnlig sidste alternativ under
Justitsministeriet
O-sag
GA
23.03.23
Erhvervsministeriet
Energistyrelsen
Miljøministeriet
O-sag
GA
23.03.23
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-23
2677629_0005.png
C-83/22
C-87/22
C-226/22
begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19 (44) i meddelelse fra
Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020«, nemlig »indgåelse af andre forpligtelser, som gør
investeringen irreversibel«, da fortolkes således, at enhver anden
forpligtelse
med undtagelse af køb af grunde og forberedende
arbejde (såsom indhentelse af en byggetilladelse)
gør investeringen
irreversibel, uafhængigt af omkostningerne ved den indgåede
forpligtelse?
7. Skal Den Europæiske Unions bestemmelser om statsstøtte,
navnlig begrebet »påbegyndelsen af arbejdet« i punkt 19 (44) i
meddelelse fra Kommissionen »Retningslinjer for statsstøtte til
miljøbeskyttelse og energi 2014-2020«, fortolkes således, at de
ufravigelige betingelser for påbegyndelsen af arbejdet er eksistensen
af en brugsret for producenten til grunden og en national tilladelse
til at gennemføre investeringsprojektet?
8. Såfremt det forrige spørgsmål besvares bekræftende, skal begrebet
»national tilladelse til at gennemføre et investeringsprojekt« da
fortolkes i lyset af den nationale lovgivning, og kan der i denne
henseende kun være tale om en tilladelse, på grundlag af hvilken
byggearbejdet
i
forbindelse
med
investeringsprojektet
gennemføres?
Tuk Tuk Travel
Spørgsmål:
Skal artikel 169, stk. 1, TEUF og artikel 169, stk. 2, litra a), TEUF
og artikel 114, stk. 3, TEUF fortolkes således, at de er til hinder for
artikel 5 i direktiv 2015/2302om pakkerejser og sammensatte
rejsearrangementer, da denne artikel blandt de bindende
oplysninger, der skal gives til den rejsende forud for aftaleindgåelsen,
ikke omfatter den i direktivets artikel 12 anerkendte ret til at opsige
aftalen om en pakkerejse inden dens begyndelse med fuld refusion
af alle betalinger i tilfælde af uundgåelige og ekstraordinære
omstændigheder, der i væsentlig grad påvirker leveringen af
pakkerejsen?
Er artikel 114 TEUF og 169 TEUF samt artikel 15 i direktiv
2015/2302
til
hinder
for
anvendelsen
af
forhandlingsgrundsætningen og kongruensprincippet, som er fastsat
i artikel 216 og artikel 218, stk. 1, i Ley de Enjuiciamiento Civil (lov
om den civile retspleje, herefter »civilprocesloven«), når disse
processuelle principper kan hindre den fulde beskyttelse af den
sagsøgende forbruger?
TT
Spørgsmål:
1. Skal artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.
november 2003 om kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000
(EUT 2003, L 338, s. 1) fortolkes således, at anmodningen fra en
medlemsstat, der har kompetence til at påkende sagens realitet, hvis
den finder, at en ret i en anden medlemsstat, som barnet har en særlig
tilknytning til, er bedre egnet til at behandle sagen eller en specifik
del af sagen, om at erklære sig kompetent, også kan tages til følge,
hvis den anden medlemsstat er en medlemsstat, som barnet har
sædvanligt opholdssted i efter ulovligt at være blevet bortført dertil?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 15
i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EFT 2003, L 338, s.
1) fortolkes således, at de i denne bestemmelse nævnte kriterier for
overførsel af kompetencen er endeligt reguleret, uden at der kræves
yderligere kriterier med hensyn til en sag anlagt i henhold til artikel
8f i Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige
virkninger af internationale barnebortførelser?
Nexive Commerve e.a.
Spørgsmål:
1) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og stk. 3, samt
artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.
december 1997 om fællesregler for udvikling af Fællesskabets indre
marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet,
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF
med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester
i Fællesskabet, fortolkes således, at de er til hinder for en national
lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1, stk. 65 og 66, i
lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i lovdekret nr. 50 af 24.4.2017,
som ændret og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017), hvorefter alene
Erhvervsministeriet
Transportministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
O-sag
GA
23.03.23
Social- og
Ældreministeriet
O-sag
GA
23.03.23
Transportministeriet
O-sag
GA
23.03.23
5
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-23
2677629_0006.png
C-271/22
C-275/22
C-260/22
virksomhederne inden for postsektoren, herunder dem, som ikke
leverer tjenester, der er omfattet af befordringspligten, kan forpligtes
til økonomisk at bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af
forvaltningsmyndigheden for postsektoren, således at det dermed
bliver muligt at udelukke enhver form for offentlig medfinansiering
fra statens budget?
2) Skal artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, samt artikel 22 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december
1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked
for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af
20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på
fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet,
fortolkes således, at de driftsomkostninger, som kan dækkes med
bidrag fra de postbefordrende virksomheder, også kan inkludere
omkostningerne vedrørende regulering af posttjenester, der ikke er
omfattet af befordringspligten, og de omkostninger, som afholdes af
strukturer, der varetager opgaver vedrørende administration og
politisk styring (de såkaldte »horisontale« strukturer), hvis aktivitet
ikke direkte er rettet mod regulering af markederne for posttjenester,
men alligevel udgør et middel til udøvelse af alle myndighedens
institutionelle opgaver, hvorfor de respektive omkostninger
indirekte og delvist (efter proportionale andele) kan henføres til
postsektoren?
3) Er proportionalitetsprincippet, princippet om forbud mod
forskelsbehandling, artikel 9, stk. 2, andet punktum, fjerde led, og
tredje punktum, samt artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for
udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og
forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om
ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det
indre marked for posttjenester i Fællesskabet, til hinder for en
national lovgivning som den italienske (som fastsat i artikel 1, stk. 65
og 66, i lov nr. 266 af 23.12.2005 og artikel 65 i lovdekret nr. 50 af
24.4.2017, som ændret og ophøjet til lov nr. 96 af 21.6.2017),
hvorefter virksomhederne inden for postsektoren forpligtes til at
bidrage til finansieringen af forvaltningsmyndigheden for
postsektoren, uden mulighed for at sondre mellem leverandører af
kurer- og eksprestjenester på den ene side og befordringspligtige
virksomheder på den anden side, og derfor uden mulighed for at
tage højde for den forskellige intensitet af reguleringsaktiviteten,
som den nationale forvaltningsmyndighed udfører ved de forskellige
typer af posttjenester?
Keolis Agen m.fl.
Spørgsmål:
Det første spørgsmål
- Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse
med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at
bestemmelsen finder direkte anvendelse i forholdet mellem en privat
transportoperatør, som er overdraget én enkelt offentlig tjeneste, og
dennes ansatte, når der navnlig tages hensyn til liberaliseringen af
sektoren for personbefordring med jernbane?
Det andet spørgsmål
- Hvor lang er den rimelige overførselsperiode for fire ugers betalt
ferie som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003, når perioden for
optjening af ferierettigheder er et år?
Det tredje spørgsmål
- Er anvendelsen af en ubegrænset overførselsperiode i mangel af en
national lovbestemmelse eller overenskomstmæssig bestemmelse
vedrørende denne overførsel i strid med artikel 7, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003?
Seven.One Entertainment Group
Spørgsmål:
1. Skal direktiv 2002/29/EF fortolkes således, at radio- og
fjernsynsforetagender er direkte og originært berettigede med
hensyn til retten til rimelig kompensation i henhold til artikel 5, stk.
2, litra b), i direktiv 2001/29/EF, som er fastsat i forbindelse med
den såkaldte undtagelse for privatkopiering?
2. Kan radio- og fjernsynsforetagender med hensyn til deres ret i
henhold til artikel 2, litra e), i direktiv 2001/29/EF udelukkes fra
retten til rimelig kompensation som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra
b), i direktiv 2001/29/EF, fordi de også i deres egenskab af
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
23.03.23
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
F-sag
MF
29.03.23
6
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-23
2677629_0007.png
C-333/22
C-715/20
C-34/21
C-556/21
filmproducenter kan have en ret til rimelig kompensation som
omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:
Er det lovligt at udelukke radio- og fjernsynsforetagenderne generelt,
selv om radio- og fjernsynsforetagender afhængigt af deres konkrete
programtilrettelæggelse til dels kun i meget ringe omfang erhverver
rettigheder som filmproducenter (navnlig fjernsynsprogrammer
med en stor andel af programmer, som tredjeparter har
licensrettighederne til), og til dels ikke erhverver rettigheder som
filmproducenter (navnlig arrangører af radioprogrammer)?
Ligue des droits humains
Spørgsmål:
1. »Kræver artikel 47 og artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, at der indføres retsmidler
over for en uafhængig tilsynsmyndighed som f.eks. Organe de
contrôle de l’information
policière, når denne udøver den
registreredes rettigheder over for den registeransvarlige?
2. Er artikel 17 i direktiv 2016/680 i overensstemmelse med artikel
47 og artikel 8, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, således som Domstolen har fortolket
disse bestemmelser, for så vidt som den nævnte artikel 17 ikke
pålægger tilsynsmyndigheden
der udøver den registreredes
rettigheder over for den registeransvarlige
at informere denne
person om, at »den har foretaget den nødvendige kontrol eller
undersøgelse«, og »om adgangen til retsmidler«, når denne
information ikke muliggør nogen efterfølgende kontrol af
tilsynsmyndighedens indsats og vurdering af den registreredes
personoplysninger og de forpligtelser, der påhviler den
registeransvarlige?«
X
Spørgsmål:
1. Skal artikel 1 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om
rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af
EFS, UNICE og CEEP såvel som § 1 og § 4 i ovennævnte
rammeaftale fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for
national lovgivning, hvorefter arbejdsgiveren udelukkende er
forpligtet til skriftligt at begrunde en opsigelse af en tidsubegrænset
ansættelseskontrakt, hvorved lovligheden af opsigelsesgrundene
vedrørende tidsubegrænsede ansættelseskontrakter er underlagt
domstolsprøvelse, uden at der samtidig er fastsat en sådan
forpligtelse for arbejdsgiveren (dvs. en pligt til at angive en
begrundelse [org. s. 13], for kontraktens ophør) i relation til
tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (hvorfor det kun er
opsigelsesvarslet overholdelse af bestemmelserne om opsigelse af
kontrakter, der er underlagt domstolsprøvelse)?
2. Kan § 4 i ovennævnte rammeaftale og det generelle princip i EU-
retten om forbud mod forskelsbehandling (artikel 21 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)
påberåbes inden for rammerne af en retstvist mellem private parter,
og har de ovennævnte regler dermed horisontal virkning?
Hauptpersonalrat der Lehrerinnen und Lehrer
Spørgsmål:
1. Skal artikel 88, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) fortolkes
således, at en bestemmelse for at være en mere specifik bestemmelse
for at sikre beskyttelse af rettighederne og frihedsrettighederne i
forbindelse med behandling af arbejdstageres personoplysninger i
ansættelsesforhold som omhandlet i artikel 88, stk. 1, i forordning
(EU) 2016/679 skal opfylde de krav, der stilles til sådanne
bestemmelser i henhold til artikel 88, stk. 2, i forordning (EU)
2016/679?
2. Kan en national bestemmelse, som åbenbart ikke opfylder kravene
i henhold til artikel 88, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF, alligevel fortsat finde anvendelse?
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
Spørgsmål:
Skal artikel 27, stk. 3, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Justitsministeriet
F-sag
MF
29.03.23
Miljøministeriet
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
30.03.23
Miljøministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
30.03.23
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
30.03.23
7
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 321: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17/3-23
2677629_0008.png
C-27/22
C-134/22
C-143/22
beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en
statsløs i en af medlemsstaterne (EUT 2013, L 180) fortolkes således,
at de ikke er til hinder for, at appelinstansen, når afgørelser i sager
som de her omhandlede efter medlemsstatens retssystem kan
appelleres, under sagens behandling på begæring af medlemsstatens
kompetente myndighed træffer en foreløbig foranstaltning om
udsættelse af fristen for overførsel?
Volkswagen Group Italia et Volkswagen Aktiengesellschaft
Spørgsmål:
1) Kan sanktioner for ukorrekt handelspraksis som omhandlet i den
nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 2005/29/EF
kvalificeres som administrative sanktioner af strafferetlig karakter?
2) Skal artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at den er til hinder for
en national lovgivning, hvorefter en administrativ bøde af
strafferetlig karakter, som en juridisk person er blevet pålagt for
ulovlig adfærd i form af ukorrekt handelspraksis, kan stadfæstes
under en retssag og blive endelig, såfremt samme person i
mellemtiden i en anden medlemsstat er blevet domfældt ved en
straffedom, som er blevet endelig, før retsafgørelsen i søgsmålet til
anfægtelse af den første administrative bøde af strafferetlig karakter
har fået retskraft?
3) Kan bestemmelserne i direktiv 2005/29, navnlig artikel 3, stk. 4,
og artikel 13, stk. 2, litra e), begrunde en fravigelse af forbuddet mod
dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem), der er fastsat i artikel 50 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(efterfølgende inkorporeret i traktaten om Den Europæiske Union
ved artikel 6 TEU) og Schengen-konventionens artikel 54?
GmbH
Spørgsmål:
Hvilket formål tjener artikel 2, stk. 3, andet afsnit, i Rådets direktiv
98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser, hvorefter
arbejdsgiveren skal sende en genpart af i det mindste den i første
afsnit, litra b), nr. i) til v), nævnte skriftlige meddelelse til den
kompetente offentlige myndighed?
ADDE e.a.
Spørgsmål:
Kan en udlænding, som indrejser direkte fra en stat, der er part i den
konvention, der blev undertegnet i Schengen den 19. juni 1990, hvis
der på de betingelser, der er fastsat i kapitel II i afsnit III i forordning
(EU) 2016/399, midlertidigt genindføres grænsekontrol ved de indre
grænser, nægtes indrejse i forbindelse med den kontrol, der foretages
ved den pågældende grænse, i medfør af denne forordnings artikel
14, uden at direktiv 2008/115/EF finder anvendelse?
Justitsministeriet
Rigsadvokaten
O-sag
GA
30.03.23
Miljøministeriet
F-sag
GA
30.03.23
Justitsministeriet
O-sag
GA
30.03.23
8