Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 322
Offentligt
2677975_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1218 København K
Dato:
20. marts 2023
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Christina Birkedal Chri-
stensen
Sagsnr.: 2023-4071-0065
Dok.:
2769468
Orientering om dansk høringssvar til Europa-Kommissionens offent-
lige høring i forbindelse med revisionen af direktivet om forsinket be-
taling (Late Payments)
Europa-Kommissionen har den 12. januar 2023 igangsat en offentlig høring
i forbindelse med, at Kommissionen i tredje kvartal 2023 forventer at frem-
sætte et forslag om ændring af direktivet om forsinket betaling. Fristen for
høringssvar var den 17. marts 2023.
Direktivet om forsinket betaling har til formål at fremme en kultur med hur-
tig betaling i handelstransaktioner mellem virksomheder og mellem offent-
lige myndigheder og virksomheder. Direktivet er i Danmark implementeret
i renteloven. Formålet med at fremsætte forslag om ændring af direktivet er,
at interessenter har peget på en række mangler i direktivet i form af 1) huller
i lovgivningen og tvetydige regler, 2) asymmetri i forhandlingspositionen
mellem store og mindre operatører og 3) en udbredt kultur med dårlig beta-
ling, fordi hurtig betaling ikke fremmes eller belønnes.
Regeringens høringssvar er vedlagt nærværende brev. Hovedbudskaberne i
svaret er følgende:
1. Regeringen støtter målet om at skabe en kultur for rettidig betaling.
De redskaber, der anvendes til at fremme en kultur med hurtig beta-
ling, bør være egnede, nødvendige og stå i rimeligt forhold til de
mål, der søges opnået med redskaberne. Dertil er regeringen positiv
over for værktøjer, som kan understøtte den digitale omstilling af
betalingsløsninger og fakturering.
2. For at undgå overregulering bør man gå forsigtigt frem og skelne
klart mellem sene betalinger i strid med det aftalte og lange beta-
lingstider efter aftale.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 322: Notat og høringssvar vedr. revision af direktivet om forsinket betaling (Late Payments)
3. Kortere betalingstider bør fremmes via frivillige brancheaftaler eller
standardkontrakter frem for bindende maksimale betalingsfrister.
Dog skal fordelene ved digitalisering stå mål med de potentielle om-
kostninger, herunder for mikro-virksomheder.
4. Potentialer ved e-fakturering og digital bogføring bør realiseres ved
en fælles standard, der kan bidrage til at udbrede brugen af digitale
værktøjer og dermed medvirke til mere systematisk betaling, rente-
opkrævning, gældsinddrivelse og øget gennemsigtighed om beta-
lingspraksis.
5. I Danmark er renteniveauet ensartet på tværs af bl.a. direktivets om-
råde og forbrugerområdet, og der bør tilstræbes et rimeligt forhold
mellem renteniveauet på direktivets område og renteniveauet på an-
dre områder.
6. Administrative bøder
dvs. en straf i form af betaling af et penge-
beløb, der pålægges af en administrativ myndighed
kan give an-
ledning til forfatningsretlige betænkeligheder. Det skyldes, at grund-
lovens § 3 må antages at indebære, at lovgivningsmagten ikke i al-
mindelighed kan henlægge behandlingen af strafferetlige bødesager
til administrative myndigheder. Det bør derfor tilstræbes, at direkti-
vet udformes sådan, at det kan implementeres med respekt for de
nationale retssystemer.
Høringssvaret har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål.
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Side 2/2