Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 335
Offentligt
2680614_0001.png
Den 22. marts 2023
FVM 255
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om fornyet tilladelse til markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja MON
87701 x MON 89788 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om fornyet tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer, foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er frem-
stillet af genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788 i henhold til GMO-forordningen (komi-
tésag). Godkendelsen omfatter import og forarbejdning samt fødevare- og foderbrug på lige fod med
eksisterende produkter af soja. Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af sojaen i EU. Soja MON 87701
x MON 89788 er tidligere risikovurderet og godkendt i EU, men ansøgningen skal fornyes efter 10 år,
hvorfor der nu ansøges om fornyet godkendelse. Soja MON 87701 x MON 89788 har fået indsat ge-
nerne cry1Ac og cp4 epsps, som gør planten modstandsdygtig over for angreb af visse skadelige in-
sekter og tolerant over for herbicidet glyphosat. Sojaen indeholder ikke antibiotikaresistensmarkør-
gener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at der ikke i forbindelse
med fornyelse af godkendelsen er indkommet nye oplysninger, som ændrer på den oprindelige vurde-
ring af, at soja MON 87701 x MON 89788 er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodi-
ficeret soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de
påtænkte anvendelser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Uni-
versitet er enige i denne vurdering. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyt-
telsesniveau i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 31. marts 2023. Regeringen agter på den baggrund at støtte
forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om fornyet tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring af
fødevarer, foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet
af genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstof-
fer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 11 og 23.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 335: Notat om komitésag om fornyet tilladelse til markedsføring med genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788
2680614_0002.png
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller inden for en
måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret fler-
tal, kan Kommissionen vedtage forslaget/inden for to måneder forelægge komitéen et ændret forslag
eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret
flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludval-
get med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget
ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoP-
AFF) den 31. marts 2023.
Formål og indhold
I februar 2021 indsendte virksomheden Bayer CropScience LP en ansøgning om fornyet tilladelse til
import, forarbejdning og markedsføring af fødevarer, foder og andre produkter end fødevarer og foder,
der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788 i
henhold til reglerne i GMO-forordningen. Formålet er fortsat import og markedsføring af afgrøderne
eller produkter heraf til anvendelse som fødevarer og foder eller fremstilling heraf, samt til andre formål,
som ikke er fødevarer eller foder. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af sojaen i EU.
Soja MON 87701 x MON 89788 har fået indsat generne
cry1Ac
og
cp4 epsps,
som gør planten mod-
standsdygtig overfor angreb af visse skadelige insekter og tolerant overfor herbicidet glyphosat. Sojaen
indeholder ikke antibiotikaresistensmarkørgener.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kom den 19. december 2022 med en udtalelse om
sikkerheden af soja MON 87701 x MON 89788 til de ansøgte formål i forbindelse med fornyelse af god-
kendelsen. Udtalelsen er udarbejdet som led i ansøgningsproceduren for fornyet godkendelse af genmo-
dificerede organismer til fødevare- og foderbrug i henhold til forordning (EF) 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foder.
EFSA har konkluderet, at der ikke i forbindelse med fornyelse af godkendelsen er indkommet nye op-
lysninger, som ændrer på den oprindelige vurdering af, at soja MON 87701 x MON 89788 er lige så
sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på men-
neskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. EFSA har desuden vurderet, at den
af ansøger indsendte miljømæssige overvågningsplan er på linje med de påtænkte anvendelser af pro-
duktet.
EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af
EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6
og 18 i GMO-forordningen.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives fornyet tilladelse til import, forarbejdning og markeds-
føring af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller
er fremstillet af soja MON 87701 x MON 89788. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af sojaen i EU.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 335: Notat om komitésag om fornyet tilladelse til markedsføring med genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788
2680614_0003.png
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af den eventuelle, nye godkendelse, vil der skulle ansøges om fornyelse af godkendelsen.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af soja MON 87701 x
MON 89788 skal i henhold til forslaget mærkes til
den endelige forbruger med ”genetisk modificeret
soja”
eller ”fremstillet af genetisk modificeret
soja”
i overensstemmelse med de almindelige GMO-
mærkningsregler.
Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end føde-
vare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af den genmodificerede soja.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens
vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl-
dende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive, erhvervsøkono-
miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet det vil muliggøre, at danske virk-
somheder kan indkøbe råvarer på verdensmarkedet, selvom den pågældende genmodificerede variant
skulle forekomme heri som resultat af dyrkning i tredjelande. Omvendt vil en manglende godkendelse
kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet, da danske virksomhe-
der dermed skal sikre sig, at den konkrete genmodificerede soja ikke indgår i råvarerne. Godkendelsen
af sojaen forventes ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmønster.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af soja MON 87701 x MON
89788 konkluderer EFSA, at der ikke er kommet ny viden til, som ændrer den oprindelige godkendelse,
og at sojaen ved de påtænkte anvendelser er lige så sikker som tilsvarende konventionel, ikke-genmodi-
ficeret soja med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet. Dette in-
debærer bl.a., at de nye proteiner, der dannes som følge af genmodificeringen, vurderes at være
sundhedsmæssigt uproblematiske.
Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i fødevarer og
foder vurderes og reguleres under EU’s pesticidregler, ikke under GMO-reglerne.
Eventuelle restindhold
af pesticider skal overholde de samme grænser som konventionelle (ikke-genmodificerede) afgrøder.
3
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 335: Notat om komitésag om fornyet tilladelse til markedsføring med genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788
2680614_0004.png
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan til-
slutte sig EFSA’s vurdering om, at der ikke er fremkommet nye informationer, der ændrer ved den tid-
ligere vurdering af soja MON 87701 x MON 89788.
Landbrugsstyrelsen har bedt Aarhus Universitet om at vurdere de natur- og miljømæssige konsekvenser
ved godkendelsen af insektresistens og glyphosat-tolerant genetisk modificeret soja MON 87701 x MON
89788. Universitetet har vurderet, at
EFSA’s
risikovurdering er relevant for danske forhold, og at risi-
koen for uønskede effekter på miljøet er ubetydelig. Universitet har endvidere vurderet, at den generelle
overvågningsplan dækker behovet for overvågning. Vurderingen er hermed i overensstemmelse med
EFSA’s vurdering.
De danske eksperter har ikke fundet anledning til at indsende bemærkninger til EFSA i forbindelse med
behandlingen af ansøgningen om fornyet godkendelse af soja MON 87701 x MON 89788.
På den baggrund vurderes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning er imod godkendelsen. Foreningen er ikke enig i vurderingen
af, at markedsføringen af sojaen ikke vil have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed eller på
miljøet. Forbrugersammenslutningen er af den opfattelse, at GMO’er generelt er farlige for
sundhedens
opretholdelse.
DI Fødevarer bakker op om, at markedsføringen godkendes, da Den Europæiske Fødevaresikkerheds-
autoritet (EFSA) har konkluderet, at den genmodificerede soja er lige så sikker at anvende som tilsva-
rende ikke-genmodificeret raps til de ansøgte formål.
Dansk Planteværn støtter Kommissionens positive holdning til markedsføring af produkter, som består
af eller er fremstillet ved benyttelse af genmodifikation og mener, at Danmark, på baggrund af den vur-
dering der er lavet, bør støtte regodkendelsen af tilladelsen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komiteafstemninger blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-forord-
ningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund forventes at
blive sendt til appeludvalget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificerede
afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i GMO-
forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af soja MON 87701 x MON 89788 giver ikke danske og internationale eksperter anledning til be-
mærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning
af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens kriterier for godkendelse.
4
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 335: Notat om komitésag om fornyet tilladelse til markedsføring med genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den bag-
grund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter på den
baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5