Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 337
Offentligt
Den 22. marts 2023
FVM 257
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-
deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs MON 95379 i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring af føde-
varer, foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet
af genetisk modificeret majs MON 95379 i henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen
omfatter ikke dyrkning i EU. Majs MON 95379 har fået tilført generne cry1B.868 og cry1Da_7, som
gør majsplanten modstandsdygtig over for angreb af visse skadelige insekter. Majsen indeholder ikke
antibiotikaresistens-markørgener. Produkter af majsen ønskes anvendt til import og forarbejdning
samt fødevare- og foderbrug på lige fod med eksisterende produkter af majs. Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at den genmodificerede majs er lige så sikker at an-
vende som tilsvarende ikke-genmodificerede majs med hensyn til potentielle effekter på menneskers
og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende, danske eksperter ved
DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. En vedtagelse af forslaget
vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstem-
ning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 31. marts 2023. Re-
geringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring af fødevarer,
foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk
modificeret majs MON 95379 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forord-
ningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder (SCoPAFF). Afgiver komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge komitéen et ændret forslag eller