Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 339
Offentligt
2680419_0001.png
Komitesag
20. marts 2023
MIM 29-23
Rammenotat til EU-udvalget og EU procedure internt i regeringen om
tilpasning af EU-miljømærkekriterier for kosmetikprodukter og plejeprodukter
til dyr (komitesag).
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag om tilplasning af EU-miljømærkekriterier for produktgruppen
kosmetikprodukter, der omfatter kosmetik reguleret af kosmetikforordningen og plejeprodukter til
dyr. Tilpasningen af kriterier vurderes at være neutral i forhold til miljøbeskyttelsesniveauet, i
Danmark, såvel som i EU, da der primært er tale om justeringer af tekst, der sikrer en mere ensartet
og entydig sagsbehandling ved tildeling af et EU-miljømærkecertifikat i EU’s medlemslande.
Forslaget forventes sat til afstemning i Miljømærkekomiteen den 31. marts 2023. Regeringen kan
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har den 3. marts 2023 fremsat forslag om at revidere kriterierne for EU-miljømærket
kosmetik og plejeprodukter til dyr. Forslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 66/2009 af 25. november 2009 om EU-miljømærket. Forskriftudvalget træffer
afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol (art. 5a i Rådets
afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i
miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag, udsteder
Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden
for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et
forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal
eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede
beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget inden for fire måneder
fra Kommissionens forelæggelse. Forslaget forventes sat til afstemning på møde Kommissionens
forskriftudvalg for EU-miljømærket (EU-Blomsten) den 31. marts 2023.
Formål og indhold
Forslaget er primært en teknisk tilpasning af kriterierne ved tildeling af EU’s miljømærke til
kosmetikprodukter og til plejeprodukter til dyr (herefter benævnt under et som
EU-miljømærket
kosmetik),
og har til formål at gøre teksten mere entydig for at sikre ens praksis i arbejdet med at
tildele certifikat til EU-miljømærket til kosmetikprodukter og plejeprodukter til dyr. Der er tale om
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 339: Notat om komitésag om tilpasning af EU-miljømærkekriterier for kosmetikprodukter og plejeprodukter til dyr
2680419_0002.png
fem tilpasninger, der i øvrigt stemmer overens med praksis i andre EU-miljømærkede produktgrupper
(fx vaske- og rengøringsmidler) og i øvrigt tilsvarende i det nordiske miljømærke, Svanemærket.
1) Fast sæbe. Forslaget er én ændring i emballagekravet til fast sæbe, der muliggør at faste sæber under
150 ml kan miljømærkes, idet Kommissionen oplyser at faste håndsæber typisk har et mindre volumen
end 150 ml. Ændringen kan betyde et beskedent merforbrug af emballage i forhold til
produktmængden. Det skal vejes op imod, at en fast sæbe rækker længere end den tilsvarende mængde
flydende sæbe.
2) Definitionen af
Aktivt indhold
tilføjes en tekst som tydeliggør, at begrænsning af aktive ingredienser
sker inden beregning af produktet med færdigt vandindhold.
3) Zinksalve er et udbredt produkt ved hudirritation. For at zinksalve skal kunne opnå EU-
miljømærket er det derfor nødvendigt at undtage zink i forhold til kravet til indhold af miljøfarlige
stoffer. Zink er miljøfareklassificeret som Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende
organismer (H410). Tilpasningen muliggør brug af zink i zinksalve op til 25 pct., hvis det præciseres, at
der er tale om en salve til irriteret hud.
4) Tilpasningen præciserer, hvad en forurening eller kemisk urenhed er (og som ikke tilsat aktivt).
Ændringen gør det tydeligt, at håndteringen af kemiske urenheder er som for tilsvarende
produktgrupper, fx vaske- og rengøringsmidler. Præciseringen betyder, at kemiske urenheder
ikke
indgå som aktive ingredienser med en funktion, på noget tidspunkt op til blandingen af det færdige
kosmetiske produkt (der kan bestå af forskellige blandinger af ingredienser).
5) Tilpasningen præciserer, hvilke plastikpolymerer, der er tilladt i emballageetiketter for at sikre
genanvendelse af emballagen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger om miljømærkekriterier i medfør af EU’s
miljømærkeforordning er direkte gældende i EU-medlemslandene.
Konsekvenser
Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
2
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 339: Notat om komitésag om tilpasning af EU-miljømærkekriterier for kosmetikprodukter og plejeprodukter til dyr
2680419_0003.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Nærværende forslag vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet neutralt, idet forslaget alene omhandler
tekniske tilpasninger af eksisterende miljømærkekriterier med henblik på en mere entydig læsning af
kriterierne.
Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende EU-miljømærkeforslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens generelle holdning
Forslaget har karakter af mindre tilpasninger og præciseringer af tekniske krav med henblik på en
mere ensartet og entydig certificering af EU-miljømærkede kosmetikprodukter i alle EU-lande.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen skønnes at skulle forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering
3