EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 356: Henvendelse af 27/3-23 fra NOAH m.fl. vedr. talepapir og præsentation i forbindelse med foretræde 24/3-23 i Europaudvalget

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 356
Offentligt

Foretræde for Folketingets Europaudvalg fredag den 24. marts 2023 vedr. vilkår for

udsætning af genmodificerede organismer i landbrug og natur

Tak for muligheden for at fremlægge vores synspunkter vedr. udsætning af genmodificerede

organismer i landbrug og natur

Mit navn er Klaus Loehr-Petersen og min kollega i dette emne er June Rebekka Bresson. June er fra

miljøorganisationen NOAH Friends of the Earth. Jeg kommer fra Foreningen for Biodynamisk

Jordbrug, der er en økologisk medlemsorganisation for jordbrug, virksomheder og forbrugere. Vi

repræsenterer desuden en række andre organisationer, der er engageret i spørgsmålet om vilkår

for anvendelsen af GMO i det fri. Se venligst listen nederst.

For afklaringens skyld vil vi gerne understrege, at vores fokus ikke drejer sig om det skal være tilladt

eller ej at dyrke genmodificerede afgrøder i landbruget. Det er jo tilladt, både at teste og dyrke, når

det drejer sig om såsæd, der er godkendt efter EU's Udsætningsdirektiv for GMO-afgrøder

–

hvis man som forsker, landmand eller virksomhed (f.eks. frøproducent) opfylder kravene til

registrering, sporbarhed, risikovurdering, adskillelse, dokumentation og mærkning. Det er

detaljeret beskrevet i sameksistensloven.

Vi forholder os ikke til anvendelse af genredigeringsteknikker, f.eks. CRISPR /Cas9 i forskningen, og

vores ærinde er ikke at plædere for at begrænse anvendelsen af disse genteknologiske metoder i

organismer, der anvendes i lukkede, kontrollerede miljøer, f.eks. til fremstilling af medicin. Det

drejer sig her om, at fastholde de nuværende regler for dyrkning / udsætning af genmodificerede

organismer i landbruget, skovdriften og naturen bredt set. Det vil også sige, at bevare en regulering

af både proces og produkt i tilblivelsen af planter og afgrøder. Hvis man kun har en produktbaseret

regulering, vil man ikke vide, om CRISPR eller andre nye genteknikker er anvendt i produktets

tilblivelse.

Alle typer GMO

Det er vigtigt at slå fast, at disse regler omfatter alle former for genmodificerede organismer jf. EU

Domstolens afgørelse fra 2018. Den gør det klart, at reglerne for udsætning gælder alle former for

GMO, inkl. genredigerede organismer, der også ofte benævnes NBT, new breeding techniques.

Blandt disse teknikker er CRISPR/Cas9 den mest kendte. Den er et 'værktøj', der populært kaldes

en gen-saks. Metoden anvendes til genetiske ændringer i en bred vifte af organismer inden for

både planteavl, mikroorganismer og medicin. I forhold til landbrug er det efter vores mening

meget vigtigt, at organismer, der er ændret ved hjælp af genredigering, fortsat skal vurderes efter

kravene i EU's Udsætningsdirektiv: risikovurdering, sporbarhed, registrering,

monitorering/analysemetode, mærkning.

Forsigtighed og mærkning

Risikovurdering er en forudsætning for at vurdere, hvilke effekter en organisme vil have på det

miljø, den bliver sat ud i, både på kort og lang sigt. Ud fra forsigtighedsprincippet må det vurderes,

om der er risiko for spredning til andre afgrøder og til planter i naturen. Det er vigtigt, da det jo

ikke er muligt at tilbagekalde /indsamle genmodificerede organismer, hvis de viser sig at skabe

utilsigtede, negative effekter for miljø, biodiversitet eller sundhed.

1/3

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 356: Henvendelse af 27/3-23 fra NOAH m.fl. vedr. talepapir og præsentation i forbindelse med foretræde 24/3-23 i Europaudvalget

Foretræde for Folketingets Europaudvalg fredag den 24. marts 2023 vedr. vilkår for udsætning af genmodificerede organismer i landbrug og natur

Mærkning af genmodificerede afgrøder og produkter, hvori de indgår, er grundlæggende for at

kunne håndtere produkterne separat og holde dem adskilt fra ikke-GMO-produkter. Det har

betydning for, at undgå utilsigtede sammenblandinger og i særlig grad for at give alle led i kæden

fra landmand over foderstoffirma og fødevareproducent til detailhandel og forbrugere mulighed

for at vælge GMO-produkter fra, hvis de ikke ønsker dem.

Forbrugerne mister deres frie valg, hvis der bliver ”dereguleret”, som udsætning af GMO i det fri

uden regler kaldes. Også forslag om blot at ændre til produktbaseret regulering, er i sagens kerne i

kategorien ”deregulering”.

Det er efter vores mening helt afgørende, at reglerne for mærkning af afgrøder, råvarer og

produkter gælder for alle typer GMOer, også de organismer, der er fremstilles ved hjælp af

genredigeringsteknikker, og som er defineret som GMO i EU's Udsætningsdirektiv. En situation,

hvor GMO-afgrøder og fødevarer forhandles uden mærkning, vil give store problemer for tilliden til

myndigheder og virksomheder og butikker. Det vil gøre det umuligt at opfylde kravene til regler for

gennemsigtighed i forhold til kunder /forbrugeres ret til at vide, hvordan fødevarer er produceret

og hvilke ingredienser, de er lavet af. Sporbarheden vil forsvinde.

Det kan få alvorlige følger for virksomheder og dermed virke negativt for erhvervsinteresser i hele

foder- og fødevarebranchen inkl. påvirke eksportmarkeders tillid til danske produkters sporbarhed,

mærkning og sikkerhed.

Trussel mod det økologiske jordbrug

Det økologiske landbrug vil blive truet på sin eksistens. De økologiske regler om, at der ikke må

anvendes GMO-afgrøder i økologisk landbrug, vil ikke kunne efterleves, hvis genmodificerede

afgrøder kan dyrkes uden reglerne for kontrol, sporbarhed og mærkning. Dels vil økologiske

landmænd ikke kunne vide, om deres såsæd er GMO eller forurenet med GMO. Deres

konventionelle naboer vil heller ikke vide, om deres såsæd kunne være en GMO-sort, og derfor

ikke kunne overholde kravene i sameksistensreglerne. Ophævelse af registrering og mærkning af

GMO-afgrøder i landbruget vil gøre sameksistens mellem GMO og ikke-GMO umulig. Ikke kun i

landbruget og ved håndtering af landbrugsafgrøder, men i hele kæden af foderstoffer og fødevarer

helt ud til private og offentlige køkkener inkl. børnehaver, skoler, institutioner og hospitaler.

En ophævelse af reglerne (en deregulering) for dyrkning af GMO-afgrøder vil således være i

modstrid med EU's politik om at øge det økologiske areal og den økologiske fødevareproduktion.

Fasthold reglerne for GMO i jordbrug og natur

Vores appel til Europaudvalget er derfor, at Danmark bakker op om de lande i EU, der ønsker, at

alle former for GMO jf. EU's definition kun kan anvendes i landbrug, skovbrug m.m. og i naturen,

når reglerne i EU's Udsætningsdirektiv er opfyldt. Det vil sikre forsigtighed, åbenhed, sporbarhed

og mærkning og dermed en tryg mulighed for at vælge GMO-afgrøder og fødevarer til eller fra på

et oplyst og sikkert grundlag. Det vil give myndighederne bedre kendskab til og kontrol med, hvilke

genmodificerede organismer, der sættes ud i det fri, og en større mulighed for at følge evt.

uønskede effekter på biodiversiteten, miljøet og befolkningens sundhed.

På vegne af følgende organisationer:

NOAH Friends of the Earth

Dansk Vegetarisk Forening

Landsforeningen Praktisk Økologi

Fore. Netværk for Økologisk Akvakultur

Greenpeace

2/3

Foretræde for Folketingets Europaudvalg fredag den 24. marts 2023 vedr. vilkår for udsætning af genmodificerede organismer i landbrug og natur

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Frøsamlerne

Frie Bønder Levende Land

Corporate Europe Observatory

Landsforeningen Grøn Hverdag

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 356: Henvendelse af 27/3-23 fra NOAH m.fl. vedr. talepapir og præsentation i forbindelse med foretræde 24/3-23 i Europaudvalget

3/3